Stribevis af syge kommer i klemme

Tusindvis af langtidssyge kommer stadig i klemme, fordi de får frataget sygedagpengene. HK har samlet 22 aktuelle sager, hvor over halvdelen nu helt står uden indkomst, fordi de stadig er syge og ikke ved, hvornår de kan arbejde. Nu må beskæftigelsesministeren tage sig sammen, mener HK.

Ingen afklaring på sygdom eller arbejdsevne. Ingen sygedagpenge. Ingen kontanthjælp. Det er den situation en række af HK s medlemmer står i på grund af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge.
HK henvender sig derfor nu igen til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg for at gøre opmærksom på problemet og forsøge at få ændret loven. Selv om Folketinget har vedtaget flere muligheder for at få forlænget sygedagpenge, er der stadig mange, der kommer i klemme.

HK har samlet 22 aktuelle sager fra 2009 og 2010, og får hele tiden nye sager ind. De 22 medlemmer er alle sygemeldte, under behandling og ved ikke, om de kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, og alle har de fået frataget sygedagpengene. 13 af dem står uden indkomst, fordi de er gift eller bor i hus og dermed ikke må få kontanthjælp. Syv af dem er på kontanthjælp. Og to arbejder på nedsat tid.

– Det er på tide, beskæftigelsesministeren kommer i arbejdstøjet og får gjort noget ved det. Vi har tidligere påpeget problemstillingen, og forlængelsesmulighederne blev forbedret en smule. Men vi kan nu konstatere, at det ikke er godt nok. Vores medlemmer kommer stadig i klemme i systemet, og vi må simpelthen af med den varighedsbegrænsning. Det lader til, at der er bred enighed i Folketinget om, at der skal gøres noget, så nu venter vi altså bare på ministeren, siger Mette Kindberg, næstformand i HK.

HK oplever, at kommunerne giver op over for de langtidssyge og ikke gør meget for at få dem tilbage på arbejdsmarkedet gennem for eksempel at tilbyde revalidering eller andre tilbud fra lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Til gengæld tager de altså indkomsten fra de syge.
– Man bør kun kunne stoppe udbetalingen af sygedagpenge, når den enkelte borgers muligheder for at kunne forsørge sig selv, er helt afklaret. Altså når man ved, om de kan vende tilbage til job, eller for eksempel komme i fleksjob eller på førtidspension, siger Mette Kindberg.
På landsplan er det omkring 6.000 om året, der bliver ramt af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Og omkring 700 af dem står uden indtægt.

Fakta:
Man kan få sygedagpenge i 52 uger.
Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af varighedsbegrænsningen på 52 uger, når:

1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,

2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 39 uger (det var før 26 uger),

3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden,

4)den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og dermed ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det endnu ikke er afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til fleksjob eller førtidspension, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger,

5) den sygemeldte har en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte,

6) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller

7) der er påbegyndt en sag om førtidspension.

Læs mere her

Dit nye liv starter her!

Førtidspensionister, der har det svært eller ønsker ændringer i livet, skal ikke overlades til sig selv. Sådan har det været, men det skal ændres, hvis det står til Sundhedsafdelingens projekt Sund Hele Livet.

Vi har i projektet haft flere hundrede kontakter til borgere der er tilkendt en førtidspension, og vi undrer os over det billede, der i nyhedsmedierne tegnes af denne gruppe. De beskrives stående i venteposition til arbejdsmarkedet eller stående på perronen efter, at toget er kørt. Det er ikke det, vi ser, udtaler projektleder Allan Bentzen, og fortsætter: Vi ser førtidspensionister, hvis arbejdsevne er varigt nedsat i et sådant omfang, at de ikke er i stand til at forsørge sig selv, efter de har afprøvet alle muligheder for at forbedre deres arbejdsevne. Og vi oplever, at de på trods af forskellige handicaps er lige så forskellige i ønsker og håb, som alle andre mennesker, men mange har et ønske om et mere aktivt liv eller et liv med et større socialt netværk.
Hjerteligt hjemmebesøg

Sund Hele Livet tilbyder flere måder at hjælpe med livets vendepunkter på. Alle førtidspensionister tilbydes et hjerteligt hjemmebesøg af projektmedarbejder Dorthe Hallen. Jeg har indtil nu været på hjemmebesøg i Ejby og Gelsted. Det har været givende for de borgere, jeg har besøgt, som har fået mulighed for at drøfte deres livssituation og muligheden for at deltage i forskellige aktiviteter og sundhedstilbud, som findes i Middelfart kommune. Som den unge gift kvinde med tre børn, som jeg besøgte, der har fået tilkendt en førtidspension på grund af en depression, siger Dorthe Hallen og fortsætter: Hun blev rigtig glad, da hun havde overvejet, om der kunne være noget, hun kunne deltage i. Hun udtrykte, at det var rart, at kommunen henvendte sig, så hun kunne få mulighed for at fortælle sin historie og drøfte mulighederne. Hun blev skrevet op til Find dine indre ressourcer og få livskvalitet med din sygdom, som Selvhjælp Middelfart udbyder og det fremtidige Mindfulness-hold, som Sund Hele Livet tilbyder. Hun fik også nyhedsbrevet, så hun kan følge med i hvad der sker i Sund Hele Livet.

Cafe
Samtidig står Dorthe for at etablere cafeer, hvor målet er at skabe rummelige fristeder, som kan medvirke til at skabe socialt netværk med ligestillede. Vi åbnede den første cafe i Ejby i begyndelsen af april, og det er gået rigtig godt, der kommer mellem 10 og 15 hver tirsdag eftermiddag fortæller Dorthe og fortsætter: jeg har oplevet, at cafeens gæster kan mødes om meningsfulde aktiviteter. Flere af gæsterne i cafeen i Ejby har givet udtryk for, at det godt nok har været dejligt at kunne komme i cafeen og møde nogle andre fortæller Dorthe Hallen.
Daghøjskolen Vilsund
Nu er det første hold til den afklarende daghøjskole på plads. Fortæller projektmedarbejder Lene Ladefoged, og forsætter: Den 27.august begynder 12 kursister på et 13 ugers forløb, hvor de har mulighed for at få afklaret de mål, de har i livet. Det kan fx være muligheden for et skånejob, en uddannelse, en større vennekreds, komme i bedre form, få bedre kostvaner eller andre personlige målsætninger.

Projektet Sund hele livet
Baggrunden for projektet Sund hele livet er den landsdækkende Sundhedsprofil 2010 udarbejdet af regionerne. Profilen beskriver, at fortidspensionister er den mest udsatte borgergruppe ikke bare målt på KRAM kost, rygning, alkohol og motion men også i forhold til stress, dårlig mentalt helbred og nedtryghed. Samtidig viser en undersøgelse lavet af Socialforskningsinstituttet, at en stor del af førtidspensionisterne ønsker en mere aktiv hverdag.

Vi kunne ud fra sundhedsprofilen se, at der ligger en stor opgave i at forbedre førtidspensionisternes liv, men samtidig kunne vi også se, at en femtedel af dem er motiverede for en forandring. Det gav incitamentet til at indlede projektet, siger Allan Bentzen.
Projektet har i høj grad andres bevågenhed. Et kriterium for at få bevillingen fra Pensionsstyrelsen var, at der udarbejdes en drejebog over hele forløbet, som andre kommuner kan kopiere, hvis pilotprojektet i Middelfart bliver en succes ikke nødvendigvis økonomisk men mere menneskeligt. Succeskriteriet for Allan Bentzen er, at deltagerne selv skal føle større tilfredshed med deres liv.

Læs mere her

Træn mindre – bliv sund og glad

Sæt tempoet i vejret på dele af løbeturen, men træn til gengæld mindre. Det er opskriften i et projekt om en helt ny form for intervaltræning, som professor Jens Bangsbo på Institut for Idræt på Københavns Universitet, står bag. Projektet, som handler om at skære ned på ‘den monotone løbetur’, og samtidig blive mere fit, glad og tilfreds i hverdagen, er støttet med 819.000 kr. fra Nordea-fonden.

Mange motionsløbere kender problemet. Man skal tvinge sig til den lange, monotone løbetur, selv om man egentlig har mere lyst til at bruge tiden på noget andet i en travl hverdag med for lidt plads på skemaet i forvejen. Men nu er der håb forude for motionsløbere, takket være et træningsprojekt på Københavns Universitet.

Løber sur i det
Kodeordet er en helt ny form for intervaltræning, kaldet ’10-20-30′, som betyder færre løbetimer, men med spurt i 10 sekunder, afvekslende med 20 sekunder med moderat hastighed og 30 sekunders langsomt løb hvert minut – frem for den lange løbetur i jævnt og adstadigt tempo hele tiden. Belønningen er måske øget velvære og mere sundhed, som også smitter positivt af på ens arbejdsevne i det daglige, påpeger professor Jens Bangsbo, leder af forskningsprojektet på Institut for Idræt på Københavns Universitet.

– Mange motionsløbere oplever, at de præstationsmæssigt stagnerer på et tidspunkt eller holder helt op med at løbe, fordi de tidsmæssigt er presset eller simpelthen løber sur i det. Det er bl.a. disse grupper, som vi gerne vil fastholde som motionsløbere. Den ny form for træning har vist sig at være både underholdende og mere stimulerende end den almindelige løbetur, siger Jens Bangsbo.

Træning for alle
Et par hundrede rutinerede motionister og folk, der ikke har trænet før, indgår i projektet. Aldersmæssigt er deltagerne mellem 25 og 55 år.

I den første del af projektet indgår motionister med mindst et år i løbeskoene. Her udføres detaljerede undersøgelser af den sundheds- og præstationsmæssige effekt af træningen ved bl.a. analyser af blod- og muskelprøver.

I den anden del af projektet indgår både erfarne og helt nye motionsløbere. De skal bl.a. tjekkes for, om spurt-intervallerne, der gør deres løbeture mere afvekslende og sjove i hverdagen, kan fastholde dem på længere sigt. Der vil i denne del blive sat fokus på de sociologiske og psykologiske elementer.

De første resultater foreligger i juni måned, mens hele projektet ventes afsluttet i december i år.

Nordea-fonden har støttet projektet med 819.000 kr.

Kontakt :
Projektansvarlig Professor Jens Bangsbo, Institut for Idræt, Telefon: 35 32 16 23
Kommunikationschef Tine Wickers, Nordea-fonden, Telefon: 28 40 84 80

Læs mere her