Finansloven tilgodeser telemedicin

Regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance er enige om at afsætte tre mia. kr. i perioden 2009–2012 til medfinansiering af investeringer i ny arbejdskraftbesparende teknologi. Det kan blive et gennembrud for den sydfynske patientkuffert, der gør det muligt at udskrive patienter med rygerlunger efter mindre end 48 timers indlæggelse.

Igennem knap to år har Medicinsk Afdeling på OUH Svendborg Sygehus satset målrettet på at udvikle en patientkuffert, som gør, at patienter med KOL (rygerlunger) kan sendes hjem efter mindre end 48 timers indlæggelse for i eget hjem at blive tilset og behandlet af læge eller specialuddannet sygeplejerske fra hospitalet. Patientkufferten indeholder forskelligt medicinsk udstyr, og lægen kan sammen med patienten foretage helbredsmålinger. Patient og læge kan samtidig se og tale med hinanden via et videokonferencesystem.

Ny i international sammenhæng
Jeg glæder mig over den opmærksomhed, vores projekt får som eksempel på et arbejdsbesparende initiativ i finansloven, siger ledende overlæge Michael Hansen–Nord, Medicinsk Afdeling M, OUH Svendborg Sygehus. Vi har udviklet en behandlingsmetode, som er helt ny i international sammenhæng, og hvor den kliniske dokumentation nu så småt er på plads. Ingen andre i verden har leveret den dokumentation for virkningen af telemedicinske modeller, som vi er tæt på at have.

Det er godt for brugerne, som med dette projekt opnår langt større fleksibilitet, siger administrerende direktør på OUH Jens–Otto S. Jeppesen. I løsningen er den patientoplevede kvalitet sat i hovedsædet. Det er det ene. Det andet er, at projektet frigør personale, og det vigtigt i en tid, hvor det er vanskeligt at rekruttere arbejdskraft til den offentlige sektor. Derfor er vi meget interesserede i at indgå i denne type af projekter, som også kræver tæt samarbejde mellem det offentlige og det private.

Flere end 50 patienter har benyttet kufferten, og de foreløbige resultater er så overbevisende, at modellen er et godt eksempel på udviklingsmuligheder inden for rammen af de tre mia. kr., der er afsat på finansloven til udvikling af velfærdsteknologi.

Dette arbejde understøtter OUH’s rolle i Region Syddanmark som udviklingscenter i overensstemmelse med den plan, der politisk er vedtaget af vores regionsråd, siger Jens–Otto S. Jeppesen. Vi er i front på dette område på verdensplan, og jeg håber, at projektet nu får politisk opmærksomhed under indsatsen for udvikling af velfærdsteknologier, som omtales direkte i Finansloven.

Løsningen er udarbejdet i samarbejde med MedCom, de sydfynske kommuner og det private IT–firma (GiTS – Medisat®, Odense).

De forskellige projektforslag vil blive bedømt af et udvalg af regionale og kommunale chefer samt private eksperter, der har erfaring med arbejdskraftbesparende teknologier. Regeringen vil med afsæt i udvalgets forslag udarbejde et udspil med konkrete forslag til investeringer. Der udmøntes første gang midler på finansloven for 2009.

Mere information
Administrerende direktør, Jens–Otto S. Jeppesen, OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus, 23 46 65 19
Ledende overlæge Michael Hansen–Nord, Medicinsk Afdeling M, OUH Svendborg Sygehus, 23 28 34 60
 

Læs mere her

4.9 millioner til banebrydende hjerteforskning

Omkring 100.000 danskere lider af den alvorlige sygdom hjertesvigt. Hjertesvigtpatienter må ofte slås med hyppige indlæggelser og talrige ambulante besøg på sygehuset. Men måske vil dette snart ændre sig: OUH Svendborg Sygehus vil i forskningsprojektet Tele–Hjertesvigt finde ud af, hvordan patienternes indlæggelsestid kan forkortes og antallet af ambulante besøg nedbringes.

Til forskningsprojektet, der kommer til at koste omkring 14 millioner, har OUH Svendborg Sygehus har netop fået bevilget 4.9 millioner kr. fra Syddansk Vækstforum, herunder EU–strukturfondsmidler.

Professor, overlæge dr.med. Kenneth Egstrup, OUH Svendborg Sygehus, siger: "Det er fantastisk, at vi har fået bevilget et så stort beløb til ny forskning i telemedicin til hjertesvigtpatienter, og jeg forventer mig rigtig meget af projektet og den teknologiske udvikling."

I forskningsprojektet skal Patientkufferten indgå som en central del. Patientkufferten indeholder udstyr, der gør, at patient og læge via en tele– eller satellitforbindelse kan høre og se hinanden over store afstande, samtidig med at patienten kan foretage målinger af hjerterytme, blodtryk og vægt, som lægen kan aflæse på sin skærm.

Hjertesvigtpatienter er i gennemsnit indlagt 7 dage ad gangen, og projektet skal klarlægge, hvorvidt det er muligt at udskrive patienterne allerede efter 48 timer, og derpå med Patientkuffertens hjælp fortsætte behandlingen i patientens eget hjem. Forsøget har signifikant betydning for både patient og sygehus: Patienten kan komme hjem i egne trygge rammer, uden at den tætte kontakt med sygehuset slippes, og sygehuset får ved hjælp af den arbejdskraftbesparende teknologi frigivet sengepladser til nye og dårligere patienter.

De patienter, der jævnligt må indenom sygehuset på ambulant besøg for at få justeret deres medicin, skal i forskningsprojektet erstatte besøget med et opkald til sygehuset via Patientkufferten.

Patientkufferten er oprindeligt udviklet til patienter med den kroniske sygdom KOL (rygerlunger), men tages altså nu i brug til en helt ny patientgruppe. Jørgen Thomsen fra Medisat siger: "Vi er rigtig glade for, at Patientkufferten kan være med til at hjælpe patienter med andre kroniske sygdomme end KOL, da det netop er det, vi har arbejdet frem imod hele tiden. I Medisat arbejder vi med at udvikle telemedicinsk udstyr, der kan forbedre patienttilfredsheden, og vi glæder os til at indgå i dette forskningsprojekt, der netop har patienttilfredsheden som et vigtigt parameter".

For yderligere oplysninger om Patientkufferten og forskningsprojektet kontakt venligst:

Kurt Christensen, adm. direktør, Medisat:
kch@medisat.dk
Tlf. 70 21 60 70

Kenneth Egstrup, Konstitueret ledende overlæge, Professor, dr.med, Medicinsk Afdeling, OUH Svendborg Sygehus
Kenneth.Egstrup@shf.regionsyddanmark.dk
Tlf. 63 20 22 26

Mikkel Hemmingsen, direktør for Regional Udvikling
mikkel.hemmingsen@regionsyddanmark.dk
Tlf. 29 20 19 75
 

Læs mere her

Regionen har stor gavn af indiske læger

På trods af kulturforskelle og geografiske afstande er kun seks ud af 26 indiske læger faldet fra, siden gruppen blev ansat i blev ansat i Region Midtjylland i begyndelsen af 2008. I den afsluttende evaluering viser det sig, at det store flertal af lægerne er integrerede og tilfredse med arbejdet.

Af de 26 indiske læger, der fik job i Region Midtjylland den 1. februar 2008, er der pr. 1. februar 2010 20 læger tilbage.

Et ægtepar blandt de 26 læger er rejst tilbage til Indien i forbindelse med graviditet og fødsel, én læge er rejst tilbage, da ægtefællen ikke kunne få job i Danmark og de resterende tre er rejst tilbage af forskellige andre årsager – såsom sprogvanskeligheder og manglende beståelse af de krævede eksamener.

Regionens Center for Kvalitetsudvikling lagde i januar 2010 sidste hånd på tredje og afsluttende evaluering af, hvordan lægerne fungerer og er tilfredse med deres arbejdsliv.

Tre ud af fire indiske læger svarer i evalueringen ja eller måske til, om de ville være taget til Danmark, hvis de på forhånd havde kendt forløbet. Tilmed planlægger et stort flertal af lægerne, at blive i Danmark for at arbejde i en kortere eller længere periode.

– Det er altså et fint resultat efter to år, synes regionsrådsformand Bent Hansen (S).

– Husk lige på, at ingen havde erfaringer med at integrere udenlandske læger i den målestok, før vi i Region Midtjylland tog hul på pilotprojektet sammen med de 26 indiske læger. Både lægerne og vi er blevet klogere undervejs. Men samlet set er det ret flot, at vi efter to år stadig har 20 indiske læger ansat og heldigvis ser ud til at have det i flere år endnu, siger Bent Hansen.

På to år har rekrutteringssituationen og antallet af ledige lægestillinger ændret sig så meget, at der ikke aktuelt er planer om at gentage rekrutteringen af udenlandske læger.

– Men det siger mere om økonomi og rammer, end om den arbejdskraft udenlandske læger leverer. De indiske læger har bidraget til at afhjælpe manglen på læger. Og projektet har givet en række gode og nyttige erfaringer, der kan bruges ved fremtidige internationale rekrutteringsprojekter, understreger Bent Hansen.

Flere oplysninger
– Regionsrådsformand Bent Hansen (S), tlf. 4031 3707
– Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer :
http://www.regionmidtjylland.dk/om+regionen/aktuelt/nyheder/presserummet/regionsr%c3%a5det

Fakta
– Afsluttende evaluering af indiske læger :
http://www.rm.dk/politik/udvalg/forretningsudvalget/visdagsorden file=09-03-2010/%c3%a5ben%20dagsorden/bilag/Punkt_25_Bilag_1.pdf

– Notat om evalueringsrapport om indiske læger :
http://www.rm.dk/politik/udvalg/forretningsudvalget/visdagsorden file=09-03-2010/%c3%a5ben%20dagsorden/bilag/Punkt_25_Bilag_2.PDF

Læs mere her

Skadestue på skovtur

En gruppe frivillige læger og sygeplejersker har i denne uge travlt med at hjælpe syge og tilskadekomne på Skovskadestuen på Danmarks Smukkeste Festival i Skanderborg.

De første gæster har allerede nu slået telt op på Danmarks Smukkeste Festival i Skanderborg, som officielt åbner på torsdag. Samtidig er en gruppe frivillige læger og sygeplejersker rykket ind i en noget anderledes skadestue, nemlig Skovskadestuen ved festivalpladsens indgang.
Skadestuen er døgnbemandet med 13 læger og omkring 40 sygeplejersker. Hertil kommer en stor gruppe førstehjælpere, som enten er erfarne lægestuderende eller yngre læger.

Alle, der arbejder i Skovskadestuen, stiller ganske gratis deres arbejdskraft til rådighed i 20 timer på festivalen.
Indsatsen bliver belønnet med gratis adgang til festivalen, og derfor er der aldrig problemer med at finde frivillige til tjansen, fortæller Skovskadestuens formand, Peter Voss.

– Der er ganske stor søgning, og vi har folk på venteliste, siger han, der selv har været med i 15 år.
Peter Voss er til daglig praktiserende læge i Skanderborg, men når festivalfolket rykker ud i skoven, så rykker han med.

5-600 patienter
Skovskadestuen åbner altid mandag inden festivalstart, og den lukker først igen, når de sidste toner er forstummet og teltene er slået sammen mandag efter festivalen.

– Vi skal være klar, når teltfolket rykker ind, og så er vi på døgnet rundt, fortæller Peter Voss.
Skovskadestuen består af fire afdelinger . En skadestue til behandling af småskavanker, en modtagelse, hvor bevidsthedspåvirkede og syge kan vurderes, et overvågningsafsnit, hvor svært berusede kan observeres og en operationsstue , som er steril, hvor større sår kan behandles.

Patienter, som ikke kan færdigbehandles i Skovskadestuen bliver sendt videre til enten Århus Universitetshospital, Århus Sygehus i Nørrebrogade, eller til Regionshospitalerne i henholdsvis Silkeborg og Horsens.

Skovskadestuen registrerer alle sygdomstilfælde og tilskadekomster. Derfor har Peter Voss på forhånd et godt billede af, hvilke lægelige udfordringer, festivalen kommer til at byde på.

– Statistisk set kommer vi til at behandle 5-600 personer. 45 procent af dem er blevet syge under festivalen. For eksempel ondt i halsen, blærebetændelse eller ondt i maven. Andre 45 procent er kommet til skade. Det kan være forstuvninger eller sår. De sidste 10 procent kommer i Skovskadestuen på grund af beruselse, fortæller Peter Voss.

Region Midtjylland stiller genoplivningsudstyr og medicin til rådighed for beredskabet på Danmarks Smukkeste Festival.

Yderligere information:
Vagthavende læge på Skovskadestuen. Tlf. 8793 7243 eller 6161 4159.

Læs mere her

Fødevareministeriet og firmaidrætten i spidsen for statens første sundhedscertificerede virksomhed

Torsdag d. 6. november 2008 bliver FødevareErhverv, der er et direktorat i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den første statslige sundhedscertificerede arbejdsplads.

Med en SundhedsCertificering fra Dansk Firmaidrætsforbund har FødevareErhverv opnået et kvalitetsstempel af deres sundhedsarbejde.

Den officielle overrækkelse finder sted torsdag d. 6. november 2008 kl. 12:30 hos FødevareErhverv på adressen Nyropsgade 30 i København. Her vil Dansk Firmaidrætsforbunds formand Peder Bisgaard overrække certificeringsdiplomet til virksomheden og fødevareminister Eva Kjer Hansen.

– Fødevareministeriet vil gerne være en familievenlig arbejdsplads med glade og engagerede medarbejdere, og vi ved, at det kan være svært at prioritere sund mad og motion ind i en travl hverdag. Medarbejderne er vores vigtigste aktiv, og derfor er det godt, at FødevareErhverv giver dem muligheden for at vælge en sund livsstil, udtaler fødevareminister Eva Kjer Hansen.

Det er ministerens overbevisning, at sunde medarbejdere er mere produktive, leverer højere kvalitet, er mindre syge, har mere overskud og trives bedre på arbejdspladsen.

Gennem det seneste år har FødevareErhverv gennemført Dansk Firmaidrætsforbunds sundhedscertificeringsforløb – en proces, der har rusket op i hele organisationen og har skabt nye og sundere vaner.

Ganske som med arbejdsmiljø kvalitetstempler Dansk Firmaidrætsforbund private og offentlige virksomheder, der lever op til fastlagte krav på Sundhedsstyrelsens indsatsområder: Kost, rygning, alkohol, motion og stress.

SundhedsCertificering er en håndsrækning til arbejdspladser, der ønsker en sundere hverdag. Certificeringen sætter ord og handling på sundhedsarbejdet og ruster virksomhederne til en kvalificeret sundhedsindsats.

SundhedsCertificering bygger på to grundsten:

– Vejledning: Sundhedskonsulenten fra Dansk Firmaidrætsforbund vejleder virksomheden fra start til slut, og hjælper bl.a. virksomheden med en fornuftigt organisering, strategi og økonomi for sundhedsarbejdet.

– Certificering: Virksomheden certificeres ud fra fastlagte krav på Sundhedsstyrelsens indsatsområder: Kost, rygning, alkohol, motion og stress.

Som et direkte resultat af SundhedsCertificeringen har FødevareErhverv lavet handlingsplaner med konkrete tiltag på en lang række områder. F.eks. serverer kantinen mere økologisk mad, og der er indrettet et nyt, flot spinningrum med bl.a. livsstilshold, hvor der indgår sundhedstjek og sundhedscoaching.

Direktør for FødevareErhverv, Arent Josefsen, er meget tilfreds med certificeringen.

"Vi forventer, at sundhedscertificeringen bliver et brand for virksomheden, og at den samtidig vil medføre, at det bliver endnu nemmere at fastholde og tiltrække medarbejdere i en tid, hvor der er rift om arbejdskraften," siger Arent Josefsen.

Formand for Dansk Firmaidrætsforbund, Peder Bisgaard, udtaler:

– Det er med stor fornøjelse, at vi nu kan sundhedscertificere den første statslige virksomhed. Det har været en stor oplevelse at følge, hvordan FødevareErhvers SundhedsCertificering har gjort en postiv forskel for virsomhedens medarbejdere. SundhedsCertificering skaber sundere virksomheder, hvilket giver gevinst på flere nivauer. De ansatte får det bedre, og firmaerne kan bruge den sunde profil som en del af deres image både indadtil og udadtil".

Siden projektets start i februar 2007 har Dansk Firmaidrætsforbund igangsat mere end 45 SundhedsCertificeringer på private og offentlige virksomheder landet over.

Læs mere om SundhedsCertificering på http://www.sund.dfif.dk

Læs mere om Dansk Firmaidrætsforbund på http://www.dfif.dk

Læs mere om FødevareErhverv på: http://ferv.fvm.dk

 

Læs mere her

Frisk frugt går som varmt brød

I den søde juletid kan det ofte knibe med at spise nok frugt og andre sunde sager. Derfor er der mange, som gerne vil indhente det forsømte i januar. Desuden er sundhed en markant trend i øjeblikket. Det betyder, at Frugt På Solsiden, som leverer frisk firmafrugt, forventer at få travlt i starten af det nye år. De regner med, at mere end 1000 firmaer vil tegne abonnement på firmafrugt alene i januar 2009.

Når hverdagen starter efter juleferien, har mange af os et hængeparti på grund af for meget julemad og for lidt motion. Så i januar skal der strammes op med masser af frugt og grønt. Derfor er januar uden sammenligning den måned på året, hvor danskerne er mest optaget af deres sundhed og vægt. Og det forventes, at ca. 600.000 danskere vil have et nytårsforsæt om at leve sundere i den nye år.

En af de måder, hvorpå man let og enkelt kan give sundheden et skub i den rigtige retning, er gennem en firmafrugtordning. Undersøgelser viser, at tilgængelighed er et af de vigtigste succeskriterier, når det drejer sig om at bryde dårlige vaner og erstatte søde sager og hvidt brød med frugt og grønt. Hvis der er adgang til frisk frugt på jobbet, spiser medarbejderne langt færre af de usunde mellemmåltider. Det er godt for den enkelte, og dermed er det også godt for firmaet.

Der er i dansk erhvervsliv stigende fokus på og bevidsthed om corporate social responsibility (CSR) dvs., at en virksomhed ikke bare skal modtage arbejdskraft og kvittere med en løncheck, men at den også har et socialt ansvar i forhold til de ansatte og samfundet i almindelighed. Det stigende antal firmafrugtordninger er et udtryk for denne tendens.

Et travlt år
"Vi har oplevet en tydelig forbedring af medarbejdernes trivsel, efter vi fik en frugtordning. Vi føler os sundere og gladere, og det afspejler sig både i arbejdsmiljøet og i produktiviteten," fortæller Ulrik Roos, som er partner i reklamebureauet CZOO fra Århus. Virksomheden har tilbudt sine medarbejdere frisk frugt på jobbet i mere end et år.

Der er flere årsager til den positive effekt af firmafrugt. Dels bliver medarbejderne sundere, hvilket giver øget livskvalitet. Dertil kommer en øget arbejdsglæde som en reaktion på oplevelsen af, at virksomheden drager aktiv omsorg for sine ansatte.

Firmaet Frugt På Solsiden, der ugentlig leverer frisk frugt til 30.000 medarbejdere, fordelt på mere end 1.000 virksomheder, forventer en stor stigning i antallet af frugtordninger i det nye år. "Vi har forberedt os på en travlt start på 2009. Vi regner med, at ca. 1000 nye virksomheder vil tegne et frugtabonnement hos fx Frugt På Solsiden alene i januar," fortæller firmaet direktør Johnny Rasmussen.
 

Læs mere her

Frisk frugt går som varmt brød

I den søde juletid kan det ofte knibe med at spise nok frugt og andre sunde sager. Derfor er der mange, som gerne vil indhente det forsømte i januar. Desuden er sundhed en markant trend i øjeblikket. Det betyder, at Frugt På Solsiden, som leverer frisk firmafrugt, forventer at få travlt i starten af det nye år. De regner med, at mere end 1000 firmaer vil tegne abonnement på firmafrugt alene i januar 2009.

Når hverdagen starter efter juleferien, har mange af os et hængeparti på grund af for meget julemad og for lidt motion. Så i januar skal der strammes op med masser af frugt og grønt. Derfor er januar uden sammenligning den måned på året, hvor danskerne er mest optaget af deres sundhed og vægt. Og det forventes, at ca. 600.000 danskere vil have et nytårsforsæt om at leve sundere i den nye år.

En af de måder, hvorpå man let og enkelt kan give sundheden et skub i den rigtige retning, er gennem en firmafrugtordning. Undersøgelser viser, at tilgængelighed er et af de vigtigste succeskriterier, når det drejer sig om at bryde dårlige vaner og erstatte søde sager og hvidt brød med frugt og grønt. Hvis der er adgang til frisk frugt på jobbet, spiser medarbejderne langt færre af de usunde mellemmåltider. Det er godt for den enkelte, og dermed er det også godt for firmaet.

Der er i dansk erhvervsliv stigende fokus på og bevidsthed om corporate social responsibility (CSR) dvs., at en virksomhed ikke bare skal modtage arbejdskraft og kvittere med en løncheck, men at den også har et socialt ansvar i forhold til de ansatte og samfundet i almindelighed. Det stigende antal firmafrugtordninger er et udtryk for denne tendens.

Et travlt år
"Vi har oplevet en tydelig forbedring af medarbejdernes trivsel, efter vi fik en frugtordning. Vi føler os sundere og gladere, og det afspejler sig både i arbejdsmiljøet og i produktiviteten," fortæller Ulrik Roos, som er partner i reklamebureauet CZOO fra Århus. Virksomheden har tilbudt sine medarbejdere frisk frugt på jobbet i mere end et år.

Der er flere årsager til den positive effekt af firmafrugt. Dels bliver medarbejderne sundere, hvilket giver øget livskvalitet. Dertil kommer en øget arbejdsglæde som en reaktion på oplevelsen af, at virksomheden drager aktiv omsorg for sine ansatte.

Firmaet Frugt På Solsiden, der ugentlig leverer frisk frugt til 30.000 medarbejdere, fordelt på mere end 1.000 virksomheder, forventer en stor stigning i antallet af frugtordninger i det nye år. "Vi har forberedt os på en travlt start på 2009. Vi regner med, at ca. 1000 nye virksomheder vil tegne et frugtabonnement hos fx Frugt På Solsiden alene i januar," fortæller firmaet direktør Johnny Rasmussen.
 

Læs mere her

Epokegørende aftale giver mere forskning i almindelige sygdomme

Vi vil få mere viden om almindelige sygdomme og de mindre hospitaler vil blive mere attraktive arbejdspladser. Det er nogle af de gevinster Region Midtjylland og Aarhus Universitet forventer kommer ud af en ny, epokegørende aftale.

Aftalen indebærer, at den forskning, der foregår på regionshospitalerne dvs. de hospitaler der ikke er universitetshospital, bliver tilknyttet universitetet. Dermed får hospitalerne tilgang til universitetets forskningsmiljø, erfaring og faciliteter, mens universitetet får et langt bredere felt af virkeligheden at fungere i.

Mandag eftermiddag blev regionsrådet præsenteret for aftalen på et temamøde. Formelt bliver den forelagt rådet på dets møde i november.

– Aftalen om regionshospitalernes tilknytning til universitetet er enestående i en dansk sammenhæng, siger regionsrådsmedlem og formand for regionens forsknings- og innovationsudvalg, Poul Müller (K).

Mere viden om almindelige sygdomme
Han fastslår, at det er vigtigt, forskningen bliver bredt ud til alle regionens hospitaler i stedet for alene at være koblet op på universitetshospitalet.

– På den måde er vi med til at opretholde en høj faglighed til glæde for behandlingen uden for Aarhus og samtidig kan vi bedre tiltrække og fastholde en attraktiv arbejdskraft også til glæde for patienterne, siger Poul Müller.

På Aarhus Universitet forudser institutleder for Klinisk Medicin, Jens Chr. Djurhuus, at aftalen vil skabe mere viden om de almindelige sygdomme. Eksempelvis åreknuder og hofteoperationer.

– Mens universitetshospitalet mest tager sig af de sjældne sygdomme og komplicerede forløb, tager regionshospitalet sig af det, langt de fleste fejler. En styrket forskning på regionshospitalet vil derfor øge fokus på de almindelige sygdomme og dermed give os bedre diagnostik og behandling for dem, siger han.

Øremærkede kroner
Forskningsaftalen med Aarhus Universitet følges op af en pulje på 9 mio. kroner, som i år er øremærket til at styrke forskningsindsatsen på regionshospitalerne.

De 9 mio. kr. stammer fra regionens forskningsfond, der hvert år uddeler 27 mio. kr. til forskningsprojekter.

Fakta
Læs hvad repræsentanter for regionshospitalerne siger til aftalen med kommentarer fra Regionshospitalet Horsens og Hospitalsenheden Vest (http://bit.ly/mP4zoY)

Aftalen indebærer blandt andet at:
Tilknytningen til universitetet kan ske på fire niveauer:

– Universitetsklinikker , der er afdelinger på et regionshospital, som er godkendt til at fungere på universitetsniveau en slags lille universitetshospital

– Tilknytningsaftaler

– Fælles ansættelser mellem universitet og hospital

– Konkrete samarbejdsprojekter

Regionshospitalerne kan trække på universitetets forskellige forskningsstøttende enheder. Eksempelvis GCP enheden (GCP=Good Clinical Practise) og forskningsstøtteenheden

Flere oplysninger
Regionsrådsmedlem i Region Midtjylland og formand for Udvalget vedrørende Forskning, Teknologi og Innovation i Sundhedsvæsenet, Poul Müller (K): 2844 5500

Institutleder, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, Jens Chr. Djurhuus: 8949 5500 / 2043 5899

Cheflæge, dr. med, Regionshopsitalet Horsens, Jørgen Schøler Kristensen: 2016 3201

Forskningsleder, overlæge, phd. Ortopædkirurgisk Forskningsenhed, Hospitalsenheden Vest, Torben Bæk Hansen: 7843 7838 / 2213 2307

Projektchef Jens Krogh: 7841 2053 / 2097 5521

Kvalitets- og Forskningschef, Regionshospitalet Viborg, Charlotte Hjort: 7844 1301 / 5057 7785

Cheflæge Lone Winther, Regionshospitalet Randers, 7842 0102 / 4027 8297

Pressevagten i Region Midtjylland hverdage kl. 8 – 17: 7841 0666

Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer findes på www.rm.dk/politik/politikerne

Læs mere her