Ny App: Dyrk mere sport med dine venner!

WannaSport er en app, som er udviklet med visionen om, at vi skal dyrke mere sport ­- og gerne med hinanden. Derfor samles og serveres byens sportsmuligheder i én app, hvor du finder og booker sportsaktiviteter direkte med et enkelt klik. Idéen er, at det skal være nemmere at finde inspiration og booke sportsmuligheder i dit nærområde. Med app’en får du overblik og adgang til et stort udbud af aktiviteter og faciliteter, som er tæt på dig. Dermed er der ingen undskyldning for at komme i gang med det samme ­ hvad enten det drejer sig om en times fordybende yoga, en tenniskamp med kammeraten, en date i havkajak eller måske fodboldfitness i din lokale sportsforening.

Vi kender det vist allesammen godt. Vi vil gerne ud og dyrke sport, og bruge flere af byens mange muligheder, men ofte kommer vi ikke afsted. Det kan skyldes manglende inspiration eller en kompliceret bookingproces. Dette vil WannaSport gøre op med.

Surf mellem forskellige sportsgrene
>> Jeg oplevede det selv, dengang jeg flyttede til København. Jeg var vant til at være medlem af både badminton­, tennis­ og en fodboldklubben, men nu stod jeg i en ny by, og vidste ikke helt, hvor jeg skulle begynde. Jeg vidste bare, at jeg havde lyst til at holde mig aktiv og gerne sammen med ligesindede > Vi vil gerne bygge ovenpå den sportskultur, som vi har tradition for i Danmark, og introducere folk for de mange tilbud, der findes i landets sportsforeninger, > Ligesom Just Eat har skabt en struktur og et netværk, i et i forvejen stærkt udbud, så ønsker vi at gøre det samme for landets sportsforeninger og idrætsfaciliteter,<< udtaler Jacob Lau Larsen.

WannaSport er gratis og tilgængelig for download i både App Store og Google Play fra 1. september 2014.

Fakta:
Download af WannaSport App er gratis
App er tilgængelig for download 1. september 2014 for både Android og Iphone
App’en er en åben platform uden abonnement, hvor alle kan udbyde aktiviteter.
WannaSport giver pr. 1. september adgang til mere end 10.000 aktiviteter, mere end 20 forskellige
sportsgrene og flere kommer til hver måned.
Sportsgrene der kan bookes direkte gennem WannaSport: yoga, fitness, boksning, crossfit, volleyball,
judo, pilates, bowling, squash, badminton, dans, tennis, roning, orienteringsløb, klatring og
fodboldfitness
WannaSport er stiftet og udviklet af Jacob Lau Larsen og Mads Dørup

Læs mere her

Boksere tager godt imod yoga

I USA har man længe tilbudt yoga til kampboksere og andre sportsudøvere. Nu er trenden kommet til Danmark. Bokserne får nemlig færre skader, hvis de supplerer træningen med yoga.

En amerikansk trend er kommet til Danmark. Det er bokseklubben i Valby , Bokseinstituttet, der introducerer det amerikanske koncept med yoga for boksere. Hver søndag lader klubbens kamp- og motionsbokserne, handskerne hvile, og ruller yogamåtten ud.

Jeg var i New York for nogle år siden, og der besøgte jeg nogle bokseklubber, som tilbød bokserne yoga, som supplement til træningen. Kombinationen af boksning og yoga, giver rigtig god mening, for bokserne bevæger sig meget ensidigt, og derfor kan de blive stive i resten af kroppen. En større smidighed vil mindske boksernes skader. Det viser erfaringerne fra USA , siger leder af Bokseinstituttet Lars Larsen.

Boksning og yoga kan umiddelbart synes, som et umage par, men bevægelsesformerne har faktisk det helt grundlæggende tilfælles.
Boksning handler i den grad om nærvær. Om at være tilstede i nuet og kunne holde fokus. Og præcis den disciplin dyrker man jo også i yoga, så derfor er yogaen også god mental træning for bokserne , fortæller Lars Larsen.

De to yogalærere er fra Kreativ Yoga på Frederiksberg, og har stor erfaring med at undervise sportsudøvere.
Jeg har arbejdet en hel del med sportsudøvere. Og det er helt typisk, at de bliver stive i de dele af kroppen de ikke træner så målrettet. Derfor er det en god ide at supplerer hård træning med yogaens blide stræk og kropsbevidsthed. Smidighed og kropsbevidsthed, mindsker chancen for at få skader , forklare Pia Olsen.

Yogalærer Anki Petersen er imponeret over bokserne.
De er utroligt disciplinerede og dygtige til at modtage instruktioner. Jeg har også været overrasket over, hvor godt de har taget imod yogaen. Mange af dem fortæller, at de har det rigtig godt i kroppen efter yoga. Og en har endda valgt at tage sin mor med til yoga. Det er skønt, siger Anki Petersen.

Yoga-undervisningen der i første omgang var tænkt som en forsøgsordning, har nu fået en fast plads på programmet. Og hvis behovet fortsat vokser, vil Lars Larsen ikke udelukke, at der bliver oprettet flere yogahold i løbet af året.
For yderligere information kontakt Leder af bokseinstituttet Lars Larsen på 28685819 og yogalærer fra Kreativ Yoga Pia Olsen på 22793716

Se også: www.bokseinstituttet.dk
Og www.kreativyoga.dk

Læs mere her

Fitness Institute tilbyder professionelle fitness uddannelser

Der findes en del fitness uddannelser på markedet, men nu ser en ny og spændende uddannelse dagens lys. Navnet er Fitness Institute og det er træningseksperterne Henrik Duer og Kasper Danborg, der er initiativtagerne bag den nye uddannelse. Den nye fitness uddannelse ligger en hel ny standard på undervisningen og underviser. De tilbyder flere undervisningstimer, tage internet og IT-teknologien endnu mere i brug end hidtil set, og måske vigtigst af alt, foretage de en benhård udvælgelse og kvalitetssikring af underviserne.

En dygtig pædagogisk og inspirerende underviser kan virkelig gøre en forskel.
Vi vil også lægge et endnu større fokus på motivation, træningsplanlægning og træning/kost/vægttabsmanagement på personlig træner- og kostvejlederuddannelsen. På personlig træner uddannelsen følger vi det pensum, som man skal kunne bestå, hvis man som personlig træner vil have verdens uden sammenligning vigtigste internationale certificering (ACSM). Derudover adskiller vi os også ved at have den eneste fitness bokseinstruktøruddannelse, så fitnesscentrene rent faktisk får trænere, som er uddannet og ikke bare en, der selv har gået til boksning. fortæller Henrik Duer

Initiativtageren bag den nye uddannelse har deres faglige fundament i orden, for 37-årige Henrik Duer har brugt langt størstedelen af sit voksenliv på at fremme danskernes sundhedstilstand. Med en baggrund som Cand Scient i Idræt og Kemi, Direktør og partner i Health Group, samt censor på flere tidligere fitness uddannelser og forfatter til utallige artikler om træning og sundhed, er der ikke mange hjørner i branchen, han ikke har berørt. Ligesom hans partner på uddannelsen Kasper Danborg også er Uddannet træningsfysiolog fra Københavns Universitet (cand.scient. i humanfysiologi), med mange års erfaring fra fitnessdk, DGI/DIF og CPHwest, hvor han har uddannet et utal af fitnessinstruktører og personlige trænere. Derudover fungerer han som fysisk træner AJAX Københavns elite håndbold.

Så det er et par kompetente herre, der har søsat dette nye ambitiøse projekt og du kan se mere om uddannelsen på: www.fitness-uddannelser.dk

Læs mere her