2

$(document).ready(function() { $(“a.oembed”).oembed(null,{ maxWidth: 428, maxHeight: 528 }); }); Symptomerne kan komme fra det ene sekund til det andet, og de kan være tegn på en blødning eller en blodprop i hjernen. Reager med det samme, også hvis symptomerne går over igen. Hjernesagen gennemfører en stor kampagne om at kende tre vigtige symptomer på blodprop og blødning i hjernen og ringe 1-1-2 med det samme. Hovedbudskabet i Hjernesagens kampagne er, at alle bør kende de tre væsentligste, akutte symptomer på en blødning eller en blodprop i hjernen og reagere straks ved at ringe 1-1-2. Symptomerne er:

• Akut lammelse i arm eller ben

• Akut talebesvær

• Akut hængende mundvig

Symptomerne kan gå over igen efter få minutter eller timer, men ring 1-1-2 med det samme uanset hvad.

Reager på symptomerne
De, der overlever en blodprop eller en blødning i hjernen, må ofte leve videre med handicap i større eller mindre grad. Handicap som tale- og sprogproblemer, synsforstyrrelser, halvsidig lammelse, mangel på overblik og hukommelses-vanskeligheder.
”Kommer man hurtigt i behandling, er risikoen for dødsfald og alvorlige følgevirkninger mindre. Derfor er det så vigtigt, at så mange som muligt kender symptomerne og reagerer på dem med det samme”, siger Hjernesagens direktør Lise Beha Erichsen.

Lad være med at tiden an
”Hvis folk kender symptomerne, kan de genkende sygdommen, og så ved de, at der skal ringes 1-1-2 med det samme”, siger neurolog og overlæge på Bispebjerg Hospital Hanne Christensen, der også er formand for Dansk Selskab for Apopleksi.
”Alt for mange ser tiden an, og derfor kommer de for sent til den akutte behandling”, siger hun.
Så lad være at se tiden an. Jo længere tid, der går, jo mere alvorlig kan hjerneskaden blive.
Hjernesagens kampagne består af en OBS-film, en folder og annoncer. Hele materialet finder du vedlagt her.

Flere oplysninger, interviews og materiale:
Hjernesagen har kontakt til flere mennesker med hjerneskade efter en blodprop eller blødning i hjernen, der gerne vil fortælle deres historie. Vi formidler meget gerne kontakt.

Kontakt:
Sarah Cecilie Boss, journalist i Hjernesagen. Telefon 21 71 71 63
Lise Beha Erichsen, direktør i Hjernesagen. Telefon 22 99 11 11

Fakta om blodprop og blødning i hjernen

35 om dagen
Hvert år rammer en blodprop eller en blødning i hjernen 12.500 mennesker i Danmark. Det er 35 hver dag. De, der overlever, må ofte leve videre med handicap som halvsidig lammelse, synshandicap, talebesvær eller kognitive vanskeligheder. Kend de akutte symptomer og ring 1-1-2. Det kan redde liv og førlighed at komme hurtigt i behandling. Blodprop eller blødning i hjernen kalder man også apopleksi eller slagtilfælde.

Læs mere her

Hver anden astmatiker er i forkert behandling

– Oplysningskampagne sætter fokus på danskernes astma

Selvom 350.000 danskere lider af astma, er sygdommen stadig overset. Og hver anden, der har fået konstateret astma, er i forkert behandling. Det koster energi og livskvalitet i det daglige – og kan resultere i alvorlige astmaanfald, som kræver indlæggelse på hospital. Ny oplysningskampagne fra Netdoktor.dk, i samarbejde med Astma & Allergi Forbundet, skal være med til at øge danskernes viden om astma.

Træthed, hoste og åndenød
Føler du dig træt og uoplagt – og er det svært at klare trapperne uden hoste og åndenød Så er du måske blandt en af de 350.000 danskere, som er ramt af luftvejssygdommen astma.

Forkert behandlet astma tapper kroppen for energi og gør astmatikeren træt og uoplagt i hverdagen. På samfundsplan koster astma hvert år op til 18.000 sengedage på danske hospitaler. Alligevel får alt for mange astmatikere slet ikke en optimal behandling.

’Knap hver anden astmatiker (44–50 pct.) får forkert behandling. Det er vigtigt at få den rette diagnose, så behandlingen kan blive så målrettet og effektiv som muligt. Har man god astma–kontrol kan man, hvad man vil. Mange astmatikere har vænnet sig til, at det er svært at følge med de jævnaldrende. Når de får justeret deres behandling opdager de, at de får det meget bedre og kan dyrke sport og være aktive i hverdagen. De får i det hele taget bedre livskvalitet’, fortæller Vibeke Backer, der er overlæge på Bispebjerg Hospital.

Test dig selv
Netdoktor.dk lancerer nu, i samarbejde med Astma & Allergi Forbundet, en oplysningskampagne, der skal sætte astma på dagsordenen.

’Målet med kampagnen er at skabe større opmærksomhed om astma i Danmark og at klæde astmatikere og deres pårørende på til at efterspørge det gode behandlingsforløb, hvor behandlingen bliver justeret tilpas ofte, og astmatikeren selv har helt styr på sin astma’, fortæller Rikke Esbjerg, der er læge og direktør på Netdoktor.dk.

www.astmakundskab.dk kan astmatikere, pårørende og andre interesserede gratis teste deres viden, tilmelde sig et e–læringsforløb om astma og deltage i en spørgeskemaundersøgelse om astma. De første resultater fra oplysningskampagnen offentliggøres i efteråret 2009.
 

Læs mere her

Københavnsk forsker i front

Alle med svær psoriasis har en øget risiko for at få livsstilssygdomme og dø før tid.
Nu undersøger læge og ph.d. Kristian Kofoed fra Bispebjerg Hospital endelig ‘hvorfor’ og de første resultater ventes til sommer.

Inden for de senere år har forskere fundet ud af, at psoriasis ikke kun er en hudsygdom, men i stedet en sygdom, der påvirker hele kroppen og øger risikoen for overvægt, sukkersyge, forhøjet blodtryk, åreforkalkning samt blodpropper i hjerte og hjerne – og i værste fald en tidlig død.

Derfor har Psoriasis Forskningsfonden netop uddelt fondens største legat i år til læge og ph.d. Kristian Kofoed, hudafdelingen på Bispebjerg Hospital. Han undersøger nemlig sammenhængen mellem psoriasis og hjerte-kar-sygdomme – og om nogle af de nye psoriasisbehandlinger kan mindske risikoen for livsstilssygdomme og tidlig død.

Insulinfølsomhed hovedskurken

Mange med psoriasis har forhøjet blodtryk og er overvægtige, ligesom de har en forhøjet mængde fedtstof og sukker i blodet. Alt samme faktorer, der øger risikoen for hjertekarsygdomme. Det helt nye er, at psoriasis derudover sandsynligvis har en selvstændig negativ indflydelse. Vi tror, at det skyldes, at personer med psoriasis har en form for generel kronisk betændelsestilstand, som er med til at nedsætte følsomheden for insulin , fortæller Kristian Kofoed.

Vi ved også, at biologiske lægemidler kan bremse den kroniske betændelsestilstand og dermed muligvis øge insulinfølsomheden. Hvis vi kan dokumentere en direkte sammenhæng, kan en justeret behandling og livsstils- og kostråd begrænse deres symptomer på kort sigt og på lang sigt forebygge disse livsstilssygdomme. Behandlingen bliver derfor pludselig også til forebyggelse, til glæde for de 150.000 danskere, der lige nu har psoriasis og de 50.000 nye tilfælde, der kommer hvert år.

Hurtige resultater

Kristian Kofoed forventer, at folk med psoriasis kan få gavn af resultaterne af undersøgelsen i løbet af kort tid – men også at det kræver en ekstra indsats fra både læger og patienter:

Vi læger skal måske til at tilbyde mere struktureret kontrol med jævnlig måling af blodtryk, kolesterol og blodsukker – fx hvert år. Samtidig tyder meget på, at vi allerede tidlig i forløbet bør tilbyde en kraftig behandling, der både hurtigt giver patienterne færre hudsymptomer, men som samtidig på sigt forebygger livsstilssymptomerne og for nogen tidlig død, forklarer Kristian Kofoed, der forventer, at de på Bispebjerg Hospital har særlige retningslinjer om et år.

Meget tyder på, at folk med psoriasis skal til at leve sundere og især holde deres blodsukker og dermed stofskiftet i ro. Vejen dertil er motion samt sund kost og evt. kostomlægning, fordi nogen mad giver et uroligt stofskifte. Og naturligvis vægttab for de overvægtige .

De første endelige resultater af undersøgelsen bliver præsenteret på den næste internationale Psoriasis-kongres i Paris næste år.

Læs mere her

Forskere vil afsløre snigende kræftsygdom tidligt

Nyt forskningsprojekt skal afsløre lymfekræft i huden på et tidligt tidspunkt. Forskerne håber, at eksisterende medicin kan bruges til at behandle sygdommen mens den endnu er godartet. Forskningen støttes af Kræftens Bekæmpelse med 2.1 mio. kr.

Lymfekræft i huden er en tilsyneladende godartet sygdom, der i de tidlige stadier ligner en uskyldig svampeinfektion, eksem eller betændelse. Pludselig kan sygdommen imidlertid ændre sig til en særdeles ondartet kræftform, der både kan give udbredte kræftsvulster i huden og sprede sig via lymfe og blod til indre organer. Behandlingen er vanskelig og forbundet med svære bivirkninger. Der findes i dag ikke nogen måde at skelne mellem en ufarlig betændelse og en tidlig kræft.

En gruppe forskerne fra Rigshospitalet, Københavns Universitet og Bispebjerg Hospital, har imidlertid opdaget, at bestemte signalstoffer udtrykkes i kræftceller men ikke i raske lymfocytter. Nogle udtrykkes tidligt i sygdommen, mens andre først udtrykkes på senere stadier.

De tidlige signalstoffer ser ud til at kunne bruges til at skelne mellem kræft og godartede tilstande. Alle fremmer dog kræftens vækst og forskerne vil derfor se, om de kan bruges som mål i en behandling. Der findes allerede lægemidler og stoffer, der hæmmer signalstofferne, så forskerne håber at deres resultater relativt hurtigt kan komme patienter til gavn.

Det nye forskningsprojekt har tre mål: 1. at forstå ændringen fra godartet til ondartet kræft. 2. at kunne skelne mellem tidlig kræft og ufarlig betændelse og 3. at finde nye, effektive behandlinger.

De 2,1 mio kr er givet fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg, der i maj har uddelt 74 mio. kr til 56 kræftforskningssamarbejder.

Projektet udføres ved Biologisk Institut, Københavns Universitet, og dets fulde titel er: Nye angrebspunkter til behandling og diagnose af T celle lymphom i huden.

Læs mere her

Få gratis behandling for stress og vær med til forskning i, hvilken behandling, der virker bedst

Overlæge Bo Netterstrøm og Bispebjerg Hospital indleder nu et storstilet forskningsprojekt, der skal vise, hvilken stressbehandling, der virker bedst. Bo Netterstrøm og Bispebjerg Hospital efterlyser personer, der har brug for behandling til projektet.

Projektet COPESTRESS er lige skudt i gang, og Bispebjerg Hospital og overlæge Bo Netterstrøm efterlyser stressede mennesker, der er sygemeldt og tilknyttet en arbejdsplads i hovedstadsregionen.
De kan nemlig få behandling for stress og samtidig være med til at hjælpe fremtidige stressede. Forskningsprojektet skal nemlig vise, hvilken behandling, der forskningsmæssigt er allerbedst i forhold til sygemeldte stressede medarbejdere.
Det er allerførste gang i Danmark, at vi undersøger, hvilke stressbehandlingsprogrammer med en arbejdspladstilgang, der har dokumenteret effekt, fortæller overlæge Bo Netterstrøm, der er leder af projektet.
Det er vores erfaring fra Stressklinikken i Hillerød, at man i behandlingen af stressramte både bør inddrage motionsplaner, lære den sygemeldte at håndtere egne stresssymptomer og samarbejde med den sygemeldtes arbejdsplads i stressbehandlingen. Det kan jo ikke nytte noget, at man efter behandlingen kommer direkte tilbage til de arbejdsforhold, der gjorde en syg, siger Bo Netterstrøm.

Gratis behandling

Lige nu efterlyser Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital mennesker, som er sygemeldt med stress, og som er ansat på en arbejdsplads.
De vil få tilbudt gratis behandling, og det er et helt enestående tilbud, som jeg håber mange vil benytte sig af. De kan både få behandling for deres egen stress og være med til at sikre, at vi fremover kan tilbyde behandling til stressede mennesker, som er forskningsmæssigt dokumenteret, og det vil være et stort skridt fremad for dansk stressbehandling, siger Bo Netterstrøm.
For at deltage i projektet skal man være sygemeldt, heltids- eller deltidssygemeldt, og man skal henvises via sin praktiserende læge.

Læs mere her

Tidlige tegn på Parkinsons gemt i drømmesøvn

I et stort studie af de socioøkonomiske omkostninger ved den neurodegenerative sygdom Parkinsons, har danske forskere fra bl.a. Københavns Universitet opdaget, at meget tidlige symptomer på Parkinsons sygdom kan ligge gemt i drømme – eller REM-søvnen.

Parkinsons sygdom er en hjernesygdom, der mest kendes for at give rystelser. Lidelsen er kronisk, uhelbredelig, og påvirker med tiden både bevægelsesapparatet og mentale evner, hvorfor den får omfattende indflydelse på patienten og den nære familie.

– Vi så i undersøgelsen, at otte år før diagnosen blev stillet, havde Parkinson-patienter arbejds- og sundhedsmæssige tegn på, at der var noget galt, fortæller professor i klinisk neurofysiologi Poul Jennum fra Center for Sund Aldring på Københavns Universitet og Søvncentret på Glostrup Hospital.

Blandt de meget tidlige symptomer er søvnlidelsen RBD eller REM sleep behavior disorder (REM-søvns-adfærdslidelse). REM er et særligt stadie under nattesøvnen, hvor vi drømmer, og vores øjne bevæger sig i hurtige ryk bag øjenlågene (deraf navnet REM: Rapid Eye Movement). For at vi ikke udlever vores drømme, slukker kroppen normalt for bevæge-apparatet under REM-søvnen, men ved RBD er det stadig aktivt. Det betyder, at REM-sovende med RBD får forskellige typer adfærd fra simple spjæt med arme og ben, til at den sovende sparker, skriger, slår, griber eller springer ud af sengen.

– I nogle tilfælde kan adfærden blive voldelig og føre til skader på både patienten eller deres sengepartner, forklarer Poul Jennum.

Parkinsons første symptomer kan være andre hjernelidelser
– Vores hypotese er, at de allertidligste stadier af Parkinson viser sig ved forskellige andre lidelser, som fx søvnlidelsen REM behavior disorder. Der er de senere år sket store fremskridt indenfor behandlingen af Parkinsons sygdom, men vi har stadig ingen behandling som mindsker sygdommens senere symptomer, omkostninger og øgede dødelighed, siger Poul Jennum.

– Måske bliver det muligt, hvis vi kan gribe ind tidligere, og kan vi finde klare indikationer på Parkinsons otte år tidligere end nu, har vi måske et vigtigt værktøj. Spørgsmålet er selvfølgelig, om vi rent faktisk kan sige, at RBD altid er meget tidlig markør for Parkinsons Det er vi lige nu i gang med at undersøge på Søvncentret ved Glostrup Hospital.

Parkinsons sygdom har store omkostninger
Selve undersøgelsen viste – ikke overraskende – at Parkinsonspatienter oftere er i kontakt med alle dele af sundhedsvæsnet, oftere er arbejdsløse og oftere modtager overførselsindkomster. Gennemsnitligt koster Parkinsonspatienter sundhedsvæsnet 50.000 kroner mere om året end raske kontrolpersoner.

I studiet brugte forskerne Det Nationale Patientregister og identificerede alle patienter, der fik diagnosen Parkinsons Sygdom fra 1997-2007. I alt 13.400 patienter blev sammenlignet med 53.600 raske kontrolpersoner af tilsvarende køn, socialklasse, uddannelsesniveau m.m.

Studiet blev foretaget af forskere fra Center for Sund Aldring, Dansk center for Søvnmedicin, Københavns Universitet, Glostrup Hospital, Bispebjerg Hospital samt Dansk Institut for Sundhedsforskning og er udgivet i tidsskriftet Journal of Neurology i februar 2011.

Kontakt :
Professor i klinisk neurofysiologi Poul Jennum
Center for Sund Aldring og Dansk Center for Søvnmedicin
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Telefon: 43 23 25 12
Mobil: 40 25 74 95

Kommunikationsmedarbejder Malene Flagga
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Telefon: 35 32 69 61, mobil 28 75 69 61

###

Parkinsons
Ca. 1 ud af hver 1000 danskere lider af Parkinsons sygdom, så vi har herhjemme omkring 8-9000 patienter.

Sygdommen medfører i variende grad invaliditet, og er forbundet med øget dødelighed. Forskerne kender stadig ikke de præcise mekanismer, der fører til Parkinsons, men antager, at en påvirkning af hjernens basale struktur (inkl bevægeapparatet, som involverer dopamin) fører de til første manifestationer.

Læs mere her

Borgerne kom med deres mening om ny hospitals- og psykiatriplan

En række borgere valgte at bruge en tirsdag aften på Hvidovre Hospital for at kommentere og høre om Region Hovedstadens nye Hospitals- og Psykiatriplan 2020
Både spørgsmål og svar på borgermøde
Hvorfor skal alle hospitaler fornyes Hvordan sikrer I bedst mulig kvalitet for borgerne i akutmodtagelsen Hvorfor reklamerer I ikke for jeres fantastiske ambulancer

Der var både spørgsmål og svar ved et borgermøde på Hvidovre Hospital tirsdag den 12. april om Region Hovedstadens nye Hospitals- og Psykiatriplan 2020, som fremtidssikrer landets største hospitalsvæsen.

Det første af fire borgermøder
Borgermødet var det første af fire borgermøder, og mødet på Hvidovre Hospital handlede primært om den sydlige del af regionen kaldet planlægningsområde Syd og dermed konsekvensen for borgerne på den københavnske Vestegn og på Amager.

Endnu bedre hjælp
Essensen af Hospitals- og Psykiatriplan 2020 er endnu bedre hjælp i telefonen, når skaden er sket, eller vi bliver syge. Hurtigere og nemmere adgang til eksperterne på hospitalet døgnet rundt. Mere ambulant behandling og flere enestuer for de psykiatriske patienter.

Plan i høring
Planen er nu i høring, og her spiller borgermøderne en vigtig rolle.

– Jeg håber, at borgerne her på Hvidovre Hospital fik en fornemmelse af linjerne i den nye hospitals- og psykiatriplan, og at de efterfølgende har en tryghed for, at vi politikere har tænkt os om i planen, siger regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen (S) efter mødet.

Nybyggeri på Hvidovre Hospital
På borgermødet fortalte hospitalsdirektør Torben Ø. Pedersen om det kommende byggeprojekt på Hvidovre Hospital.

– Vi skal bygge den 3. etape, som var planlagt, men aldrig bygget færdig, og vi skal have mere lys og luft ind i hospitalet, siger Torben Ø. Pedersen.

Nye rammer på Glostrup Hospital
Ligeledes fortalte hospitalsdirektør Klaus Lunding om byggeplanerne på Glostrup Hospital.

– Der skal bygges nye rammer for patienter med rygmarvsskade og hjerneskade, og genoptræningsfaciliteterne skal forbedres. Fremover skal vi være specialhospital for hjerne, ryg og øjne, siger Klaus Lunding.

Mere ambulant behandling
Også i psykiatrien skal der bygges nyt, bl.a. på Psykiatrisk Center Hvidovre.

– Der skal være en ny stor akutmodtagelse, og på sigt skal vi have moderne enestuer til alle. Behandlingen i psykiatrien skal være mere individuel, intensiv og ambulant, siger Martin Lund, der er direktør i Region Hovedstadens Psykiatri.

Høringsfrist 13. maj
Region Hovedstaden har inviteret til i alt fire borgermøder, inden høringsfristen for Hospitals- og Psykiatriplan 2020 udløber den 13. maj.

Møderne varer to timer fra kl. 19.00 – 21.00 og de næste tre finder sted:

27. april: I planlægningsområde Byen på Bispebjerg Hospital
2. maj: I planlægningsområde Midt på Herlev Hospital
4. maj: I planlægningsområde Nord på Hillerød Hospital

Mail kommentarer
Det er også muligt at komme med kommentarer på mailadressen hospitalsplan@regionh.dk.

Hospitals- og Psykiatriplan 2020 skal endeligt vedtages på Regionsrådsmødet den 21. juni 2011.

For yderligere information kontakt:

Vibeke Storm Rasmussen (S) – telefon 43 64 25 21
Hospitalsdirektør Torben Ø. Pedersen telefon 38 62 21 50
Hospitalsdirektør Klaus Lunding telefon 21 46 60 30
Direktør for Region Hovedstadens Psykiatri Martin Lund telefon 29 45 46 66
Pressevagten i Region Hovedstaden mobil 70 20 95 88

Læs mere her

Hvert femte barn får børneeksem

Når atopisk eksem er slemt, er konsekvenserne for patienten og vedkommendes familie mere gennemgribende, end hvis sygdommen var sukkersyge eller en hjertelidelse. En mere proaktiv behandlingsstrategi, som i mange år har været anvendt indenfor astmabehandlingen, kan medvirke til at reducere antallet og styrken af eksemudbrud.

Når temperaturen falder, og vi skruer op for varmen, så bliver luften indendørs mere tør. Det udtørrer og irriterer huden, der kan blusse op med kløende eksem. Ofte i en sådan grad, at det kan være svært at sidde stille og koncentrere sig, når det føles, som om man har 50 myggestik, der klør.

Men sådan er hverdagen for hvert femte barn under syv år og et stigende antal voksne.

De lider alle af atopisk eksem eller børneeksem, som er den hyppigste inflammatoriske hudsygdom hos spædbørn og mindre børn. I 70 pct. af tilfældene, forsvinder sygdommen helt i puberteten, men kan så vende tilbage, når man kommer i 20´erne. Og noget tyder på, at gruppen af voksne, der får eksemen, er stigende. Der er dermed tale om en livslang sygdom, der i mange tilfælde kan ses sammen med astma og høfeber.

Atopisk eksem viser sig oftest som røde udslæt i ansigt, bag ører, i nakke, albue eller knæhaser, og så klør den nederdrægtigt. Mange bliver endvidere allergiske over for eksempelvis hunde, katte, æg, mælk, husstøvmider og parfume.

Der er ingen, der rigtigt ved, hvorfor så mange børn får atopisk eksem, men det står klart, at sygdommen er genetisk betinget. Hvor normal hud har en beskyttende og intakt hudbarriere, der gør huden tæt, så er hudbarrieren hos personer med eksem ofte defekt. Og hos nogle mangler huden et proteinstof, der gør huden sart. Det gør det lettere for stoffer udefra at trænge ind i huden, ligesom vandfordampningen bliver større, så huden bliver tør og begynder at sprække.

Derfor gælder det om at forebygge inflammationen, så man undgår eksemudbrud igennem længere tid.

Det kan opnås ved jævnlig behandling med hudplejemidler og antiinflammatoriske salver, der kontrollerer den underliggende inflammation også når eksemet ikke er synligt.

Vold mod mit barn
Forældre til børn med atopisk eksem føler ofte skyldfølelse overfor deres barn. Hvis eksemet blusser i dag, så bruger de megen tid på at finde en forklaring på, hvad der gik galt i går, siger Elisabeth Ammitzbøll Holm, ph.d. og læge ved Bispebjerg Hospitals dermatologiske afdeling.

Det er også hårdt for forældrene at skulle smøre deres barn. Dels at skulle vælge imellem at have en hyggeaften eller bruge tiden på at smøre barnet og dels leve med en følelse af, at man øver vold mod sit barn, når man smører det, fordi det kan svie, når man kommer salve på et aktivt eksem.

Elisabeth Holm fortæller, at moderat til svær atopisk eksem kan medføre både indlærings- og koncentrationsbesvær, fordi det er svært at sidde stille, når det klør. Samtidig oplever mange børn ubevidst, at de bliver afvist af andre børn, der ikke vil holde i hånden, fordi huden er ru og nubret.

Når man hele livet har fået at vide, at eksemet er grimt og ulækkert og bare skal væk, så får man problemer med sit selvværd. Mange unge med eksem vil eksempelvis ikke med til fest, hvis eksemet er i udbrud. Og nogle forældre er så påpasselige med at behandle deres barn, at det ender med, at barnet er bange for at tage hjemmefra og eksempelvis tage med på lejrskole, siger hun.

Eksem er synligt, og derfor kan omgivelserne tro, at det smitter. Dertil kommer, at der er mange ting, man ikke kan. Du kan ikke gå på stranden eller i svømmehal. Og når du leger og kommer til at svede, så bliver eksemen værre. Så det er ikke kun barnet, men hele familien, der kan blive kørt ned, når et barn har atopisk eksem. Det påvirker faktisk familiens livskvalitet mere end at have et barn med insulinkrævende diabetes eller en hjertelidelse, siger Elisabeth Holm.

Yderligere oplysninger:
Elisabeth Ammitzbøll Holm, ph.d. og læge ved Bispebjerg Hospitals dermatologiske afdeling. Tlf.: 61 16 58 02.

Fakta om sygdommen:

Konstant forebyggelse
Det gælder om at få så få og små eksemudbrud i løbet af et år som muligt.

Når eksemet er væk, er der mange, der standser behandlingen, for nu er de jo ikke syge længere. Men den går ikke, hvis man har kronisk børneeksem.

Den underliggende inflammation i huden vil nemlig altid være der, og den kan bryde ud når som helst. Derfor skal inflammationen forebygges, så man undgår eksemudbrud igennem længere tid.

Derfor foreslår myndighederne nu, at man behandler de berørte hudområder to gange om ugen uanset, om eksemen er synlig eller ej. Lægen bør vurdere eksemtilstanden mindst en gang om året for at se, hvor længe man skal fortsætte den forebyggende behandling to gange om ugen. En behandling, der for øvrigt ydes tilskud til.

Fakta om livskvalitet
En undersøgelse blandt 2.000 patienter i otte lande viste
i 2004:
At 27 pct. oplevede, at atopisk eksem udløste mobning eller drilleri
At en ud af syv mente, sygdommen begrænsede deres karrieremuligheder
At 75 pct. betegnede det at kunne kontrollere eksemen som den vigtigst faktor for at skabe livskvalitet
At 20 pct. oplevede, at det var sværere at finde en partner
At 51 pct. beskrev symptomer på depression
At 36 pct. beskrev manglende selvværd
At 43 pct. var utilpasse ved, at deres partner rørte ved dem eller så deres nøgne krop under et eksemudbrud
At 43 pct. var utilpasse ved at blive set offentligt under et eksemudbrud
At 55 pct. bekymrede sig om næste udbrud.

Undersøgelsen var sponseret af Astellas Pharma:
Patient perspectives on the management of atopic dermatitis
Zuberbier, T.; et al.:
Journal of Allergy and Clinical Immunology 118(1): 226-232 (2006)

CASES:

De lever i et kløende smertehelvede

Caroline, 10 år, Ida 9 år og lille William på 4 må både morgen og aften affinde sig i at blive smurt ind i cremer fra top til tå, så de kan dæmpe deres udbredte børneeksem. Det tager forældrene mindst halvanden time om dagen! I det hele taget er børneeksem hele familiens omdrejningspunkt, fordi den kan blusse op når som helst og gøre hverdagen grædefærdig.

Hos familien Nørskov Madsen i Roskilde har medlemmerne aldrig kendt til en hverdag uden kløende børneeksem eller atopisk eksem, som det også kaldes. De lever i en evig frygt for det næste udbrud, der ikke kun klør nederdrægtigt, men også gør ondt og svir. I en sådan grad, at hverdagene alt for ofte er præget af hjerteskærende barnegråd.

Sygeplejerske Anette Nørskov Madsen er mor til Caroline, 10, Ida, 9 og William på 4 år. Hun har selv haft børneeksem som barn, men den forsvandt, da hun kom i puberteten, og er derefter kun sporadisk dukket op igen. Far Mogens har aldrig selv haft børneeksem, men er vokset op med en bror, der havde det.

Vi har aldrig kendt til andet, for Caroline fik sin eksem allerede, da hun var ni måneder, så det er svært at forestille sig en hverdag uden, fortæller Anette Nørskov Madsen, der dog ikke lægger skjul på, at en hverdag med børneeksem kan være en hård belastning. Ikke nok med at der går megen tid med at smøre børnene, så er det følelsesmæssigt også hårdt at se sine børn have så voldsomme smerter og kløen, at de ikke kan sove om natten, og hverdagens udfoldelsesmuligheder er begrænsede.

Caroline kan vågne om morgenen med 10-20 revner i hænderne, der er så dybe og gør så ondt, at hun ikke kan strække fingrene ud og heller ikke holde på en blyant. Ida har eksemen over hele kroppen, og ikke mindst om foråret blusser den så voldsomt op og hæver som en form for nældefeber, så hun ikke kan være nogen steder for en afsindig kløen. William er plaget på fødder, ben, hænder, arme og om munden og er så hæmmet, at han eksempelvis ikke kan lege i en sandkasse uden, at eksemen går helt amok, og vi må holde ham inde, siger Anette Nørskov Madsen.

Magtesløshed
Følelsesmæssigt er det belastende, at man ikke kan stille noget op, men kun forsøge efter bedste evne at hjælpe og lindre, hvor man kan. Vi ved, at vores børn har ondt hver dag, og nogle gange får jeg helt ondt i maven, når
jeg hører dem græde, fordi jeg ikke kan stille noget op. Det giver en konstant dårlig samvittighed, siger Anette Nørskov Madsen.

Det er heller ikke rart at høre ens børn hulkende tigge om at få nogle nye arme og ben.

Selv om børnene aldrig har prøvet andet, så er det da en belastning for dem, at vi udover at skulle smøre dem mindst to gange hver dag også skal hjælpe dem med morgen- og aftentoilette, fordi det gør djævelsk ondt at få vand på eksemen. Sådan har deres kammerater det jo ikke.

Selv om skolen har talt med pigernes klasser om eksemen, så kan det jo ikke undgås, at pigerne får kommentarer fra nogle kammerater om, at eksemen da er noget mærkeligt noget. Og det er jo heller aldrig sjovt, når man mærker, at der ikke er nogen, der vil holde en i hånden. Så det påvirker naturligvis børnenes livskvalitet, siger Anette Nørskov Madsen.

Gode råd
Hun råder andre forældre, hvis børn får børneeksem til at være naturlige om det.

Jeg tror, det er vigtigt at tale med børnene om det og støtte dem, så meget man overhovedet kan. Ikke kun rent fysisk, men også følelsesmæssigt.

Der er jo dage, hvor ungerne naturligvis er helt umulige, og der må man være der. Hele tiden. Og så må man forsøge at forklare dem, at selv om de er trætte af deres eksem og ikke gider den mere, så er der ikke meget, vi kan stille op. Vi kan bare smøre og smøre og håbe, at eksemen måske en dag tager af, siger Anette Nørskov Madsen.

Ny app guider patienter rundt på hospitalet

Flere apps er ude – eller på vej fra Region Hovedstaden, som støtter patienterne og hjælper personalet
Svært at finde rundt på hospitalerne
Et stort hospital med mange bygninger kan være svært at finde rundt på, hvis man f.eks. skal til en undersøgelse. Det gør Region Hovedstaden nu noget ved.

18. december lanceres finde-vej app
Den 18. december lanceres en app, der skal hjælpe patienter og pårørende med at finde vej til regionens hospitaler – og rundt på dem i første omgang med Bispebjerg Hospital som pilotprojekt.

Kan finde afdelingers indgangsdør
Via app en, der er en såkaldt web-app, kan brugeren på sin smartphone søge på en afdeling og få denne vist i forhold til egen placering, så det er nemt at finde hen til den rette indgangsdør, finde parkering eller offentlig transport.

Inspiration fra patienterne
– Inspirationen har vi fået fra patienterne og de ansatte, som på en workshop tidligere på året prioriterede deres behov. Det er den helt rigtige måde at gribe de mobile løsninger an på, nemlig at udvikle dem sammen med de mennesker, som skal bruge dem, siger projektleder Thilde Vesterby.

Skal senere kunne bruges indendørs
Web-app´en skal på sigt også indeholde information om afdelingens indendørs placering, og i 2013 bliver den udvidet til at omfatte alle Region Hovedstadens hospitaler.

Web-app´en kan findes på findvej.regionh.dk

En række apps på vej eller allerede lanceret
Den nye find-vej-app er kun det seneste skud på stammen i en lang række af mobile løsninger, som enten ER lanceret eller på vej fra regionens side.

Helt nødvendig kommunikation
– Det er helt nødvendigt, at vi kommunikerer på alle de platforme, hvor vores patienter eller personale befinder sig. Nye apps understøtter vores ønske om, at intern kommunikation og patientkommunikation skal være så direkte og brugbart som muligt, siger kommunikationsdirektør Margrethe Lyngs Mortensen

Udpluk af apps
Et udpluk af Region Hovedstadens nuværende – eller kommende – apps er:

Daybuilder
Region Hovedstadens Psykiatri, Center for Sundhedsinnovation og Healthcare Innovation Lab har en app på vej, der giver psykiatriske patienter bedre indsigt i deres sygdom og effektiv hjælp til den bedst mulige behandling. Se mere på Daybuilders hjemmeside.

Akut Barn
Udviklet af to afdelingslæger på Rigshospitalet til sundhedspersonale med information om akut behandling af syge og tilskadekomne børn op til 10 år. Læs mere om app en på iTunes.

Viden om Demens
Region Hovedstaden og Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet har sammen udviklet app en Viden om demens , som hjælper medarbejderne i hjemmeplejen, i plejeboliger og plejepersonalet på hospitalerne, med at handle på mulige sygdomstegn hos ældre, især demente personer. Læs mere om app´en i iTunes.

Fertilitetsklinikken på Herlev
På fertilitetsklinikken på Herlev Hospital har man samlet de vigtigste informationer om behandlingen i en web-app, som patienterne kan gemme på deres smartphone. Læs mere om web-app´en på Herlev Hospitals hjemmeside.

Yderligere information hos:
Kommunikationsdirektør Margrethe Lyngs Mortensen, mobil 24 64 74 08
Community Manager Thilde Vesterby, mobil 21 34 32 42
Pressevagten i Region Hovedstaden, 70 20 95 88

Læs mere her

Silkedyne løste problem med allergi

– På en skala fra 1 til 5, hvor 1 står for den dårligste og 5 for den bedste nattesøvn, lå jeg for et halvt år siden på en etter, men efter jeg er begyndt at sove med en silkedyne, nærmer jeg mig en klar femmer i god nattesøvn, fortæller Bo Arleth.

I to-tre år kæmpede Bo Arleth, København, der i det daglige arbejder som elektriker, med at finde årsagen til den pludseligt opståede allergi. Symptomerne, der viste sig tydeligst om natten, var vejrtrækningsproblemer og søvnløshed.

– Jeg havde det rigtig skidt og sov dårligt. Jeg vågnede flere gange i løbet af natten, hvor min hals var lukket til. Det var som om, der sad en tung mand oven på min mave og lukkede af for alt. Sov jeg længe, var det rigtig slemt, for så var min hals fyldt med slim. I begyndelsen troede jeg det var astma, men undersøgelser på henholdsvis Gentofte Hospital og Bispebjerg Hospital førte ikke frem til nogen entydig diagnose. Det blev konstateret, at jeg havde nedsat lungefunktion, og nogen mente, at jeg muligvis var allergisk over for skimmelsvampe, pelsdyr eller husstøvmider. Det kunne også være ting i kosten, som førte til mine allergiske reaktioner. Det var som at lede efter en nål i en høstak.

Løsningen på problemet kom helt uventet under en ferie til den spanske ø Tenerife.

– I løbet af den uge ferien varede, fik jeg det markant bedre, hvilket skabte en del undren, men naturligvis også glæde. Det eneste der var anderledes her, var måden vi sov på. Varmen om natten gjorde, at vi blot lå med nogle tynde lagner, så vi fik hurtigt sporet os ind på, at mine allergiske reaktioner højst sandsynligt kunne sættes i forbindelse med dun og fjer.

Godt hjemme igen gik Bo Arleth straks i gang med at undersøge sine iagttagelser nærmere. Via nettet fandt han frem til, at 2-3% af Danmarks befolkning er allergisk over for dun og fjer.

– Jeg var måske tættere på en løsning, så vi tog kontakt til en forhandler af sengeudstyr, og her anbefalede de os at anskaffe silkedyner med silkefyld og silkebolster fra Silkedyne-import.dk. Der var ikke langt fra tanke til handling, så vi købte straks en dobbeltdyne, puder, rullemadras, lagner og sengelinned i 100% morbærsilke. Jeg kunne mærke en klar forbedring med det samme. Jeg havde det helt fantastisk og oplevede nu at få en ubrudt nattesøvn uden vejrtrækningsproblemer. Der var nu ingen tvivl om, at mine allergiske reaktioner blev frembragt af dun og fjer i dyner og puder.

En rigtig solstrålehistorie, som Bo Arleth selv udtrykker det. Silkedynen ånder langt bedre end en dundyne, hvilket sikrer en bedre og helt unik ventilation. Silkefyldet borttransporterer helt naturligt den fugt, som kroppen frigiver i løbet af natten. Altså ingen problemer med sved eller husstøvmider og skimmelsvampe, der ikke trives i det tørre sovemiljø, som silkedynen er med til at sikre. Silkedyner er med andre ord det helt rigtige valg for folk med allergi eller astma.

– Jeg brugte to år i sundhedssystemet, uden at nogen kunne stille den rigtige diagnose, men det vendte en ferie til Sydeuropa op og ned på. Tidligere brugte jeg hver måned 3.500 kr. på allergimedicin, så anskaffelsen af en silkedyne har været en rigtig god investering. Nu kan jeg sove igennem helt uden ubehag og akutte kvælningsfornemmelser.

Michelle tilføjer, at ud over at det er fantastisk, at Bo nu får en rigtig god nattesøvn, så er silkedyne og silkesengetøj fra Silkedyne-Import.dk også det mest lækre, hun nogensinde har sovet i!

Flere informationer og/eller henvisning til nærmeste forhandler fås ved henvendelse til Silkedyne Import på mobiltlf. 2925 9270 eller på www.silkedyne-import.dk.

Billedtekst (foto 6085)
Bo Arleths allergiske reaktioner forsvandt, da de traditionelle dundyner blev udskiftet med dyner af 100% morbærsilke fra Silkedyne-import.dk

Læs mere her