by Webmaster -

En forbedring af arbejdsdagen: Revolutionerende kontorstole med perfekt ergonomi og komfort

Humanscale World Chair og Liberty kontorstolene er udarbejdet efter et nyt og revolutionerende koncept, der sikrer brugeren en perfekt komfort og ergonomi. Humanscale kontorstolen sikrer den bedste ergonomi og komfort – en stol der passer til alle men samtidig er ekstra fleksibel og kan justeres, så flere kan dele den samme stol, uden at den skal omjusteres.

En Liberty kontorstol fra Humanscale har et figursyet net, der smyger omkring ryggens kurver, så der sikres en lændestøtte, der er optimal til store som små. Samtidig justeres vippets modtryk automatisk, så det er indrettet efter brugerens vægt, hvilket resulterer i øget fleksibilitet.

Verdens mest bæredygtige kontorstol der bryder normerne

Ligesom Liberty kontorstolen har World Chair stolen optimal lændestøtte samt en genial mekanisme, der selv justerer modstanden i vippet, så den retter sig efter brugerens vægt. Det betyder, at begge stole giver det bedste inden for både ergonomi og komfort – og derudover har den et smart design.

Komfort og ergonomi er afgørende faktorer for at undgå ømme lænde- og rygmuskler, når der bruges mange timer siddende på et kontor. Med Liberty samt World Chair kontorstolene er det anbefalet, at man læner sig tilbage i stolen og have en mere afslappet ‘sidestilling’.

Forhandles af GrapeDesign

Humanscale World Chair og Liberty kontorstolene forhandles af GrapeDesign, der sætter fokus på de afgørende faktorer i arbejdsmiljøet. Læs mere omkring Humanscale kontorstolene på www.grapedesign.dk.

Læs mere her

by Webmaster -

Falck Healthcare A/S og Aserve Scandinavia A/S forlænger deres kontrakt for yderligere 2 år

Aserve Scandinavia A/S har dags dato forlænget kontrakt med Falck Healthcare A/S, et datterselskab under Group 4 Falck. Falck Healthcare tilbyder virksomheder, institutioner, og organisationer løsninger indenfor sundhed og medarbejdertrivsel. Både inden for fysisk og psykisk trivsel har de markedets største erfaring og længste historik.

Falck Healthcare’s målsætning er at skabe målbare forbedringer for medarbejdere og virksomheder inden for sundhed, trivsel, arbejdsmiljø og lønsomhed. De satser på kvalitet i alle ydelser, på koordineret indsats og på den synlighed og synergi, der ligger i at være tilstede på den enkelte arbejdsplads. De samarbejder med mere end 500 professionelle behandlere og instruktører over hele landet fordelt på psykologer, fysioterapeuter, kiropraktorer, zoneterapeuter, massører, socialrådgivere og motionsrådgivere.

Michael Bagge fra Falck Healthcare udtaler: Vi har gennem længere tid testet og afprøvet Aserve’s produkter, og har på baggrund af de meget positive tilbagemeldinger vi har fået fra vores behandlere, valgt at forlænge vores samarbejde med Aserve Scandinavia A/S. Da vi stiller høje krav til både produkter og service til vores behandlere i det daglige, og Aserve blandt andet kunne opfylde de krav og normer som vi stiller til produkterne, var det naturligt at forlænge samarbejdsaftalen med Aserve Scandinavia A/S som vores samarbejdspartner nu og i fremtiden.

Direktør Søren Jørgensen, Aserve Scandinavia A/S siger om forlængelsen: Hos Aserve er vi naturligvis stolte og glade over, at Falck Healthcare har valgt os som samarbejdspartner flere år frem i tiden. Vi har endnu engang opnået en anerkendelse af, at vores produkter har en virkelig høj standard, samt at vores serviceniveau har stor indflydelse på valg af leverandør. Det har været spændende at være med til at udvikle og sammensætte de produkter som Falck Healthcare har ønsket hos os, og vi glæder os over, at Aserve i fremtiden er med til at "tage hånd" om Falck Healthcare’s kunder og deres sundhed.

###

Om Aserve Scandinavia A/S
Aserve Scandinavia A/S er etableret af Søren Jørgensen i maj 2001 og er en grossistvirksomhed med salg af sportsrelaterede produkter til det danske og skandinaviske marked.

Aserve Scandinavia A/S er eneforhandler af Aserve produkter i hele Skandinavien. Virksomhedens kerneprodukter er koncentreret omkring sportsplejemidler og sportsbandager til forebyggelse og lindring af idrætsskader. Herudover indeholder sortimentet enkelte medicinske produkter.
 

Læs mere her

by Webmaster -

Specielt udviklet musik bruges til behandling af stress og angst

MusiCure CD nr. 6 "Waves" udgives nu på apotekerne i Danmark og Norge.

Ny CD udgivelse i serien MusiCure – musik som medicin, af komponisten Niels Eje, udkommer nu på de danske apoteker. Denne udgivelse har titlen "Waves" og det gennemgående tema på CDen er vand i bevægelse, som skildres i en række lydbilleder med dokumenteret beroligende og stressreducerende effekt.

Niels Ejes MusiCure indgår nu som en vigtig del af moderne stressbehandling
Flere og flere professionelle stressbehandlere, arbejdsmiljø konsulenter og større virksomheder benytter nu specielt udviklet beroligende musik i kampen mod en af vor tids folkesygdomme stress. MusiCure af Niels Eje har vist sig meget effektivt som terapi til stressede medarbejdere på alle niveauer i danske virksomheder. Bl.a. benytter de to professionelle konsulentfirmaer Markana og VileNorden dagligt MusiCure, ligesom også Danfoss og andre store virksomheder bruger MusiCure som en del af deres anti–stress tilbud til medarbejderne. Baggrunden er, at MusiCure gennem flere år er blevet positivt testet på mange tusinde patienter på sygehuse en gruppe som hører til blandt de mest udsatte angst– og stressbelastede mennesker i samfundet.

Verdens første specielt designede og videnskabeligt dokumenterede musik
MusiCure er resultatet af mere end 8 års arbejde hvor komponisten Niels Eje, i samarbejde med forskere fra flere nordiske lande og USA, har udviklet og dokumenteret en særlig form for musik, som nu udover sygehusene, også anvendes i mange former for behandling på institutioner, klinikker, virksomheder m.v. som et effektivt middel mod stress.
Det er forskergruppen Musica Humana under ledelse af overlæge Per Thorgaard, som med støtte fra Egmont Fonden, siden 1998 har gennemført kliniske studier med Niels Ejes musik og dokumenteret en overbevisende positiv effekt på mere end 5000 hospitalspatienter.

Nye forskningsresultater og anvendelsesområder
I USA er interessen for MusiCure stigende efter præsentation af nye forskningsresultater på Northwest Medical Centre i Seattle, Washington i juli i år, hvor undersøgelser med den specielt komponerede musik bl.a. har vist at man kan reducere angstniveauet markant hos hjertepatienter, og ydermere viste undersøgelserne, at størstedelen af samtlige patienter foretrak MusiCure frem for anden musik. Forskningsresultaterne blev præsenteret ved en af verdens førende sygeplejekonferencer i Toronto, Canada, og resultaterne forventes efterfølgende publiceret i det anerkendte lægefaglige tidsskrift "Critical Care Nursing".
Et stort antal private behandlere indenfor en lang række områder, bl.a. fysioterapeuter, tandlæger, stress management konsulenter, børneinstitutioner m.fl. anvender nu MusiCure som en aktiv del af deres behandling.

Unikke naturoptagelser lyd og billeder
En vigtig faktor og basis i tilblivelsen af MusiCure, er unikke optagelser af naturlyde i miljøer som er helt fri for baggrundsstøj. Komponisten Niels Eje rejser selv rundt i verden og optager naturens lyde, på steder som har enestående betingelser for helt "rene" naturmiljøer, uden den støj som omgiver os i dagligdagen. Optagelse af naturens lyde kræver stor tålmodighed og et indgående kendskab til de "akustiske" forhold i naturen. Avanceret optageudstyr, bl.a. fra danske "DPA Microphones" sikrer, at lydkvaliteten i naturoptagelserne er optimale.
Udvalgte locations hvor naturlydene optages bliver nu også optaget på film med henblik på en række audiovisuelle produktioner, som overordnet får betegnelsen "MuViCure" (Music & Visual Cure). MuViCure repræsenterer et helt nyt behandlingskoncept hvor MusiCure musikken smelter sammen med unikke billeder af fotografen Bjørn Wennerwald, og konceptet bliver netop nu klinisk testet på Århus sygehus.

MusiCure 6. "Waves" har vand i bevægelse som overordnet tema
Den nye udgivelse "MusiCure 6. Waves" handler om vandet som omgiver os, og traditionelt har lyden af vand i bevægelse en meget beroligende virkning på de fleste mennesker.
Med dette som udgangspunkt tager de enkelte kompositioner på "Waves" lytteren med på en rejse i forskellige vandverdener, som hver især repræsenterer essensen af den ro, hvile og afstressende effekt som lyden af vand formidler.
Produktionen af "Waves" har taget mere end et halvt år og indeholder mange dimensioner af musik og lyd, som tilsammen danner lydbilleder med dybe perspektiver, og naturoptagelser fra bl.a. La Gomera, Seychellerne og skandinaviske skove, kyster og vandløb.

Kort information om komponisten Niels Eje
Niels Eje er uddannet oboist og komponist fra Carl Nielsen konservatoriet i Danmark og var bl.a. gennem 1980erne ansat som solooboist i Danmarkes Radios Symfoniorkester.
Fra 1990 valgte Niels Eje at gå sine egne veje og arbejde full time som komponist, arrangør, solist og kammermusiker i Danmark og udlandet.
Niels Eje har modtaget en række priser og legater og i 1998 fik han speciel støtte fra Egmont Fonden til igangsættelse af projektet "Musica Humana" sammen med overlægerne Lars Heslet og Per Thorgaard det projekt som danner grundlaget for skabelsen af MusiCure
Niels Eje har skrevet musik til bl.a. James Galway, Safri Duo, Trio Rococo, samt til film– og teaterprojekter og som oboist har han medvirket på mere end 40 CD indspilninger, spændende fra klassisk symfonisk musik, til udgivelser med bl.a. Miles Davis, Palle Mikkelborg, Niels–Henning Ørsted Pedersen og Trio Rococo.

MusiCure forhandles eksklusivt af apotekerne i Danmark og Norge yderligere information på:
www.MusiCure.dk (om musikken) og www.MusicaHumana.dk (om forskningen).
 

Læs mere her

by Webmaster -

SOCIAL UDVIKLING er udkommet

I årets sidste nummer af SOCIAL UDVIKLING har vi særligt fokus på udvikling af redskaber og det gode arbejdsmiljø.

Trivsel på arbejdspladsen er forbundet med et godt arbejdsmiljø. Et godt arbejdsmiljø kan opnås ved god ledelse og kompetenceudvikling. Socialt Lederforum har besøgt Møllehuset i Thisted, der er blevet kåret som nummer tre til titlen Danmarks Bedste Arbejdsplads 2013 i kategorien ’mindre arbejdspladser’.
I artiklen ”Den gode arbejdsplads” kan du læse mere om, hvordan Møllehuset, som er et af Socialt Lederforums medlemmer, skaber en kultur med et godt arbejdsmiljø.

Hvordan man skaber udvikling ved hjælp af effektive redskaber, kan du finde flere eksempler på blandt de andre artikler i dette nummer af SOCIAL UDVIKLING.
I artiklen ”Det nye Socialtilsyn. Hvad vil det betyde ” belyser vi, hvad det nye Socialtilsyn vil betyde i dagligdagen i praksis. Artiklen er baseret på de erfaringer, vi har gjort os under vores landsdækkende oplysningskampagne om tilsynsreformen.

Mennesker med udviklingshæmning kan have svært ved at udtrykke sig. I artiklen
”Billedkunsten og fortællingen”, kan du læse mere om, hvordan man kan forstå andre menneskers måde at se verden på gennem billedkunst. Artiklen er baseret på et interview med Peter Eichen, som er billedkunstner og medforfatter til bogen: ”Billedkunst og personlig udvikling”. Et andet sted, hvor udvikling er i højsædet, er i artiklen ”Videntilhandling.dk”, som er skrevet af udviklerne bag hjemmesiden www.videntilhandling.dk. Artiklen beskriver de redskaber til medarbejdere og ledere, som bruges til dokumentation og evaluering.

SOCIAL UDVIKLING udkommer 6 gange om året. Det kan købes i løssalg og som abonnement på www.socialtlederforum.dk under Social Viden.

For yderligere oplysninger kontakt venligst;
Direktør for Socialt Lederforum Ib Poulsen, tlf. 23 88 59 93, e-mail: ib@socialtlederforum.dk

Læs mere her

by Webmaster -

SOCIAL UDVIKLING er udkommet

I årets sidste nummer af SOCIAL UDVIKLING har vi særligt fokus på udvikling af redskaber og det gode arbejdsmiljø.

Trivsel på arbejdspladsen er forbundet med et godt arbejdsmiljø. Et godt arbejdsmiljø kan opnås ved god ledelse og kompetenceudvikling. Socialt Lederforum har besøgt Møllehuset i Thisted, der er blevet kåret som nummer tre til titlen Danmarks Bedste Arbejdsplads 2013 i kategorien ’mindre arbejdspladser’.
I artiklen ”Den gode arbejdsplads” kan du læse mere om, hvordan Møllehuset, som er et af Socialt Lederforums medlemmer, skaber en kultur med et godt arbejdsmiljø.

Hvordan man skaber udvikling ved hjælp af effektive redskaber, kan du finde flere eksempler på blandt de andre artikler i dette nummer af SOCIAL UDVIKLING.
I artiklen ”Det nye Socialtilsyn. Hvad vil det betyde ” belyser vi, hvad det nye Socialtilsyn vil betyde i dagligdagen i praksis. Artiklen er baseret på de erfaringer, vi har gjort os under vores landsdækkende oplysningskampagne om tilsynsreformen.

Mennesker med udviklingshæmning kan have svært ved at udtrykke sig. I artiklen
”Billedkunsten og fortællingen”, kan du læse mere om, hvordan man kan forstå andre menneskers måde at se verden på gennem billedkunst. Artiklen er baseret på et interview med Peter Eichen, som er billedkunstner og medforfatter til bogen: ”Billedkunst og personlig udvikling”. Et andet sted, hvor udvikling er i højsædet, er i artiklen ”Videntilhandling.dk”, som er skrevet af udviklerne bag hjemmesiden www.videntilhandling.dk. Artiklen beskriver de redskaber til medarbejdere og ledere, som bruges til dokumentation og evaluering.

SOCIAL UDVIKLING udkommer 6 gange om året. Det kan købes i løssalg og som abonnement på www.socialtlederforum.dk under Social Viden.

For yderligere oplysninger kontakt venligst;
Direktør for Socialt Lederforum Ib Poulsen, tlf. 23 88 59 93, e-mail: ib@socialtlederforum.dk

Læs mere her

by Webmaster -

Ny ledelse i Regionspsykiatrien Vest

Regionspsykiatrien i Herning og Holstebro gør sig klar til det nye vestjyske storsygehus.

Regionspsykiatrierne i Holstebro og Herning bliver lagt sammen rent ledelsesmæssigt 1. maj 2010. Dermed er psykiatrien klar til at flytte ind i det kommende storsygehus i Vestjylland, når det står færdigt om knap ti år. Indtil da vil den nye samlede psykiatri holde til i de nuværende bygninger i Herning og Holstebro.

Det er en erfaren ledelsen, der skal stå i spidsen for Regionspsykiatrien Vest, som den nye sammenlægning kommer til at hedde. Ledende overlæge bliver Inge Lund Petersen, der i dag er ledende overlæge i Regionspsykiatrien Holstebro og ledende oversygeplejerske bliver Kirsten Krogh, der i dag er ledende oversygeplejerske i Regionspsykiatrien Herning.

Kirsten Krogh er uddannet sygeplejerske fra Århus Kommunehospital i 1971. Hun arbejdede de første ti år som sygeplejerske på Århus Universitetshospital, Risskov, hvorefter hun i 1981 kom til psykiatrien i Herning. I 1984 blev hun afdelingssygeplejerske og i 1998 ledende oversygeplejerske i Regionspsykiatrien Herning.

Kirsten Krogh har ud over sin sygeplejeuddannelse taget en diplomuddannelse i ledelse fra Danmarks Sygeplejehøjskole og har også taget Ringkjøbing Amts lederuddannelse.

Den nye ledende overlæge i Regionspsykiatrien Vest, Inge Lund Petersen, har været ledende overlæge i psykiatrien i Holstebro siden 2002. Hun blev i 1987 uddannet læge fra Odense Universitet. Hun havde oprindelig planlagt at blive praktiserende læge, men hun blev fanget af psykiatrien, da hun var under uddannelse. Hun har arbejdet på psykiatriske afdelinger i Herning, Silkeborg, Randers, Risskov, Holstebro og Thisted indtil hun kom tilbage til Holstebro for at blive ledende overlæge. Nu glæder hun sig til de nye udfordringer i Regionspsykiatrien Vest.

– Vi vil arbejde for at få skabt sammenhæng og enhedsfølelse, så uansat om medarbejderne i dag arbejder i Holstebro eller Herning, skal de opleve, at de er en aktiv og betydende del af Regionspsykiatri Vest, siger Inge Lund Petersen.

Både Inge Lund Petersen og Kirsten Krogh vil i deres lederjob have fokus på en fortsat udvikling af kvaliteten i behandlingen, så patienterne får den bedst mulige behandling, og det er muligt på grund af de dygtige medarbejdere, der bliver taget med på råd.

– Vi vil fortsat arbejde for, at vi har et godt arbejdsmiljø præget af fokus på opgaven, engagement, faglig stolthed og god dialog, siger Kirsten Krogh.

Flere oplysninger
Ledende overlæge Inge Lund Petersen, tlf. 9912 5694
Ledende oversygeplejerske Kirsten Krogh, tlf. 9927 2426

Læs mere her

by Webmaster -

Repons på nyhedshistorien 11 sygehuse får sur smiley: Personalet er alt for presset

I den verserede pressehistorie 11 sygehuse får sur smiley: Personalet er alt for presset nævnes Aleris-Hamlet Hospitaler i Søborg (tidl. Privathospitalet Hamlet) på en måde, der antyder, at hospitalet skulle have alvorlige problemer med arbejdsmiljøet. Arbejdstilsynets hjemmeside dokumenterer dog, at samtlige Aleris-Hamlets afdelinger har grønne smileys herunder også hospitalet i Søborg. Se http://arbejdstilsynet.dk/da/tilsyn/smiley/smileysogning-resultat.aspx &companyname=privathospitalet+hamlet&enhedstype=p.

Anledningen til, at Aleris-Hamlet skulle være berettiget til en sur smiley, var et tilsyn efter en ombygning i efteråret 2012. Her blev hospitalet i Søborg pålagt at rette op på fire mindre forhold vedrørende udsugning, ventilation og træk. Disse blev kort efter besøget udbedret, hvilket Arbejdstilsynet bekræftede allerede i december 2012.

I en eventuel videre dækning af sagen skal vi appellere til, at der tages højde for ovenfor beskrevne forhold. Således opfordrer vi til, at Aleris-Hamlets navn ikke nævnes i en sammenhæng, hvor man kunne få den opfattelse, at vores hospitaler har sure smileys.

Nis Alstrup
Adm. direktør, Aleris-Hamlet Hospitaler

Læs mere her

by Webmaster -

Farligt at gå på arbejde

Ny kortlægning af risikoen for at få kræft af at gå på arbejde er klar. Risikoen for hver af 41 kræftformer hos mænd og 42 kræftformer hos kvinder er beregnet for 307 forskellige branchegrupper. Resultaterne kan blandt andet bruges som et redskab i den forebyggende indsats mod arbejdsbetinget kræft, som dokumentation i arbejdsskadesager samt til at kunne prioritere fremtidig arbejdsmiljøforskning.

Det har i flere hundrede år været kendt, at visse erhvervsmæssige påvirkninger kan medføre en række kræftsygdomme, og man har inden for de seneste år af lovgivningens vej forsøgt at fjerne de dokumenterede kræftfremkaldende påvirkninger fra arbejdsmiljøet, f.eks. asbest, benzen og stenkulstjære.
Men der er lang vej endnu, før vi kan sige, at der ikke findes farlige ting i arbejdsmiljøet. International Agency for Research on Cancer (IARC) under Verdenssundhedsorganisationen WHO har dokumenteret, at der stadigvæk findes flere end 300 kemikalier og andre påvirkninger i arbejdsmiljøet, der er mistænkt for at øge kræftrisikoen på baggrund dyreforsøg mv.
-Det er lidt en skrue uden ende. Der kommer hele tiden nye mistanker om sammenhænge. For 10 år siden var der f.eks. ingen, der bekymrede sig om natarbejde og kræft. I dag findes der så meget dokumentation, at vi taler om en sandsynlig sammenhæng med brystkræft, siger seniorforsker Johnni Hansen fra Kræftens Bekæmpelse.
-Til gengæld kan vi så af og til også afkræfte rejste mistanker som eksempelvis udsættelse for elektromagnetiske felter i arbejdsmiljøet. Det er ikke længere mistænkt for at øge risikoen for kræft, siger han.

Risiko for kræft blandt danske lønmodtagere
Johnni Hansen har netop kortlagt risikoen for hver af 44 kræftsygdomme fordelt på 307 branchegrupper blandt mandlige og kvindelige lønmodtagere i Danmark fra 1970 til 2003. Flere end 500.000 lønmodtagere med kræft indgår i undersøgelsen, der i øvrigt er den største nationale undersøgelse af sin art nogensinde.

Risiko for klassiske arbejdsmiljørelaterede kræftformer
Lungekræft er en af de hyppigste kræftformer, og hvor man ser de største forskelle i risiko brancherne imellem. F.eks. har en tagpapdækker fem gange så stor risiko for lungekræft som en mand, der er ansat på et museum.
En del af forskellen skyldes forskelle i tobaksrygning, men der er også en række arbejdsmiljøpåvirkninger, som man ved, kan være årsag, f.eks. hvis man er udsat for stenkulstjære, asbest eller metallerne nikkel og krom samt arsen.
Og igen viser det sig, at der er en betydelig risiko for klassiske arbejdsmiljørelaterede kræftformer som blandt andet kræft i næsehulen og lungehinde, hvis man arbejder i brancher, hvor man har været udsat for henholdsvis træstøv og asbest.
-Det er vigtig viden, hvis en lønmodtager ønsker at rejse en sag om arbejdsskadeerstatning, netop for at underbygge, at der rent faktisk er en øget risiko for den pågældende kræftform i den branche, hvor personen har arbejdet i mange år, fastslår seniorforskeren.

Sammenhænge, hvor der mangler mere dokumentation
Ifølge Johnni Hansen er der nogen dokumentation men endnu ikke tilstrækkelig for, at arbejder man med fremstilling af glasvarer eller ved svejsning i jern- og metalindustrien, har man øget risiko for lungekræft. Arbejder man i erhverv, hvor man udsættes for dieseludstødning som f.eks. buschauffører gør samt i trykkerierhverv, har man større risiko for lunge- og blærekræft.
-Der er tale om erhverv med mange ansatte. Og der er derfor et stort potentiale i at få belyst sådanne sammenhænge yderligere, siger Johnni Hansen.

Kvinders risiko for kræft
For kvinders vedkommende ses den største risiko for kræft inden for hotel- og restaurationsbranchen, bryggerier, rederier og visse delbrancher inden for jern- og metalområdet. Det skyldes ifølge Johnni Hansen alkohol og tobaksforbrug, men ikke nødvendigvis inden for jern- og metalområdet.
-Noget, som undrer mig, er, at vi ser en øget risiko for brystkræft for både mænd og kvinder inden for visse dele af jern- og metalområdet, f.eks. på jernstøberier. Det tyder på fælles risikofaktorer, og det kunne være meget spændende at undersøge nærmere, siger Johnni Hansen.
Den mindste risiko for kræft blandt kvinder er inden for den kommunale administration og i sundhedsvæsenet.
-Vi ved ikke helt, hvorfor det er sådan, men noget tyder på, at disse kvinder er bedre til at passe på sig selv, siger seniorforskeren.

Mænds risiko for kræft
For mænds vedkommende ses det største antal øgede kræftformer blandt ansatte i rederier, på bryggerier samt i hotel- og restaurationsbranchen. Kræftmønstret i disse brancher peger på et stort forbrug af tobak og alkohol. Også inden for en række delbrancher i jern- og metalindustrien ses mange kræftformer med øget risiko.
Mænd, der har udendørsarbejde, som blandt andre landmænd og gartnere har til gengæld den mindste risiko for de fleste kræftformer.
-Vi ved ikke hvorfor, men det kunne være rigtig spændende at undersøge, hvad ansatte i disse erhverv gør rigtigt sammenlignet med fabrikserhvervene m.fl., siger Johnni Hansen.
Undersøgelsen Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i Danmark samt detaljerede resultater for 161 delbrancher er beskrevet i 16 rapporter udarbejdet for ni branchearbejdsmiljøråd og kan hentes på www.cancer.dk/rapporter

Kontaktinformation:
Seniorforsker Johnni Hansen, telefon 3525 7640 eller johnniacancer.dk eller Jytte Dreier telefon 3525 7204 eller jdracancer.dk

Læs mere her

by Webmaster -

Hjertestarteren på Tønder Rådhus er flyttet udenfor, så den kan bruges altid

En hjertestarter kan betyde forskellen mellem liv og død. Men selvfølgelig kun hvis den er tilgængelig.

På Tønder Rådhus har der længe været en hjertestarter i forhallen. Men når Rådhuset er lukket, gør en hjertestarter bag lukkede døre ikke megen gavn. Derfor er Rådhusets hjertestarter nu flyttet udenfor, så den kan bruges af alle hele døgnet – 365 dage om året.

– Det siger sig selv, at der også kan blive brug for hjertestarteren om aftenen eller i weekenden, og så nytter det ikke meget, at den er låst inde på Rådhuset. Derfor har vi besluttet at gøre den mere tilgængelig ved at placere den udenfor i et skab, som alle kan åbne, oplyser daglig leder af sikkerhed og arbejdsmiljø på Tønder Rådhus, afdelingsleder Thomas Dam.

Med flytningen bliver hjertestarteren mere tilgængelig og dermed mere anvendelig. Risikoen er imidlertid misbrug og hærværk. Thomas Dam tror og håber dog på, at man kan undgå den slags.

– Det handler trods alt om liv og død. Det vil være katastrofalt, hvis vi pludselig står i en situation, hvor livreddende udstyr ikke kan bruges på grund af hærværk. Det tror jeg, alle har forståelse og respekt for, siger han.

Hjertestarteren er placeret ved brandtrappen på vestgavlen af Rådhuset ud til vejen mellem Rådhuset og Museum Sønderjylland.

Hvad er en hjertestarter
En hjertestarter er et apparat, der kan “genstarte” hjertet efter hjertestop ved at give ét eller flere elektriske stød gennem brystkassen.

Hjertestarteren består af selve maskinen og to elektroder. Gennem elektroderne kan hjertestarteren aflæse hjertets elektriske rytme og vurdere, om der skal afgives stød.

Når hjertestarteren tages i brug, fortæller hjertestarteren selv, hvordan den skal betjenes hele vejen gennem processen, f.eks. hvordan man sætter elektroderne rigtigt på, hvornår den tilskadekomne må berøres, og om man skal trykke på den knap, der udløser stødet.

Når man åbner skabet til hjertestarteren, går en alarm i gang for at indikere, at der er sket en ulykke, og at nogen tager sig af det.

De første minutter er livsvigtige
Når en person får hjertestop, begynder en kamp mod uret. De første minutter er livsvigtige. Og mange menneskeliv kan reddes, hvis manudnytter minutterne rigtigt: Ringer 1-1-2, starter hjertelungeredning og får fat i en hjertestarter.

Ved et hjertestop begynder hjertet som regel at flimre, fordi de elektriske signaler i hjertet løber løbsk. Det bevirker, at hjertet ikke længene kan pumpe blod og ilt rundt i kroppen.

Et elektrisk stød med en hjertestarter vil ofte kunne få hjertet til at slå igen. Og jo tidligere i forløbet stødet gives, jo større er chancen for, at personen overlever.

Chancen for succesfuld hjertestart falder med ca. 10 procent pr. minut, så det vigtigste er, at man gør noget. Uden hjælp overlever den tilskadekomne ikke.

Hjertestarteren ved Tønder Rådhus er med i TrygFondens register på hjemmesiden hjertestarter.dk, hvor man kan se placeringen af hjertestartere over hele landet.

Billedtekst:

Hjertestarteren på Tønder Rådhus er flyttet udenfor, så den kan bruges altid. Serviceleder Danny Jensen viser placeringen i et skab på muren ud til vejen mellem Rådhuset og Museum Sønderjylland.

Læs mere her

by Webmaster -

Mange elektrikere får varige mén af stød

Nye tal blev præsenteret på en ny slags konference for en meget bred kreds af interesserede. Konferencen var arrangeret af Dansk El-Forbund

Otte procent af de elektrikere, der får stød på jobbet, får varige mén af ulykken. Det viser en endnu ikke offentliggjort spørgeskema-undersøgelse, som Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) har lavet for Dansk El-Forbund (DEF). Undersøgelsen er fra i år, og tallet stemmer præcist overens med en telefonundersøgelse, som forbundet selv gennemførte blandt medlemmerne sidste år. Også her oplyste otte procent af de adspurgte, at de havde fået varige mén af stød-ulykken.

Tallene kom frem, da DEF i går havde indbudt til en heldagskonference på Panum Instituttet i København. Konferencen handlede om senfølger af el-ulykker, der er et stort og meget overset problem: Mange både de ramte selv og sagsbehandlerne oplever senfølgerne, men videnskabeligt og statistisk foreligger der kun yderst sparsom dokumentation: Heller ikke hos myndighederne eller i sundhedssektoren er der særlig stor opmærksomhed på problemet.

– Vi ønsker først og fremmest at skabe fokus på, at mange først oplever konsekvenserne af stød lang tid efter hændelsen. På skadestuer fokuserer man meget på de umiddelbare følger som hjerteproblemer, men ikke på senfølgerne, der typisk viser sig i form af muskel- og skeletbesvær. Det kan være alt fra problemer med at holde på værktøj til problemer med at fungere fysisk overhovedet. Fordi, der er gået så lang tid fra hændelsen, til symptomerne viser sig, bliver sammenhængen overset, fortæller socialrådgiver i DEF Lotte Fischer.

Det var derfor en helt ny målgruppe for forbundets oplysningsvirksomhed, der var inviteret til konferencen: Blandt de 120 deltagere var arbejdsgivere, myndigheds-repræsentanter, læger, sygeplejersker, undervisere, arbejdsmiljø-professionelle og repræsentanter fra forsikringsbranchen.

De to omtalte undersøgelser viser også, at andelen af stød-ramte, der opsøger læge eller skadestue, er steget fra 2009 til 2010: I 2009 var tallet 16 procent, og i 2010 var det steget til 26 procent.

– Procenterne bygger på et begrænset talmateriale og er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Men jeg mener alligevel, at de viser en positiv udvikling: Forbundet har haft fokus på området og har opfordret alle medlemmer, der får stød, til at tage på skadestuen. Det er måske det fokus, der er begyndt at virke, siger forbundssekretær Lene Christiansen, der var en af drivkræfterne bag konferencen.

Alt i alt betegnes konferencen, der altså var den første af sin art med den lidt uvante målgruppe, som en succes. Indlæggene kom fra blandt andre en dansk og en norsk arbejdsmediciner, en ungdomsforsker, arbejdsgiverorganisationen Tekniq, Sikkerhedsstyrelsen og en læge og en sygeplejerske fra Glostrup Hospital.

– Vores primære formål var at øge fokus og at sprede den viden, der trods alt findes på området, så vi kan få indsamlet endnu mere viden. Samtidig er en bredere kreds nu blevet opmærksom på budskabet om at registrere alle stød-ulykker i virksomhederne og at alle, der har fået stød, skal tage på skadestuen, siger Lene Christiansen.

For yderligere oplysninger kontakt:
Lotte Fischer, socialrådgiver, tlf.: 33 29 70 14 – mobil 20 24 16 79
Lene Christiansen, forbundssekretær, tlf.: 33 29 70 23 mobil 20 24 16 86
Allan Steenberg Andersen, forbundssekretær, tlf.: 33 29 70 28 mobil 20 24 16 75.

Læs mere her