by Webmaster -

Unge støtter brysterne

Unge sønderjyder samler ind til kampen mod brystkræft

Under mottoet "Støt Brysterne" har Kræftens Bekæmpelse gjort oktober til officiel indsamlings– og oplysningsmåned om brystkræft. Men kampen mod brystkræft er ikke kun forbeholdt midaldrende kvinder – de unge vil også være med.

Samarbejde med ungdomshjemmeside
18–årige Luise Grejsen Nissen fra Haderslev har startet sin egen indsamling på stoetbrysterne.dk og med opbakning fra det sønderjyske ungdomswebsite Lastnight.dk forventer hun at samle flere tusinde kroner ind til Kræftens Bekæmpelse.

"Det er et emne, der skal sættes fokus på. Det er en sygdom, som mange har haft inde på livet med bl.a. pårørende, venner og familie", siger Luise om baggrunden for sin indsamling. "Jeg har selv været tæt på sygdommen i forbindelse med venner og familie, hvilket bare gør det endnu mere fedt at kunne starte sin egen indsamling".

Hun opfordrer samtidig alle uanset alder og køn til at støtte indsamlingen, "for det kan jo ramme alle, og tænk hvis det er dine 50 eller 100 kr., der i sidste ende gør forskellen."

Det er andet år i træk, at Luise og Lastnight.dk i fællesskab samler ind til brysterne, og i år sætter websitet alle sejl til og har sågar farvet hele hjemmesiden lyserød – farven, som er blevet symbol på kampen mod brystkræft.

Tænker på andet end druk og sex
"Vi kan rigtigt godt lide bryster, hvilket et hurtigt kig i vores 28.000 store billedgalleri kan bekræfte. At støtte Luises indsamling er ligesom vores måde at betale tilbage på", udtaler stifter af Lastnight.dk Jonas Juhler Hansen med et glimt i øjet.

"Nej seriøst, det er en alvorlig sag, og vi er blot glade for at kunne hjælpe med at skabe opmærksomhed omkring en forfærdelig sygdom. Samtidig er det en god lejlighed til at vise, at Lastnight.dk og den sønderjyske ungdom ikke mindst tænker på andet end sig selv, druk, fest og sex. Vi har faktisk en samvittighed, selvom vi årets øvrige 11 måneder gør vort bedste for at skjule den."

Drik en Cult Shaker mindre
På websitet har man opfordret alle de næsten 5.000 registrerede brugere til at bidrage med bare minimumsbeløbet på 50 kr. "Tænk, hvor mange penge det vil blive, hvis alle gjorde det! Og selvfølgelig kan alle undvære 50 kr. Drik en Cult Shaker mindre i byen", lyder det fra Jonas Juhler Hansen.

Målet for Luises indsamling er 2500 kr. og allerede nu er der samlet mere end en tredjedel ind. Man kan støtte Luises indsamling via dette link: http://www.stoetbrysterne.dk/sedeltager.aspx v=1716

Om Lastnight.dk
Lastnight.dk er Sønderjyllands største dedikerede ungdoms– og festcommunity med næsten 5.000 registrerede brugere og 30.000 månedlige besøgende. Med Haderslev, Vojens og Aabenraa som kerneområde, har sitet siden 2003 gennem festbilleder og chat arbejdet for at bringe den sønderjyske ungdom tættere sammen og styrke den regionale identitet. Lastnight.dk er non–profit, og alt arbejde er frivilligt, ligesom hjemmesiden er gratis at benytte, når man har registreret sig.
 

Læs mere her

by Webmaster -

Sex and the City stjerne støtter brystkræftsagen sammen med B-Young

Sex and the City–stjernen Kristin Davis, bedre kendt som seriens Charlotte York, går sammen med det internationale tøjfirma B–Young aktivt ind i kampen mod brystkræft. Kristin Davis er efterårets topmodel i B–Youngs kampagne.

Det har fra starten været vigtigt for B–Young og den internationale stjerne at sætte fokus på en bestemt sag og støtte sagen aktivt. Derfor vil B–Young under overskriften "Follow Your Heart", lancere en specialdesignet T–shirt. Kristin Davis har besluttet, at overskuddet fra salget skal gå til kampen mod brystkræft. Kristin Davis vil i alle B–Young–lande derfor kunne ses i reklamer iført den specialdesignede T–shirt.

T–shirten sælges i alle B–Youngs butikker og i øvrige butikker i de otte andre lande, hvor B–Young er repræsenteret. Af de 149 kroner T–shirten kommer til at koste, går 50 kroner til brystkræftsagen.

"Vi er naturligvis glade for, at en stor stjerne som Kristin Davis har ønsket at gå ind i en vigtig sag som brystkræft. Der er altid brug for hjælp til forskning, og her viser Kristin Davis sammen med B–Young en vej til at samle penge ind. Vi håber at se flere af den slags initiativer fremover," siger marketingchef Poul Møller, Kræftens Bekæmpelse.

"Vi er glade for at kunne hjælpe Kræftens Bekæmpelse med at skaffe penge til forskning i brystkræftens gåde. Det er en sygdom som rammer stadig flere kvinder, og derfor er det vigtigt at støtte sagen, hvilket vi gør med en tredjedel af T–shirtens salgspris," siger Helle Vesterager, Public Relations Manager i B–Young.

T–shirten sælges fra september måned og forventes at indbringe et millionbeløb fra de ni udvalgte lande i Europa til den gode sag.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:
Helle Vesterager, Public Relations Manager: telefon +45 76 35 35 35

NB: Vedlagte billede må kun benyttes frem til 31. oktober 2004 i forbindelse om omtale af B–Young.
 

Læs mere her

by Webmaster -

Internationalt gennembrud for brystkræftbehandling

Brystkræftpatienter kan se frem til en mere effektiv behandling med langt færre bivirkninger takket være nye forskningsresultater

Forskere fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU, har opdaget en metode til at forudsige, om nogle af de mest anvendte typer kemoterapi vil virke på den enkelte brystkræftpatient eller ej. Inden for et år eller to vil disse resultater kunne bruges af lægerne i praksis, så brystkræftpatienter hurtigere får den mest effektive behandling og dermed også færre bivirkninger. Resultaterne som er skabt i samarbejde med amerikanske forskere fra bl.a. Harvard Medical School blev offentliggjort i tidskriftet Nature Medicine for nylig.

Vigtigt gennembrud

Ved behandling af brystkræft kombineres fjernelse af kræftsvulsten oftest med kemoterapi for at forhindre spredning af kræften. Men for alle de mest almindelige typer kemoterapi gælder det, at medicinen kun virker effektivt på ca. 20-30 % af patienterne. De resterende 70 % vil ikke få andet ud af behandlingen end alvorlige bivirkninger såsom hjerteproblemer og hårtab.

Derfor står de behandlende læger over for nogle svære valg, når de skal beslutte, hvilken type kemoterapi de skal give patienten. Ofte er de tvunget til at prøve forskellige behandlinger for at finde frem til den, der virker. Det skyldes, at der mangler metoder til at forudsige, hvordan den enkelte kræftpatient vil reagere på en bestemt type medicin.

Derfor mener professor Zoltan Szallasi, der leder forskerholdet fra DTU Systembiologi, at de nye resultater er et vigtigt gennembrud:

Vi kan nu begynde at forudsige, hvilken type kemoterapi der skal gives eller ikke gives til en bestemt patient. Vi er også begyndt at forstå, hvorfor nogle typer medicin virker eller ikke virker på forskellige typer kræftceller.

Færre bivirkninger for 500 kræftpatienter

Helt konkret har forskerne ved hjælp af bioinformatik og genekspressionsanalyse opdaget, at nogle af de mest anvendte typer af kemoterapi, anthracycliner, ikke har nogen effekt på en bestemt gruppe af brystkræftpatienter. Fælles for disse patienter er, at de alle har en høj aktivitet (overekspression) af et bestemt gen på det 8. kromosom. Det får den effekt, at medicinen aldrig når ind i kræftcellens kerne.

Zoltan Szallasi anslår, at ca. 500 brystkræftpatienter om året i Danmark vil falde i denne gruppe. Med den nye viden har man fået en robust metode til at forudsige, om en brystkræftpatient vil respondere på anthracyclin eller ej. Det betyder altså, at en stor gruppe patienter vil kunne sparres for unødige bivirkninger og hurtigt sættes i behandling med en anden type kemoterapi.

Samtidig er dette et vigtigt skridt ind i en personaliseret tilgang til kræftbehandlingen, og det kan få store konsekvenser, fortæller Zoltan Szallasi:

Når vi bliver i stand til at forudsige, hvilken medicin der virker på den enkelte patient, så kan vigtige stoffer, som ellers var kasseret på grund af for lav succesrate, komme i spil igen.

Læs mere her

by Webmaster -

Børn skal vide besked når mor eller far får kræft

 Det er hårdt at skulle fortælle sine børn, at mor eller far har kræft. Men der er ingen vej uden om. Sådan lyder det fra Lise Stampe Møller-Jørgensen, der er psykolog og rådgiver i Kræftrådgivningen i Lyngby. I en ny video fra Kræftens Bekæmpelse giver hun gode råd til, hvordan man taler med børn om kræft og fortæller, hvorfor man ikke skåner sine børn ved ikke at fortælle noget.

-Børn fornemmer jo hurtigt, at noget har ændret sig. Det kan give grobund for fantasier om, at det er noget, de har gjort. Derfor er det rigtig vigtigt, at man involverer børnene og fortæller, at der er sket det og det, siger Lise Stampe Møller-Jørgensen i videoen.

Når mor kan dø

Irene Bøggild er en af dem, der har stået i situationen. For et år siden fik hun konstateret brystkræft og måtte hjem og fortælle den sørgelige nyhed til sine to børn. Hun var ikke i tvivl om, at de skulle have besked, men det var rigtig svært.

-Du skal konfrontere dine børn med nogle ting, som sådan nogle små børn jo slet ikke burde tænke over. De skal bare rende og lege. Og lige pludselig skal de forholde sig til, at deres mor kan dø fra dem, fortæller Irene Bøggild.

Snak under aktiviteter

Både i pjecen Når far eller mor får kræft og i videoen kan man få mere at vide om, hvordan børn reagerer, hvad de har brug for at vide, og hvordan man konkret kan gribe samtalen an. Begge kan læses og ses på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.

Et af rådene fra Lise Stampe Møller-Jørgensen er, at man finder nogle afslappede situationer og snakke sammen i.

-Det kan være rigtig svært at tage hul på de her samtaler. Det er jo vanskeligt for både forældre og barnet, og derfor kan det være vigtigt ikke at sætte sig over for hinanden på to stole og sige, nu skal vi tale om noget alvorligt. Det kan nogle børn gå helt i baglås over.

I stedet anbefaler hun, at man tager snakken, mens man laver noget sammen. Kører i bil, går tur, bager. Det kan være nemmere at tage hul på samtalen, når man ikke bliver forstyrret af tv og legetøj, og uden at man har den direkte øjenkontakt, som når man sidder over for hinanden.

Og så gælder det om at være opmærksomme over for de åbningerne, børn selv kommer med, lyder det fra Lise Stampe Møller Jørgensen.

– Se video om at tale med børn om kræft :
http://mediamaker.dk/cancer/mediamaker.php id=265

– Læs pjecen ‘Når far eller mor har kræft’ (PDF):
http://www.cancer.dk/NR/rdonlyres/205FF172-F63A-4F30-80DD-8C434E1EC546/0/naar_far_eller_mor_faar_kraeft.pdf

– Bestil pjecen Når far eller mor har kræft” :
http://kbnet4.cancer.dk/webshop/default.aspx hkat=148&ukat=206&hknavn=Hvis%20du%20har%20f%C3%A5et%20kr%C3%A6ft%20eller%20er%20p%C3%A5r%C3%B8rende&uknavn=R%C3%A5dgivning

Læs mere her

by Webmaster -

Farligt at gå på arbejde

Ny kortlægning af risikoen for at få kræft af at gå på arbejde er klar. Risikoen for hver af 41 kræftformer hos mænd og 42 kræftformer hos kvinder er beregnet for 307 forskellige branchegrupper. Resultaterne kan blandt andet bruges som et redskab i den forebyggende indsats mod arbejdsbetinget kræft, som dokumentation i arbejdsskadesager samt til at kunne prioritere fremtidig arbejdsmiljøforskning.

Det har i flere hundrede år været kendt, at visse erhvervsmæssige påvirkninger kan medføre en række kræftsygdomme, og man har inden for de seneste år af lovgivningens vej forsøgt at fjerne de dokumenterede kræftfremkaldende påvirkninger fra arbejdsmiljøet, f.eks. asbest, benzen og stenkulstjære.
Men der er lang vej endnu, før vi kan sige, at der ikke findes farlige ting i arbejdsmiljøet. International Agency for Research on Cancer (IARC) under Verdenssundhedsorganisationen WHO har dokumenteret, at der stadigvæk findes flere end 300 kemikalier og andre påvirkninger i arbejdsmiljøet, der er mistænkt for at øge kræftrisikoen på baggrund dyreforsøg mv.
-Det er lidt en skrue uden ende. Der kommer hele tiden nye mistanker om sammenhænge. For 10 år siden var der f.eks. ingen, der bekymrede sig om natarbejde og kræft. I dag findes der så meget dokumentation, at vi taler om en sandsynlig sammenhæng med brystkræft, siger seniorforsker Johnni Hansen fra Kræftens Bekæmpelse.
-Til gengæld kan vi så af og til også afkræfte rejste mistanker som eksempelvis udsættelse for elektromagnetiske felter i arbejdsmiljøet. Det er ikke længere mistænkt for at øge risikoen for kræft, siger han.

Risiko for kræft blandt danske lønmodtagere
Johnni Hansen har netop kortlagt risikoen for hver af 44 kræftsygdomme fordelt på 307 branchegrupper blandt mandlige og kvindelige lønmodtagere i Danmark fra 1970 til 2003. Flere end 500.000 lønmodtagere med kræft indgår i undersøgelsen, der i øvrigt er den største nationale undersøgelse af sin art nogensinde.

Risiko for klassiske arbejdsmiljørelaterede kræftformer
Lungekræft er en af de hyppigste kræftformer, og hvor man ser de største forskelle i risiko brancherne imellem. F.eks. har en tagpapdækker fem gange så stor risiko for lungekræft som en mand, der er ansat på et museum.
En del af forskellen skyldes forskelle i tobaksrygning, men der er også en række arbejdsmiljøpåvirkninger, som man ved, kan være årsag, f.eks. hvis man er udsat for stenkulstjære, asbest eller metallerne nikkel og krom samt arsen.
Og igen viser det sig, at der er en betydelig risiko for klassiske arbejdsmiljørelaterede kræftformer som blandt andet kræft i næsehulen og lungehinde, hvis man arbejder i brancher, hvor man har været udsat for henholdsvis træstøv og asbest.
-Det er vigtig viden, hvis en lønmodtager ønsker at rejse en sag om arbejdsskadeerstatning, netop for at underbygge, at der rent faktisk er en øget risiko for den pågældende kræftform i den branche, hvor personen har arbejdet i mange år, fastslår seniorforskeren.

Sammenhænge, hvor der mangler mere dokumentation
Ifølge Johnni Hansen er der nogen dokumentation men endnu ikke tilstrækkelig for, at arbejder man med fremstilling af glasvarer eller ved svejsning i jern- og metalindustrien, har man øget risiko for lungekræft. Arbejder man i erhverv, hvor man udsættes for dieseludstødning som f.eks. buschauffører gør samt i trykkerierhverv, har man større risiko for lunge- og blærekræft.
-Der er tale om erhverv med mange ansatte. Og der er derfor et stort potentiale i at få belyst sådanne sammenhænge yderligere, siger Johnni Hansen.

Kvinders risiko for kræft
For kvinders vedkommende ses den største risiko for kræft inden for hotel- og restaurationsbranchen, bryggerier, rederier og visse delbrancher inden for jern- og metalområdet. Det skyldes ifølge Johnni Hansen alkohol og tobaksforbrug, men ikke nødvendigvis inden for jern- og metalområdet.
-Noget, som undrer mig, er, at vi ser en øget risiko for brystkræft for både mænd og kvinder inden for visse dele af jern- og metalområdet, f.eks. på jernstøberier. Det tyder på fælles risikofaktorer, og det kunne være meget spændende at undersøge nærmere, siger Johnni Hansen.
Den mindste risiko for kræft blandt kvinder er inden for den kommunale administration og i sundhedsvæsenet.
-Vi ved ikke helt, hvorfor det er sådan, men noget tyder på, at disse kvinder er bedre til at passe på sig selv, siger seniorforskeren.

Mænds risiko for kræft
For mænds vedkommende ses det største antal øgede kræftformer blandt ansatte i rederier, på bryggerier samt i hotel- og restaurationsbranchen. Kræftmønstret i disse brancher peger på et stort forbrug af tobak og alkohol. Også inden for en række delbrancher i jern- og metalindustrien ses mange kræftformer med øget risiko.
Mænd, der har udendørsarbejde, som blandt andre landmænd og gartnere har til gengæld den mindste risiko for de fleste kræftformer.
-Vi ved ikke hvorfor, men det kunne være rigtig spændende at undersøge, hvad ansatte i disse erhverv gør rigtigt sammenlignet med fabrikserhvervene m.fl., siger Johnni Hansen.
Undersøgelsen Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i Danmark samt detaljerede resultater for 161 delbrancher er beskrevet i 16 rapporter udarbejdet for ni branchearbejdsmiljøråd og kan hentes på www.cancer.dk/rapporter

Kontaktinformation:
Seniorforsker Johnni Hansen, telefon 3525 7640 eller johnniacancer.dk eller Jytte Dreier telefon 3525 7204 eller jdracancer.dk

Læs mere her

by Webmaster -

Region Hovedstaden arbejder målrettet på at nedbringe kræftventetider

En række initiativer skal forkorte ventetiden for brystkræft-, hovedhalskræft- og prostatakræftpatienter

Lever op til mange servicemål
Nye tal fra Statens Serum Institut viser, at Region Hovedstaden i høj grad lever op til servicemålene i en lang række kræftpakker, så som kræft i hjernen, modermærkekræft og lungekræft.

Svært at nå alle servicemål
Til gengæld har regionen sværere end andre regioner ved at nå servicemålene på områder som brystkræft, hovedhalskræft og prostatakræft.

Sætter initiativer i gang
Det får nu Region Hovedstaden til at igangsætte en række initiativer, der skal forkorte ventetiden:

Vil løfte ambitionerne yderligere
– Vi overholder lovgivningen om maksimale ventetider, men vi vil gerne løfte ambitionerne yderligere. Jeg er glad for, at vi på flere kræftområder allerede er godt med, men på andre områder er der behov for at vi øger vores kapacitet ved at udvide vores arbejdstider, ansætte mere personale og aflaste nøglepersoner for at undgå flaskehalse. Det arbejde har hospitalerne allerede sat i gang og på baggrund af de seneste tal forstærker vi nu den indsats yderligere, siger Vibeke Storm Rasmussen (S), regionsrådsformand i Region Hovedstaden.

Resultater kan ses i november
Regionsrådsformanden har en klar forventning om, at resultatet af initiativerne i november vil kunne aflæses, når Statens Serum Institut offentliggør tal for efterlevelse af kræftpakkerne i tredje kvartal af 2013.

Yderligere oplysninger:
Vibeke Storm Rasmussen (S), regionsrådsformand i Region Hovedstaden, tlf. 43 64 25 21.
Pressevagten i Region Hovedstaden, tlf. 70 20 95 88

Læs mere her

by Webmaster -

Overvågning af forløbstider for kræftpatienter

Forløbstider for kræftpatienter overholder i 78 procent af alle behandlingsforløb de såkaldte standardforløbstider for pakkeforløb, hvor der er fastlagt en standardforløbstid. Det viser den første nationale monitorering på kræftområdet, som fokuserer på hele pakkeforløb fra henvisning modtaget til start på behandling i 1. kvartal 2013.

Sundhedsstyrelsen finder resultatet tilfredsstillende set i lyset af den anslåede andel af patienter med anden betydende sygdom, som kan forsinke behandlingsforløbene, var op imod en tredjedel, men finder samtidig, at der er plads til forbedring på en række områder.

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse igangsatte i januar 2012 et arbejde for at sikre en robust monitorering af pakkeforløb på både kræft- og hjerteområdet. Opgørelsen tager udgangspunkt i de standardforløbstider, der er opstillet som faglige rettesnore for de enkelte pakkeforløb. Konkrete forhold som for eksempel anden betydende sygdom (komorbiditet) kan betyde, at forløbstiden for den enkelte patient vil afvige fra standardforløbstiden. Derfor kan det ikke forventes, at alle patienter i alle pakkeforløb vil overholde standardforløbstiderne.

Monitoreringen viser, at andelen af gennemførte patientforløb inden for standardforløbstid for de store sygdomsgrupper som brystkræft, kræft i tyk- og endetarm, lungekræft, kræft i urinvejene samt modermærkekræft med enkelte undtagelser ligger over 70 procent indenfor alle de 3 behandlingsformer (kirurgi, kemoterapi og stråleterapi). Den fjerdedel af patientforløbene, der har den laveste andel gennemført inden for standardforløbstiden, er i monitoreringen angivet som den nationale 1. kvartil Sundhedsstyrelsen har valgt primært at basere sine kommentarer herpå, idet der ikke er fastlagt en national tærskelværdi. 1. kvartal 2013 var den nationale 1. kvartil 50 procent, hvilket betyder at standardforløbstiden blev overholdt i op mod halvdelen af tilfældene for den fjerdedel af pakkeforløbene, der havde den laveste andel af forløb gennemført inden for standardforløbstiden.

For følgende pakkeforløb falder andelen af patientforløb gennemført inden for standardforløbstiden under den nationale 1. kvartil

Sundhedsstyrelsen er særligt opmærksom på disse forløb og vil bede regionerne om nærmere redegørelser for forholdene med henblik på drøftelse på førstkommende møde i Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet.

Læs mere her

by Webmaster -

Maksimale ventetider for kræft- og hjertesygdomme

Regionerne har indsendt indberetninger til Sundhedsstyrelsen om overholdelsen af maksimale ventetider for april 2013 vedrørende patienter med kræft- og hjertesygdom.

Der blev indberettet fire tilfælde af manglende overholdelse af bekendtgørelsen om de maksimale ventetider, som fordeler sig sådan:

3 hændelser, som vedrører kræftsygdom i Region Nordjylland
1 hændelse, som vedrører kræftsygdom i Region Hovedstaden

Region Nordjylland har oplyst til Sundhedsstyrelsen, at én overskridelse omhandler en patient, som blev henvist til udredning på mistanke om kræft i øjet. På grund af misforståelser visiteres henvisningen for sent, så datoen for forundersøgelse medfører overskridelse på 13 dage. Mistanken om kræft afkræftes.

To overskridelser handler om patienter henvist til udredning på mistanke om sarkom (kræft i knogler og bløddele), hvor tiden blev overskredet med henholdsvis 5 og 7 dage på grund af forskellige opfattelser mellem modtagende og udredende afdeling i forhold til behovet for sarkomudredning. Mistanken om kræft blev afkræftet i begge tilfælde.

Sundhedsstyrelsen ser med stor alvor på overskridelserne, især fordi de alle handler om håndtering af henvisninger, procedurer for samarbejde med videre.

Region Nordjylland har oplyst til Sundhedsstyrelsen, at man har taget ledelsesmæssige skridt, der skal sikre, at visitationsretningslinjerne overholdes fremadrettet, ligesom man har indkaldt involverede afdelinger med henblik på afklaring af arbejdsgange og visitation. Derudover vil regionen iværksætte en gennemgang af logistikken for samtlige pakkeforløb for kræft.

Region Hovedstaden har oplyst til Sundhedsstyrelsen, at overskridelsen omhandler en patient med mistanke om brystkræft, som får foretaget en mammografi med en overskridelse på 12 dage. Region Hovedstaden har oplyst til Sundhedsstyrelsen, at man har indført nye arbejdsgange for at sikre mod gentagelse af fejlen ved booking af tid til undersøgelse.

Der er ingen indberetninger om manglende overholdelse af de maksimale ventetider vedrørende behandling af hjertesygdomme.

Sundhedsministeriet indførte fra den 1. februar 2012 skærpede krav til regionernes indberetning om overholdelse af bekendtgørelsen om maksimale ventetider. Kravene indebærer, at regionerne hver måned skal oplyse Sundhedsstyrelsen om, hvorvidt de har overholdt reglerne om de maksimale ventetider i forhold til de konkrete patienter, der er blevet henvist til undersøgelse og behandling

Læs mere her

by Webmaster -

Flere patienter overlever kræft

Patienter med sygdomme som tyktarmskræft, prostatakræft og lungekræft overlever i stigende grad et år efter, de har fået stillet diagnosen kræft. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser at den relative 1-års overlevelse for hovedparten af de otte store kræftsygdomme har været stigende i perioden 1997 til 2008.

Patienter med sygdomme som tyktarmskræft, prostatakræft og lungekræft overlever i stigende grad et år efter, de har fået stillet diagnosen kræft. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser at den relative 1-års overlevelse for hovedparten af de otte store kræftsygdomme har været stigende i perioden 1997 til 2008.

Når det gælder den relative overlevelse 3 og 5 år efter diagnose, er billedet mere varieret. For tyk- og endetarmskræft ses flere stigende tendenser for både mænd og kvinder, mens 3- og 5-års overlevelsen for lunge-, livmoder- og livmoderhalskræft synes at ligge på et mere konstant niveau.

Den relative 1-, 3- og 5-års overlevelse efter diagnoserne bryst- og prostatakræft viser stigende tendenser, særligt for prostatakræfts vedkommende. For prostatakræft kan det muligvis skyldes en øget og tidligere diagnosticering.

For brystkræft kan det ikke umiddelbart vurderes, om den forbedrede overlevelse er et udtryk for bedre behandling eller tidligere diagnosticering for eksempel som følge af screening, idet screeningen er udvidet over årene.

Sundhedsstyrelsen har siden udarbejdelsen af Kræftplan II i 2005 fulgt sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte hyppige kræftsygdomme. Opgørelsen foreligger nu frem til diagnoseårene 2008, 2006 og 2004 for henholdsvis 1-, 3- og 5-års overlevelsen. Den opdaterede opgørelse bekræfter i al væsentlighed de tidligere konstaterede tendenser i kræftoverlevelsen.

Læs mere her

by Webmaster -

Færre dør af kræft

Antallet af dødsfald som følge af kræft falder blandt danskere under 75 år. Sundhedsstyrelsens data for Dødsårsagsregisteret 2009 viser, at dødsfald som følge af kræft er faldet markant for aldersgrupperne under 75 år i årene 2000-2009, og at det samlede antal dødsfald som følge af kræft i samme periode faldt med 9 procent. Fra 2008 til 2009 faldt den samlede dødelighed som følge af kræft med knap 2 procent.

Samtidig med Dødsårsagsregisteret viser nye tal fra Sundhedsstyrelsens udgivelse Cancerregisteret 2009, at antallet af brystkræfttilfælde er steget med 18 procent fra 2008 til 2009, hvilket blandt andet skyldes tidlig opsporing i form af mammografiscreening.

Vi bliver bedre til at opdage kræft
Udviklingen i antallet af kræfttilfælde er over den seneste 10-års periode præget af, at der samlet set sket en stigning i antallet af nye kræfttilfælde på 32 procent for mænd og 28 procent for kvinder. Korrigeret for udviklingen i befolkningens alderssammensætning er stigningen noget lavere, for kvinder 18 procent og for mænd 13 procent. Der blev i alt registreret 35.457 nye kræfttilfælde i 2009 set i forhold til 34.585 i 2008.

De nye tal i Cancerregisteret viser desuden, at lungecancer stadig er den næsthyppigste kræftform for både mænd og kvinder. Over de seneste ti år har antallet af lungekræfttilfælde blandt kvinder været støt stigende, men som noget nyt viser Cancerregisteret i 2008 og 2009, at der er en opbremsning i antallet af nye tilfælde. For mændene er der sket et fald i antallet af nye lungekræfttilfælde over de seneste 10 år.

Cancerregisteret viser i øvrigt, at antallet af nye tilfælde af modermærkekræft er steget betydeligt over de seneste ti år. Denne stigning ses hos begge køn. Med en stigning på 24 procent flere tilfælde siden 2008 er incidensraten for mænd på vej til samme niveau som kvinderne, hvor incidensraten også steg fra 2008 med 10 procent.

Læs mere her