Sundhedsstyrelsen lukker en hel branche

Hårfjerning, peeling, lysbehandling samt formentlig en lang række andre enkle, kosmetiske behandlinger som tatovering og piercing må ikke længere foretages på landets over 1000 private, kosmetiske klinikker. Lægerne i Sundhedsstyrelsen vil nemlig gøre det ulovligt for andre, end netop læger, at udføre arbejdet.

Birgit Balling må lukke sin skønhedsklinik. Hun har ellers lige investeret 3–400.000 kr. i en IPL, et lysapparat, som hun bruger til at fjerne hår og akne med hos kunder. Samme apparat og fremgangsmåde benyttes af læger, men fra 1. september er det kun lægerne, der må bruge apparatet, siger Sundhedsstyrelsen. Birgit Ballings uddannelse, hendes investeringer og butik bliver med et slag gjort værdiløse. Hvis hun vil fortsætte, er hendes eneste mulighed at lukke butikken og søge job og godkendelse som "medarbejder" hos en læge.
Og det er ikke kun Birgit Balling, der må lukke. Et uigennemtænkt lovforslag fra Sundhedsstyrelsen lægger nemlig op til at fratage en hel branche sit levebrød.

Ikke gennemarbejdet
Eksempelvis må al penetrering af hud kun foretages af læger, fremgår det af en bekendtgørelse, som Sundhedsstyrelsen har skrevet. Det betyder formentlig, at alle former for blodprøver, tatoveringer, akupunktur, piercinger mv. fremover kun må foretages af læger. Dertil kommer hårfjerninger, peeling, tandblegning og hudslibning, som i dag bliver udført mange steder over hele landet og med forsvindende få bivirkninger.
"For et par år siden vedtog folketinget en lov, der gav Sundhedsstyrelsen ret til at udstikke retningslinjer. Den første bekendtgørelse, der så kommer, er ugennemarbejdet og mangler både faglig indsigt og dokumentation for at mange af de behandlinger som nævnes, har flere bivirkninger når de er foretaget af en sygeplejerske eller en hudterapeut end når en læge udfører samme behandling og dét kan blive ødelæggende for op mod tusind sunde, mindre danske virksomheder. Bekendtgørelsen lægger nemlig op til, at lægerne skal overtage det meget store og lukrative marked der findes for kosmetiske behandlinger, hvilket slet ikke hænger sammen i en tid med lægemangel," siger Jim Groser, der er direktør i NytSmil.

Ingen dokumentation
Han hilser det velkommen, at patientsikkerheden strammes op, men det forslag, der ligger på bordet, er skrevet helt uden dokumentation for at der er flere bivirkninger når en hårfjerning foretages af en læge, i modsætning til en hudterapeut; det ligner ren chikane mod en seriøs branche. "Der foreligger simpelthen ikke sagligt dokumenteret materiale om, at patientsikkerheden lider under kosmetologernes aktiviteter. Tværtimod mener leverandøren af vores IPL hårfjerningsmaskiner, at lægerne er "modigere" når de bruger udstyret end kosmetologerne."

Samarbejde er vejen frem
I mange andre lande, f.eks. i Australien og England har sundhedsmyndighederne valgt at samarbejde med skønhedssalonerne. Når tusinder erfarne, private klinikker dagligt har kontakt med folks hud, er det oplagt, at de private bliver systemets forlængede arm, så der kan findes flere tilfælde af hudkræft i de tidlige stadier.
" Og det er vi jo allerede. Hvis der er den mindste mistanke om, at et modermærke er kræft, så henviser kosmetologerne patienten til lægen, og vi har mange års erfaring, som det vil være tosset ikke at bruge konstruktivt i bekæmpelse af folkesygdomme," fortæller Jim Groser.

Link til Bekendtgørelse om kosmetisk behandling: http://www.sst.dk/upload/nyheder/bek_kosmkir_hoering.pdf

For yderligere information kontakt venligst:
På vegne af foreningen af danske IPL–leverandører

Direktør NytSmil, Jim Groser
Holmesøvej 3
2660 Brøndby Strand
tel: +45– 60 63 05 05

Kosmetolog Birgit Balling
Hovedvejen 104
2600 Glostrup
43961131

Direktør, CKE Beauty System,
Charlotte Kaae Westerled
Ullerslev–Centret 26
5540 Ullerslev
Tlf: 20 32 70 10

Direktør, Klaus Brock
Healux nordica Aps
Torvegade 20
7100 Vejle
70 27 29 27

Direktør, Christian Gammeljord
Kallistos Equipment
Bryggervangen 22–24
2100 København Ø
39 27 23 19
 

Læs mere her

Alvorlige bivirkninger efter kolesterolsænkende behandling

De amerikanske sundhedsmyndigheder har for nylig foreslået, at kolesterolet skal sænkes endnu mere end tidligere. For at opnå de nye mål, skriver de, kan det være nødvendigt at øge dosen på de kolesterolsænkende præparater op til otte gange.

De nye anbefalinger baseres på flere eksperimenter, hvor man har sammenlignet en normal dosis med en otte gange højere. Det seneste eksperiment med tilnavnet IDEAL, hvor man har studeret næsten 9000 hjertepatienter i Skandinavien og Holland, publiceredes i december i det amerikanske lægetidsskrift JAMA. Ganske vist kunne man ikke mindske dødeligheden yderligere med den højere dosis, skrev forfatterne, men antallet af ikke–dødelige hjerteinfarkter gik ned og derfor mener de, at man bør stræbe efter at sænke kolesteroltallet så meget som muligt.

Forfatterne har ingen kommentarer til det skræmmende faktum, at næsten halvdelen af patienterne fik alvorlige bivirkninger af behandlingen udover, at der var lige mange bivirkninger efter den lave som efter den høje dosis. Det påpeger den danske læge dr. med. Uffe Ravnskov.

Der oplyses heller intet om hvilke bivirkninger, det drejer sig om. Vi ved imidlertid, siger Ravnskov, at statinbehandling kan lede til muskelbesvær, leverskade, nerveforstyrrelser, aggressivitet, depression, hukommelsestab, impotens, selvmordstanker og alvorlig nyreskade.

I de tidligere statinstudier har vi fået at vide, at der kun var få bivirkninger, mindre end et par procent. Forklaringen kan være den, siger Ravnskov, at man der har udelukket et stort antal svage og sygelige patienter, inden man startede. I et af forsøgene, TNT–studiet, hvor man ligeledes havde studeret de høje doser, havde man for eksempel ekskluderet 45 % mod kun 8 % i IDEAL–studiet. De patienter, man har studeret, er altså meget raskere end dem, der normalt behandles af de praktiserende læger og kan derfor også forventes at tåle medicinen bedre.

En anden forklaring kan være, at rapporterne ikke fortæller hele sandheden, siger Ravnskov. Samtlige statinstudier er finansieret af lægemiddelindustrien, alle blodprøver analyseres som regel på deres laboratorier, de statistiske beregninger udføres af deres statistikere og det sker også, at deres ansatte er medforfattere. Der findes altså rige muligheder for, bevidst eller ubevidst, at kunne påvirke præsentationen og fortolkningen af forsøgsresultaterne. Noget kunne tyde på, at det heller ikke er forsøgslederne, der skriver rapporterne fra de store statineksperimenter.

I rapporten fra TNT–studiet, som publiceredes den 8. marts sidste år i New England Journal of Medicine, kan man således læse, at forfatterne først fik adgang til alle data den 29. januar. Hvordan det er lykkedes at udføre alle statsitiske beregninger, at skrive den elleve sider lange rapport, at få den godkendt af alle ni forfattere, at få den gransket og accepteret af redaktionen og at få den trykt på mindre end seks uger, er simpelthen en præstation som bør optages i Guiness’ Rekordbog. Ravnskov mener, at forklaringen kun kan være den, at udenforstående med andre motiver end de videnskabelige har holdt i pennen.

Ravnskov minder også om, at de, der skriver retningslinjerne for statinbehandling, er betalt af den industri hvis produkter de anbefaler.

Skal vi forsætte med at anvende en medicin, der gør nytte for højst 7–8 procent af de behandlede, men som resulterer i alvorlige bivirkninger hos hveranden patient, spørger Ravnskov.
 

Læs mere her

Internationalt gennembrud i behandlingen af hjertepatienter

Hver 3. blodprop i hjernen kan forhindres med en ny behandling. Det viser helt nye og epokegørende data. Resultaterne betyder, at 50.000 danske patienter med atrieflimren nu kan få bedre beskyttelse mod blodpropper i hjernen og mod for tidlig død.

Hvert år vil omkring 1.000 invaliderende blodpropper kunne forhindres, og 250 liv reddes.

Det viser det hidtil største studie med patienter med AF (atrieflimren, som er den hyppigste form for hjerterytme forstyrrelse), der netop er blevet offentliggjort på en stor hjertekongres, ESC, i Barcelona.

Studiet er det største af sin art nogensinde med deltagelse af 18.000 patienter fra 44 lande, heriblandt Danmark.

Resultaterne har betydning for de godt 50.000 danske patienter med AF (atrieflimren), der i årevis har ventet på en behandling, der effektivt kan reducere deres risiko for at få en blodprop i hjernen – uden samtidig at nedsætte deres livskvalitet eller øge risikoen for at få alvorlige bivirkninger eller dø.

Der er virkelig tale om et gennembrud i behandlingen af denne type hjertepatienter, fordi vi nu for første gang har en sikker behandling, der giver en bedre beskyttelse mod blodprop i hjernen end hidtil. Samtidig mindsker den risikoen for bivirkninger i form af blødninger og for tidlig død.

I Danmark betyder det helt konkret, at omkring 1.000 blodpropper kan forhindres, og ca. 250 danske liv kan reddes om året, siger Knud Erik Pedersen, overlæge på Odense Universitetshospital og dansk leder af studiet.

Ved den hidtidige behandling af AF patienter har det været en alvorlig bivirkning, at patienterne kan få blødninger i hjernen, hvilket er en frygtet og ofte dødelig komplikation. Det nye studie viser, at den nye behandling kan mindske risikoen herfor med 74 %. Og det er epokegørende, siger Knud Erik Pedersen.

Mange patienter står uden behandling
Et hav af blodprøver, tæt overvågning af behandlingen og afholdenhed fra en lang række mad- og drikkevarer har hidtil været hverdag for de patienter, der får den nuværende behandling mod deres atrieflimren. En behandling, som endvidere har den ulempe, at den kun egner sig til omkring halvdelen af patienterne. Det betyder, at mange patienter i øjeblikket står uden et reelt behandlingstilbud for deres alvorlige og livstruende lidelse. Derfor har både patienter og læger i årtier ventet på et fremskridt på dette felt.

Vi har længe haft brug for en effektiv behandling, der er så forudsigelig, at den ikke sætter en masse begrænsninger for den måde, patienterne lever deres liv på. Vægt, stofskifte, anden medicin og levevis spiller en stor rolle for, hvordan den nuværende behandling virker på patienterne. Derfor skal deres medicin-dosis konstant tilpasses, og de skal nøje overvåges enten af egen læge eller af patienten selv (selvmonitorering). Den nye medicin fjerner disse problemer samtidig med, at de tusindvis af patienter, der ikke kan få en behandling i dag muligvis også kan få glæde af den ny medicin, fortæller Knud Erik Pedersen.

Den ny medicin hedder Pradaxa og markedsføres i Danmark af lægemiddelvirksomheden, Boehringer Ingelheim.

Pradaxa er godkendt til brug i forbindelse med hofte- og knæoperationer, hvor der er en høj risiko for at få blodpropper.

Patienter med AF kan forvente at få tilbudt den nye behandling i starten af 2011.

Studiet i tal:
Sammenlignet med nuværende behandling viste den ny medicin (ved en dosis på 150 mg x 2 dagligt):

34 % reduktion af risiko for blodpropper i hjernen
74 % reduktion af risiko for hjerneblødninger
15 % reduktion i dødelighed som følge af hjerte-karsygdomme

Læs hele studiet her: http://content.nejm.org/cgi/content/full/NEJMoa0905561

Mere om AF og bivirkninger
AF er den mest almindelige hjerterytme forstyrrelse, og den rammer omkring 1 % af den totale befolkning, men stiger til 10 % hos patienter over 80 år.

Ca. 50.000 danske AF patienter er i blodfortyndende behandling, og tallet vokser pga. stigningen i gennemsnitslevealderen.

Godt 3000 danske AF patienter får hvert år en blodprop i hjernen. Omkring halvdelen af disse patienter dør inden for et år. Det vil sige, at ca. 250 patienter kan redde livet med den ny behandling.

Gevinsten er endnu større, når man kigger på, hvor mange blodpropper i hjernen den nye medicin kan forhindre. Nemlig 34 %, hvilket svarer til ca. 1.000 patienter.

Hvad er atrieflimren
Atrieflimren er den hyppigste form for hjerterytmeforstyrrelse. Normalt vil et hjerteslag starte i sinusknuden, herfra udbredes en elektrisk impuls regelmæssigt først over forkamrene og siden til selve hjertekamrene, herved trækker hjertet sig sammen.

Ved atrieflimren opstår impulsen i forkamrene forskellige steder uden for sinusknuden og i uregelmæssig takt. Det karakteristiske er, at patienterne får en uregelmæssig og ofte påskønnet puls. Dette øger risikoen for dannelse af blodstørkning i hjertet med blodprop i hjernen til følge. Hos AF patienter ligger denne risiko på ca. 3 6 % om året.

Årsagen til atrieflimren kan være sygdomme i hjertets klapper, forhøjet blodtryk, følgetilstande efter en blodprop, men også levevis forhold som et stort alkoholforbrug kan give atrieflimren. Yderligere ses atrieflimren ofte ved højt stofskifte. Hos mange patienter finder man ingen forklaring på atrieflimren (Kilde: Hjerteforeningen).

Yderligere information kan fås hos:

Knud Erik Pedersen
Overlæge, Hjertemedicinsk afdeling B, Odense Universitetshospital
Mob. +45 2944 0401

Steen Husted
Overlæge, Medicinsk-kardiologisk Afdeling, Århus Sygehus
Mob: 24299963

Peter Clemmesen
Hjerteforeningen
Kan kontaktes via sin kommunikationschef, Niels Adler,
Mob.: +45 2293 6038

Grethe Andersen
Ledende overlæge, Apopleksiafsnittet, Århus Sygehus
Mob.: + 45 2876 9009

Ulla Davidsen
Overlæge, Hjerteafdeling, Bispebjerg
Tidl. Lægechef hos Hjerteforeningen
Mob.: +45 26714711

Læs mere her

Fremtidens fælles patientjournal til eksamen

På hele regionens vegne udruller Regionshospitalet Randers & Grenaa 1. februar et ambitiøst bud på fremtidens elektroniske patientjournal. Det kan være første skridt på vej mod en fælles patientjournal i hele regionen.

I over et år har læger, sygeplejersker og øvrigt sundhedspersonale på Regionshospitalet Randers & Grenaa arbejdet tæt sammen med it-eksperter om at forberede overgangen fra papirjournaler til en elektronisk patientjournal (EPJ).

Regionshospitalet Randers & Grenaa bliver det første hospital i Region Midtjylland til at tage alle dele af Århus-EPJ Columna i brug på et helt hospital. På baggrund af erfaringerne fra Randers og Grenaa skal regionsrådet i 2010 beslutte, om systemet skal erstatte de fem forskellige journalsystemer, som regionens otte hospitaler bruger i dag.

Det nye system giver et bedre og samlet overblik over behandlingen, så det vil kunne styrke patientsikkerheden og kvaliteten af behandlingerne. Samtidig vil det også fjerne mange dobbeltregistreringer, som tager tid fra patientkontakten. Nu kan lægerne, uanset hvor de er på hospitalet, altid have journalen ved hånden og på alle tider af døgnet læse og skrive i den, siger cheflæge Morten Noreng.

Regionshospitalet Randers & Grenaa bliver et af de første hospitaler i Danmark, som tager en elektronisk patientjournal i brug, der så gennemført samler alle oplysninger om behandlingsforløbet i én løsning. Ud over sundhedspersonalets mange journalnotater om patienterne kan systemet f.eks. håndtere booking af operationer, oplysninger om medicinering, svar på blodprøver, udskrivningsbreve og indberetninger til landspatientregisteret.

Vi får nu en fælles journal for patienten, og det er en stor forandring, for hidtil har hver faggruppe ført hver sin papirjournal, og vi har haft forskellige it-systemer, som ikke snakker sammen, siger Morten Noreng.

I opstartsfasen vil der være support døgnet rundt på alle hospitalets afdelinger, og it-eksperter overvåger sammen med hospitalets EPJ-organisation udrulningen for at være klar til at træde til i tilfælde af problemer.

Det er et kæmpe projekt at digitalisere et helt hospital med mere end 30.000 indlæggelser og over 100.000 ambulante behandlinger om året. Men jeg tror på, at vi får et godt arbejdsredskab til gavn for både patienter og medarbejdere. Selvfølgelig kræver det tid at lære at bruge et nyt system, men med undervisning og omfattende support på alle niveauer skal vi nok klare de problemer, der vil opstå undervejs, siger Morten Noreng.

Som led i forberedelserne til udrulningen har medarbejderne også arbejdet med at optimere arbejdsgange i den enkelte afdeling og på tværs af afdelinger.

Læs om milepæle for EPJ :
http://www.regionmidtjylland.dk/files/Aktuelt/grafik/PDF-filer/EPJ/100127_Milep%C3%A6le%20i%20EPJ-udviklingen.pdf

Læs om EPJ i tal :
http://www.regionmidtjylland.dk/files/Aktuelt/grafik/PDF-filer/EPJ/100127_EPJ%20i%20tal.pdf

Læs om “Hvad er EPJ” :
http://www.regionmidtjylland.dk/files/Aktuelt/grafik/PDF-filer/EPJ/100127_Hvad%20er%20EPJ.pdf

Læs mere om EPJ i RegioMidtjylland :
http://www.regionmidtjylland.dk/sundhed/organisation/kvalitet+og+sundhedsdata/sundhedsinformatik/opgaver/epj+-+elektroniske+patientjournaler

Læs mere om EPJ på Regionshospitalet Randers og Grenaa :
http://www.regionshospitalet-randers.dk/

Flere oplysninger

Cheflæge Morten Noreng, Regionshospitalet Randers & Grenaa 8910 2019 / 2240 9260 / —–

Direktør Gert Sørensen, Regionshospitalet Randers & Grenaa 8910 2074 / 2286 3266 / —–

Læs mere her

Hjælp til rådgivning om prostatakræft

Behandling for prostatakræft har ofte alvorlige bivirkninger. Samtidig er det langt fra alle, der bliver behandlet, som har brug for det. Et nyt dialogværktøj skal nu støtte lægernes rådgivning af patienterne.

Det kan lyde tillokkende. En simpel blodprøve en såkaldt PSA-test – og vupti, kan man få at vide, om man har en forhøjet risiko for prostatakræft.

Men så simpelt er det langt fra. Dels er prøveresultatet usikkert. Dels er det usikkert, hvad det betyder for helbreddet, hvis man har prostatakræft. Langt de fleste lever nemlig godt og længe med kræften. Men selvom postatakræft for de fleste er noget man lever med uden gener og ikke noget man dør af, er det ikke altid en ufarlig sygdom. Hvert år dør omring 1.200 danskere af prostatakræft.

Informeret beslutning
– Lægen står i en særdeles vanskelig rådgivningssituation, når en ellers rask mand ønsker at få en PSA-test, siger lægekonsulent i Region Midtjylland og praktiserende læge i Århus, Flemming Bro.

På den baggrund har Region Midtjylland efter engelsk forebillede udviklet et dialogmateriale, der skal hjælpe patient og læge med at komme omkring alle vigtige overvejelser i forbindelse med en PSA-test.

Ønsket om en PSA-test har været stigende gennem de seneste år, og dialogpakken bliver derfor taget godt imod hos lægerne.

– Netop fordi prøvesvaret ikke er entydigt, og en måske unødig behandling kan give bivirkninger, er det utrolig vigtigt, at manden forstår, hvad han siger ja eller nej til. Dialogpakken er et godt redskab til at komme omkring fordele og ulemper ved testen , siger praktiserende læge i Bjerringbro, Esben Iversen.

Fakta
Hver gang man behandler 48 mænd for prostatakræft redder man livet på én

Hyppige bivirkninger ved prostatabehandlingen er:
o Problemer med rejsning
o Problemer med vandladning
o Diaré og besvær med at holde på afføringen
o Langvarigt forløb med efterkontroller

En PSA-test kan vise, om man har forhøjet risiko for prostatakræft. Men:
o Selvom testen viser forhøjet PSA og dermed risiko for prostatakræft er det ikke sikkert man har kræft. Det skal videre undersøgelser vise
o Selvom testen ikke viser et forhøjet PSA, kan man godt have prostatakræft alligevel

Det er ikke PSA-testen i sig selv, der giver bivirkningerne. Men den efterfølgende behandling, som altså ofte sker på et usikkert grundlag.

Antallet af PSA-tests har været stigende gennem de seneste år.
I løbet af fem år er antallet af psa-prøver fordoblet og mere end 10 pct. af alle mænd har fået foretaget en psa-prøve på et tidspunkt.

Se dialogmaterialet på http://www.canceripraksis.dk Se i venstre spalte: Dialogpakke om prostatacancer

Flere oplysninger
Lægekonsulent i Region Midtjylland og praktiserende læge i Århus, Flemming Bro 8728 4578

Praktiserende læge i Bjerringbro Espen Iversen 8668 2200

For spørgsmål om behandlingen og bivirkninger kontakt overlæge Michael Borre, Urinvejskirurgisk Afdeling K, Århus Universitetshospital, Skejby 8949 5926

For kontakt til patienter og praktiserende læger: Journalist Mette Breinholdt, Koncern Kommunikation 8728 5819 / 5148 2427

Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer :
http://www.regionmidtjylland.dk/politik/politikerne

Læs mere her

Tidlig behandling kan gavne folk med HIV

Klinisk studie ved Århus Universitetshospital, Skejby viser nye fordele ved HIV-behandling i forbindelse med vaccination.

Resultaterne fra det såkaldte ITAP studie viser, at antistofproduktionen efter vaccination med almindelig børne-pneumokokvaccine er tre gange højere blandt voksne med HIV, hvis de modtager HIV-behandling på vaccinationstidspunktet.

I undersøgelsen, der var et kontrolleret klinisk vaccineforsøg, deltog 95 – i øvrigt raske – personer med HIV, hvoraf 75 fik HIV-behandling fra start, og 20 ikke modtog HIV-behandling fra start. Forsøget forløb over 10 måneder, hvor der i alt blev givet tre vaccinationer.

For at undersøge effekten af HIV-behandling blev der ved hvert kontrolbesøg taget blodprøver. Blodprøverne blev undersøgt for antistoffer, som specifikt beskytter mod infektion med bakterierne pneumokokker en hyppig årsag til lungebetændelse, blodforgiftning og meningitis.
Sammenlignet med personer, som ikke modtog HIV-handling på vaccinationstidspunktet, opnåede personer, som modtog HIV-behandling, et større, mere effektivt og længerevarende antistofrespons.

På trods af at de to grupper HIV-smittede var sammenlignelige mht. alder og immunstatus inden vaccinationerne, så viser dette studie, at HIV-behandling har flere gavnlige effekter på immunforsvaret end man hidtil har troet. Derfor kan tidligere opstart af HIV-behandling muligvis medvirke til at reducere sygeligheden efter at HIV-diagnosen er stillet.

Resultaterne er publiceret i følgende originalartikel:
Søgaard OS, Schønheyder HC, Bukh AR, Harboe ZB, Rasmussen TA, Ostergaard L, Lohse N.
Pneumococcal conjugate vaccination in persons with HIV: the effect of highly active antiretroviral therapy. AIDS. 2010 Jun 1;24(9):1315-22.

Læs mere her

Rejserådgivning til patienter med nedsat immunforsvar

Nyt center på Århus Universitetshospital, Skejby rådgiver og vaccinerer patienter med immundefekter inden udlandsrejser

For at give patienter med immundefekter optimal rejserådgivning og vaccination har Århus Universitetshospital, Skejby åbnet et tilbud om, at praktiserende læger i en forsøgsperiode kan henvise patienter med immundefekter, der skal rejse til områder, hvor der anbefales vaccination eller malaria-forebyggelse.

Kræver særlig viden
Der er i Danmark et stigende antal patienter med medfødte eller erhvervede immundefekter, ikke mindst som følge af en mere intensiv behandling af visse sygdomme med immunhæmmende og biologisk behandling.

De fleste immundefekte patienter kan leve et næsten normalt liv, hvilket også omfatter rejser til udlandet i forbindelse med ferie, at besøge venner og familie, arbejde, studier m.m.

Disse patienter har en øget risiko for at pådrage sig infektioner i forbindelse med udlandsophold og samtidig har de ofte et utilstrækkeligt immunrespons på vaccinationer.

Endelig kan man i de fleste tilfælde ikke give levende vacciner, fx gul feber vaccine, til immundefekte. Derfor kræver rejserådgivning og vaccination af immundefekte særlig viden.

Projektet
På Infektionsmedicinsk Afdeling, Skejby, har man ekspertise indenfor udredning og behandling af hiv-smittede, primære immundefekter samt behandling af infektioner hos immundefekte patienter.

Ligesom man har erfaring med tropesygdomme, profylakse i forbindelse med udlandsophold samt vaccinationer.

Tilsvarende findes på Klinisk Immunologisk Afdeling, Skejby, den nødvendige viden til at udføre og tolke immunologiske analyser. Der er allerede etableret et tæt samarbejde mellem Infektionsmedicinsk Afdeling og Klinisk Immunologisk Afdeling omkring udredning og behandling af patienter med primære immundefekter.

For at opnå tilstrækkelig erfaring til at sikre optimal vaccination og rejserådgivning af immundefekte, er det besluttet at starte et projekt hvor at patienter med immundefekter i en periode på foreløbig to år fra 1. august 2010, kan henvises til Infektionsmedicinsk Ambulatorium Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby til dette.

Hvem kan henvises
Alle patienter i Region Midtjylland med medfødte eller erhvervede immundefekter, inklusive patienter i immunhæmmende eller biologisk behandling, og som planlægger at rejse til områder hvor der i henhold til nationale retningslinjer (EPINYT uge 26a+b, 2009) anbefales vaccinationer og/eller malariaprofylakse, kan henvises til rejserådgivning og vaccination via egen læge eller speciallæge.

Dette gælder patienter med:
– Primære immundefekter
– HIV-infektion
– Organtransplanterede (nyre-, lever, lunge- og/eller hjertetransplanterede)
– Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme (morbus Crohn, colitis ulcerosa)*
– Non-infektiøse inflammatoriske sygdomme (rheumatiske sygdomme)*
– Dermatologiske sygdomme
– Hæmatologiske sygdomme med ledsagende immundefekt og knoglemarvstransplanterede
– Patienter i immunsuppressiv eller biologisk behandling (prednisolon > 20 mg/dg, azathioprin, methotrexat, cyclophosphamid, ciclosporin, tacrolimus, etanercept, adalimumab, infliximab, anakinra, rituximab o.l.)

Patientforløb
I første omgang vil patienten blive indkaldt til at få taget en blodprøve, for at vurdere immunforsvaret (immunologisk status) samt undersøgelser for antistoffer (serologisk undersøgelse).

Herefter kommer patienten til rejserådgivning, herunder vurdering af behov for forbebyggende behandling med antibiotika og vaccination.

En måned efter vaccination laves fornyet serologisk undersøgelse for at undersøge, om patienten har dannet antistoffer (serokonverteret) og dermed er beskyttet.

For at kunne gennemføre dette program er det vigtigt at patienterne planlægger deres rejse og henvises i god tid, gerne mindst tre måneder før afrejse.

Patienterne vil blive bedt om at melde tilbage, om de har haft helbredsproblemer under rejsen.

Det skal understreges at patienterne selv skal betale for vaccinerne svarende til indkøbspris, mens blodprøver og rejserådgivningen er gratis.

Yderligere information
Århus Universitetshospital, Skejby, Overlæge Carsten Schade Larsen, tlf. 8949 8308

Læs mere her

Ombygget akutmodtagelse klar til patienter

10. november er en mærkedag for patienter og personale på hospitalerne i Midt- og Vestjylland: en ombygget akutmodtagelse med et trænet hold af speciallæger er klar til i døgnets 24 timer at tage i mod, risikovurdere og diagnosticere patienterne efter morgendagens model for et akuthospital.

Onsdag 10. november 2010 kl. 15:00 til 16:30 inviterer afdelingen til reception, hvor der vil være mulighed for at komme og høre mere om akutafdelingen og se de nye lokaler på Regionshospitalet Herning.

Lokalerne er indrettet med avanceret udstyr indenfor observation og behandling af patienterne, og der er let adgang til blodprøvetagning, røntgenundersøgelser mv.

Lægeholdet består af ni speciallæger og 16 yngre læger i basis-uddannelsesstilling. Seks af speciallægerne er fra Sverige, hvor akutmedicin for få år siden blev et lægeligt speciale. I Danmark er det nu blevet muligt at supplere speciallægeuddannelsen med en overbygning i akutmedicin. Flere er i gang med at tage denne overbygningsuddannelse. Alle speciallæger er ansat i Herning og tre nye er på vej til Holstebro.

Magnet for læger landet over
Der er fokus på teamwork og høje kompetencer hos både læger og sygeplejersker på den nye akutafdeling. Og et par måneder inden årsskiftet er skrivebordet hos afdelingens ledende akutmediciner Tommy Andersson fyldt med ansøgninger fra yngre læger, der ønsker at arbejde i den nye akutafdeling.

– I alt 26 ansøgninger, og det giver et meget godt billede på værdien af at være blandt de første inden for et nyt fagområde i vækst, forklarer Tommy Andersson.

På akutmodtagelsen i Herning er man således i gang med at opbygge og afprøve en model, som følges med nysgerrig interesse på andre hospitaler, hvor der også arbejdes med forskellige varianter til en bedre håndtering af de akutte patienter.

Og så er akutkonceptet en betydelig forberedelse til selve den bærende konstruktion i det nye akuthospital, DNV-Gødstrup i Midt- og Vestjylland.

Om akutkonceptet
Recepten er enkel og ambitionerne er store. Årvågne og trænede øjne og hænder skal på kort tid klare at udrede, hvad patienten kan fejle.

Symptomer som svimmelhed, feber, vejrtrækningsproblemer, smerter i ryggen og ondt i brystet er til at få øje på. Men hvad er den rigtige diagnose, når patienten kommer ind akut med en eller flere af disse symptomer Er det en blodprop En galdesten En graviditet uden for livmoderen

Kirurgen, medicineren og gynækologen har selvfølgelig hver deres bud, men det er både tidskrævende for patienten og umådeligt dyrt for systemet at konsultere dem alle.

Akutafdelingen i Hospitalsenheden Vest har udviklet en manual for risikovurdering med afklaring af hvilke patienter, der har et umiddelbart behandlingsbehov. Når systemet er kørt ind, betyder det, at personalet allerede i ambulancen på vej til hospitalet kan udfylde en akutjournal med målinger af blodtryk, bevidsthedsniveau, vejrtrækning m.v. På det grundlag får patienten enten en rød, orange, gul eller grøn markering i akutmodtagelsen.

De mest syge eller tilskadekomne patienter får rød markering og de udgør knap 10 procent af patienterne i akutmodtagelsen. De vil umiddelbart blive tilset af en speciallæge. Patienter med gul eller orange markering, vil også blive tilset hurtigt, lyder det fra den svenske arkitekt bag journalen, Tommy Andersson, og han tilføjer:

– Grundlæggende har vi altid vurderet om patienterne var dårlige eller mindre dårlige. Det nye er, at vi nu gør det systematisk og på et velafprøvet og objektivt grundlag, som gør det muligt at udnytte de rigtige kompetencer på rette tid og sted.

For yderligere information:
Cheflæge, Jens Friis Bak, Hospitalsenheden Vest, tlf. 9927 2710
Ledende overlæge, Tommy Andersson, Akutafdelingen, tlf. 9927 4431

Læs mere her

Nyt vaccinekoncept viser lovende resultater mod prostatakræft

En ny vaccine, udviklet af forskere ved Kræftens Bekæmpelse, afprøves i øjeblikket af gruppe prostatakræftpatienter på Frederikssund Hospital. De første resultater er lovende og viser blandt andet at der ingen bivirkninger er ved behandlingen. Fortsætter de gode resultater giver det håb om en behandling, der virker mod en lang række kræftformer, bl.a. bryst-, modermærke, bugspytkirtel og prostatakræft.

Ingen bivirkninger, og positivt respons hos 9 ud af 13 patienter. Det er de første lovende rsultater af en ny vaccine, der har fået navnet ALECSAT. Behandlingen, der først gives efter sygdommen er opstået, er netop afprøvet på 13 prostatakræftpatienter, i et fase I studie på Urologisk afdeling på Frederikssund Hospital.
ALECSAT blev udviklet af seniorforskerne Karine Djandjougazian og Alexei Kirkin, der begge er ansat ved Kræftens Bekæmpelses afdeling for cancergenetik.

Forsøget viste, at behandlingen var uden bivirkninger, og patienterne tålte behandlingen uden problemer. Derudover kunne der ses indikationer for en positiv effekt ved behandlingen hos 9 ud af de 13 behandlede patienter, hvor PSA værdierne i en periode blev stabiliseret eller faldt. Hos en af patienterne blev knoglemetastaser tilmed 30 pct. mindre. Det er interessant, fordi det ofte er svært at mindske knoglemetastaser, fordi den ringe blodforsyning i knoglerne gør det svært at få kemoterapien til dem. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at det endnu er for tidligt at sige, om de positive virkninger er permanente, og om de har betydning for en eventuel livsforlængelse, siger seniorforsker Alexei Kirkin.

Kan måske forhindre tilbagefald
ALECSAT vaccinen består af patientens egne celler fra immunforsvar, der kan dræbe kræftceller. Cellerne i ALECSAT vaccinen er rettet imod kræftceller, der har antigener af typen CGL (cancer-germ line). Dele af disse antigener genkendes af immunforsvaret som fremmede og bliver derfor angrebet. CGL antigener udtrykkes stort set kun i kræftceller og består af en hel gruppe proteiner, der findes i en lang række kræftceller. Det giver derfor håb om, at behandlingen også kan bruges mod bl.a. bugspytkirtel-, bryst-, og modermærkekræft.

ALECSAT er en behandling, der er 100 pct baseret på kroppens eget immunforsvar. Det er celler fra patientens eget immunforsvar, der tages ud via en blodprøve. Dernæst aktiveres og opdyrkes de i laboratoriet, så milliarder af disse celler kan gives tilbage til samme patient.
Metoden bag er udviklet af forskerne Alexei Kirkin og Karine Djandjougazian, og er noget som forskere rundt om i verden hidtil ikke har troet kunne lade sig gøre.

Forskerne har en teori om, at cellerne fra vaccinen ikke kun bekæmper kræften med det samme, men også kan aktiveres og genkende kræftceller, hvis kræften skulle vende tilbage. Om den teori holder stik skal imidlertid først efterprøves i senere kliniske forsøg.

Kontaktinformation:
Informationsmedarbejder: Mette Weber 3038 1537
Alexei Kirkin og Karine Djandjougazian: 3525 7794 / 4054 6688

Læs mere her

Graviditet påvirker risikoen for blodpropper og blødninger

En ny undersøgelse viser klare ændringer i blodets størkningssystem under graviditet. Graviditeten øger risikoen for at få en blodprop 5-10 gange, og selve fødslen er en blødningsmæssig udfordring for blodstørkningssystemet.

Som del af den lægelige vurdering af, om en patient har en øget risiko for enten blodprop eller blødning, kan man analysere blodprøver for forskellige parametre.
I denne undersøgelse deltog 55 raske gravide, som fik målt fibrin d-dimer, fibrinogen og protein S i 1., 2. og 3. trimester. Fibrin d-dimer er hos ikke-gravide en god parameter til at udelukke igangværende blodprop. Fund af et lavt niveau af fibrinogen kan betyde en øget blødningsrisiko. Protein S måles ved diagnostik af arvelig protein S mangel, der medfører en øget risiko for blodprop.

Alle tre parametre ændrede sig i løbet af graviditeten. Fibrin d-dimer steg allerede tidligt i graviditeten, og er dermed problematisk at anvende til at udelukke blodpropper ved graviditet. Forskerne foreslår at undersøge, om en anden grænseværdi for fibrin d-dimer hos gravide sikkert kan udelukke blodpropper.

Fibrinogen steg ligeledes igennem graviditeten, hvilket kan sløre pågående forbrug af fibrinogen, eksempelvis ved fødselsblødning. Nedsat fibrinogen vil kun ses i meget svære tilfælde og indikerer høj blødningsrisiko hos kvinden.

Under graviditeten fandtes et tidligt fald i protein S, som med de nuværende grænseværdier er vanskelig at skelne fra den arvelige protein S mangel. Forskerne foreslår at hæve den nedre grænseværdi for protein S under graviditet, så protein S-værdier herover må betragtes som graviditetsbetinget protein S nedsættelse.

Forskerne bag undersøgelsen konkluderer, at det er vigtigt at tage hensyn til graviditetsbetingede ændringer i blodstørkningen ved mistanke om blodprop eller blødningsrisiko under graviditeten.

Resultaterne er publiceret i følgende originalartikel: Hansen AT, Andreasen BH, Salvig JD, Hvas AM. Changes in fibrin D-dimer, fibrinogen and protein S during pregnancy. Scand J Clin Lab Invest. 2010 Dec 30.

Læs mere her