Spis mindre salt og undgå blodpropper

Vi elsker salt, men det er ikke godt for os: Mindre salt – mere krydderi. Hjernesagens nye kampagne skal få os til at spise mindre salt. Hjernesagen har blandt andet fået udviklet seks opskrifter på velsmagende mad uden tilsat salt. At spise mindre salt sænker risikoen for blødning eller blodprop i hjernen. Mange spiser for meget salt, og salt giver forhøjet blodtryk. Forhøjet blodtryk er den vigtigste og alvorligste årsag til blødning og blodprop i hjernen, apopleksi. 35 danskere rammes af en blodprop eller en blødning i hjernen hver dag. Det skal vi gøre noget ved, og derfor lancerer Hjernesagen nu kampagnen ”Mindre salt – mere krydderi”. Foreningen måler blodtryk over hele landet i maj og på Folkemødet på Bornholm, og så deler foreningen madopskrifter ud. Hjernesagen har udviklet seks opskrifter på velsmagende mad uden tilsat salt i samarbejde med kok Blaise Badré.

I dag spiser vi gennemsnitligt ti gram salt hver dag. Syv af dem får vi fra forarbejdede fødevarer. Og der er meget salt i almindelige fødevarer som bacon, skinke, spegepølse, røget kød, røget fisk og oliven. Der er også fødevarer, som KAN indeholde meget salt, og hvor man bør sammenligne produkter, inden man vælger: brød, pastasovs, pizza, færdigretter, morgenmadsprodukter, ketchup, mayonnaise og ost.

Højst en skefuld om dagen
Erstat salt med krydderier og lav mad uden ret meget salt. Det kan tage lidt tid at vænne sig til smagen, men hvis man kommer ned på at spise en teskefuld salt om dagen – alt inklusive – er man ifølge forskerne på den rigtige side.

Hver dag får 35 en blodprop i hjernen
En million danskere skønnes at have forhøjet blodtryk. Et normalt blodtryk ligger under 140/90 mmHg. Hver dag får 35 mennesker i Danmark en blødning eller en blodprop i hjernen, og sammen med kræft og hjertesygdomme topper blodprop og blødning i hjernen listen over det, der slår os ihjel i den vestlige verden. Overlever man, er det ofte til en tilværelse med alvorlige handicap.

I den kommende tid kan du møde Hjernesagens kampagne flere steder i landet, bl.a. på Folkemødet på Bornholm.

Hjernesagen er landsforening for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, andre hjerneskadede og deres pårørende. Læs mere om www.hjernesagen.dk.

Læs mere her

Arbejdspladsen motionerer 30 minutter om dagen er blevet landsdækkende

Dansk Firmaidrætsforbunds kampagne Arbejdspladsen motionerer 30 minutter om dagen som bliver til i samarbejde med Novo Nordisk, er for alvor blevet landsdækkende.

Kampagnen som har til formål, at få flere danskere til at motionere 30 minutter eller mere om dagen, er målrettet landets arbejdspladser hvor kolleger i uge 37, 38 og 39 opfordres til, at motionere sammen.

Tilmeldingen til kampagnen løber i hele august måned, og der er allerede tilmeldte fra alle amter i landet. Københavns kommune og Københavns amt ligger i øjeblikket i spidsen for tilmeldingerne med godt 450 tilmeldte, mens Roskilde Amt og Bornholms regionskommune ligger sidst med omkring 65 deltagere.

Samlet er der i øjeblikket tilmeldt godt 2.500 deltagere, et tal som stiger dagligt. Forventningerne til kampagnen er et deltagerantal på 20.000, en fordobling af sidste års kampagne med 10.000 deltagere.

På kampagnens hjemmeside kan man holde øje med, hvor mange hold arbejdspladserne i de enkelte amter har tilmeldt, samt finde kontakter til holdkaptajnerne på de respektive hold.

Kampagnens hjemmeside findes på:
www.dfif.dk/mpa

Tilmeldingsstatistikken kan findes direkte på: http://www.dfif.dk/mpa/am/vis_1_amt.asp

Med venlig hilsen

Jakob Thøger Michelsen
Dansk Firmaidrætsforbund
Storebæltsvej 11
5800 Nyborg
Telefon: 65 31 65 60.
 

Læs mere her

Dansk Firmaidrætsforbunds kampagne “Arbejdspladsen motionerer 30 minutter om dagen” er kommet godt fra start

Dansk Firmaidrætsforbunds afdeling Motion på Arbejdspladsen (MpA) arbejder i øjeblikket på, for andet år i træk, at afholde en landsdækkende motionskampagne med budskabet om 30 minutters daglig motion og arbejdet ser ud til at bære frugt.

Der er allerede godt 1.700 tilmeldte deltagere, og tallet stiger hurtigt.
"Der er allerede en lang række af de store danske virksomheder som f.eks. A.P. Møller, Novo Nordisk og DSB, der har tilmeldt hold fra deres virksomheder", siger konsulent i MpA Morten Bierbaum.

Selv om de store virksomheder kan trække en masse deltagere, så er det faktisk i lige så høj grad de små lokale arbejdspladser, som batter noget.
Sidste år var det således også primært små arbejdspladser der løb med præmierne. Det var et hold fra Århus Kommunale Værker, som vandt førstepræmien i form af en rejse for hele holdet til Lanzarote, mens så forskellige arbejdspladser som Roskilde Domkirke, Ældrecenter Øst i Vollsmose, og Revacentret Skovminde i Aakirke by på Bornholm, løb med aktivitetspræmierne.

Kampagnen som hedder Arbejdspladsen motionerer 30 minutter om dagen, bliver til i samarbejde med Novo Nordisk, der på trods af sit primære arbejde med diabetes medicin, har valgt at gå ind og støtte kampagnen.
Kampagnen retter sig imod personer på de danske arbejdspladser og formålet er, at sætte fokus på de 30 minutters daglig motion, som er vigtig for at forebygge en række livsstilsbetingede sygdomme.

Ved at tilmelde motionshold på 4–16 deltagere, kan kolleger på de danske arbejdspladser i uge 37, 38 og 39, være med i kampagnens konkurrence, hvor førstepræmien er en uges ophold for hele holdet på St. Croix i det tidligere dansk Vestindien.

Se hvordan tilmeldingerne fordeler sig på landsplan på www.dfif.dk/mpa under statistik. Her findes også en liste over hvilke lokale arbejdspladser der har tilmeldt sig:

Yderligere information omkring kampagnen og tilmelding fås på kampagnehjemmesiden www.dfif.dk/mpa under "Arbejdspladsen Motionerer", eller ved henvendelse til MpA.
 

Læs mere her

Ny elcykel-kampagne skal få flere til at cykle til arbejde

Mandag den 3. marts 2014 indleder Gentofte Kommune og syv andre kommuner sammen med otte hospitaler den toårige kampagne ”Test en elcykel”. Kampagnen skal vise borgerne, at der er mange fordele ved at tage elcyklen, frem for bilen, til arbejde.

”Test en elcykel – og få en flyvende start på en sundere hverdag”. Sådan lyder opfordringen, når otte kommuner og otte hospitaler i Region Hovedstaden fra uge 10 kickstarter den kampagne, der skal få flere pendlere til at bruge transporttiden som daglig motion.

Kampagnen ”Test en elcykel” tilbyder Gentofte-borgere, der normalt kører i bil og har mere end fem km til arbejde, at prøve en elcykel i tre måneder. I prøveperioden har testpersonerne mulighed for at konkurrere mod hinanden om at køre flest kilometer og flest ture på elcyklen. Cykelturene kortlægges via en app, som testpersonerne henter ned på deres smartphone. På websitet www.testenelcykel.dk kan deltagerne se de tilbagelagte ture og deres placering på ranglisten.

Borgere i Gentofte Kommune kan tilmelde sig kampagnen på www.testenelcykel.dk

Største fælles fremstød
Kampagnen er det største, samlede danske fremstød for elcykler til dato. Samlet set kommer 1.700 personer i perioden 1. april 2014 til 1. juni 2016 til at prøvekøre en elcykel. 1. april kører de første 20 testpersoner i Gentofte af sted på en elcykel. Kampagnens målsætning er, at tre ud af fem testpersoner efter prøveperiodens ophør, vælger at pendle til arbejde på en elcykel. Flere elcykler på vejene vil kunne nedbringe trængslen og CO2-udledningen fra transporten.

Mange flere kan få gavn af elcyklen
”Elcyklen er et oplagt transportmiddel til personer, der gerne vil dyrke daglig motion, men som ikke ønsker at møde svedige op på arbejde. Eller som har svært ved at tage sig sammen til at cykle, hvis det blæser eller er bakket. I kampagnen ”Test en elcykel” får borgerne mulighed for at afprøve, om elcyklen passer ind i deres dagligdag,” fortæller formand for Teknik og Miljøudvalget i Gentofte Kommune Lisbeth Winther.

Fakta
Partnerne i ”Test en elcykel” er: Kommunerne: Albertslund, Ballerup, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Høje-Taastrup, Odense og Roskilde. Følgende hospitaler i Region Hovedstaden: Bornholm, Herlev, Rigshospitalet, Frederiksberg & Bispebjerg, Glostrup, Gentofte, Amager & Hvidovre, samt Nordsjælland.
Kampagnens budget er ca. 7,5 mio. kr., hvoraf Region Hovedstaden og Vejdirektoratets Cykelpulje støtter projektet med knap 5 mio. kr.

Læs mere her

Børn skal lære at vaske hænder med nyt computerspil

Magnus & Myggen blæser i en ny kampagne til kamp mod bakterierne på børneafdelingerne i Region Hovedstaden.

Færre skal smittes på hospitalet
Der skal være færre børn og voksne, der bliver smittet med en infektion, når de er på hospitalet. Derfor lancerer Region Hovedstaden et Magnus & Myggen-spil, der går ud på at skyde bakterier ned med sæbebobler.

Kampagne målrettet 6- til 12-årige
Magnus & Myggen-spillet er en del af en kampagne målrettet børn fra seks til 12 år. Kampagnen skal lære børn og deres forældre om god håndhygiejne og være med til at mindske smitterisikoen for indlagte patienter.

230.000 børn skal vaske hænder bedre
Dårlig håndhygiejne er den største årsag til, at en ud af ti patienter får en infektion, når de er på hospitalet.

Tidligere kampagner og indsatser har rettet sig mod de ansatte personalegrupper samt voksne patienter og besøgende. Men hvert år bliver ca. 230.000 børn indlagt eller undersøgt på hospitalerne i Region Hovedstaden.

Sammen med deres forældre udgør børn en stor gruppe potentielle smittebærere, der endda er i tæt kontakt med nogle af de svageste patienter nemlig syge børn.

– I Region Hovedstaden gør vi alt, hvad vi kan for at sikre et højt hygiejneniveau på vores hospitaler og nedbringe antallet af de infektioner, som folk får, når de er indlagt, siger Kirsten Lee (R), der er formand for Region Hovedstadens kvalitetsudvalg og fortsætter:

– Vi har sat et politisk mål om at halvere antallet af infektioner inden udgangen af 2013. Og udover grundig rengøring efter internationale standarder, som vi bliver bedre og bedre til, er god håndhygiejne det vigtigste våben mod at smitte.

– De ansatte har selvfølgelig et særligt ansvar, men bakterierne skelner ikke mellem medarbejdere, patienter, børn eller voksne, siger Kirsten Lee.

Prøv selv på renehænder.dk
Det ny spil er tilgængeligt for alle på renehænder.dk , hvor man også kan se film om korrekt håndvask, lære vaske-hænder-sange og downloade tegneark med Magnus & Myggen.

Derudover kommer der plakater, tegneark og tegneserier i ventearealerne, hvor der kommer børn, på hospitalerne i Hillerød, Herlev, Hvidovre, Bornholm og Rigshospitalet samt på de psykiatriske centre, hvor der er børn i aldersgruppen.

Læs mere her

Regeringens liberaliseringsforslag lukker mange apoteker i udkantsdanmark

Apotekerne undrer sig over de initiativer, som regeringen vil gennemføre på apoteksområdet. Forslagene er set før, og det er kendt, at forbrugerne risikerer at betale en høj pris for dem. Apoteker i udkantsdanmark risikerer lukning, og adgangen til medicin bliver mere besværlig, hvis regeringen får gennemført sin politik.

– Det kan umuligt være meningen med en politik, som skal gavne danskerne i hverdagen, at en stor del af befolkningen risikerer at miste adgangen til et apotek i deres nærområde. Der bliver muligvis kortere mellem apotekerne i byerne, hvor der i forvejen er en god dækning. Til gengæld kan det medføre apotekslukninger i udkantsdanmark, siger formanden for Danmarks Apotekerforening, Niels Kristensen.

Regeringen foreslår i forbindelse med Vækstforums møde i denne uge bl.a. en lempelse af reglerne for åbningstider. Det bliver positivt modtaget i Apotekerforeningen, som i forvejen arbejder på forslag, som skal øge tilgængeligheden, serviceniveauet og patientsikkerheden på apotekerne.

Omvendt vækker det undren, at regeringen vil slække på reguleringen af området, og bl.a. overvejer at afskaffe udligningsordningen mellem apotekerne. Udligningsordningen betyder, at store apoteker i byerne yder driftstilskud til små apoteker i tyndt befolkede egne. Det er den mekanisme, som sikrer, at alle danskere har nem og hurtig adgang til medicin, og hvis den bliver fjernet, vil apoteker i 26 kommuner være lukningstruede, viser tidligere beregninger fra Apotekerforeningen.

– Fordelen ved det nuværende system er, at alle borgere hurtigt kan få den nødvendige medicin til de samme priser over hele landet. At alle borgere har adgang til rådgivning om den medicin, de modtager. Og at alle er omfattet af den sikkerhed og sundhedsfaglige rådgivning, der omgærder udlevering af medicin på apotekerne. Vi fanger dagligt syv fejl, som ville have ført til indlæggelse. Så det er svært at se en gevinst ved at ændre den ordning, siger Niels Kristensen.

Han er helt enig med statsminister Lars Løkke Rasmussen i, at det er vigtigt at have fokus på borgernes behov, men understreger, at regeringens tanker på apoteksområdet vil forringe forholdene for forbrugerne.

– De særlige regler for kopimedicin betyder, at priserne er blandt de laveste i EU. Det skyldes dels stærk konkurrence, dels at apotekerne sikrer udlevering af den billigste medicin. Ventetiden på apotekerne er barberet ned til under fire minutter de seneste år. Og dertil kommer en høj produktivitet, som bl.a. bekræftes i den McKinsey-rapport, som ligger bag regeringens forslag, siger Niels Kristensen.

Han peger på, at medicinpriserne og apoteksavancen i Danmark er blandt Europas laveste, og priserne på den medicin, som kun må forhandles på apotekerne er faldet med 33 pct. siden 2000. Ifølge Konkurrencestyrelsen betyder det, at priserne er 14 procent lavere end EU-gennemsnittet.

– I regeringens egen formulering lyder opgaven til Vækstforum, at det skal ruste dansk økonomi til fornyet vækst . Det forekommer paradoksalt, at det skulle kunne ske gennem apotekslukninger i udkantsområderne, som i forvejen døjer med blandt andet høj arbejdsløshed, lægemangel og sygehuslukninger. Hvis regeringens forslag bliver til virkelighed, vil mange ældre patienter i yderområderne ikke have mulighed for at komme på apoteket i deres eget nærområde, men vil være henvist til e-handel, postordrehandel eller en længere rejse for at komme på apotek, siger Niels Kristensen.

FAKTA
Konkurrencestyrelsen fremlagde i februar en undersøgelse, hvor udligningsordningen også var i spil. Dengang viste Danmarks Apotekerforenings tal, at apoteker i følgende kommuner ville være truet af lukning:

Sorø
Rebild
Stevns
Jammerbugt
Ringkøbing-Skjern
Varde
Bornholm
Faxe
Tønder
Guldborgsund
Slagelse
Kalundborg
Viborg
Vejle
Hjørring
Horsens
Thisted
Hedensted
Svendborg
Vordingborg
Frederikshavn
Silkeborg
Faaborg-Midtfyn
Næstved
Holstebro
Sønderborg

Læs mere her

Hjertesvigtpatienter måler selv blodtryk og sender data til ambulatoriet

17 patienter deltager i telemedicinforsøg, hvor de selv er aktive medspillere i deres behandlingsforløb.
På Herlev, Hvidovre og Bornholms hospitaler har 17 kroniske hjertesvigtpatienter meldt sig til at deltage i et demonstrationsprojekt med telemedicin, hvor computere og webcam spiller en vigtig rolle.

Patienterne er via deres egen hjemmecomputer i kontakt med deres sygeplejerske eller speciallæge og tager selv en aktiv rolle i deres behandlingsforløb.

I projektet, der varer et lille år, kan hjertesvigtpatienten hver dag logge sig på sin computer og måle vægt, puls og blodtryk. Data sendes via måleapparaterne til ambulatoriet, og hver 14. dag er der telekonsultation, hvor sygeplejersken eller lægen kan spørge ind til patients tilstand.

Da hjertesvigtpatienter normalt modtager to til fire forskellige slags medicin, der skal justeres i dosis med vejledning fra en sygeplejerske og en læge, er det nødvendigt med mange kontroller. Disse kan med telemedicin foretages i hjemmet, og projektets formål er bl.a. at belyse, om patienterne hurtigere kan komme frem til rette dosis medicin.

Når patienten er i stabil medicinsk behandling, overtager praktiserende læge det videre forløb.

Dejligt at kunne sidde hjemme
Bruno Skovgaard Jensen er hjertesvigtpatient og begejstret for at deltage i projektet:

– Jeg er blevet bedre til at holde mig selv på dupperne med at få målt blodtryk og puls. Og så er det dejligt at kunne sidde herhjemme. Man skal ikke være bange for telemedicinen, for man får gode instrukser. Men systemet kan selvfølgelig drille i starten, sådan er det med al it, siger han.

Mere frihed til patien­terne

Afdelingssygeplejerske Jimi Claussen fra Kardio­logisk Ambulatorium på Herlev Hospital har flere patienter tilknyttet pro­jektet og understreger, at de får samme livskvalitetsforbedrende behandling, som de ville have fået, hvis de var mødt op på hospitalet.

– Teleme­dicinen er effektiv på den måde, at den giver mere fri­hed til patienterne, og samtidig udnytter hospitalernes ressourcer bedre til de patien­ter, som er så syge, at de har brug for et kontrolbesøg på ambulatoriet. Desuden har mange svært ved at komme til kontrol, fordi de bor langt væk fra hospitalet og skal med en transport, hvor der er lang ventetid i løbet af dagen, eller de kan ikke få fri fra arbejde. Nogle patienter er faktisk blevet væk fra behandlingen af de grunde, og så er de jo blevet endnu dårli­gere, når vi får dem ind, forklarer Jimi Claussen.

Telemedicin for alle
Overlæge Helena Dominguez Vall-Lamora fra Kardiologisk Afdeling på Herlev Hospital ser mange fordele i telemedicinen.

– Mange hjertesvigtspatienter er så syge, at de ikke kan magte de mange besøg i ambulatoriet. De bliver derfor afskåret fra at modtage den højtspecialiserede behandling som gør, at de kan undgå forværring af deres tilstand og genindlæggelser på hospitalerne. Udbredelsen af brugen af telemedicin med inddragelse af sundhedspersonale, som kan etablere telekonsultation med målinger i hjemme, gør det muligt at behandle disse patienter. Det stigende antal kroniske hjertesvigspatienter på ambulatorierne i kombination med danskernes generelle sundhedsbillede har gjort det oplagt at forsøge sig med telemedicin på dette område, siger hun.

FAKTA:

Projektet viser, at det tager ca. 15. min at aflæse data fra patienten og tale med vedkommende over webcam. Det er fire patienter i timen. Normalt kan der ved fysisk kontrol ses to patienter i timen.
Projektets formål er at teste de kliniske og organisatoriske effekter af telemedicin.
Telemedicin kræver ikke, at patienter­ne er eksperter i it, men de skal være fortrolige med NemID og være vant til at bruge en computer. Derudover sørger hospitalet for oplæring i det meget brugervenlige udstyr, inden det bliver bragt hjem til patienten.
Da måling af blodtryk, puls og vægt ikke er unik for hjertepa­tienter, men også bruges som standard i behandlingen af man­ge andre sygdomme, er der samtidig skabt grobund for brugen af telemedicin hos andre patienter.
Projektet finansieres af Center for Telemedicin og har desuden fået bevilliget 4,6 mio. kr. fra Region Hovedstadens Kronikerprogram. Flere private firmaer deltager, da det er et OPI-projekt (Offentlig/ Privat Innovations Samarbejde).
Læs mere på:
http://www.regionh.dk/CenterforSundhedsinnovation/Menu/Projekter/Healthcare+Innovation+Lab/Telemedicin+-+Behandling+over+afstand/HjerteInsufficiens+Telemedicin/

Yderligere oplysninger:

Pressevagten i Region Hovedstaden, tlf. 70 20 95 88

Læs mere her

Hovedstadens børn skal også have specialisthjælp døgnet rundt

Det er ikke alene de voksne, der skal serviceres af specialister døgnet rundt. Vi styrker også tilbuddet til børnene ved at samle kvinde- og børnesygdomme på de fire akuthospitaler.

– oversigt over hospitalernes fremtidige behandling af børnesygdomme :
http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/DE85C6C5-C20E-456B-8268-A0B40A8770C0/0/Fakta_til_Kvinde_barn_centrene.pdf

Viden samles og med plads til mor og far
Børn og unge skal indlægges, undersøges og behandles på en afdeling, hvor de ansatte har viden om børn og unges behov og udvikling. Og afdelingerne skal være indrettet, så der er plads til, at også mor, far og familien kan være indlagt samtidig.

Det er ideen bag de nye såkaldte Kvinde-barn-centre, som Hovedstaden vil indrette på regionens akuthospitaler. De specialer, som samles på Kvinde-barn-centrene er kvindesygdomme, fødsler og børnesygdomme (gynækologi, obstetrik og pædiatri).

God sammenhæng i behandlingen
Processen med at samle specialerne har været i gang siden 2007. Den 1. april 2011 vil Hovedstaden have samlet specialerne på henholdsvis Rigshospitalet, Hillerød Hospital, Hvidovre Hospital og Herlev Hospital. Her vil Kvinde-barn-centrene blive indrettet, så de indlagte er så tæt som muligt på de relevante faglige specialer. Det giver god sammenhæng i behandlingen.

Lukning af børneafdelinger
Med den endelige samling af specialerne lukker Hovedstaden samtidig børneafdelingerne på Glostrup Hospital og Gentofte Hospital den 1. april 2011.

– Selv om vi har haft gode og velfungerende børneafdelinger, får vi nu mulighed for også at give vores børn og unge en højere kvalitet, fordi vi samler alle specialisterne på samme hospital. Helt optimalt bliver det først, når vi også har de fysiske rammer på plads. Men patienter og pårørende vil allerede nu kunne opleve en større sammenhæng i behandlingen, og det vil være slut med at flytte kvinder og børn rundt mellem hospitalerne, siger Vibeke Storm Rasmussen (S), formand for Region Hovedstaden.

Det varer en årrække, inden de mange byggerier står klar
Behandlingen af kvindesygdomme, fødsler og børnesygdomme var tidligere spredt ud over ni forskellige hospitaler i regionen. Nu bliver de samlet på fire samt Bornholm. Det varer en årrække, inden de mange byggerier af Kvinde-barn-centrene er endelig færdige. Men efter planen vil det første, som bliver Herlev, stå klart i 2017.

Den omsorg pårørende kan give, betyder meget for patienten
– Når børn indlægges, skal vi kunne give den bedst mulige behandling. Men det er også vigtigt at tænke på hele familien, for den omsorg pårørende kan give, betyder meget for patienten, siger Vibeke Storm Rasmussen.

Yderligere information:
Vibeke Storm Rasmussen, formand for Region Hovedstaden, på telefon 43 64 25 21.
Karen Vitting Andersen, klinikchef på Rigshospitalet, på telefon 35 45 43 05/35 45 13 49
Jesper Andersen, ledende overlæge, Hillerød Hospital, på telefon 48 29 58 93
Karsten Hjelt, ledende overlæge, Herlev Hospital, på telefon 38 63 29 64
Klaus Børch, ledende overlæge, Hvidovre Hospital, på telefon 38 62 2742

Læs mere her

Region Hovedstaden køber nye senge til gavn for patienter og personale

Regionsrådet har besluttet at investere i næsten 1.600 nye elsenge, som skal give bedre forhold for både patienter og sundhedspersonale på hospitalerne.
Elektrisk betjente senge
Patienterne i Region Hovedstaden kan se frem til bedre forhold i form af nye elektrisk betjente senge, der giver patienterne mulighed for selv at indstille sengen efter behov. Sengene vil også komme de mange sygeplejersker og andet sundhedspersonale til gavn i form af bedre arbejdsstillinger.

Gavner både patient og personale
– Enhver der har prøvet at være svag og være på et hospital kan forstå, hvilken lettelse det er selv at kunne hæve hovedgærdet. Eller hvilken sikkerhed det giver selv at kunne sænke sengen, når man skal på toilettet. For slet ikke at tale om hvilken aflastning det er for medarbejderne, at patienterne selv kan klare de ting, siger regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen (S).

Øget kvalitet for patienterne
De nye senge har en række justeringsmuligheder, som patienten fra liggende tilstand selv kan betjene, f.eks. hældning på sengen og højderegulering. Det er hensigten at udskifte både nedslidte eksisterende elsenge og gå fra almindelige hospitalssenge til de nye senge.

Et incitament til hurtigere at svinge sig ud over sengekanten
– De nye senge vil formentlig betyde, at patienterne oplever en øget kvalitet i deres ophold på hospitalerne. Det giver også patienterne et incitament til hurtigere at svinge sig ud over sengekanten, hvilket kan betyde, at man kommer hurtigere på benene igen efter behandling, siger ledende overlæge Benn Duus fra Ortopædkirurgisk Afdeling på Bispebjerg Hospital.

Regionen handler hurtigt
Allerede inden udgangen af året, vil de første 280 senge være undervejs ud til patienterne. I første omgang vil det komme hospitalerne på Bispebjerg, Frederiksberg, Hvidovre, Amager og Bornholm til gode.

Der er i alt afsat 38,9 mio. kr. til indkøb
I 2013 vil endnu flere af regionens hospitaler få de nye senge ind ad døren. Der er i alt afsat 38,9 mio. kr. til indkøb af de nye senge, deraf 6,1 mio. kr. allerede i 2012. Det forventes, at der i alt kan indkøbes ca. 1580 senge.

Yderligere information:
Vibeke Storm Rasmussen, Regionsrådsformand, Region Hovedstaden, 43 64 25 21 (hjemme)
Ledende overlæge Benn Duus, Ortopædkirurgisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, mobil 28 26 24 86
Pressevagten i Region Hovedstaden, 70 20 95 88

Læs mere her

Herlev Hospital slår dørene op for nyt patienthotel

Her er du gæst i stedet for patient
Gratis mad og overnatning på nyt hotel
Et nyt hotel i hovedstadsområdet har set dagens lys. Der er gratis måltider og overnatning for kernemålgruppen, der er både elevationsseng og fladskærms-tv på værelset og så er receptionisten uddannet sygeplejerske. Hotellet er nemlig beregnet til patienter på Herlev Hospital og deres pårørende.

Mange behandlingsopgaver vil kunne foregå på hotellet
– Faktisk har hospitalet siden 2006 haft patienthotel på 20. etage, men nu er det flyttet ind i nye lokaler på to etager i de tidligere administrationsbygninger. Det betyder dobbelt så meget plads og dobbelt så mange værelser som tidligere. Flytningen markerer samtidig overgangen til en ny strategi, hvor personalet på patienthotellet kommer til at spille en langt større rolle i det enkelte patientforløb, fordi langt flere behandlings- og sygeplejeopgaver fremover vil kunne foregå på hotellet, fortæller Annie Abildtrup, hotelchef på Herlev Hospital.

Bornholmsk kræftpatient er glad for tilbuddet
En af dem, der har glæde af det, er bornholmske Marit Paldan, som hver 14. dag opholder sig to dage på det nye patienthotel i forbindelse med sin behandling for cancer:

Patienthotellet øger kvaliteten af opholdet på hospitalet.
– Er man indlagt på en hospitalsafdeling mister man på en eller anden måde hurtigt noget af sin identitet. På patienthotellet er man gæst og ikke patient. Det gør en væsentlig forskel. Som gæst har du større frihed og kommer tættere på en normal hverdag, hvor du selv kan vælge, hvornår du har lyst til at være social eller blot kan trække sig tilbage på sit værelse eller have pårørende på besøg til sent på aftenen, forklarer Marit Paldan. Hun roser samtidig personalet for deres indsats.

Også værelser indrettet til handicappede
Patienthotellet på Herlev Hospital råder over knap 40 værelser. Udover almindelige patientværelser er der også værelser til pårørende og nogle til hele familier. Derudover er der fire værelser, som er særligt indrettet til handicappede. Endelig har hotellet aktivitetsrum med spillekonsoler, bordfodbold, fitnessrum og et caféområde.

Patienter bliver hurtigere raske, hvis de er aktive
– Patienter ønsker privatliv og indflydelse på deres eget behandlingsforløb, så langt som deres ressourcerne nu rækker. Det har vi skabt rammerne for på Herlev Hospitals nye patienthotel, og det er en tilgang, som vi i regionsrådet vil arbejde for at udbrede i større dele af sundhedsvæsenet. Al erfaring viser nemlig, at patienterne bliver hurtigere raske, hvis de ikke ligger passivt i en hospitalsseng, men får andre rammer og bliver aktiverede, siger Flemming Pless, formand for Region Hovedstadens serviceudvalg.

Hotelgæster skal blandt andet selv kunne administrere medicin
Patienter kan blive indskrevet på patienthotellet, hvis de kan klare sig selv, ikke har behov for de tekniske og plejemæssige faciliteter på en sengeafdeling og selv kan administrere medicin og aftaler med behandlingsafdelingen.

11.000 overnatninger og dagophold årligt
Det forventes, at hotellet årligt vil lægge hus til knap 11.000 overnatninger og dagophold i forbindelse med behandlinger og observation efter dagkirurgi.

Riget og Hvidovre har også patienthoteller
Udover på Herlev ligger der også patienthoteller i tilknytning til Hvidovre Hospital og Rigshospitalet.

Yderligere oplysninger:

Annie Abildtrup, hotelchef på Herlev Hospitals patienthotel, tlf. 51 53 80 48
Flemming Pless, formand for Region Hovedstadens serviceudvalg, tlf. 21 65 23 60
Pressevagten, Region Hovedstaden, tlf. 70 20 95 88

Læs mere her