by Webmaster -

Mindre antibiotika til mennesker ? mere til dyr

Der blev brugt lidt mindre antibiotika til mennesker i 2012 end året før. Det er især de praktiserende læger, der udskriver mindre antibiotika. Til gengæld var der en stigning i antibiotikaforbruget til dyr. Det viser den årlige opgørelse i DANMAP-rapporten fra Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet.
Det samlede forbrug af antibiotika til mennesker faldt med 2% fra 2011 til 2012. Dermed er der sket en opbremsning i forbruget efter mange år med stigninger. Det er først og fremmest hos de praktiserende læger, at danskerne får udskrevet antibiotika. Hele 90% af forbruget kommer herfra, og i 2012 sås der et fald på 3% i forbruget i almen praksis i forhold til 2011. På hospitalerne steg det samlede forbrug derimod med 2%.

Betydeligt fald i kritisk vigtige antibiotika
Stigningen i forbruget på hospitaler er specielt set for penicilliner med udvidet spektrum dvs. penicilliner, der rammer mange forskellige bakterietyper. Derimod er der et betydeligt fald for de såkaldte kritisk vigtige antibiotika, dvs. antibiotika, som anvendes til behandling af livstruende infektioner hos mennesker.

Dette skift i forbruget er meget ønskeligt, da der er en stigende tendens til, at der udvikles resistens mod de kritisk vigtige antibiotika. Nedsættelse af forbruget af de kritisk vigtige antibiotika er derfor meget vigtigt for at bremse udviklingen af resistens. Sundhedsstyrelsen udgav i november 2012 Vejledning om ordination af antibiotika . Et vigtigt formål er at begrænse brugen af de kritisk vigtige antibiotika til mennesker.

Det er bekymrende, at hospitalsforbruget fortsat stiger, men jeg hæfter mig mere ved det positive i, at vi har set et fald i almen praksis og ikke mindst et fald i forbruget af kritisk vigtige antibiotika på hospitalerne. Sidstnævnte er meget væsentligt, da der er en stigende tendens til, at der udvikles resistens mod disse antibiotika, som vi har brug for til behandling af livstruende infektioner hos mennesker. Derfor er det vigtigt at forbruget sættes ned, så resistensudviklingen bremses , siger overlæge Robert Skov fra Statens Serum Institut.

Danske dyr fik mere antibiotika
Antibiotikaforbruget til dyr har større udsving fra år til år end forbruget til mennesker, blandt andet som følge af en række lovindgreb. Det samlede forbrug af antibiotika til dyr steg med 4% fra 2011 til 2012. Ændringer i forbruget er især forbundet med forbruget i svineproduktionen, som står for 76% af antibiotikaforbruget til dyr i 2012.
I 2012 steg forbruget til svin med 6%, regnet i doser, og når der tages højde for, at svineproduktionen faldt, var stigningen reelt på 10% målt i standarddoser per standarddyr. Stigningen skal ses i lyset af et markant fald i 2011, efter at myndighederne i 2010 indførte en ordning med gult kort til svinebesætninger med det højeste forbrug.
Forbruget af kritisk vigtige antibiotika til svin er dog lavt. Det skyldes både lovmæssige restriktioner for produktionsdyr, og at svineproducenterne fra midten af 2010 indførte et frivilligt ophør i brugen af de kritisk vigtige cefalosporiner.

Det er glædeligt, at forbruget af kritisk vigtige antibiotika til dansk husdyrproduktion fortsat er lavt, og forekomsten af resistens overfor disse ligger også lavt set i et europæisk perspektiv. Det er imidlertid betænkeligt, at antibiotikaforbruget til svin igen stiger, da det har betydning bl.a. for udvikling og spredning af multiresistens, siger seniorforsker Vibeke Frøkjær Jensen fra DTU Fødevareinstituttet.

Kæledyr får kritisk vigtige antibiotika
Bredspektrede antibiotikatyper udgør langt størstedelen af forbruget til kæledyr, og forbruget er steget støt siden 2005. Fra 2011 til 2012 steg forbruget af fluorokinoloner med 7%. Forbruget af de kritisk vigtige antibiotikatyper udgør 5-10% af det samlede forbrug. Dyrlægeforeningen udgav i november 2012 retningslinjer for behandling af hund og kat, hvis effekt endnu er ukendt.

Vi har ingen overvågning af forekomsten af antibiotikaresistens hos kæledyr, selvom den udbredte brug af bredspektrede og kritisk vigtige antibiotika muligvis kan udgøre et betydeligt problem. Vi ved, at resistente bakterier kan overføres fra kæledyr til mennesker. Det er derfor væsentligt at få klarlagt risikoen for overførsel af resistens fra kæledyr for især kritisk vigtige antibiotika til mennesker , siger Vibeke Frøkjær Jensen.

Fakta
Resistens er bakteriers forsvar mod antibiotika
Behandling med antibiotika skal dræbe de sygdomsfremkaldende bakterier. Desværre kan antibiotikabehandling også medføre, at bakterierne beskytter sig ved med tiden at udvikle resistens over for antibiotikummet. Det er derfor vigtigt ikke at overforbruge antibiotika.

Bredspektrede antibiotika
Antibiotika kan opdeles i smalspektrede og bredspektrede antibiotika. Smalspektrede antibiotika rammer kun enkelte bakteriegrupper, mens bredspektrede antibiotika rammer mange forskellige bakteriegrupper på én gang.

Fordelen ved bredspektrede antibiotika er, at de kan anvendes til behandling, før man ved, hvilke bakterier der forårsager infektionen. Til gengæld dræber de ofte også nyttige og uskadelige bakterier som f.eks. bakterierne i tarmen. Det kan føre til fremvækst af resistente bakterier.

Kritisk vigtige antibiotika
WHO, har udpeget en række antibiotika som kritisk vigtige , det vil sige antibiotika, som er det eneste eller et af de få antibiotika, der kan bruges til behandling af alvorlige/livstruende infektioner hos mennesker. Resistens mod disse antibiotika er meget problematisk, da det gør det vanskeligt at behandle infektioner forårsaget af disse bakterier.

I Danmark fokuseres specielt på 3 typer antibiotika: Kinoloner, 3. generations cefalosporiner og karbapenemer. Alle 3 typer virker bredspektret og anvendes til livstruende infektioner. Der er betydelig resistens mod kinoloner og 3. generations cefalosporiner og begyndende resistens mod karbapenemer. Specielt karbapenemresistens er alvorlig, da sådanne resistente bakterier kun kan behandles med få typer antibiotika, og i visse tilfælde findes der ikke aktive antibiotika til behandling.

Antibiotikaforbrug til mennesker
Fra 2003 til 2012 steg det totale antibiotikaforbrug til mennesker med 23% (både almen praksis og hospitalerne).
Fra 2011 til 2012 faldt forbruget hos praktiserende læger med 3%.
Forbruget af kritisk vigtige antibiotika hos praktiserende læger var stort set uændret fra 2011 til 2012.
Fra 2011 til 2012 steg antibiotikaforbruget på hospitalerne med 3%.
Forbruget af kritisk vigtige antibiotika på hospitalerne faldt fra 2011 til 2012: forbruget af 3. generations cefalosporiner faldt med 23%, karbapenemer faldt med 7 %, og fluorokinoloner faldt med 6%.

Antibiotikaforbrug til dyr
Fra 2003 til 2012 steg det samlede antibiotikaforbrug til dyr med 8%.
Fra 2011 til 2012 steg forbruget med 4%.
Fordelt på dyrearter står svin for 76% af antibiotikaforbruget i 2012 , kvæg for 11-12%, akvakultur for 2%, fjerkræ for 1%, pelsdyr for 5%, kæledyr for 1% og >0,5 % til heste. Dyrearten er ukendt for de resterende 3% af forbruget.
Svineproduktionen udgør 80% af kødproduktionen i Danmark. I 2012 steg antibiotikaforbruget til svin med 10% efter et kraftigt fald i 2011. Samlet set er forbruget per svin steget med 17% fra 2003 til 2012.

Antibiotikaforbruget til kyllinger fald i 2012 efter at være steget i en årrække.
For kvæg har antibiotikaforbruget været stabilt i hele perioden 2005-2012.

Gul kort ordning
Frem til 2009 steg det samlede antibiotikaforbrug pr svin med 38%. I forsøget på at stoppe denne stigning, indførte Fødevarestyrelsen i 2010 Gult kort -ordningen (BEK nr 1319 af 01/12/2010). Gult kort ordningen betyder, at hvis en landmand overskrider fastsatte grænseværdier for antibiotikaforbrug, får han en advarsel et gult kort og dermed påbydes at reducere sit forbrug af antibiotika, efterfulgt af en række krav og restriktioner hvis påbuddet ikke efterkommes. Forbruget i 2012 er 15% lavere end før indførelsen af Gult kort .

DANMAP 2012
Tallene stammer fra DANMAP-rapporten for 2012, der i år er udkommet for 17. gang. Hvert år opgør rapporten forbrug af antibiotika og forekomsten af resistente bakterier i dyr, fødevarer og mennesker. Bag DANMAP står DTU Fødevareinstituttet, DTU Veterinærinstituttet og Statens Serum Institut. DANMAP-rapporten er udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut.

DANMAP-rapporten er tilgængelig i pdf på www.danmap.org.

DTU Fødevareinstituttet
I frontlinjen for sund og sikker mad
DTU Fødevareinstituttet arbejder for at fremme forbrugernes adgang til sunde og sikre fødevarer af høj kvalitet og bidrager til at fremme sundhed og forebygge sygdomme, som er relateret til fødevarer, kost og kemiske eller mikrobiologiske forureninger.

Læs mere her

by Webmaster -

Tidlig behandling kan gavne folk med HIV

Klinisk studie ved Århus Universitetshospital, Skejby viser nye fordele ved HIV-behandling i forbindelse med vaccination.

Resultaterne fra det såkaldte ITAP studie viser, at antistofproduktionen efter vaccination med almindelig børne-pneumokokvaccine er tre gange højere blandt voksne med HIV, hvis de modtager HIV-behandling på vaccinationstidspunktet.

I undersøgelsen, der var et kontrolleret klinisk vaccineforsøg, deltog 95 – i øvrigt raske – personer med HIV, hvoraf 75 fik HIV-behandling fra start, og 20 ikke modtog HIV-behandling fra start. Forsøget forløb over 10 måneder, hvor der i alt blev givet tre vaccinationer.

For at undersøge effekten af HIV-behandling blev der ved hvert kontrolbesøg taget blodprøver. Blodprøverne blev undersøgt for antistoffer, som specifikt beskytter mod infektion med bakterierne pneumokokker en hyppig årsag til lungebetændelse, blodforgiftning og meningitis.
Sammenlignet med personer, som ikke modtog HIV-handling på vaccinationstidspunktet, opnåede personer, som modtog HIV-behandling, et større, mere effektivt og længerevarende antistofrespons.

På trods af at de to grupper HIV-smittede var sammenlignelige mht. alder og immunstatus inden vaccinationerne, så viser dette studie, at HIV-behandling har flere gavnlige effekter på immunforsvaret end man hidtil har troet. Derfor kan tidligere opstart af HIV-behandling muligvis medvirke til at reducere sygeligheden efter at HIV-diagnosen er stillet.

Resultaterne er publiceret i følgende originalartikel:
Søgaard OS, Schønheyder HC, Bukh AR, Harboe ZB, Rasmussen TA, Ostergaard L, Lohse N.
Pneumococcal conjugate vaccination in persons with HIV: the effect of highly active antiretroviral therapy. AIDS. 2010 Jun 1;24(9):1315-22.

Læs mere her

by Webmaster -

Cystisk fibrose rammer kvinder hårdest

En ny undersøgelse af skandinaviske patienter med den arvelige sygdom cystisk fibrose (CF) viser, at piger/kvinder med sygdommen har tendens til at klare sig dårligere, både med hensyn til komplikationer, behandlingsbehov og overlevelse.

Undersøgelsen, som omfatter 890 CF patienter fra Norge, Sverige og Danmark, viser, at kvinderne på mange punkter klarer sig dårligere. Først og fremmest er der en overvægt af mænd blandt de voksne patienter (208 mænd mod 168 kvinder), tydende på, at kvinderne dør tidligere. For voksne gælder dog, at mange har fået en helt anden behandling som børn, end den vi kan tilbyde i dag.

Moderne medicin udligner forskellen
Heldigvis ses der hos børnene ikke nogen forskel i lungefunktion og body-mass-index mellem drenge og piger. Det tyder derfor på, at kønsforskellen kan udlignes ved moderne behandling. Men det er dog også tydeligt, at det er på bekostning af en mere intensiv behandling af piger/kvinder. Dette gælder både antallet af dage med antibiotikabehandling (kvinder 39 dage/år mod 26 hos mænd) samt hyppigheden af behandling med binyrebarkhormon (10% af kvinder, 5% af mænd) og azithromycin (22% af piger, 14% af drenge) de sidste to stoffer anvendes til at hæmme overreaktion på de kroniske lungeinfektioner.

Det synes altså, at vi ved at behandle piger/kvinder med CF mere intensivt til dels kan forhindre kønsforskelle i lungefunktion og i sidste ende overlevelse. Der er dog tydeligvis stadig en tilgrundliggende forskel, og nylige laboratorie-studier har peget på østrogen som en hæmmer af alternative kloridkanaler.

Fakta

– Cystisk fibrose er en sygdom i cellens klor-kanaler. Sygdommen betyder, at cellerne ikke kan transportere klor-ioner og vand. Det fører bl.a. til, at patienten får et alt for tykt slim i lungerne og tarmen samt blokerede udførselsgange fra bugspytkirtlen. I det seje slim i luftvejene vokser bakterier, som giver infektioner, der i sidste ende ødelægger lungerne. Og de blokerede udførselsgange fra bugspytkirtlen gør, at kirtlen ikke kan komme af med vigtige enzymer for fordøjelsen. Derfor bedømmes sygdommens sværhedsgrad først og fremmest på lungefunktion og ernæring.

– Resultaterne er offentliggjort i følgende originalartikel: Olesen HV, Pressler T, Hjelte L, Mared L, Lindblad A, Knudsen PK, Lærum B, Johannesson M. Gender differences in the Scandinavian cystic fibrosis population. Pediatric Pulmonology, 2010

Flere informationer:
Overlæge på børneafdelingen, Århus Universitetshospital, Skejby, PhD Hanne Olesen 8949 6783

Læs mere her

by Webmaster -

Fire skarpe efter DRs udsendelse om hospitalserhvervede infektioner

DR1 s dokumentar 24. juni om hospitalserhvervede infektioner, efterlod en række spørgsmål. Her er regionens svar på fire af dem.
Udsendelsen, som er produceret af produktionsselskabet Larm Film for DR, satte fokus på de infektioner, som en ud af ti danskere får, når de bliver indlagt, og hospitalsvæsenets forsøg på at bekæmpe disse.

Dokumentaren efterlod desuden en række spørgsmål:

Skal patienter og pårørende være nervøse for at blive indlagt efter at have set programmet
Man skal ikke være nervøs for at blive indlagt på et hospital i Region Hovedstaden. Hospitalerne gør en stor og målrettet indsats for at undgå, at patienterne får infektioner, og de nyeste tal viser, at indsatsen virker.

I programmet bruges en særlig ATP-måling, som slår meget ud i forhold til menneskelige proteiner. Selv meget små mængder protein giver høje tal, men det siger intet om, hvor farligt det er for patienterne. Metoden er egnet til spottjek af rengøringen, umiddelbart efter at rengøringen er foretaget, men den er ikke egnet til en dagligdag på et hospital, fordi den slår ud, selv når det ikke har betydning overhovedet. Derfor er den type målinger fravalgt på hospitalerne.

Men selvfølgelig er der risiko for at blive smittet, når man er indlagt. Hospitalerne behandler jo syge mennesker. Og både patienter, personale og pårørende er samlet på et sted, som alle tager bakterier og andet med sig rundt.

Det betyder, at der ikke findes helt enkle løsninger til at undgå infektioner.

Har hospitalerne så store problemer med infektioner, som DR s program siger
Ifølge vicedirektør Torben Mogensen, formand for Region Hovedstadens komite for infektions kontrol og hygiejne, som medvirker i udsendelsen, så både ja og nej.

– DR s program præsenterede desværre et alvorligt og kompliceret problem på en meget forsimplet og sensationssøgende måde. Man kan ikke som det blev gjort i programmet – sætte lighedstegn mellem rengøringsmålinger og infektionsrisiko. Der er mange andre faktorer, der spiller ind som fx håndhygiejne, desinfektion og sterilisation af udstyr. Det er vigtigt, at der er fokus på hospitalsinfektioner, men programmet skaber unødig frygt og tegner et unuanceret billede. Det er en skam, siger Torben Mogensen.

Studieværten nævner i en speak, at Region Hovedstaden ikke vil kommentere på Larm Films optagelser. Hvorfor vil Region Hovedstaden ikke det
Region Hovedstaden vil altid gerne kommentere regulære og aftalte optagelser. I dette tilfælde bragte udsendelsen optagelser foretaget med skjult kamera fra en række hospitaler i Region Hovedstaden, hvor eksempelvis rengjorte senge efterprøves med ATP-metoden.

Ifølge DRs interne regler er det kun tilladt at bruge skjult kamera, hvis optagelsen tjener en væsentlig offentlig interesse, der klart overstiger hensynet til de personer, der optages, og dokumentationen ikke kan tilvejebringes på anden vis.

Larm Film har den 3. april lavet en optagelse på Hvidovre Hospital med den omtalte ATP-måling, som blev til efter en anmodning om et interview.

Men før de efterfølgende optagelser er hospitalernes direktioner ikke blevet spurgt, om de ville indgå i en efterprøvning af ATP-metoden, en anmodning som naturligvis ville være blevet behandlet seriøst.

Region Hovedstaden har derfor klaget til DR over, at optagelserne kunne være lavet på anden vis ved simpelthen at bede om lov, og at DRs interne regler for skjulte optagelser ikke er opfyldt.

Derfor ville vi heller ikke kommentere på de skjulte optagelser

Studieværten får lov til at besøge og måle på en operationsstue på Hvidovre Hospital og ønsker pludselig at besøge yderligere operationsstuer. Han får ikke lov. Hvorfor ikke
På operationsgangen fik Larm Film lov at måle i den stue, hvor det kunne lade sig gøre den pågældende morgen, uden at forhindre eller forsinke operationerne. Vi lod ikke hensynet til DR tælle over hensynet til patienterne, der så skulle have aflyst deres operation, fordi en journalist ville måle i operationsstuen.

Larm Film blev opfordret til at spørge direktionen, om de måtte komme igen en anden dag og måle flere operationsstuer, men det har de aldrig gjort. De fik de vilkår, som eksterne kontrollanter altid har: De måler umiddelbart efter rengøringen. Og de forhindrer eller forsinker ikke operationer.

Læs mere her

by Webmaster -

Børn skal lære at vaske hænder med nyt computerspil

Magnus & Myggen blæser i en ny kampagne til kamp mod bakterierne på børneafdelingerne i Region Hovedstaden.

Færre skal smittes på hospitalet
Der skal være færre børn og voksne, der bliver smittet med en infektion, når de er på hospitalet. Derfor lancerer Region Hovedstaden et Magnus & Myggen-spil, der går ud på at skyde bakterier ned med sæbebobler.

Kampagne målrettet 6- til 12-årige
Magnus & Myggen-spillet er en del af en kampagne målrettet børn fra seks til 12 år. Kampagnen skal lære børn og deres forældre om god håndhygiejne og være med til at mindske smitterisikoen for indlagte patienter.

230.000 børn skal vaske hænder bedre
Dårlig håndhygiejne er den største årsag til, at en ud af ti patienter får en infektion, når de er på hospitalet.

Tidligere kampagner og indsatser har rettet sig mod de ansatte personalegrupper samt voksne patienter og besøgende. Men hvert år bliver ca. 230.000 børn indlagt eller undersøgt på hospitalerne i Region Hovedstaden.

Sammen med deres forældre udgør børn en stor gruppe potentielle smittebærere, der endda er i tæt kontakt med nogle af de svageste patienter nemlig syge børn.

– I Region Hovedstaden gør vi alt, hvad vi kan for at sikre et højt hygiejneniveau på vores hospitaler og nedbringe antallet af de infektioner, som folk får, når de er indlagt, siger Kirsten Lee (R), der er formand for Region Hovedstadens kvalitetsudvalg og fortsætter:

– Vi har sat et politisk mål om at halvere antallet af infektioner inden udgangen af 2013. Og udover grundig rengøring efter internationale standarder, som vi bliver bedre og bedre til, er god håndhygiejne det vigtigste våben mod at smitte.

– De ansatte har selvfølgelig et særligt ansvar, men bakterierne skelner ikke mellem medarbejdere, patienter, børn eller voksne, siger Kirsten Lee.

Prøv selv på renehænder.dk
Det ny spil er tilgængeligt for alle på renehænder.dk , hvor man også kan se film om korrekt håndvask, lære vaske-hænder-sange og downloade tegneark med Magnus & Myggen.

Derudover kommer der plakater, tegneark og tegneserier i ventearealerne, hvor der kommer børn, på hospitalerne i Hillerød, Herlev, Hvidovre, Bornholm og Rigshospitalet samt på de psykiatriske centre, hvor der er børn i aldersgruppen.

Læs mere her

by Webmaster -

Også bakterier kan forværre astma-anfald hos børn

Læger har længe vidst, at virusinfektioner kan forværre astma med anfald af åndenød, hoste og hvæsende, pibende vejrtrækning, og vi kan ikke behandle virusinfektioner. Nu har forskere ved Dansk BørneAstma Center på Københavns Universitet og Gentofte Hospital opdaget, at også bakterielle infektioner kan udløse anfald, og det kan revolutionere behandlingen.
– Vi fandt en signifikant sammenhæng mellem bakterieinfektioner og akutte astma-anfald ud over den forventede sammenhæng med virusinfektioner, fortæller Hans Bisgaard, professor i pædiatri ved Dansk Børneastma Center ved Københavns Universitet og Gentofte Universitetshospital.

Forskerne undersøgte i alt 361 børn i alderen 4 uger til 3 år, for virus- og bakterieinfektioner under svære astma-anfald, og kunne konkludere, at der var ligeså mange børn med anfald, der var inficerede med kun luftvejsbakterier, som med virusinfektioner i luftvejene.

Antibiotika mod astma-anfald
– Det peger på, at bakterier kan forværre astma-symptomerne uafhængigt af virusinfektioner, siger Hans Bisgaard. Og det giver lægerne en helt ny mulighed for at behandle svære astmaanfald. Vi har ingen medicin mod virus-infektioner, men forskerne vil nu undersøge, om behandling med antibiotika kan hjælpe børnene, når de får astma-anfald, og de samtidig har en bakteriel infektion.

– Hvis antibiotika kan hjælpe ved astmaanfald, er det revolutionerende i behandlingen af børn med astma, slår Hans Bisgaard fast. Effekten af antibiotika ved astmaanfald skal nu undersøges ved et stort kontrolleret, klinisk forsøg ved Dansk BørneAstma Center på Københavns Universitet.

Opdagelsen er 5. oktober 2010 offentliggjort i tidsskriftet British Medical Journal.

—

Fakta om astma

Hyppigheden af børneastma er fordoblet i de seneste årti. Omtrent hvert 10. danske barn i skolealderen lider af astma, mens op mod hvert femte i småbørnsalderen har astmatiske symptomer. Det gør astma til den mest almindelige årsag til hospitalsindlæggelse og medicinbrug blandt børn.

Læs mere her

by Webmaster -

Vitaminer og mineraler skal IKKE være kemisk fremstillet.

De vitamin/mineralprodukter vi arbejder med er opbygget som almindelig kost og det gælder også aronia– og havtornsaften og olierne, de findes nemlig i deres naturlige molekyle–strukturer og derfor ligner de helt almindelig mad (set i mikroskop og ligeledes i kroppen). Desuden er de på denne måde lavdoserede og kroppen får altså ikke for mange antioxidanter samtidigt. Heller ikke ved sygdom. En anden fordel er at de NDS(Nutrient Delivery Systems) produkter, såsom probiotika, er opbygget på er grundlæggende af mælkesyrebakterier som jo er nogle oprindelige bakterier i menneskets krop (vi får dem allerede fra fødslen) og derfor tåles tilskuddene af selv følsomme mennesker.

Til de som allerede har mangler bruger man så tilskuddene. Ingen sygdom uden mangler. Ingen sygdom uden for mange frie radikaler (for hurtig aldring).

Alt handler om balance, produkterne vi arbejder med kan opfattes som almindelig mad og ligner også almindelig mad i et elektronmikroskop. Almindelige tilskud er kemisk producerede og har receptorer som ikke passer til kroppens. Derfor skal kroppen på én eller anden måde forsøge at komme af med overskuddet af de antioxidanter som ikke passer og det kræver energi som en syg krop ikke har. NDS tilskud er derimod lavet ved at mælkesyrebakterierne selv har produceret vitaminer og mineraler, derfor findes der i kroppen allerede receptorer til både vitaminer og mineraler som indtages hérfra og derfor kommer der ikke noget "overskud", men alt indbygges i kroppen. NDS har forskning som viser dette. Probiotikaforskningen er unik og er lavet i både Holland, England, Sverige og Danmark éntydigt og lavet af læger.

Med andre ord er det altså seriøse produkter vi arbejder med mad som kroppen kan bruge – ingen kemi.
 

Læs mere her

by Webmaster -

Ny dansk forskning kan redde flere tuberkulose-ramte fra at dø

Opfølgende besøg vil kunne sikre, at op mod 450.000 flere patienter vil få korrekt diagnose og behandling.

1,7 millioner mennesker dør hvert år af tuberkulose i udviklingslande. Men det reelle tal er større end hidtil troet. Det afslører ny dansk forskning, som også viser vejen til, hvordan man kan redde flere tuberkulose-ramte fra at dø.

Mange patienter, som mistænkes for tuberkulose, får ikke stillet diagnosen ved første lægekonsultation, selv om de har sygdommen. Det er fordi, man i de fattigste lande, kun har adgang til almindelig mikroskopi som sammenlignet med mere avancerede laboratoriemetoder kun påviser tuberkulose hos halvdelen af dem, der lider af sygdommen. Konsekvensen er, at alt for mange ender med at dø af sygdommen, selv om den kan behandles.

450.000 flere i behandling
Nye resultater fra forskning på Aarhus Universitetshospital og det vestafrikanske land Guinea Bissau viser, at langt flere kan reddes fra at dø af tuberkulose ved simple midler. Blot ved et opfølgende besøg hos den tuberkulose-mistænkte, vil man kunne stille diagnosen hos 5% flere. Da der hvert år konstateres 9 millioner tilfælde med tuberkulose, svarer det til, at man vil kunne diagnosticere 450.000 ekstra patienter, som man derefter vil kunne sætte i behandling.

Mange, der ikke får stillet tuberkulosediagnosen, dør af sygdommen inden for en måned. Derfor er et opfølgende undersøgelse af patienten vigtig kort tid efter første undersøgelse.

Resultaterne bygger på en undersøgelse af 428 vestafrikanere mistænkt for lungetuberkulose. Ved den første undersøgelse fik i alt 106 personer af disse stillet diagnosen tuberkulose. Danske forskere fulgte op på de resterende, som ikke fik stillet diagnosen ved første undersøgelse. Allerede en måned efter var 13 af patienterne døde. Forskerne viste, at 9 af dem med stor sandsynlighed døde af tuberkulose. Blandt de overlevende havde 89 patienter stadig symptomer på tuberkulose, og hos 5 af disse kunne man stille diagnosen tuberkulose. Dermed konkluderer forskerne, at man uden større omkostninger og uden tekniske komplicerede løsninger kan redde mange flere fra at dø af tuberkulose.

Register til opfølgning
Undersøgelsen giver anledning til at overveje om WHO s skøn over antallet af tuberkoloseramte i verden er for lavt sat samt om strategien for bekæmpelse af tuberkulose bør ombefatte et register over tuberkulose-mistænkte som man kan følge op på.

Det anbefaler WHO s førende tuberkulose-ekspert, professor Anthony Harries, som i en leder i tidsskriftet International Journal for Tuberculosis and Lung Disease fremhæver væsentligheden af disse nye fund. Han mener, at der er alt for lidt forskning af patienter mistænkt for tuberkulose, som ikke får diagnosen i første omgang, og han opfordrer til, at verdenssamfundet gør noget ved det nu. Det skal sikre, at undersøgelserne af tuberkuloseramte i fattige lande bliver forbedret, så man følger op på patienternes tilstand.

Fakta
Torsdag d. 24/3 er World Tuberculosis Day.
Læs mere på: www.stoptb.org/events/world_tb_day
og www.worldtbday.org

Tuberkuloseundersøgelse
Undersøgelse for tuberkulose foregår stadig i mange ulande ved en farvning af opspyt og mikroskopi med solspejl som lyskilde. I mere avancerede laboratorier kan man lave dyrkning af bakterien, der giver sygdommen, og man kan påvise DNA fra bakterien med en såkaldt PCR-teknik (Polymerase Chain Reaction).

Patienter i ulande henvender sig ofte på et underbemandet sundhedscenter, der mangler basale faciliteter, og hvis den første undersøgelse er negativ, er der ofte ikke noget supplerende tilbud. Men hvis man forsøger antibiotikabehandling og foretager røntgenundersøgelse samt følger op på patienterne efter et stykke tid med fornyet mikroskopi af opspyt, vil man selv med begrænsede faciliteter kunne stille tuberkulosediagnosen hos flere i anden omgang.

Resultaterne er i denne uge publiceret i følgende videnskabelige artikel:
Porskrog A, Bjerregaard-Andersen M, Oliveira I, Joaquim LC, Camara C, Rabna P, Aaby P, Andersen PL, Wejse C. Enhanced tuberculosis identification through 1-month follow-up of smear-negative tuberculosis suspects. The International Journal of Tuberculosis and Lung Disease; 2011 Apr;15(4):459 464.

Undersøgelsen er udført i et samarbejde mellem Bandim Health Project, Guinea Bissau og Infektionsmedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Skejby.

Læs mere her

by Webmaster -

Eksperter i sygdomsbekæmpelse fra hele verden samlet på DTU

DTU Fødevareinstituttet er den 27. og 28. februar 2013 vært for et internationalt møde med 170 deltagere fra hele verden om global sygdomsbekæmpelse under initiativet kaldet Global Microbial Identifier. Initiativet er baseret på revolutionerende ny teknologi, som kan skabe den største ændring i bekæmpelse af infektioner siden opdagelsen af penicillinen.
Omkring 22% af alle dødsfald skyldes en infektionssygdom. Effektiv behandling og kontrol bliver ofte hæmmet af forsinket diagnostik og mangel på aktuelle data om den sygdomsfremkaldende mikroorganisme.

Et initiativ kaldet Global Microbial Identifier ledet af DTU Fødevareinstituttet i samarbejde med førende internationale institutioner kan revolutionere og markant forbedre identifikation af sygdomsfremkaldende bakterier.

Globalt system til at samle og undersøge data
Baggrunden for initiativet er, at det i løbet af ganske kort tid er blevet muligt at analysere hele arveanlægget og få såkaldte genomsekvensdata fra sygdomsfremkaldende bakterier. Initiativet handler om at få etableret et globalt system til at samle, dele, undersøge og oversætte genomsekvensdata fra mikroorganismer med henblik på national klinisk diagnostik og international sygdomsovervågning.

Global Microbial Identifier vil opbygge en open-source internetbaseret løsning, som samler og viser resultater om art, type og antibiotikaresistens baseret på genomsekvensdata.

Initiativet vil inden for en 10 årig periode gøre det muligt i løbet af en enkelt dag at bestemme hvilken bakterie eller virus, der forårsager sygdommen hos en patient og foreslå den optimale behandling. Det betyder, at lægen hurtigere kan behandle patienten med den rette medicin , siger institutdirektør Jørgen Schlundt fra DTU Fødevareinstituttet, som er en af arrangørerne af mødet.

Den nye teknologi giver også bedre mulighed for at forhindre spredning af smitsomme sygdomme, herunder spredning af resistente bakterier. Initiativet vil derfor på sigt kunne forhindre epidemier og reducere samfundets udgifter til sygdomme markant , fortsætter Jørgen Schlundt.

Tigerspring for ulande
170 eksperter fra hele verden mødes på DTU den 27.-28. februar 2013 for at udforme en strategi og en arbejdsplan, som skal sikre initiativets succes. Direktør Pathom Sawanpanyalert fra Ministry of Public Health i Thailand deltager i mødet.

Global Microbial Identifier har et særligt potentiale i udviklingslande, hvor den nye teknologi kan indføres direkte som led i opbygningen af bedre sundheds- og fødevaresikkerhedssystemer. For at få succes kræver det også globalt set en stærkt politisk vilje til at prioritere folkesundheden i almindelighed og smitsomme sygdomme i særdeleshed, og samtidig være villige til at ensrette og dele data på tværs af landegrænser , siger direktør Pathom Sawanpanyalert fra Ministry of Public Health i Thailand.

Læs mere
Find mere information om mødet og Global Microbial Identifier på www.g-m-i.org.

Kontakt
Institutdirektør Jørgen Schlundt, jors@food.dtu.dk, tlf. 23 67 47 48

Læs mere her

by Webmaster -

Danskere indlagt med mistanke om alvorlig diarésygdom

Mindst seks danske patienter er indlagt med mistanke om at være smittet med en alvorlig diarésygdom, VTEC, som er i udbrud i Nordtyskland. De danske patienter med blodig diaré og opkastning foreneligt med VTEC-infektion er indenfor de seneste døgn indlagt på hospitaler i region Midtjylland og Syddanmark. Laboratorieundersøgelser og typebestemmelse kan endnu ikke bekræfte, om der er tale om samme type bakterier som i Tyskland. De tyske myndigheder formoder, at smitten stammer fra fødevarer, og de tyske myndigheder arbejder intensivt på at finde frem til smittekilden.

Infektion med VTEC giver typisk diaré, som følges af let feber og opkastning. Diaréen er ofte blodig, og i de fleste tilfælde varer sygdommen 5 til 7 dage. En alvorlig komplikation er nyresvigt og tendens til blødning, der kan opstå som led i en efterfølgende sygdomstilstand, HUS (hæmolytisk uræmisk syndrom). Infektion med VTEC er meget smitsom, og derfor er grundig hygiejne vigtig.

Sundhedsstyrelsen opfordrer patienter til at søge læge for at få stillet en korrekt diagnose, hvis de får blodig diaré og har været i Tyskland inden for den seneste måned.

Da antibiotisk behandling af patienter med VTEC-infektion kan øge risikoen for udvikling af HUS frarådes brugen af antibiotika. Diaréstoppende midler bør heller ikke anvendes.

Læs mere her