Man putter jo ikke gift i bolcher, vel

Spørgsmålet stilles af Anne Camilla Stenbroen, der er kvinden bag en butik med sunde sager primært til børn – på nettet, nemlig www.vismaa.dk

Baggrunden for spørgsmålet er det faktum, at der gennem mange år har været narresutter på det globale marked med et alt for højt indhold af allergifremkaldende og hormonforstyrrende stoffer.

"Det var faktisk den viden, der gav mig startskuddet til min netbutik, for det kan da bare ikke være rigtigt, at vi putter gift i munden på det dyrebareste vi har nemlig vores børn. Og det er lige så tosset, at vi giver de små tøj på, der kan være forurenet med direkte farlige kemikalier. Der kan være brugt op til 900 gram kemikalier til forarbejdning af ét kilo bomuld", fortæller Anne Camilla Stenbroen. Den med narresutterne vender vi tilbage til.

Ordentlige varer uden hysteri
Der var ikke langt fra tanke til handling, og i begyndelsen af 2007 begyndte den erfarne mor, der har arbejdet professionelt med børn i mange år at opbygge sin butik. Hun fortæller: "Alle varer er produceret med omtanke for indholdet og under ordentlige forhold, og mange af dem er enten økologiske eller Økotex–mærkede. Jeg har den opfattelse, at økologisk er godt, men det vigtige er, at mine varer er giftfrie og fremstillet under forsvarlige forhold. Der er masser af gode og rene varer, der ikke er økologiske, og dem kan man finde hos mig".

Producenterne er typisk de mindre danske designere, der er så populære blandt forældre, der gerne vil klæde de små poder lidt smart på. Enkelte varer er dog tyske og i øvrigt økologiske. Og flertallet af varerne er produceret i Europa, for som Anne Camilla Stenbroen udtrykker det: "Hvis man ikke selv har været på fabrikkerne i Asien, kan man ikke vide, om der er benyttet miljøskadelige kemikalier, børnearbejde osv. Og det vil jeg ikke være med til at sælge!".

Narresutter skal være natursutter
Som nævnt var det historierne om de mere eller mindre giftige narresutter ude i verden, der satte Anne Camilla på sporet af alternativer, og her er der kun et reelt: Natursutten. Den er fremstillet udelukkende af gummi fra gummitræet Hevea Brasiliensi. Der er ikke benyttet nogen form for kemikalier eller PVC, og enhver risiko for latexallergi er fjernet.

"Helt ærligt: Jeg forstår slet ikke, at der ikke kun findes sutter, der er fremstillet som Natursutten. Jeg kender ingen voksne, der med fuldt overlæg vil sutte i timevis på noget, der er fremstillet med f.eks. kunstige farvestoffer. Og så skal børn altså heller ikke gøre det", siger Anne Camilla, der fortæller, at Natursutten er et kæmpe hit på hendes netbutik.

Producenter og kunder er begejstrede
De danske og udenlandske producenter af miljørigtigt børnetøj har taget godt mod konceptet bag www.vismaa.dk, og kunderne endnu mere. Trods en forrygende succes allerede få uger efter lanceringen af netbutikken, der tager mod Dankort med sikker betaling via PBS, leveres stort set alle ordrer fra dag til dag.

"Jeg er tilgængelig via mail og telefon, og det benytter mange kunder sig af, når der er spørgsmål til produkterne. Og noget tyder på, at flere og flere forældre tager problemerne med gift i tøj, sutter og legetøj alvorligt, for der er gang i både butik, mail og telefon", slutter Anne Camilla Stenbroen.

[Billedtekst: Anne Camilla Stenbroen med en af de populære Natursutter] 

Læs mere her

Lundbeck udvider aftalen med Teva til at inkludere rettigheder til markedsføring i udvalgte lande i Asien

H. Lundbeck A/S (Lundbeck) har i dag offentliggjort, at selskabet har udvidet aftalen med Teva Pharmaceutical Industries Ltd. (NASDAQ: TEVA) vedrørende Azilect(®), så den nu omfatter seks markeder i Asien – Kina, Sydkorea, Hong Kong, Malaysia, Thailand og Filippinerne.

Det asiatiske marked udvikler sig til at være platform af stigende betydning for Lundbeck i takt med, at regionen oplever rivende vækst indenfor CNS markedet. Med aftalen får Lundbeck adgang til seks interessante asiatiske markeder, som alle forventes at vise høj vækst på markedet for behandling af Parkinsons sygdom. Azilect(®) vil fremover være en væsentlig kilde til vækst for Lundbeck i Asien generelt, og især i Kina og Sydkorea. Udover denne aftale er to af Lundbecks nøgleprodukter, Cipralex(®) og Ebixa(®), for nylig blevet tilskudsberettiget i Kina.

Som led i aftalen er Lundbeck ansvarlig for at gennemføre de kliniske undersøgelser og klargøre de ansøgninger til myndighederne, som kræves for at opnå markedsføringstilladelse på de enkelte markeder. Den første lancering på et af markederne kan potentielt ske om cirka ét år.

“Med den nye aftale med vores partner, Teva, får vi en mulighed for at udvide vores allerede succesfulde arbejde med Azilect(®). Det farmaceutiske marked i Asien, og CNS-markedet især, er under hastig udvikling, og vi ser denne aftale som en mulighed for at styrke vores forretningsmæssige platform i denne lovende region yderligere,” udtaler Ole Chrintz, Senior Vice President, Commercial Operations i Lundbeck. “I det utilstrækkelige marked for Parkinsons sygdom er Azilect en vigtig behandlingsmulighed, og den første behandling som i kliniske undersøgelser har sandsynliggjort en sygdomsmodificerende effekt i Parkinsons sygdom. Vi er glade for at vi nu er i stand til at tilbyde denne effektive behandling til befolkningen i de asiatiske lande.”

De specifikke økonomiske betingelser er ikke oplyst, men Lundbeck skal betale en andel af nettoomsætningen på markederne til Teva.

Ændring i regnskabspraksis
I forbindelse med indgåelse af aftalen og som følge af, at der i løbet af 2009 er foretaget en præcisering i IAS 18 Omsætning vedrørende agent- og principalmetoden, foretager Lundbeck en ændring i anvendt regnskabspraksis for så vidt angår præsentation af den eksisterende aftale vedrørende Azilect(®).

Med indgåelse af den nye aftale vurderes det at Lundbeck agerer principal, for så vidt angår det samlede salg af Azilect(®). Det medfører, at Azilect(®) fremover regnskabsmæssigt behandles på samme måde, som Lundbecks øvrige produkter, hvor selskabet betaler en andel af produktets omsætning eller indtjening til en ekstern partner. Ændringen betyder at omsætning vedrørende Azilect(®) fremover vil bidrage fuldstændigt til koncernens omsætning mens licensbetalinger til Teva vil blive bogført som en del af produktionsomkostningerne, modsat tidligere praksis, hvor omsætning af Azilect(®) blev bogført fratrukket licensbetalinger.

Som følge af ændringen i regnskabspraksis vil omsætningen af Azilect(®) i de første 9 måneder af 2009 være DKK 545 mio., mod tidligere rapporterede DKK 259 mio. Produktionsomkostninger for de første 9 måneder af 2009 vil som følge af ændringen i regnskabspraksis udgøre DKK 1915 mio. mod tidligere rapporterede DKK 1629 mio.

Praksisændringen får ingen betydning for Lundbecks resultat af primær drift (EBIT).

Sammenligningstal vil blive tilrettet i forbindelse med offentliggørelsen af årsrapporten for 2009.

Forventninger
Som følge af ændringen i regnskabspraksis relateret til salget af Azilect(®), forventer Lundbeck nu at selskabets samlede omsætning for 2009 vil blive en smule højere end den tidligere udmeldte forventning på DKK 13,1-13,6 mia. Foruden denne ændring, er forventningerne til 2009 uændret.

Lundbeck fremlægger årsregnskab for 2009 den 4. marts 2010. Ved denne lejlighed vil selskabet fremlægge forventninger til regnskabsåret 2010.

Om Azilect(®)
Azilect(®) (rasagilin-tabletter), som er et registreret varemærke som tilhører Teva, er indikeret til behandling af symptomerne på Parkinsons sygdom både som indledende behandling alene og som supplement til levodopa senere i sygdommen. Azilect(®) er i dag tilgængelig i 38 lande, herunder i USA, Canada, Israel, Mexico og alle EU-landene. Lundbeck har rettighederne til at markedsføre Azilect(®) i Europa (i samarbejde med Teva i Frankrig, Storbritannien og Tyskland) og i Kina, Sydkorea, Hong Kong, Malaysia, Thailand, Filippinerne og få andre lande udenfor Europa.

Om Parkinsons sygdom
Parkinsons sygdom er en aldersrelateret, degenerativ forstyrrelse i hjernen. Typiske symptomer er rystelser, stivhed, langsomme bevægelser og forringet balanceevne. Det anslås, at fire millioner mennesker verden over lider af sygdommen, som normalt rammer mennesker over 60 år.

Om H. Lundbeck A/S
H. Lundbeck A/S (LUN.CO, LUN DC, HLUKY) er en international farmaceutisk virksomhed, der er dybt engageret i at forbedre livskvaliteten for mennesker, der lider af sygdomme i centralnervesystemet (CNS). Lundbeck arbejder med forskning, udvikling, produktion, markedsføring og salg af lægemidler i hele verden målrettet lidelser som depression, angst, skizofreni, søvnløshed samt Huntingtons, Alzheimers og Parkinsons sygdomme.

Lundbeck blev grundlagt i 1915 af Hans Lundbeck i København, og har i dag mere end 5.500 ansatte over hele verden. Lundbeck er en af verdens førende virksomheder inden for CNS-området. Lundbeck omsatte i 2008 for DKK 11,3 mia.
(ca. EUR 1,5 mia. eller USD 2,2 mia.). For mere information, se http://www.lundbeck.com”>www.lundbeck.com

Læs mere her

Greenhouse Pharma skaber eksportsucces i krisetider

Ny dansk medico-virksomhed er på vej med eksporteventyr og har på under et år indgået millionkontrakter. Drivkræfterne er Bendicte Lange, læge og MBA med mangeårig international eksporterfaring og Joakim Rehné Volke, der som farmaceut har erfaring fra produktudvikling i internationale virksomheder. Det professionelle netværk og evnen til at sparke døre ind til nye markeder er altafgørende, siger Benedicte Lange.

En dansk medico-virksomhed er på vej mod et eksporteventyr. Efter mindre end et år er Greenhouse Pharma på vej mod at åbne 17 markeder fra Skandinavien til Vietnam og Australien. Der er allerede underskrevet flere millionkontrakter. Produktselskaberne er Cardio Care, der skal forebygge hjerte-kar sygdomme primært hos kvinder og Cutanotec, der med hudplejeprodukter retter sig mod kvinder i Mellemøsten, Asien, Sydafrika og Sydamerika.

I en tid, hvor det danske hjemmemarked er hårdt for de fleste virksomheder alene på grund af markedets størrelse, har det været spændende at opleve, hvorledes vi ved at satse bredt på en palet af markeder på kort tid har kunnet opbygge en livskraftig og ekspanderende virksomhed i samarbejde med vore investorer, siger adm. direktør Benedicte Lange, der er MBA i e-handel og læge. Hun har på ledelsesniveau virket i flere store dansk baserede medico-virksomheder, før hun efter et længere ophold i Mellemøsten med farmaceuten Joakim Rehné Volke etablerede virksomheden Greenhouse Pharma. Joakim Rehné Volke har haft ledende internationale poster inden for produktudvikling af medico-præparater

Skarpt fokus
Virksomheden har speciale i at udvikle, fremstille og markedsføre eksklusive natur- og medicoprodukter til agenter og forhandlere. Mens Benedicte Lange især har fokus på markedsføring og den forretningsmæssige del af aktiviteterne, tager Joakim Rehné Volke sig af produktudviklingen.

Da vi startede virksomheden, var det vigtigste at finde de rigtige, innovative produktkoncepter, der kan fremme kundepotentialets sundhed ved at anvende den nyeste forskning i næringsstoffer. Det ene produkt, Womega Green, er et kosttilskud, der skal hjælpe primært kvinder til at opnå større velbefindende ved at tilføre ingredienser, der kan justere livsstilsinducerede ubalancer. Med det som udgangspunkt lavede vi en forretningsplan, som det siden er lykkedes os at tiltrække investorer med. Overordnet er sigtet at rette virksomheden ind mod primært kvinders ubalancer i livsstil. Det var et emne, som jeg havde erfaring med fra Mellemøsten, hvor rigtig mange kvinder fik en lang række hjerte- kar og diabetes lidelser som følge af omfattende kostændringer i regionen. Siden, da jeg vendte tilbage til Danmark efter fem år, fandt jeg ud af, at mange kvinder i den vestlige verden har samme problemer, fortæller Benedicte Lange.

Mød kunderne derude
Benedicte Lange og Joakim Rehné Volke har mange præsentationsrejser til distributører, potentielle distributører og deres kunder.

Det er enormt vigtigt at nå ud, hvor slaget skal slås, i butikkerne, og fortælle sælgerne, hvad vi står for, hvad vi kan hjælpe deres kunder med og hvordan de optimerer deres omsætning på vores produkter. Man kan ikke lide af berøringsangst, når man skal sælge på de krævende eksportmarkeder, og for at få plads på hylderne skal man altid gøre det lidt bedre end konkurrenterne, siger Benedicte Lange og Joakim Rehné Volke.

De mener,at de har haft succes med deres aktiviteter, fordi de har opfyldt en række af de krav, der i dag er en forudsætning for at brænde igennem på de internationale eksportmarkeder:

– Betydelig erfaring inden for de specifikke produktområder
– Dokumenterbare resultater fra tidligere eksport- og uviklingsaktiviteter
– Et omfattende, professionelt branchenetværk
– En stor konto af tillid hos potentielle samarbejdspartnere
– Gennemarbejdede forretningsplaner for det enkelte marked
– Professionelt markedsføringsmaterialer til det enkelte marked
– Stor entusiasme om produkter, produktegenskaber og markeder

Markedsanalyse på plads
Livsstilssygdomme rammer ikke kun de mest udviklede lande. Benedicte Lange og Joakim Rehné Volke kan konstatere, at de også har vundet indpas blandt de bedst uddannede og bedst stillede i udviklingslandene.

Vi kan se, at der skal gøres en særlig indsats for disse grupper i udviklingslandene, hvis de skal undgå, at det får en afgørende økonomisk betydning for deres videre demokratiske og erhvervsmæssige opblomstring.
Også her er kvinderne i farezonen på grund af livsstilssygdommene, og da de ofte tegner sig for en betydelig del af iværksætterne, vil de ofte være vigtige nøglepersoner og dem, der skal skabe den fortsatte velstand for i millioner af familier i disse områder. WHO har således beregnet, at der årligt går 21 mio. leveår tabt i Brasilien, Indien, Kina, Sydafrika og Mexico på grund af hjerte-kar sygdomme. Derfor har vi også i disse dele af verden en udfordring og et marked, konstaterer de.

Greenhouse Pharma har valgt at satse på en bred ekspansion på eksportmarkederne, men til en start med fokus på få produkter.

Det er vigtigt at man relativt hurtigt opnår en stor volumen, fordi der i markedet er en tendens til, at produkterne skal prisjusteres efter en introduktionsperiode ikke ulig det, man bl.a. oplever med it og elektronik. Til gengæld er det spændende at opleve, hvorledes man på relativ kort tid bliver godt modtaget, fordi de potentielle samarbejdspartnere tror på én og det fælles udbytte af forretningerne, siger Lange og Volke.

Læs mere her

Danisco lancerer nyt ingrediensbrand til sænkning af kolesterol

PinVita -fytosteroler har dokumenteret positiv effekt på hjerte-kar-sygdomme.

Daniscos nye sterolbrand, der er udvundet af bæredygtigt fyrretræ, vil kunnes anvendes i en række fødevarer og kosttilskud mod hjerte-kar-sygdomme.

PinVita -fytosteroler holder hjertet og arterierne sunde på en ren og effektiv måde og sænker blodets indhold af det skadelige LDL-kolesterol ved at reducere kolesteroloptagelsen.

PinVita er udvundet af en naturlig og bæredygtig fyrretræskilde, indgår let i formuleringer og giver fødevareproducenterne potentiel adgang til en anprisning om hjerte-kar-sundhed. Daniscos applikationsspecialister har udviklet færdigblandede løsninger, der kan anvendes i en række vigtige produkter, herunder kosttilskud, fedtstoffer og olier samt mejeri- og bageriprodukter.

Veldokumenteret
Peter Wisler, Business Development Director, Danisco Health & Nutrition udtaler om fordelene, som ventes at have særlig interesse på de nye health & nutrition-markeder i Asien, Østeuropa, Rusland og Sydamerika:

“Det er veldokumenteret, at en sænkning af LDL-kolesterol reducerer risikoen for hjerte-karsygdomme. PinVita er en ingrediens, der hjælper med at nedsætte den risiko, og det er derfor ingen overdrivelse at sige, at PinVita er ‘udviklet med fokus på hjertet’.”

Universel anvendelse
PinVita er med sine frie og esterificerede formater en fleksibel løsning for fødevare- og kosttilskudsindustrien, da det endelige forbrugerprodukts smag, tekstur og udseende kun påvirkes i begrænset omfang.

“At disse plantebaserede steroler kan anvendes i allergen- og GMO-frie produkter, gør dem mere anvendelige til større befolkningsgrupper og regionale præferencer,” siger Wisler.

Styrkelse af Daniscos hjerte-kar-produkter
Lanceringen af PinVita -fytosteroler er en styrkelse af Daniscos produktudbud inden for hjertekar-sundhed, som allerede omfatter K2-vitaminet ActivK . Danisco s health & nutrition-strategi har seks fokusområder: knogler, hjerte-kar-sygdomme, fordøjelse, immunforsvar, tandsundhed og vægtregulering.

Besøg Vitafoods Europe 2011
Danisco vil præsentere sit nyeste health & nutrition-produkt på stand 934 på Vitafoods Europe 2011 den 10.-12. maj i Geneve, Schweiz.

Læs mere her