Ny spændene indlægssål fra Aserve, Scandinavia

Uriel Memory Foam indlægssål.Høj kvalitets hukommelse skumindlægssåler, der giver god komfort og stødabsorbering, når du går eller stå meget. Sålerne reducere desuden tryk på ankel, knæ og lænd.

Det antibakteriel åndbarer ortholite materiale, forhindre dannelsen af svamp og sved, og hjælper til at flytte fugt og lugt væk fra foden, og sikre dig høj komfort hele dagen. Dette produkt er antistatisk og i modsætning til traditionelle indlægssåler, ændre sålen sig ikke, da 40 % af sålen er lavet af memory foam. Kan bruges i alle slags fodtøj, og anbefaler ligeledes til Diabetikker.

Fås fra størrelse 35 til 47 og koster kr. 110,00,- i vejl. udsalg.

Læs mere her

Få styr på maven – den styrer dig

Bestseller lærer dig at tackle svære følelser og få ro i mavenNår vi har spist, ryger maden ned i maven, hvor det blandes og nedbrydes for at blive sendt videre i fordøjelsessystemet til videre forarbejdning af tarmbakterierne. De omdanner madrester til energi, laver vitaminer, holder immunforsvaret ved lige og danner forskellige stoffer, der gennem tarmslimhinden går i blodet og påvirker alle organer. Et af disse er signalstoffet serotonin, der er med til at regulere vores humør. Fordøjelsen har derfor stor betydning for vores psyke og sundhed. Men desværre er det ofte ikke kun mad, der fylder i maven. Også uforløste bekymringer, livskriser og overbevisninger samler sig her, og når maven er fuld af anliggender, der egentlig hører hjertet til, kan den ikke fungere optimalt. Det går ud over fordøjelsen, immunforsvaret, humøret og velværet.

Giv maven ro
Derfor er det vigtigt, at vi lærer at mestre vores følelser og leve efter vores hjerte frem for ud fra maven, som skal have fred og ro til at udføre sit arbejde, for at vi kan fungere og have en krop og sind i balance.

Lær at mestre følelser
Det er hovedbudskabet i selvhjælpsbogen ”Gaven i Maven” af Gina Asbjerg, der er uddannet sygeplejerske og en af landets mest anerkendte behandlere. I bogen lærer hun dig at bruge en enkel teknik til at håndtere svære følelser, så de ikke samler sig i maven.

Enkel teknik
”Ginas behandlinger er et kilometertjek, der holder min krop vedlige, ligesom når man afleverer bilen til syn på værkstedet. Hun forløser både de gamle følelser, som har sat sig i kroppen, og stimulerer organernes evne til at rense ud, så efter en behandling bliver jeg først meget træt, men derefter føler jeg mig let som en fjer, og mine organer er igen fit for fight.”
Sådan siger speakeren Florian Fastina, som er en af de kendte og ukendte danskere, der i bogen fortæller om, hvad de får ud at blive behandlet hos Gina Asbjerg og følge hendes teknikker. Og nu har mange andre danskere også fået glæde af teknikken ved at købe bogen, der er blevet en bestseller.

Unik behandlingsform
Tankerne og teknikken i bogen har Gina Asbjerg udviklet i sit daglige arbejde i Sygeplejerskernes helseklinik, hvor hun tilbyder behandling med elementer fra kinesiologi, tankefelt-terapi, akupunktur og zoneterapi. Her henvender klienter sig for at blivet behandlet for lidelser som kræft, candida, barnløshed, stress, nedsat immunforsvar og muskelsmerter. En del af dem bliver henvist fra læger, psykologer og psykiatere, der har fået øjnene op for behandlingens effekt.

Læs mere her

Ny spændene produkter fra Aserve, Scandinavia A/S

Uriel fodspray: Effektiv fodspray til daglig brug, som giver 24 timers beskyttelse. Sprayen indeholder antibakterielle og svampedræbende ingredienser, som sikrer langvarig beskyttelse. Med antiperspiranter, der holder fødderne friske og tørre hele dagen lang. Brugsanvisning:
Hold spraydåsen 15 cm fra foden og spray jævnt. Lad det tørre, og du har friske fødder hele dagen. Sprayen kan anvendes så ofte som nødvendigt, da den ikke indeholder medicinske bestanddele eller kemikalier.

150 ml.
Varenummer 331

Uriel skodeodorant:
Til daglig brug, giver 24 timers beskyttelse i alle slags fodtøj, og giver en ren og frisk duft. Sprayen indeholder antibakterielle og svampedræbende ingredienser, som sikrer langsigtet fjernelse af ubehagelige lugte.

Brugsanvisning:
Spray direkte ind i fodtøj og lad det tørre. Sprayen kan anvendes så ofte som nødvendigt, da den ikke indeholder medicinske bestanddele eller kemikalier.

150 ml.
Varenummer 330

Læs mere her

Drikkedunken kan være en bakteriebombe

I et storstilet "masse–eksperiment" har over 7.000 skoleelever kortlagt kvaliteten af det vand, danske børn drikker i løbet af en skoledag. Alene antallet af vandprøver gør undersøgelsen usædvanlig, og resultaterne er tankevækkende: Koldt vand fra hanen er suverænt bedst. Købt "kildevand" indeholder ofte flere bakterier. Og mange forældre sjusker så meget med børnenes drikkedunke, at bakterierne gror kraftigt. Bag undersøgelsen står Dansk Naturvidenskabsformidling, og resultaterne er samlet i en grundigt gennemarbejdet, afsluttende rapport.

Bevæbnet med professionelt laboratorieudstyr har over 7.000 skoleelever gennemført den hidtil største, natur–videnskabelige undersøgelse af drikkevandskvaliteten ude på de danske skoler. 1197
prøver er analyseret, og resultatet vil nok overraske i mange familier: Fx er hygiejnen med mange børns drikkedunke så dårlig, at de rummer betænkeligt høje bakterietal og måske vil kunne ende med at give maveproblemer og så er der flere bakterier i købevand fra flasker og kildevandsautomater end i almindeligt vand fra hanen. Det usædvanlige ved undersøgelsen er dels, at den er et seriøst naturvidenskabeligt projekt, selv om det er børn og unge, der har gjort alt feltarbejdet. Og dels, at den omfatter så mange prøver fra så mange forskellige steder.

"Derfor står vi med nogle resultater, det ellers ville være svært at skaffe sig, fordi eleverne har skabt så stort et materiale", siger cand. scient. Trine–Maria Damgaard fra Teknologisk Instituts Center for Kemi– og Vandteknik, der har bearbejdet resultaterne og skrevet rapporten. Og hun roser eleverne:

"Resultaterne er ret troværdige. Jeg har fundet enkelte prøver med fejl, men det er tydeligt, at de har været dygtige og gjort sig umage", siger hun. Eleverne er med til at skabe rigtig forskning Det såkaldte "masse–eksperiment" om drikkevand blev arrangeret af Dansk Naturvidenskabsformidling som et led i Dansk Naturvidenskabsfestival 2007, der har været i gang ude på mange hundrede skoler og gymnasier. Ideen med et masse–eksperiment er netop at indbyde mange elever mange forskellige steder til at foretage præcis samme undersøgelse med professionelt laboratorieudstyr og så samle de mange data ind. På den måde har eleverne fået mulighed for at være medskabere i et rigtigt, videnskabeligt eksperiment, som rent faktisk kan bruges til noget.

Alle resultater blev tastet ind på en hjemmeside, hvor eleverne også kunne sammenligne med andre skolers resultater og prøve kræfter med selv at lave en rigtig lille forskningsrapport. Og det blev en stor succes. En helt ny PISA–undersøgelse har vist, at mange danske skolebørn ikke er så tændt på naturfag, men det var ikke tilfældet her. Lærere over hele landet har meldt tilbage, at eleverne virkelig blev engageret af at deltage i et rigtigt videnskabeligt projekt, der var landsdækkende og handlede om noget så vigtigt som drikkevand.

Danske børns drikkedunke har det overraskende skidt Det mest opsigtsvækkende resultat er nok den dårlige vandkvalitet i de drikkedunke, som mange børn har med sig i tasken. Og det er ikke dunkene, men hygiejnen, der er gal.

Hele 79,2% af drikkedunkene indeholdt vand i den mest urene kategori, der i rapporten betegnes som "højt bakterieindhold". Mere præcist var bakterieindholdet i snit på 494 cfu 14 gange højere end i vand fra hanen. Og fem gange højere end den normale grænseværdi for godt vand. Trine–Maria Damgaard fra Teknologisk Institut påpeger dog, at undersøgelsen kun viser mængden af bakterier men ikke om de er skadelige eller ufarlige.

Alligevel er hendes konklusion klar: "Det er ikke særlig godt drikkevand, og måske kan det endda i uheldige tilfælde give fx et maveonde. Årsagen er givetvis dårlig hygiejne. Dunken ligger jo lunt i tasken, der kommer nemt madrester i og nogle børn drikker også af hinandens dunke. Og så vokser alle slags bakterier hurtigt. Derfor skal en drikkedunk vaskes hver dag, fyldes med frisk vand om morgenen og helst også have vandet skiftet i løbet af skoledagen. Gør man det, vil vandet i dunken være helt fint. Men det er tydeligt, at det har forældrene ikke tænkt på at sørge for her, for så ville bakterietallene ikke blive så høje", siger hun.

Hanevand er renere end kildevand på flaske Et andet spændende resultat er, at vandet fra de mange skolers vandhaner er klart renere end både "kildevand" købt på flasker og tappet fra drikkevandsautomater. Knapt 30% af kildevandet lå i gruppen med "højt bakterieindhold". Det gjaldt kun 16,2% af vandprøverne tappet direkte fra hanen og endda kun 7,6%, når vandhanen havde løbet i fem minutter.

Det overrasker ikke eksperten: "At købt kildevand har flere bakterier end hanevand er ganske naturligt, for det står jo som stillestående vand i lang tid, måske endda ved stuetemperatur; og så kan bakterierne opformere sig. Men selvom kildevand i undersøgelsen generelt er mere urent, er bakterieniveauerne ikke så høje, at det er et sundhedsproblem. Man kan roligt drikke kildevand på flaske, men vand fra hanen indeholder typisk færre bakterier", siger Trine–Maria Damgaard.

Kontakter og yderligere information:

Masse–eksperimentet omfattede også andre typer af vand. Over 300 skoler og 14.000 elever var tilmeldt fra Danmark, Færøerne, Grønland og det danske mindretal i Nordtyskland deltog. Dog var det ikke alle skolers resultater der nåede frem i tide til at komme med i den videnskabelige rapport.
Rapporten og de samlede resultater kan ses på www.formidling.dk.

Pernille Vils Axelsen, Dansk Naturvidenskabsformidling: Tlf 7020 8620, mobil: 2877 9317.

Trine–Maria Riis Damgaard, Teknologisk Institut: Tlf 7220 1864

Billeder og grafik: Christian Vaabensted, Publikum Kommunikation, tlf. 26 73 10 03.
 

Fokus på tandpleje i sygehusvæsenet kan redde liv

Patienter, der bliver indlagt på hospitalet, kan i yderste konsekvens dø af mangelfuld mundhygiejne. Patienter rammes bl.a. af lungebetændelse, der i visse tilfælde skyldes dårlig tandpleje. Dansk Tandplejerforening har derfor valgt tandpleje i det offentlige sygehusvæsen som tema for den internationale tandplejerdag onsdag den 10. oktober.

– Tidligere på året kunne man i fagpressen læse om patienter, der blev ramt af livsfarlig lungebetændelse på intensivafdelinger, og hvor årsagen var mangelfuld mundhygiejne. Indlagte patienters mundhygiejne er generelt en overset problemstilling i hospitalsregi. Derfor har vi valgt det som årets tema i forbindelse med den internationale tandplejerdag, udtaler Elisabeth Gregersen, formand for Dansk Tandplejerforening.

Særligt fokus på hospitalsindlagte

Den internationale tandplejerdag skal sætte fokus på en forbedring af mundhygiejnen på danske hospitalsafdelinger. En tidligere undersøgelse har bl.a. vist at 65 % af de hospitalsindlagte patienter på en intensiv afdeling havde bakterier i plakken, som kan medføre lungebetændelse. Samme bakterie blev kun fundet hos 16 % af patienterne i almindelig tandlægepraksis.

– Vores målsætning er at sætte fokus på manglen på tandpleje i hospitalsregi. Alle sygehusafdelinger bør have en standard for mundhygiejne. Desuden bør relevante sygehusafdelinger, herunder intensivafdelinger, have ansat eller tilknyttet tandplejere på konsulentbasis på samme måde, som der i dag findes hygiejne– og udviklingssygeplejersker på sygehusene, siger Elisabeth Gregersen.

Den internationale tandplejerdag 2007

På selve dagen har Dansk Tandplejerforening fået en aftale med intensivafdelingen på Hillerød Hospital, hvor personalet vil blive informeret om korrekt mundhygiejne. Hospitalet har i forvejen fokus på mundpleje, men vil gerne lære mere om god mundpleje af deres forskellige svage patienter. Ud over en lang række besøg på andre danske hospitalsafdelinger vil foreningen desuden udsende artikler, debatoplæg mv. om behovet for at forbedre mundhygiejnen for hospitalsindlagte patienter.

Patienter, der er svækket på grund af alder eller alvorlig sygdom, og som derfor ikke er i stand til at tage vare på deres egen mundhygiejne under indlæggelse, er naturligvis en af de primære målgrupper for en styrket indsats på området. Men også andre patientgrupper kan have særlige problemer, som kræver en øget opmærksomhed på mundhygiejnen.
 

Læs mere her

Ny fynsk virksomhed tilbyder Protein-identifikationer

Den fynske virksomhed ACE BioSciences A/S kan i dag offentliggøre etableringen af datterselskabet Alphalyse A/S, som tilbyder protein–identifikationsservice til forskningsinstitutioner, bioteknologiske og farmaceutiske virksomheder.

ACE BioSciences har en unik teknologisk platform, hvorpå man kan isolere og identificere proteiner i sygdomsfremkaldende bakterier med det formål at udvikle nye antibiotika og behandling af infektionssygdomme. Det er en lille del af denne platform, Alphalyse benytter til at tilbyde service indenfor protein–identifikation baseret på massespektrometri. Teknologien er færdigudviklet og har vist sin store følsomhed og effektivitet på mere end 50.000 prøver kørt internt hos ACE BioSciences.

– Den service Alphalyse tilbyder er meget efterspurgt, og der er et stort kundepotentiale i hele verden, fortæller konstitueret direktør for Alphalyse A/S, Christian Hodal. Vi vurderer, at vi efter markedsindtrængen kan omsætte for 10–15 mio. kroner årligt, og med relativt få konkurrenter på verdensmarkedet vil Alphalyse meget hurtigt kunne blive en succes.

– Når ACE BioSciences har valgt at udskille dette service–segment i datterselskabet Alphalyse, skyldes det, at vi har en velfungerende teknologisk platform, som kan lave proteinidentifikation af meget høj kvalitet, fortæller Ejvind Mørtz, administrerende direktør i ACE BioSciences A/S. ACE BioSciences stiller relativt få ressourcer til rådighed for Alphalyse og bevarer fokus på at finde nye targets og udvikle medicin mod infektionssygdomme. På længere sigt forventer vi, at Alphalyse skal have sine egne ansatte, sin egen direktør og sin egen adresse.

– Vi har lagt stor vægt på, at Alphalyses set–up er professionelt og fuldt funktionelt allerede fra begyndelsen, fortæller Christian Hodal. Vi har udviklet et integreret system, hvor vi kan følge analysen af en prøve lige fra ordrebekræftelse til faktura. Kunderne får adgang til Alphalyses hjemmeside med forklaring på analyse–principper og resultater. Alle identifikationer er baseret på databasesøgninger foretaget på databaser, som lagres internt hos Alphalyse og sikrer at informationer om kundens prøve håndteres fortroligt. Databaserne opdateres ugentligt, så kunden altid har adgang til den nyeste viden om sit protein. Sammenfattet gør dette det muligt for Alphalyse at tilbyde den bedste analysekvalitet og et højt serviceniveau, slutter Christian Hodal.

 

Læs mere her

Genmab og Ace Biosciencec i alliance om antistoflæge -midddelprodukter til behandling af infektionssygdomme

Sammendrag: Genmab og det privatejede danske Ace BioSciences har indgået en alliance om udvikling af nye antistoflægemiddelprodukter til behandling af infektionssygdomme. Virksomhederne deles om udviklingsomkostninger og om fortjenester, der genereres ved udlicensering eller salg af potentielle produkter.

København, Danmark, 13. maj 2002
Genmab A/S (CSE: GEN og Neuer Markt: GE9D) og den privatejede virksomhed ACE BioSciences, som har hovedsæde i Danmark, meddelte i dag, at de har indgået et samarbejde om udvikling af nye antistoflægemiddelprodukter til behandling af infektionssygdomme. Ifølge aftalen skal ACE BioSciences levere nye forretningsmæssigt lovende sygdoms–targets, og Genmab skal anvende sin antistofteknologi til at udvikle og fremstille nye fuldt humane antistofprodukter.

Alliancen dækker fire sygdoms–targets inden for området infektionssygdomme. Dette markerer et nyt forretningsområde for Genmab, der indtil nu har fokuseret på udvikling af antistoffer til lægemiddelbehandling af inflammatoriske sygdomme og cancer. Samarbejdet forener ACE BioSciences ekspertise i at finde frem til nye infektionssygdoms–targets med Genmabs alsidige antistofudviklingskapacitet og omfattende vifte af prækliniske værktøjer til generering og karakterisering af fuldt humane antistoffer. Under samarbejdet vil man yderligere kombinere Genmabs antistofteknologi med ACE BioSciences Protein Interaction teknologi til validering af de udviklede antistoffer. Genmab og ACE BioSciences skal samarbejde om forskning, udvikling og markedsføring af de nye antistofprodukter, og virksomhederne deles ligeligt om udviklingsomkostninger og om fortjenester, der genereres ved udlicensering eller salg af potentielle produkter.

"Vi er meget glade for at indgå denne alliance med ACE BioSciences, som vil sætte os i stand til at udvikle fuldt humane antistofprodukter til behandling af patienter med infektionssygdomme", sagde Lisa N. Drakeman, Ph.D., Genmabs administrerende direktør. "Dette samarbejde betyder, at vi fortsat kan føje nye produkter til vores i forvejen tætpakkede produktpipeline, og det understreger Genmabs ambition om at blive en førende virksomhed inden for antistoflægemidler".

"ACE BioSciences har etableret en virkningsfuld integreret biologisk og analytisk kemiplatform til identifikation og validering af targets i stor målestok ved infektionssygdomme, og samarbejdet med Genmab sætter os i stand til at begynde udviklingen af lægemidler indenfor disse targets," sagde Ejvind Mortz, Ph.D., ACE BioSciences Chief Executive Officer. "Vi er meget glade for dette samarbejde med Genmab, fordi deres ekspertise og resultater indenfor udviklingen af antistoflægemidler sætter ACE BioSciences i stand til hurtigere at udvikle behandlingsmetoder mod infektionssygdomme."

Om Genmab
Genmab A/S er en biotekvirksomhed, der udvikler og fremstiller fuldt humane antistoffer til behandling af livstruende og invaliderende sygdomme. Genmab har flere produkter under udvikling til behandling af cancer, leddegigt og andre betændelsestilstande og har til hensigt at sammensætte en bred portefølje af nye lægemiddelprodukter, der er udsprunget af forskning i det humane genom. På nuværende tidspunkt er Genmabs forretningsmæssige muligheder baseret på forskning, der udføres af førende internationale virksomheder, inklusive Roche, Immunex Corporation, Oxford GlycoSciences Ltd., Medarex, Inc., deCODE Genetics, Scancell, Ltd., Sequenom, Inc., Eos Biotechnology Inc., Glaucus Proteomics B.V., Bionomics og Paradigm Therapeutics samt i virksomhedens egne laboratorier. En bred alliance giver Genmab adgang til Medarex Inc.’s vifte af navnebeskyttede teknologier, inklusive UltiMAb –platformen til hurtig udvikling og fremstilling af fuldt humane antistoffer til praktisk talt ethvert sygdoms–target. Genmab har hovedsæde i Danmark og afdelinger i Utrecht, Holland og Princeton, New Jersey i USA.

Om ACE BioSciences
ACE BioSciences fokuserer på infektionssygdomme og baserer sig på en bred bioteknologiplatform som integrerer biologi og analytisk kemi. Protein Interaction teknologien sætter ACE BioSciences i stand til at identificere nye proteintargets indenfor en bred vifte af infektionsbakterier og svampe. Vi samarbejder med bioteknologi– og pharmaindustien for at forbedre vores teknologiplatform og anvende vores validerede targets til udvikling af nye lægemidler. ACE BioSciences har til dato indgået samarbejde med Micromass (UK), LION bioscience (DE), Gyros (SE), Statens Serum Institute (DK) og Syddansk Universitet, Odense. ACE BioSciences har base i Odense, Danmark. Du kan få yderligere oplysninger om ACE BioSciences på acebiosciences.com.

Bortset fra de historiske oplysninger er de emner, der behandles i denne pressemeddelelse, langsigtede udtalelser, der er forbundet med visse risici og en vis usikkerhed, som kan bevirke, at de faktiske resultater kan være væsentligt anderledes end de fremtidige resultater eller præstationer, der direkte eller indirekte er kommet til udtryk i sådanne udtalelser, for eksempel uforudsete udsving i valutakurser og renter, forsinkede eller mislykkede udviklingsprojekter.

Udtalelser, der ikke er historiske fakta, inklusive udtalelser, der indledes med, efterfølges af eller indeholder ordene "tror", "regner med", "har planer om at", "forventer" "skønner" eller lignende udtalelser, er langsigtede udtalelser. Genmab er ikke forpligtet til at opdatere udtalelser angående fremtiden efter udsendelsen af denne meddelelse og har heller ikke forpligtelse til at bekræfte sådanne udtalelser i forbindelse med faktiske resultater, medmindre loven kræver det.
 

Læs mere her

Ny tandpasta mod tab af tænder

Gamle recepter og en årelang interesse for paradentose er baggrunden for, at tandlæge Gert Bjørndal-Mølgaard har udviklet sin egen tandpasta, Parodol, til at bekæmpe tandkødsbetændelse og tab af tænder. Paradol er repræsenteret på Health & Rehab 2010 i Bella Center

Paradentose er betændelse i tandkødet og kan være både ubehageligt og smerteligt. I sin værste form kan paradentose fremprovokere tab af tænder, fordi betændelsen angriber kæbeknoglen.
På grund af de voldsomme gener har materialister og apotekere gennem tiderne forsøgt at udvikle tandpulvere og mundvande , der skulle tage kampen op mod betændelsen og den dårlige ånde, som ofte følger med som en irriterende bivirkning.

Den nyeste pioner inden for området er tandlæge Gert Bjørndal-Mølgaard, der driver Paradentoseklinikken i Høng. Han fik vakt interessen for sygdommen for mange år siden, da han skulle behandle fortrinsvis fysisk og psykisk handicappede patienter på Næstved Centralsygehus.

Patienternes problemer med tandkødsbetændelse og paradentose fik ham til at kigge i gamle lærebøger for at se, om der var oversete metoder til at forebygge og behandle ubehag og tab af tænder. Undersøgelsen bragte ham på sporet af tyskeren Otto Walkoff, der var en stor kapacitet inden for området i første halvdel af 1900-tallet. Den ene bog tog den anden, og snart var Gert Bjørndal-Mølgaard i gang med anden ældre litteratur. Blandt gamle apoteker-opskrifter på tandpulvere og mundvande så han, at de fire planteolier menthol, thymol, wintergreen-oil samt eucalyptol gik igen i mange af opskrifterne. Blandt andet også hos den kendte og anerkendte amerikanske tandlæge Miller, der levede for omkring 100 år siden.

Eucalyptys og wintergreen-oil dæmper betændelsestilstande og giver lindring på følsomme tandhalse. Og American Dental Associations har i nyere tid i adskillige videnskabelige artikler og kontrollerede forsøg vist, at disse olier reducerer plakmængden på tænder og tandkød på 40-50 % – og dermed mindsker risikoen for betændelse. Desuden har cand. odont. Else Østergaard i sin Ph.D.-afhandling fra 1996 beskrevet komponenterne i de æteriske olier og stoffer, der hæmmer de bakterielle enzymer og nedbryder bakteriernes cellevægge.

Gert Bjørndal-Mølgaard begyndte efterhånden selv at eksperimentere med og udvikle en tandpasta, som består af det bedste fra både den gamle viden og den nyeste videnskab. Produktet består af de to æteriske olier plus de antibakterielle stoffer Menthol og Thymol. Men uden den sulfosæbe, natriumlarylsulfat, der traditionelt bruges til tandpasta, som har vist sig at kunne skade tandkød og mundslimhinde ved at fjerne den beskyttelseshinde, som spyttet danner på tænder og tandkød. Dette sæbestof er ikke tilsat Parodol, hvilket er forklaring på, at den ikke skummer.

I dag bliver der produceret og solgt ca. 10.000 tuber Parodol om året, ca. 5000 af hver type, med og uden poleringsmiddel. I en længere periode har Matas haft Parodol på hylderne, men er taget ud af sortimentet igen, da kædens nye ejere kræver varer med høj omsætningshastighed. Til gengæld har apoteksgrossisterne nu produktet på lager, så ethvert apotek i Danmark har mulighed for at tage tandpastaen hjem. Desuden sælges tandpastaen via www.parodol.dk. Paradol blev tilmeldt miljøstyrelsen i 1995 og godkendt som varemærke samme år.

Min kliniske erfaring med Parodol viser, at den i en periode kan dæmpe både smerte og betændelse. Uro og blødning ved tandkødet mindskes eller forsvinder, medens den biologiske, naturlige bakteriebalance i mundhule og på tænder beskyttes og bevares , fortæller tandlæge Gert Bjørndal-Mølgaard.

En mikrobiologisk test på Gigthospitalets laboratorium i Skælskør viste, at Parodol kunne mindske mængden af plakbakterier med 30-40 %.

Parodol har betydning for almen mundsundhed men er af speciel betydning for personer, som er sygdomssvækkede med nedsat modstandskraft. Her reduceres også risikoen for, at skadelige bakterier fra tandkødslommerne breder sig via blodbanen til forskellige indre organer, bl.a. hjerteklapper med endocarditis til følge. Denne risiko er beskrevet i lægelige rapporter.

Parodols bakteriehæmmende effekt er også ønskelig for:

– Personer hvis daglige tandbørstning er utilstrækkelig pga. alderdomssvækkelse eller dårlig motorik

– Personer på institution eller hospital hvor Parodol understøtter hjælpepersonalets arbejde med mundhygiejnen.

Især af hensyn til de to sidstnævnte persongrupper leveres Parodol nu i en praktisk pumpeflaske som er væsentlig lettere at betjene, sammenlignet med traditionelle tuber.
Den betyder endvidere at både brugere med dårlig motorik og hjælpepersonale på institutioner og hospitaler kan anvende Parodol på en mere hygiejnisk måde end den traditionelle.

Læs mere om Paradol på http://www.alternadent.dk og kom forbi stand C1-005 på Health & Rehab i Bella Center fra den 4.-6. maj 2010.

Læs mere om Health & Rehab på http://www.health-rehab.com

Kontakt:
Tandlæge Gert Bjørndal-Mølgaard, Paradentoseklinikken, tlf.: 58 85 12 13
Philip Schumann, Health & Rehab, tlf: 7581 4088 / 2047 4888
Pressemedarbejder Sugasini Sooriyakumaran, tlf: 3247 2613

Læs mere her

Vaccination mod meningokoksygdom

Sundhedsstyrelsen finder ikke, at der er grundlag for at indføre vaccination mod meningokoksygdom i det danske børnevaccinationsprogram.

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en rapport (mini-MTV) som beslutningsgrundlag for eventuel indførelse af meningokokvaccination i det danske børnevaccinationsprogram. Sundhedsstyrelsen har drøftet rapporten med Vaccinationsudvalget, som tilslutter sig Sundhedsstyrelsens vurderinger.

Meningokoksygdom er en alvorlig smitsom bakteriesygdom, der typisk viser sig som meningitis (hjernehindebetændelse), blodforgiftning eller begge dele. Der vaccineres allerede i dag mod meningitis forårsaget af bakterierne hæmofilus (Hib) og pneumokok.

Der har været et fald i forekomsten af meningokoksygdom fra omkring 250 tilfælde årligt i slutningen af 1990 erne til nu omkring 60 tilfælde per år. Meningokoksygdom kan skyldes forskellige typer bakterier. I det seneste årti har der været omkring tyve tilfælde årligt af meningokoksygdom type C, dog med en forbigående stigning i 2011 til 46 tilfælde. Niveauet for meningokok type C er betydeligt mindre end niveauet af eksempelvis Hib før indførelse af vaccination.

Meningokoksygdom type C er hyppigst i aldersgrupperne 0-3 år og 15-19 år. Dødeligheden efter alle typer meningokoksygdom er på cirka 8 procent, og 14 procent får følgeskader. For type C er dødeligheden cirka 10 procent, mens 18 procent af de anmeldte tilfælde oplever følgeskader.

MTV-rapporten konkluderer, at et vaccinationsprogram ved 15 måneders og 12-års alderen det første år potentielt vil kunne forebygge godt to tilfælde af meningokoksygdom. Suppleres dette program med et catch-up program for børn op til tre år og unge fra 13 til 18 år, vil man potentielt kunne forebygge godt ni sygdomstilfælde per år og knap et dødsfald hvert andet år. Det første år med et sådant program skal der gives op imod cirka 580.000 vaccinationer, og herefter cirka 111.000 vaccinationer årligt, for at se en begrænset effekt på sygelighed og dødelighed i målgrupperne. Udgifterne skønnes til cirka 275 millioner kroner det første år og herefter cirka 47 millioner kroner årligt.

Sundhedsstyrelsen er opmærksom på, at risikoen for sygdom og død i de enkelte tilfælde af meningokoksygdom type C fortsat er høj, men bemærker samtidig det historisk lave niveau for meningokoksygdom i Danmark, og den fortsat faldende tendens.

Sundhedsstyrelsen finder på denne baggrund ikke, at der er fagligt grundlag for at indføre et så omfattende vaccinationsprogram. Sundhedsstyrelsen vil fortsat følge området tæt, og have særlig opmærksomhed på behovet for vaccination til risikogrupper.

Læs mere her

Stadig flere danskere smittes med MRSA-bakterier

Stigningen i antallet af danskere smittet med MRSA-bakterier fortsatte i 2012, og det totale antal smittede er næsten fordoblet siden 2009. Langt de fleste bliver smittet udenfor hospitalerne, for eksempel ved familiebesøg i udlandet eller i landbruget. Også blandt slagtesvin er antallet af smittede steget, oven i købet markant fra 2011 til 2012. Det viser DANMAP-rapporten fra 2012 fra DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut.
I 2012 blev 1.556 danskere smittet med antibiotikaresistente stafylokokker, MRSA. Det er en stigning på 20% i forhold til 2011. Siden 2009 er det totale antal smittede næsten fordoblet. MRSA-bakterier er resistente over for antibiotika, der er vigtige for behandling af livstruende infektioner hos mennesker.

Raske personer kan være smittet med MRSA uden at have symptomer eller infektioner. Men problemet med personer, som bærer MRSA, er, at bakterierne kan spredes på hospitaler, hvis de ikke bliver opdaget i tide. Af de 1.556 smittede havde 54% en infektion ved fundet af MRSA. For svækkede personer, specielt patienter indlagt på hospitaler, kan MRSA give meget alvorlige infektioner.

Som tidligere år blev kun få danskere smittet ved kontakt til sygehuse – 67 i 2012 mod 58 i 2011. Derimod steg antallet af smittede personer, såkaldt samfundserhvervet MRSA fra 596 smittede i 2011 til 726 i 2012. Disse personer er smittet andre steder end på hospitaler, ofte ved familiebesøg i eller fra udlandet eller ved at arbejde i svinelandbrug.

MRSA af svinetypen den såkaldte CC398 blev fundet hos 232 personer (164 i 2011), heraf havde 92 en infektion ved diagnosen (63 i 2011).

Den fortsatte stigning i antallet af MRSA, specielt for personer med kontakt til landbruget, giver problemer både for de borgere, der er ramt og det sundhedspersonale, der skal håndtere de smittede patienter , siger overlæge Robert Skov fra Statens Serum Institut.

MRSA-vejledning har effekt
Den lave forekomst af smittede på hospitaler er et udtryk for, at de danske regelsæt fungerer og ikke mindst, at sundhedspersonalet er gode til at efterleve dem , fortsætter Robert Skov.

Som konsekvens af den fortsatte stigning i forekomsten af MRSA er MRSA-vejledningen fra Sundhedsstyrelsen blevet revideret i november 2012. Kontakt til svin er indført som risikofaktor for MRSA, og ved hospitalsindlæggelse skal patienterne spørges, om de har haft kontakt til svin. Opfølgningen af effekten for behandling af raske bærere af MRSA er desuden blevet skærpet.

Stigning af MRSA i svin
I 2012 blev forekomsten af MRSA desuden undersøgt i 709 svin på slagterierne og i 219 tankmælkprøver fra malkekvæg.

Sammenlignet med 2011 er antallet af MRSA-positive svin ved slagtning steget markant – fra 44% i 2011 til 77% i 2012. Den markant højere forekomst kan skyldes, at der er flere positive besætninger end tidligere, men da MRSA overføres mellem dyrene under transport og før slagtning, kan det ikke konkluderes med sikkerhed.

Fund i tankmælk fra malkekvæg
For første gang har forskerne undersøgt tankmælk for tilstedeværelse af MRSA. Der blev fundet MRSA i 2% af prøverne, og to prøver var identiske med en MRSA-type, der findes hos svin den såkaldte MRSA CC398.

De positive besætninger er efterfølgende testet igen. Resultaterne viser, at flere af prøverne ikke længere indeholdt MRSA. Resultaterne kan pege i retning af, MRSA i kvæg er mere flygtig end i svin. Hvis MRSA en gang er fundet i en svinebesætning, er det svært at slippe af med den igen.

Råmælken pasteuriseres og gennemgår flere bearbejdningsprocesser, derfor bliver mælk og andre typer mælkeprodukter ikke anset som en kilde til MRSA.

I 2012 har vi ikke undersøgt MRSA i kød, fordi der fortsat ikke er tegn på, at indtagelse af kød udgør en væsentlig risiko for smitte med MRSA til mennesker. Svin ser fortsat ud til at være det vigtigste kilde til MRSA-CC398, og forekomsten af MRSA-CC398 i tankmælk kan skyldes en spredning fra svineproduktionen , siger seniorforsker Yvonne Agersø fra DTU Fødevareinstituttet.

Det er vigtigt at forebygge, at forekomsten af MRSA i svin stiger og spredes yderligere til anden animalsk produktion, fortsætter seniorforsker Yvonne Agersø.

Fakta
MRSA-bakterier
MRSA står for methichillin resistente Staphylococcus aureus.
Når bakterier udsættes for antibiotika, beskytter de sig ved at udvikle resistens. Det sker ved, at de ændrer deres gener, enten ved mutationer eller ved at resistensgener overføres imellem bakterier. Det er derfor vigtigt ikke at overforbruge antibiotika, men kun anvende det, når det er nødvendigt.

Stafylokokker er bakterier, som findes hos mennesker, dyr og i vores omgivelser. Staphylococcus aureus er en del af den normale næse- og hudflora hos cirka 50% af befolkningen. Staphylococcus aureus kan give anledning til en lang række infektioner, lige fra overfladiske sår og bylder til alvorlige infektioner som knoglebetændelse og betændelse i hjerteklappen. På hospitaler er Staphylococcus aureus den hyppigste årsag til infektioner efter operationer.

I 2012 blev MRSA fundet hos 1.556 personer. Det er en stigning på 20% i forhold til 2011, hvor 1.292 var smittede. Kun 67 personer blev smittet på hospitaler, hvilket er på samme niveau som i 2011 (58 tilfælde). Samfundserhvervet MRSA blev fundet hos 726 personer sammenlignet med 596 i 2011 (stigning på 22%), og MRSA af svinetypen CC398 steg med 41% fra 164 i 2011 til 232 personer i 2012. 92 (40%) med MRSA af svinetypen havde en infektion ved diagnosen sammenlignet med 62 (38%) i 2011
Forekomsten af MRSA hos mennesker i Danmark er fortsat lav sammenlignet med mange andre lande i Europa.

Produktion af dyr og kød i Danmark
Langt det meste kød, som er produceret i Danmark, stammer fra svin. I 2012 blev der i Danmark produceret 29.047.000 svin svarende til 1.902 millioner kg svinekød, 111.080.000 slagtekyllinger svarende til 168 millioner kg kyllingekød, og 539.000 kvæg svarende til 138 millioner kg oksekød. Mælkeproduktion var desuden på 580.000 malkekvæg med en mælkeproduktion på 4.928 millioner kg mælk.
I 2009-2011 blev kød undersøgt for MRSA. Det er ikke tilfældet i 2012. Risikoen for, at kød udgør en kilde til smitte med MRSA for mennesker, bliver fortsat vurderet at være meget lille.

Ny MRSA-vejledning i 2012
I november 2012 udkom 2. udgave af Sundhedsstyrelsens vejledning om MRSA. Det er en national vejledning til personer på sundheds- og plejeområdet, som har til formål at forebygge spredning af MRSA både indenfor og udenfor hospitaler. I den reviderede vejledning er kontakt til svin indført som risikofaktor. Desuden er opfølgning af behandling af raske bærere af MRSA blevet skærpet for at mindske spredning af MRSA. Sundhedsstyrelsen anbefaler nu, at hele husstanden bliver kontrolleret efter behandling for at finde de tilfælde, hvor behandlingen ikke har virket, og som derfor kan medføre fortsat smittespredning.

DANMAP 2012
Tallene stammer fra DANMAP-rapporten for 2012, der i år er udkommet for 17. gang. Hvert år opgør rapporten forbrug af antibiotika og forekomsten af resistente bakterier i dyr, fødevarer og mennesker. Bag DANMAP står DTU Fødevareinstituttet, DTU Veterinærinstituttet og Statens Serum Institut. DANMAP-rapporten er udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut.

Læs mere her