by Webmaster -

Ny fynsk virksomhed tilbyder Protein-identifikationer

Den fynske virksomhed ACE BioSciences A/S kan i dag offentliggøre etableringen af datterselskabet Alphalyse A/S, som tilbyder protein–identifikationsservice til forskningsinstitutioner, bioteknologiske og farmaceutiske virksomheder.

ACE BioSciences har en unik teknologisk platform, hvorpå man kan isolere og identificere proteiner i sygdomsfremkaldende bakterier med det formål at udvikle nye antibiotika og behandling af infektionssygdomme. Det er en lille del af denne platform, Alphalyse benytter til at tilbyde service indenfor protein–identifikation baseret på massespektrometri. Teknologien er færdigudviklet og har vist sin store følsomhed og effektivitet på mere end 50.000 prøver kørt internt hos ACE BioSciences.

– Den service Alphalyse tilbyder er meget efterspurgt, og der er et stort kundepotentiale i hele verden, fortæller konstitueret direktør for Alphalyse A/S, Christian Hodal. Vi vurderer, at vi efter markedsindtrængen kan omsætte for 10–15 mio. kroner årligt, og med relativt få konkurrenter på verdensmarkedet vil Alphalyse meget hurtigt kunne blive en succes.

– Når ACE BioSciences har valgt at udskille dette service–segment i datterselskabet Alphalyse, skyldes det, at vi har en velfungerende teknologisk platform, som kan lave proteinidentifikation af meget høj kvalitet, fortæller Ejvind Mørtz, administrerende direktør i ACE BioSciences A/S. ACE BioSciences stiller relativt få ressourcer til rådighed for Alphalyse og bevarer fokus på at finde nye targets og udvikle medicin mod infektionssygdomme. På længere sigt forventer vi, at Alphalyse skal have sine egne ansatte, sin egen direktør og sin egen adresse.

– Vi har lagt stor vægt på, at Alphalyses set–up er professionelt og fuldt funktionelt allerede fra begyndelsen, fortæller Christian Hodal. Vi har udviklet et integreret system, hvor vi kan følge analysen af en prøve lige fra ordrebekræftelse til faktura. Kunderne får adgang til Alphalyses hjemmeside med forklaring på analyse–principper og resultater. Alle identifikationer er baseret på databasesøgninger foretaget på databaser, som lagres internt hos Alphalyse og sikrer at informationer om kundens prøve håndteres fortroligt. Databaserne opdateres ugentligt, så kunden altid har adgang til den nyeste viden om sit protein. Sammenfattet gør dette det muligt for Alphalyse at tilbyde den bedste analysekvalitet og et højt serviceniveau, slutter Christian Hodal.

 

Læs mere her

by Webmaster -

Internettet bugner med kopimedicin

– Sådan undgår du forfalsket medicin

Det er nemt og bekvemt at købe medicin på internettet, og flere og flere danskere gør det. Forfalsket medicin florerer i stor stil, hvilket DR har sat fokus på med et indslag i 21 Søndag. Netdoktor.dk lancerer derfor i denne uge en oplysningskampagne, der skal hjælpe danskerne med at navigere, når de køber medicin på internettet. Forbrugerne får her mulighed for at teste deres viden om forfalsket medicin, så de bliver rustet til at skille myter fra fakta.

Farlig medicin fra uautoriserede forhandlere
Eksperter skønner, at 50 til 70 pct. af den medicin, der sælges via internettet, er forfalsket. Det meste af den medicin, man beslaglægger, er Viagra. Diabetesmedicin, hjertemedicin, antidepressiver, antibiotika og andet medicin mod meget alvorlige sygdomme, tegner sig dog for en fjerdedel (24 pct.) af den beslaglagte medicin.

Forfalsket medicin fremstilles ulovligt, og der er derfor ingen kontrol med den. Den falske medicin kan have samme navn og samme indpakning som den originale medicin. Men der kan være brugt et helt andet lægemiddelstof end angivet, stofferne kan være tilsat i en forkert mængde, og pillerne kan være fyldt med tungmetaller og pesticider. På Netdoktor.dk kan man nu teste sin viden om forfalsket medicin og nethandel.

"Der er nogle helt grundlæggende ting man bør vide, når man køber medicin. Derfor sætter Netdoktor nu en oplysningskampagne i gang med de vigtigste budskaber omkring forfalsket medicin og nethandel. Vi er ikke ude på at skræmme folk tværtimod. Kampagnen skal være med til at gøre folk mere sikre, når de køber medicin på internettet." siger Rikke Esbjerg, læge og direktør for Netdoktor Media A/S.

Online–apoteker
Det er ikke ulovligt at købe medicin på internettet. Men receptpligtig medicin må kun sælges på apotekerne eller via hjemmesider, der er tilknyttet et reelt fysisk apotek. Apoteket står dermed som garant for, at medicinen kommer fra legale og velkontrollerede distributionskanaler.

"Sikkerheden på et dansk online–apotek, som er tilknyttet et fysisk apotek, er helt den samme, som hvis man fysisk går ned på apoteket og handler. Fordi det er et rigtigt apotek, som leverer medicinen, får man lige så høj sikkerhed, som på selve apoteket. Handlen er bare blevet gjort nemmere for kunden," siger Klaus Jensen, farmaceut på Taastrup Apotek, som står bag online–apoteket www.nemmedicin.dk.

MEDICIN PÅ NETTET
Det er nemt, bekvemt og diskret at købe medicin på internettet.

Men 50–70 pct. af den medicin, der sælges på internettet, er forfalsket.

Forfalsket medicin kan indeholde forkerte lægemiddelstoffer, stofferne kan være tilsat i en forkert mængde, eller pillerne kan være fyldt med tungmetaller og pesticider.

Køber man sin medicin på et online–apotek, der er tilknyttet et reelt fysisk apotek, er man sikker på at få den rigtige medicin.

Danmark har to online–apoteker, som er tilknyttet fysiske apoteker: Apoteket.dk og Nemmedicin.dk.
 

Læs mere her

by Webmaster -

Apotekerforeningens årbog Lægemidler i Danmark 2010 er på gaden

For tredje år i træk giver Danmarks Apotekerforening et samlet overblik over lægemidler og apoteksdrift i årets årbog, Lægemidler i Danmark, som netop er kommet på gaden i 2010-udgaven. I Lægemidler i Danmark 2010 kan du blandt andet læse mere om danskernes forbrug af lægemidler, de nedenstående historier og meget mere.

Mere medicin for færre penge på apoteket
Danskerne brugte samlet set medicin for cirka 21 milliarder kroner i 2009. Det er fire procent mere end året før. Det er øgede medicinudgifter på hospitalerne, der giver de øgede omkostninger. Udgifterne til medicin købt på apotekerne var derimod uændrede, selvom danskerne fik udleveret mere medicin på apotekerne end året før.
Læs mere på side 12-24 i årbogen.

Priserne på apoteksmedicin faldet med 31 procent
Apotekernes medicinpriser er i gennemsnit faldet med 31 procent siden år 2000. Den hårde danske konkurrence på prisen har sammen med apotekets udlevering af den billigste pakning til kunden ført til et fald i apotekets medicinpriser på 5 procent i 2009. Danskerne sparer således 5 milliarder kroner på at købe deres medicin til dagens lave medicinpriser i forhold til for 10 år siden. Medicinpriserne er nu blandt Europas laveste.
Læs mere på side 42-56 i årbogen

MEGAFON-måling: Tårnhøj tillid til apotekerne
En MEGAFON-måling fra januar 2010 viser, at borgerne har stor tillid til apotekerne. 97 procent af borgerne har tillid til, at det er sikkert og trygt at få medicin udleveret på apotekerne, og 96 procent af borgerne har tillid til apotekernes rådgivning ved udlevering af medicin. Borgernes tilfredshed med apoteket er også helt i top. 84 procent af danskerne er generelt tilfredse eller meget tilfredse med apoteket, og 93 procent er tilfredse med nærheden til apoteket.
Læs mere på side 103-105 i årbogen.

Vidste du, at:
Priserne på medicin, der kun må sælges på apoteket er faldet med 31 procent fra 2000 til 2009. Priserne på liberaliseret håndkøbsmedicin, der også må sælges i detailhandlen, er derimod steget med 15 procent fra 2000 til 2008.

Kopimedicinen dækker 59 procent af medicinforbruget af receptpligtige lægemidler på apotekerne, men kun 17 procent af de samlede medicinudgifter.

Danskernes mest brugte receptmedicin er det kolesterolsænkende præparat simvastatin. 99,8 procent af al simvastatin, der udleveres på apoteket, er billige kopier.

Medicin mod hjerte-kar-sygdomme udgør godt 40 procent af det samlede medicinforbrug i Danmark, men står kun for godt 10 procent af medicinudgifterne.

De fire mest omsatte lægemiddelgrupper står for 85 procent af detailsektorens lægemiddelsalg. 63 procent af detailhandlens salg af lægemidler er nikotinprodukter. To ud af tre brugere af nikotinerstatning har brugt medicinen i længere tid end anbefalet.

Efter liberaliseringen af veterinærmedicin i 2007 er der sket en stigning i antibiotikaforbruget per svin.

Læs hele årbogen på www.apotekerforeningen.dk

Læs mere her

by Webmaster -

Stadig flere danskere smittes med MRSA-bakterier

Stigningen i antallet af danskere smittet med MRSA-bakterier fortsatte i 2012, og det totale antal smittede er næsten fordoblet siden 2009. Langt de fleste bliver smittet udenfor hospitalerne, for eksempel ved familiebesøg i udlandet eller i landbruget. Også blandt slagtesvin er antallet af smittede steget, oven i købet markant fra 2011 til 2012. Det viser DANMAP-rapporten fra 2012 fra DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut.
I 2012 blev 1.556 danskere smittet med antibiotikaresistente stafylokokker, MRSA. Det er en stigning på 20% i forhold til 2011. Siden 2009 er det totale antal smittede næsten fordoblet. MRSA-bakterier er resistente over for antibiotika, der er vigtige for behandling af livstruende infektioner hos mennesker.

Raske personer kan være smittet med MRSA uden at have symptomer eller infektioner. Men problemet med personer, som bærer MRSA, er, at bakterierne kan spredes på hospitaler, hvis de ikke bliver opdaget i tide. Af de 1.556 smittede havde 54% en infektion ved fundet af MRSA. For svækkede personer, specielt patienter indlagt på hospitaler, kan MRSA give meget alvorlige infektioner.

Som tidligere år blev kun få danskere smittet ved kontakt til sygehuse – 67 i 2012 mod 58 i 2011. Derimod steg antallet af smittede personer, såkaldt samfundserhvervet MRSA fra 596 smittede i 2011 til 726 i 2012. Disse personer er smittet andre steder end på hospitaler, ofte ved familiebesøg i eller fra udlandet eller ved at arbejde i svinelandbrug.

MRSA af svinetypen den såkaldte CC398 blev fundet hos 232 personer (164 i 2011), heraf havde 92 en infektion ved diagnosen (63 i 2011).

Den fortsatte stigning i antallet af MRSA, specielt for personer med kontakt til landbruget, giver problemer både for de borgere, der er ramt og det sundhedspersonale, der skal håndtere de smittede patienter , siger overlæge Robert Skov fra Statens Serum Institut.

MRSA-vejledning har effekt
Den lave forekomst af smittede på hospitaler er et udtryk for, at de danske regelsæt fungerer og ikke mindst, at sundhedspersonalet er gode til at efterleve dem , fortsætter Robert Skov.

Som konsekvens af den fortsatte stigning i forekomsten af MRSA er MRSA-vejledningen fra Sundhedsstyrelsen blevet revideret i november 2012. Kontakt til svin er indført som risikofaktor for MRSA, og ved hospitalsindlæggelse skal patienterne spørges, om de har haft kontakt til svin. Opfølgningen af effekten for behandling af raske bærere af MRSA er desuden blevet skærpet.

Stigning af MRSA i svin
I 2012 blev forekomsten af MRSA desuden undersøgt i 709 svin på slagterierne og i 219 tankmælkprøver fra malkekvæg.

Sammenlignet med 2011 er antallet af MRSA-positive svin ved slagtning steget markant – fra 44% i 2011 til 77% i 2012. Den markant højere forekomst kan skyldes, at der er flere positive besætninger end tidligere, men da MRSA overføres mellem dyrene under transport og før slagtning, kan det ikke konkluderes med sikkerhed.

Fund i tankmælk fra malkekvæg
For første gang har forskerne undersøgt tankmælk for tilstedeværelse af MRSA. Der blev fundet MRSA i 2% af prøverne, og to prøver var identiske med en MRSA-type, der findes hos svin den såkaldte MRSA CC398.

De positive besætninger er efterfølgende testet igen. Resultaterne viser, at flere af prøverne ikke længere indeholdt MRSA. Resultaterne kan pege i retning af, MRSA i kvæg er mere flygtig end i svin. Hvis MRSA en gang er fundet i en svinebesætning, er det svært at slippe af med den igen.

Råmælken pasteuriseres og gennemgår flere bearbejdningsprocesser, derfor bliver mælk og andre typer mælkeprodukter ikke anset som en kilde til MRSA.

I 2012 har vi ikke undersøgt MRSA i kød, fordi der fortsat ikke er tegn på, at indtagelse af kød udgør en væsentlig risiko for smitte med MRSA til mennesker. Svin ser fortsat ud til at være det vigtigste kilde til MRSA-CC398, og forekomsten af MRSA-CC398 i tankmælk kan skyldes en spredning fra svineproduktionen , siger seniorforsker Yvonne Agersø fra DTU Fødevareinstituttet.

Det er vigtigt at forebygge, at forekomsten af MRSA i svin stiger og spredes yderligere til anden animalsk produktion, fortsætter seniorforsker Yvonne Agersø.

Fakta
MRSA-bakterier
MRSA står for methichillin resistente Staphylococcus aureus.
Når bakterier udsættes for antibiotika, beskytter de sig ved at udvikle resistens. Det sker ved, at de ændrer deres gener, enten ved mutationer eller ved at resistensgener overføres imellem bakterier. Det er derfor vigtigt ikke at overforbruge antibiotika, men kun anvende det, når det er nødvendigt.

Stafylokokker er bakterier, som findes hos mennesker, dyr og i vores omgivelser. Staphylococcus aureus er en del af den normale næse- og hudflora hos cirka 50% af befolkningen. Staphylococcus aureus kan give anledning til en lang række infektioner, lige fra overfladiske sår og bylder til alvorlige infektioner som knoglebetændelse og betændelse i hjerteklappen. På hospitaler er Staphylococcus aureus den hyppigste årsag til infektioner efter operationer.

I 2012 blev MRSA fundet hos 1.556 personer. Det er en stigning på 20% i forhold til 2011, hvor 1.292 var smittede. Kun 67 personer blev smittet på hospitaler, hvilket er på samme niveau som i 2011 (58 tilfælde). Samfundserhvervet MRSA blev fundet hos 726 personer sammenlignet med 596 i 2011 (stigning på 22%), og MRSA af svinetypen CC398 steg med 41% fra 164 i 2011 til 232 personer i 2012. 92 (40%) med MRSA af svinetypen havde en infektion ved diagnosen sammenlignet med 62 (38%) i 2011
Forekomsten af MRSA hos mennesker i Danmark er fortsat lav sammenlignet med mange andre lande i Europa.

Produktion af dyr og kød i Danmark
Langt det meste kød, som er produceret i Danmark, stammer fra svin. I 2012 blev der i Danmark produceret 29.047.000 svin svarende til 1.902 millioner kg svinekød, 111.080.000 slagtekyllinger svarende til 168 millioner kg kyllingekød, og 539.000 kvæg svarende til 138 millioner kg oksekød. Mælkeproduktion var desuden på 580.000 malkekvæg med en mælkeproduktion på 4.928 millioner kg mælk.
I 2009-2011 blev kød undersøgt for MRSA. Det er ikke tilfældet i 2012. Risikoen for, at kød udgør en kilde til smitte med MRSA for mennesker, bliver fortsat vurderet at være meget lille.

Ny MRSA-vejledning i 2012
I november 2012 udkom 2. udgave af Sundhedsstyrelsens vejledning om MRSA. Det er en national vejledning til personer på sundheds- og plejeområdet, som har til formål at forebygge spredning af MRSA både indenfor og udenfor hospitaler. I den reviderede vejledning er kontakt til svin indført som risikofaktor. Desuden er opfølgning af behandling af raske bærere af MRSA blevet skærpet for at mindske spredning af MRSA. Sundhedsstyrelsen anbefaler nu, at hele husstanden bliver kontrolleret efter behandling for at finde de tilfælde, hvor behandlingen ikke har virket, og som derfor kan medføre fortsat smittespredning.

DANMAP 2012
Tallene stammer fra DANMAP-rapporten for 2012, der i år er udkommet for 17. gang. Hvert år opgør rapporten forbrug af antibiotika og forekomsten af resistente bakterier i dyr, fødevarer og mennesker. Bag DANMAP står DTU Fødevareinstituttet, DTU Veterinærinstituttet og Statens Serum Institut. DANMAP-rapporten er udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut.

Læs mere her

by Webmaster -

Mindre antibiotika til mennesker ? mere til dyr

Der blev brugt lidt mindre antibiotika til mennesker i 2012 end året før. Det er især de praktiserende læger, der udskriver mindre antibiotika. Til gengæld var der en stigning i antibiotikaforbruget til dyr. Det viser den årlige opgørelse i DANMAP-rapporten fra Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet.
Det samlede forbrug af antibiotika til mennesker faldt med 2% fra 2011 til 2012. Dermed er der sket en opbremsning i forbruget efter mange år med stigninger. Det er først og fremmest hos de praktiserende læger, at danskerne får udskrevet antibiotika. Hele 90% af forbruget kommer herfra, og i 2012 sås der et fald på 3% i forbruget i almen praksis i forhold til 2011. På hospitalerne steg det samlede forbrug derimod med 2%.

Betydeligt fald i kritisk vigtige antibiotika
Stigningen i forbruget på hospitaler er specielt set for penicilliner med udvidet spektrum dvs. penicilliner, der rammer mange forskellige bakterietyper. Derimod er der et betydeligt fald for de såkaldte kritisk vigtige antibiotika, dvs. antibiotika, som anvendes til behandling af livstruende infektioner hos mennesker.

Dette skift i forbruget er meget ønskeligt, da der er en stigende tendens til, at der udvikles resistens mod de kritisk vigtige antibiotika. Nedsættelse af forbruget af de kritisk vigtige antibiotika er derfor meget vigtigt for at bremse udviklingen af resistens. Sundhedsstyrelsen udgav i november 2012 Vejledning om ordination af antibiotika . Et vigtigt formål er at begrænse brugen af de kritisk vigtige antibiotika til mennesker.

Det er bekymrende, at hospitalsforbruget fortsat stiger, men jeg hæfter mig mere ved det positive i, at vi har set et fald i almen praksis og ikke mindst et fald i forbruget af kritisk vigtige antibiotika på hospitalerne. Sidstnævnte er meget væsentligt, da der er en stigende tendens til, at der udvikles resistens mod disse antibiotika, som vi har brug for til behandling af livstruende infektioner hos mennesker. Derfor er det vigtigt at forbruget sættes ned, så resistensudviklingen bremses , siger overlæge Robert Skov fra Statens Serum Institut.

Danske dyr fik mere antibiotika
Antibiotikaforbruget til dyr har større udsving fra år til år end forbruget til mennesker, blandt andet som følge af en række lovindgreb. Det samlede forbrug af antibiotika til dyr steg med 4% fra 2011 til 2012. Ændringer i forbruget er især forbundet med forbruget i svineproduktionen, som står for 76% af antibiotikaforbruget til dyr i 2012.
I 2012 steg forbruget til svin med 6%, regnet i doser, og når der tages højde for, at svineproduktionen faldt, var stigningen reelt på 10% målt i standarddoser per standarddyr. Stigningen skal ses i lyset af et markant fald i 2011, efter at myndighederne i 2010 indførte en ordning med gult kort til svinebesætninger med det højeste forbrug.
Forbruget af kritisk vigtige antibiotika til svin er dog lavt. Det skyldes både lovmæssige restriktioner for produktionsdyr, og at svineproducenterne fra midten af 2010 indførte et frivilligt ophør i brugen af de kritisk vigtige cefalosporiner.

Det er glædeligt, at forbruget af kritisk vigtige antibiotika til dansk husdyrproduktion fortsat er lavt, og forekomsten af resistens overfor disse ligger også lavt set i et europæisk perspektiv. Det er imidlertid betænkeligt, at antibiotikaforbruget til svin igen stiger, da det har betydning bl.a. for udvikling og spredning af multiresistens, siger seniorforsker Vibeke Frøkjær Jensen fra DTU Fødevareinstituttet.

Kæledyr får kritisk vigtige antibiotika
Bredspektrede antibiotikatyper udgør langt størstedelen af forbruget til kæledyr, og forbruget er steget støt siden 2005. Fra 2011 til 2012 steg forbruget af fluorokinoloner med 7%. Forbruget af de kritisk vigtige antibiotikatyper udgør 5-10% af det samlede forbrug. Dyrlægeforeningen udgav i november 2012 retningslinjer for behandling af hund og kat, hvis effekt endnu er ukendt.

Vi har ingen overvågning af forekomsten af antibiotikaresistens hos kæledyr, selvom den udbredte brug af bredspektrede og kritisk vigtige antibiotika muligvis kan udgøre et betydeligt problem. Vi ved, at resistente bakterier kan overføres fra kæledyr til mennesker. Det er derfor væsentligt at få klarlagt risikoen for overførsel af resistens fra kæledyr for især kritisk vigtige antibiotika til mennesker , siger Vibeke Frøkjær Jensen.

Fakta
Resistens er bakteriers forsvar mod antibiotika
Behandling med antibiotika skal dræbe de sygdomsfremkaldende bakterier. Desværre kan antibiotikabehandling også medføre, at bakterierne beskytter sig ved med tiden at udvikle resistens over for antibiotikummet. Det er derfor vigtigt ikke at overforbruge antibiotika.

Bredspektrede antibiotika
Antibiotika kan opdeles i smalspektrede og bredspektrede antibiotika. Smalspektrede antibiotika rammer kun enkelte bakteriegrupper, mens bredspektrede antibiotika rammer mange forskellige bakteriegrupper på én gang.

Fordelen ved bredspektrede antibiotika er, at de kan anvendes til behandling, før man ved, hvilke bakterier der forårsager infektionen. Til gengæld dræber de ofte også nyttige og uskadelige bakterier som f.eks. bakterierne i tarmen. Det kan føre til fremvækst af resistente bakterier.

Kritisk vigtige antibiotika
WHO, har udpeget en række antibiotika som kritisk vigtige , det vil sige antibiotika, som er det eneste eller et af de få antibiotika, der kan bruges til behandling af alvorlige/livstruende infektioner hos mennesker. Resistens mod disse antibiotika er meget problematisk, da det gør det vanskeligt at behandle infektioner forårsaget af disse bakterier.

I Danmark fokuseres specielt på 3 typer antibiotika: Kinoloner, 3. generations cefalosporiner og karbapenemer. Alle 3 typer virker bredspektret og anvendes til livstruende infektioner. Der er betydelig resistens mod kinoloner og 3. generations cefalosporiner og begyndende resistens mod karbapenemer. Specielt karbapenemresistens er alvorlig, da sådanne resistente bakterier kun kan behandles med få typer antibiotika, og i visse tilfælde findes der ikke aktive antibiotika til behandling.

Antibiotikaforbrug til mennesker
Fra 2003 til 2012 steg det totale antibiotikaforbrug til mennesker med 23% (både almen praksis og hospitalerne).
Fra 2011 til 2012 faldt forbruget hos praktiserende læger med 3%.
Forbruget af kritisk vigtige antibiotika hos praktiserende læger var stort set uændret fra 2011 til 2012.
Fra 2011 til 2012 steg antibiotikaforbruget på hospitalerne med 3%.
Forbruget af kritisk vigtige antibiotika på hospitalerne faldt fra 2011 til 2012: forbruget af 3. generations cefalosporiner faldt med 23%, karbapenemer faldt med 7 %, og fluorokinoloner faldt med 6%.

Antibiotikaforbrug til dyr
Fra 2003 til 2012 steg det samlede antibiotikaforbrug til dyr med 8%.
Fra 2011 til 2012 steg forbruget med 4%.
Fordelt på dyrearter står svin for 76% af antibiotikaforbruget i 2012 , kvæg for 11-12%, akvakultur for 2%, fjerkræ for 1%, pelsdyr for 5%, kæledyr for 1% og >0,5 % til heste. Dyrearten er ukendt for de resterende 3% af forbruget.
Svineproduktionen udgør 80% af kødproduktionen i Danmark. I 2012 steg antibiotikaforbruget til svin med 10% efter et kraftigt fald i 2011. Samlet set er forbruget per svin steget med 17% fra 2003 til 2012.

Antibiotikaforbruget til kyllinger fald i 2012 efter at være steget i en årrække.
For kvæg har antibiotikaforbruget været stabilt i hele perioden 2005-2012.

Gul kort ordning
Frem til 2009 steg det samlede antibiotikaforbrug pr svin med 38%. I forsøget på at stoppe denne stigning, indførte Fødevarestyrelsen i 2010 Gult kort -ordningen (BEK nr 1319 af 01/12/2010). Gult kort ordningen betyder, at hvis en landmand overskrider fastsatte grænseværdier for antibiotikaforbrug, får han en advarsel et gult kort og dermed påbydes at reducere sit forbrug af antibiotika, efterfulgt af en række krav og restriktioner hvis påbuddet ikke efterkommes. Forbruget i 2012 er 15% lavere end før indførelsen af Gult kort .

DANMAP 2012
Tallene stammer fra DANMAP-rapporten for 2012, der i år er udkommet for 17. gang. Hvert år opgør rapporten forbrug af antibiotika og forekomsten af resistente bakterier i dyr, fødevarer og mennesker. Bag DANMAP står DTU Fødevareinstituttet, DTU Veterinærinstituttet og Statens Serum Institut. DANMAP-rapporten er udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut.

DANMAP-rapporten er tilgængelig i pdf på www.danmap.org.

DTU Fødevareinstituttet
I frontlinjen for sund og sikker mad
DTU Fødevareinstituttet arbejder for at fremme forbrugernes adgang til sunde og sikre fødevarer af høj kvalitet og bidrager til at fremme sundhed og forebygge sygdomme, som er relateret til fødevarer, kost og kemiske eller mikrobiologiske forureninger.

Læs mere her

by Webmaster -

Cystisk fibrose rammer kvinder hårdest

En ny undersøgelse af skandinaviske patienter med den arvelige sygdom cystisk fibrose (CF) viser, at piger/kvinder med sygdommen har tendens til at klare sig dårligere, både med hensyn til komplikationer, behandlingsbehov og overlevelse.

Undersøgelsen, som omfatter 890 CF patienter fra Norge, Sverige og Danmark, viser, at kvinderne på mange punkter klarer sig dårligere. Først og fremmest er der en overvægt af mænd blandt de voksne patienter (208 mænd mod 168 kvinder), tydende på, at kvinderne dør tidligere. For voksne gælder dog, at mange har fået en helt anden behandling som børn, end den vi kan tilbyde i dag.

Moderne medicin udligner forskellen
Heldigvis ses der hos børnene ikke nogen forskel i lungefunktion og body-mass-index mellem drenge og piger. Det tyder derfor på, at kønsforskellen kan udlignes ved moderne behandling. Men det er dog også tydeligt, at det er på bekostning af en mere intensiv behandling af piger/kvinder. Dette gælder både antallet af dage med antibiotikabehandling (kvinder 39 dage/år mod 26 hos mænd) samt hyppigheden af behandling med binyrebarkhormon (10% af kvinder, 5% af mænd) og azithromycin (22% af piger, 14% af drenge) de sidste to stoffer anvendes til at hæmme overreaktion på de kroniske lungeinfektioner.

Det synes altså, at vi ved at behandle piger/kvinder med CF mere intensivt til dels kan forhindre kønsforskelle i lungefunktion og i sidste ende overlevelse. Der er dog tydeligvis stadig en tilgrundliggende forskel, og nylige laboratorie-studier har peget på østrogen som en hæmmer af alternative kloridkanaler.

Fakta

– Cystisk fibrose er en sygdom i cellens klor-kanaler. Sygdommen betyder, at cellerne ikke kan transportere klor-ioner og vand. Det fører bl.a. til, at patienten får et alt for tykt slim i lungerne og tarmen samt blokerede udførselsgange fra bugspytkirtlen. I det seje slim i luftvejene vokser bakterier, som giver infektioner, der i sidste ende ødelægger lungerne. Og de blokerede udførselsgange fra bugspytkirtlen gør, at kirtlen ikke kan komme af med vigtige enzymer for fordøjelsen. Derfor bedømmes sygdommens sværhedsgrad først og fremmest på lungefunktion og ernæring.

– Resultaterne er offentliggjort i følgende originalartikel: Olesen HV, Pressler T, Hjelte L, Mared L, Lindblad A, Knudsen PK, Lærum B, Johannesson M. Gender differences in the Scandinavian cystic fibrosis population. Pediatric Pulmonology, 2010

Flere informationer:
Overlæge på børneafdelingen, Århus Universitetshospital, Skejby, PhD Hanne Olesen 8949 6783

Læs mere her

by Webmaster -

Rejserådgivning til patienter med nedsat immunforsvar

Nyt center på Århus Universitetshospital, Skejby rådgiver og vaccinerer patienter med immundefekter inden udlandsrejser

For at give patienter med immundefekter optimal rejserådgivning og vaccination har Århus Universitetshospital, Skejby åbnet et tilbud om, at praktiserende læger i en forsøgsperiode kan henvise patienter med immundefekter, der skal rejse til områder, hvor der anbefales vaccination eller malaria-forebyggelse.

Kræver særlig viden
Der er i Danmark et stigende antal patienter med medfødte eller erhvervede immundefekter, ikke mindst som følge af en mere intensiv behandling af visse sygdomme med immunhæmmende og biologisk behandling.

De fleste immundefekte patienter kan leve et næsten normalt liv, hvilket også omfatter rejser til udlandet i forbindelse med ferie, at besøge venner og familie, arbejde, studier m.m.

Disse patienter har en øget risiko for at pådrage sig infektioner i forbindelse med udlandsophold og samtidig har de ofte et utilstrækkeligt immunrespons på vaccinationer.

Endelig kan man i de fleste tilfælde ikke give levende vacciner, fx gul feber vaccine, til immundefekte. Derfor kræver rejserådgivning og vaccination af immundefekte særlig viden.

Projektet
På Infektionsmedicinsk Afdeling, Skejby, har man ekspertise indenfor udredning og behandling af hiv-smittede, primære immundefekter samt behandling af infektioner hos immundefekte patienter.

Ligesom man har erfaring med tropesygdomme, profylakse i forbindelse med udlandsophold samt vaccinationer.

Tilsvarende findes på Klinisk Immunologisk Afdeling, Skejby, den nødvendige viden til at udføre og tolke immunologiske analyser. Der er allerede etableret et tæt samarbejde mellem Infektionsmedicinsk Afdeling og Klinisk Immunologisk Afdeling omkring udredning og behandling af patienter med primære immundefekter.

For at opnå tilstrækkelig erfaring til at sikre optimal vaccination og rejserådgivning af immundefekte, er det besluttet at starte et projekt hvor at patienter med immundefekter i en periode på foreløbig to år fra 1. august 2010, kan henvises til Infektionsmedicinsk Ambulatorium Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby til dette.

Hvem kan henvises
Alle patienter i Region Midtjylland med medfødte eller erhvervede immundefekter, inklusive patienter i immunhæmmende eller biologisk behandling, og som planlægger at rejse til områder hvor der i henhold til nationale retningslinjer (EPINYT uge 26a+b, 2009) anbefales vaccinationer og/eller malariaprofylakse, kan henvises til rejserådgivning og vaccination via egen læge eller speciallæge.

Dette gælder patienter med:
– Primære immundefekter
– HIV-infektion
– Organtransplanterede (nyre-, lever, lunge- og/eller hjertetransplanterede)
– Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme (morbus Crohn, colitis ulcerosa)*
– Non-infektiøse inflammatoriske sygdomme (rheumatiske sygdomme)*
– Dermatologiske sygdomme
– Hæmatologiske sygdomme med ledsagende immundefekt og knoglemarvstransplanterede
– Patienter i immunsuppressiv eller biologisk behandling (prednisolon > 20 mg/dg, azathioprin, methotrexat, cyclophosphamid, ciclosporin, tacrolimus, etanercept, adalimumab, infliximab, anakinra, rituximab o.l.)

Patientforløb
I første omgang vil patienten blive indkaldt til at få taget en blodprøve, for at vurdere immunforsvaret (immunologisk status) samt undersøgelser for antistoffer (serologisk undersøgelse).

Herefter kommer patienten til rejserådgivning, herunder vurdering af behov for forbebyggende behandling med antibiotika og vaccination.

En måned efter vaccination laves fornyet serologisk undersøgelse for at undersøge, om patienten har dannet antistoffer (serokonverteret) og dermed er beskyttet.

For at kunne gennemføre dette program er det vigtigt at patienterne planlægger deres rejse og henvises i god tid, gerne mindst tre måneder før afrejse.

Patienterne vil blive bedt om at melde tilbage, om de har haft helbredsproblemer under rejsen.

Det skal understreges at patienterne selv skal betale for vaccinerne svarende til indkøbspris, mens blodprøver og rejserådgivningen er gratis.

Yderligere information
Århus Universitetshospital, Skejby, Overlæge Carsten Schade Larsen, tlf. 8949 8308

Læs mere her

by Webmaster -

Også bakterier kan forværre astma-anfald hos børn

Læger har længe vidst, at virusinfektioner kan forværre astma med anfald af åndenød, hoste og hvæsende, pibende vejrtrækning, og vi kan ikke behandle virusinfektioner. Nu har forskere ved Dansk BørneAstma Center på Københavns Universitet og Gentofte Hospital opdaget, at også bakterielle infektioner kan udløse anfald, og det kan revolutionere behandlingen.
– Vi fandt en signifikant sammenhæng mellem bakterieinfektioner og akutte astma-anfald ud over den forventede sammenhæng med virusinfektioner, fortæller Hans Bisgaard, professor i pædiatri ved Dansk Børneastma Center ved Københavns Universitet og Gentofte Universitetshospital.

Forskerne undersøgte i alt 361 børn i alderen 4 uger til 3 år, for virus- og bakterieinfektioner under svære astma-anfald, og kunne konkludere, at der var ligeså mange børn med anfald, der var inficerede med kun luftvejsbakterier, som med virusinfektioner i luftvejene.

Antibiotika mod astma-anfald
– Det peger på, at bakterier kan forværre astma-symptomerne uafhængigt af virusinfektioner, siger Hans Bisgaard. Og det giver lægerne en helt ny mulighed for at behandle svære astmaanfald. Vi har ingen medicin mod virus-infektioner, men forskerne vil nu undersøge, om behandling med antibiotika kan hjælpe børnene, når de får astma-anfald, og de samtidig har en bakteriel infektion.

– Hvis antibiotika kan hjælpe ved astmaanfald, er det revolutionerende i behandlingen af børn med astma, slår Hans Bisgaard fast. Effekten af antibiotika ved astmaanfald skal nu undersøges ved et stort kontrolleret, klinisk forsøg ved Dansk BørneAstma Center på Københavns Universitet.

Opdagelsen er 5. oktober 2010 offentliggjort i tidsskriftet British Medical Journal.

—

Fakta om astma

Hyppigheden af børneastma er fordoblet i de seneste årti. Omtrent hvert 10. danske barn i skolealderen lider af astma, mens op mod hvert femte i småbørnsalderen har astmatiske symptomer. Det gør astma til den mest almindelige årsag til hospitalsindlæggelse og medicinbrug blandt børn.

Læs mere her

by Webmaster -

Ny dansk forskning kan redde flere tuberkulose-ramte fra at dø

Opfølgende besøg vil kunne sikre, at op mod 450.000 flere patienter vil få korrekt diagnose og behandling.

1,7 millioner mennesker dør hvert år af tuberkulose i udviklingslande. Men det reelle tal er større end hidtil troet. Det afslører ny dansk forskning, som også viser vejen til, hvordan man kan redde flere tuberkulose-ramte fra at dø.

Mange patienter, som mistænkes for tuberkulose, får ikke stillet diagnosen ved første lægekonsultation, selv om de har sygdommen. Det er fordi, man i de fattigste lande, kun har adgang til almindelig mikroskopi som sammenlignet med mere avancerede laboratoriemetoder kun påviser tuberkulose hos halvdelen af dem, der lider af sygdommen. Konsekvensen er, at alt for mange ender med at dø af sygdommen, selv om den kan behandles.

450.000 flere i behandling
Nye resultater fra forskning på Aarhus Universitetshospital og det vestafrikanske land Guinea Bissau viser, at langt flere kan reddes fra at dø af tuberkulose ved simple midler. Blot ved et opfølgende besøg hos den tuberkulose-mistænkte, vil man kunne stille diagnosen hos 5% flere. Da der hvert år konstateres 9 millioner tilfælde med tuberkulose, svarer det til, at man vil kunne diagnosticere 450.000 ekstra patienter, som man derefter vil kunne sætte i behandling.

Mange, der ikke får stillet tuberkulosediagnosen, dør af sygdommen inden for en måned. Derfor er et opfølgende undersøgelse af patienten vigtig kort tid efter første undersøgelse.

Resultaterne bygger på en undersøgelse af 428 vestafrikanere mistænkt for lungetuberkulose. Ved den første undersøgelse fik i alt 106 personer af disse stillet diagnosen tuberkulose. Danske forskere fulgte op på de resterende, som ikke fik stillet diagnosen ved første undersøgelse. Allerede en måned efter var 13 af patienterne døde. Forskerne viste, at 9 af dem med stor sandsynlighed døde af tuberkulose. Blandt de overlevende havde 89 patienter stadig symptomer på tuberkulose, og hos 5 af disse kunne man stille diagnosen tuberkulose. Dermed konkluderer forskerne, at man uden større omkostninger og uden tekniske komplicerede løsninger kan redde mange flere fra at dø af tuberkulose.

Register til opfølgning
Undersøgelsen giver anledning til at overveje om WHO s skøn over antallet af tuberkoloseramte i verden er for lavt sat samt om strategien for bekæmpelse af tuberkulose bør ombefatte et register over tuberkulose-mistænkte som man kan følge op på.

Det anbefaler WHO s førende tuberkulose-ekspert, professor Anthony Harries, som i en leder i tidsskriftet International Journal for Tuberculosis and Lung Disease fremhæver væsentligheden af disse nye fund. Han mener, at der er alt for lidt forskning af patienter mistænkt for tuberkulose, som ikke får diagnosen i første omgang, og han opfordrer til, at verdenssamfundet gør noget ved det nu. Det skal sikre, at undersøgelserne af tuberkuloseramte i fattige lande bliver forbedret, så man følger op på patienternes tilstand.

Fakta
Torsdag d. 24/3 er World Tuberculosis Day.
Læs mere på: www.stoptb.org/events/world_tb_day
og www.worldtbday.org

Tuberkuloseundersøgelse
Undersøgelse for tuberkulose foregår stadig i mange ulande ved en farvning af opspyt og mikroskopi med solspejl som lyskilde. I mere avancerede laboratorier kan man lave dyrkning af bakterien, der giver sygdommen, og man kan påvise DNA fra bakterien med en såkaldt PCR-teknik (Polymerase Chain Reaction).

Patienter i ulande henvender sig ofte på et underbemandet sundhedscenter, der mangler basale faciliteter, og hvis den første undersøgelse er negativ, er der ofte ikke noget supplerende tilbud. Men hvis man forsøger antibiotikabehandling og foretager røntgenundersøgelse samt følger op på patienterne efter et stykke tid med fornyet mikroskopi af opspyt, vil man selv med begrænsede faciliteter kunne stille tuberkulosediagnosen hos flere i anden omgang.

Resultaterne er i denne uge publiceret i følgende videnskabelige artikel:
Porskrog A, Bjerregaard-Andersen M, Oliveira I, Joaquim LC, Camara C, Rabna P, Aaby P, Andersen PL, Wejse C. Enhanced tuberculosis identification through 1-month follow-up of smear-negative tuberculosis suspects. The International Journal of Tuberculosis and Lung Disease; 2011 Apr;15(4):459 464.

Undersøgelsen er udført i et samarbejde mellem Bandim Health Project, Guinea Bissau og Infektionsmedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Skejby.

Læs mere her

by Webmaster -

Eksperter i sygdomsbekæmpelse fra hele verden samlet på DTU

DTU Fødevareinstituttet er den 27. og 28. februar 2013 vært for et internationalt møde med 170 deltagere fra hele verden om global sygdomsbekæmpelse under initiativet kaldet Global Microbial Identifier. Initiativet er baseret på revolutionerende ny teknologi, som kan skabe den største ændring i bekæmpelse af infektioner siden opdagelsen af penicillinen.
Omkring 22% af alle dødsfald skyldes en infektionssygdom. Effektiv behandling og kontrol bliver ofte hæmmet af forsinket diagnostik og mangel på aktuelle data om den sygdomsfremkaldende mikroorganisme.

Et initiativ kaldet Global Microbial Identifier ledet af DTU Fødevareinstituttet i samarbejde med førende internationale institutioner kan revolutionere og markant forbedre identifikation af sygdomsfremkaldende bakterier.

Globalt system til at samle og undersøge data
Baggrunden for initiativet er, at det i løbet af ganske kort tid er blevet muligt at analysere hele arveanlægget og få såkaldte genomsekvensdata fra sygdomsfremkaldende bakterier. Initiativet handler om at få etableret et globalt system til at samle, dele, undersøge og oversætte genomsekvensdata fra mikroorganismer med henblik på national klinisk diagnostik og international sygdomsovervågning.

Global Microbial Identifier vil opbygge en open-source internetbaseret løsning, som samler og viser resultater om art, type og antibiotikaresistens baseret på genomsekvensdata.

Initiativet vil inden for en 10 årig periode gøre det muligt i løbet af en enkelt dag at bestemme hvilken bakterie eller virus, der forårsager sygdommen hos en patient og foreslå den optimale behandling. Det betyder, at lægen hurtigere kan behandle patienten med den rette medicin , siger institutdirektør Jørgen Schlundt fra DTU Fødevareinstituttet, som er en af arrangørerne af mødet.

Den nye teknologi giver også bedre mulighed for at forhindre spredning af smitsomme sygdomme, herunder spredning af resistente bakterier. Initiativet vil derfor på sigt kunne forhindre epidemier og reducere samfundets udgifter til sygdomme markant , fortsætter Jørgen Schlundt.

Tigerspring for ulande
170 eksperter fra hele verden mødes på DTU den 27.-28. februar 2013 for at udforme en strategi og en arbejdsplan, som skal sikre initiativets succes. Direktør Pathom Sawanpanyalert fra Ministry of Public Health i Thailand deltager i mødet.

Global Microbial Identifier har et særligt potentiale i udviklingslande, hvor den nye teknologi kan indføres direkte som led i opbygningen af bedre sundheds- og fødevaresikkerhedssystemer. For at få succes kræver det også globalt set en stærkt politisk vilje til at prioritere folkesundheden i almindelighed og smitsomme sygdomme i særdeleshed, og samtidig være villige til at ensrette og dele data på tværs af landegrænser , siger direktør Pathom Sawanpanyalert fra Ministry of Public Health i Thailand.

Læs mere
Find mere information om mødet og Global Microbial Identifier på www.g-m-i.org.

Kontakt
Institutdirektør Jørgen Schlundt, jors@food.dtu.dk, tlf. 23 67 47 48

Læs mere her