Tagged: ansættelse

Irenes liv blev 60 kg lettere

50-årige Irene Hansen fra Aabenraa vejede 130 kg og havde det elendigt både fysisk og psykisk. En fedmeoperation fulgt af 60 kg vægttab har imidlertid betydet et vedvarende farvel til dårligt helbred og humør.

Det er ikke længe siden, hverdagen mildest talt var grå for social- og sundhedshjælper Irene Hansen. Aabenraaeren var svært overvægtig, hvilket medførte et yderst skrøbeligt helbred. – Min vægt lå på den forkerte side af 130 kg, og jeg døjede næsten konstant med følgesygdomme og -symptomer: type 2 diabetes, forhøjet blodtryk, for højt kolesteroltal, hyppige lungebetændelser og så kraftige astmatiske reaktioner, at vagtlægen ofte måtte komme og give mig en indsprøjtning, fortæller hun. Overvægten endte også med at koste Irene Hansen en fastansættelse i hjemmeplejen. – At blive fastansat var en umulighed, fordi jeg typisk lå syg op mod en uge hver måned. Jeg brændte for mit job, så på den måde fik jeg det spark, der mere end noget andet motiverede mig til at tage et drastisk skridt mod forandring.

Frygten gjort til skamme

Sønderjyden havde flere gange tidligere forsøgt at tabe sig, men uden det store held. – Tre gange var det lykkedes at smide ca. 30 kg, men alle gange tog jeg lige så meget på igen. En veninde, der selv har gennemgået en gastric bypass fedmeoperation, anbefalede mig at gøre det samme; men tanken om at løse problemet på den måde virkede forkert, og jeg turde heller ikke. Efterhånden blev jeg dog klar over, at det for mig var den eneste udvej, forklarer Irene. Hendes frygt for operationen blev heldigvis gjort til skamme. – Siden da er det gået skidegodt. Allerede dagen efter var min sukkersyge forsvundet, og siden blev jeg også af med de andre sygdomme og fysiske problemer. I dag må jeg blot have lidt astmamedicin morgen og aften.

Irene beklager, at medierne ofte tegner et negativt billede af fedmeoperationer. – Jeg har fået et helt nyt liv og kan gøre ting, jeg kun turde drømme om. Det samme har rigtig mange andre. Selvfølgelig ville det være en stor gevinst for samfundet, hvis politikerne gav flere overvægtige mulighed for at blive opereret, siger sønderjyden, der selv er et godt eksempel. – Før kostede alle mine sygedage og indlæggelser statskassen dyrt. Efter operationen fik jeg netop den fastansættelse, jeg i første omgang var gået glip af, og samfundets udgifter blev hurtigt tjent hjem. Desuden er jeg blevet meget mere effektiv i mit arbejde, hvor jeg ofte måtte hvile ud 10 minutter efter at være gået op ad trapper, forklarer hun.

Overvægt bedrøvede

På grund af lange ventelister på de offentlige sygehuse kunne Irene komme i betragtning til fedmeoperation på et privathospital uden selv at skulle have penge op ad lommen. Efter samtale med en patientvejleder blev hun visiteret til Aleris-Hamlet Hospitaler, der igennem en årrække har udført flest fedmeoperationer i Danmark. Ifølge Irene har hospitalets diætister en stor del af æren for succesen med at fastholde vægttabet. – Slik, kager og smør blev lagt på hylden, og som følge af øget mæthedsfornemmelse blev appetitten på alt andet med ét slag halveret. Der blev specielt skåret ned på tingene i kostpyramidens top. Takket være operationen bliver jeg dårlig og må jeg lægge mig et par timer, hvis jeg indtager for meget fedt og sukker. Pommes frites fra en grillbar giver diarré en hel uge, mens ovnbagte, fedtfattige fritter derimod sagtens går an.

– Overvægten bedrøvede mig, og der skulle ikke meget til at udløse det dårlige humør. Det kunne være at se, hvor godt andre havde det, og hvor smart tøj de havde på. Så kunne jeg finde på at købe tre flødekager og trøstespise dem for lukkede døre, hvilket selvfølgelig kun gjorde ondt værre, siger Irene, der er blevet et meget gladere menneske efter at være gået fra tøjstørrelse 52 til 40. – Selv længe efter operationen havde mit hoved ikke omstillet sig til den ’nye’ krop, og i butikkerne kiggede jeg stadig ubevidst efter tøj i store størrelser, erindrer hun. I sommers blev det ultimative tøjindkøb imidlertid en realitet. – Jeg ville ikke holde noget bryllup, så længe jeg ikke kunne komme i en smart brudekjole. Men det kunne jeg, da Klaus-Jørgen og jeg gav hinanden vores ja den 11. august.

Fakta:

Gastric bypass er en kikkertoperation, som kombinerer deling af mavesækken i to lommer med en delvis frakobling af tyndtarmen. Dermed opnås både øget mæthedsfornemmelse og en forringet evne til at optage føden hos den opererede, hvorved vægttab muliggøres over tid. Yderligere information findes på www.aleris.dk/Aleris-Hamlet-Hospitaler/Behandlinger/Overvagt/

Læs mere her

Irenes liv blev 60 kg lettere

50-årige Irene Hansen fra Aabenraa vejede 130 kg og havde det elendigt både fysisk og psykisk. En fedmeoperation fulgt af 60 kg vægttab har imidlertid betydet et vedvarende farvel til dårligt helbred og humør.

Det er ikke længe siden, hverdagen mildest talt var grå for social- og sundhedshjælper Irene Hansen. Aabenraaeren var svært overvægtig, hvilket medførte et yderst skrøbeligt helbred. – Min vægt lå på den forkerte side af 130 kg, og jeg døjede næsten konstant med følgesygdomme og -symptomer: type 2 diabetes, forhøjet blodtryk, for højt kolesteroltal, hyppige lungebetændelser og så kraftige astmatiske reaktioner, at vagtlægen ofte måtte komme og give mig en indsprøjtning, fortæller hun. Overvægten endte også med at koste Irene Hansen en fastansættelse i hjemmeplejen. – At blive fastansat var en umulighed, fordi jeg typisk lå syg op mod en uge hver måned. Jeg brændte for mit job, så på den måde fik jeg det spark, der mere end noget andet motiverede mig til at tage et drastisk skridt mod forandring.

Frygten gjort til skamme

Sønderjyden havde flere gange tidligere forsøgt at tabe sig, men uden det store held. – Tre gange var det lykkedes at smide ca. 30 kg, men alle gange tog jeg lige så meget på igen. En veninde, der selv har gennemgået en gastric bypass fedmeoperation, anbefalede mig at gøre det samme; men tanken om at løse problemet på den måde virkede forkert, og jeg turde heller ikke. Efterhånden blev jeg dog klar over, at det for mig var den eneste udvej, forklarer Irene. Hendes frygt for operationen blev heldigvis gjort til skamme. – Siden da er det gået skidegodt. Allerede dagen efter var min sukkersyge forsvundet, og siden blev jeg også af med de andre sygdomme og fysiske problemer. I dag må jeg blot have lidt astmamedicin morgen og aften.

Irene beklager, at medierne ofte tegner et negativt billede af fedmeoperationer. – Jeg har fået et helt nyt liv og kan gøre ting, jeg kun turde drømme om. Det samme har rigtig mange andre. Selvfølgelig ville det være en stor gevinst for samfundet, hvis politikerne gav flere overvægtige mulighed for at blive opereret, siger sønderjyden, der selv er et godt eksempel. – Før kostede alle mine sygedage og indlæggelser statskassen dyrt. Efter operationen fik jeg netop den fastansættelse, jeg i første omgang var gået glip af, og samfundets udgifter blev hurtigt tjent hjem. Desuden er jeg blevet meget mere effektiv i mit arbejde, hvor jeg ofte måtte hvile ud 10 minutter efter at være gået op ad trapper, forklarer hun.

Overvægt bedrøvede

På grund af lange ventelister på de offentlige sygehuse kunne Irene komme i betragtning til fedmeoperation på et privathospital uden selv at skulle have penge op ad lommen. Efter samtale med en patientvejleder blev hun visiteret til Aleris-Hamlet Hospitaler, der igennem en årrække har udført flest fedmeoperationer i Danmark. Ifølge Irene har hospitalets diætister en stor del af æren for succesen med at fastholde vægttabet. – Slik, kager og smør blev lagt på hylden, og som følge af øget mæthedsfornemmelse blev appetitten på alt andet med ét slag halveret. Der blev specielt skåret ned på tingene i kostpyramidens top. Takket være operationen bliver jeg dårlig og må jeg lægge mig et par timer, hvis jeg indtager for meget fedt og sukker. Pommes frites fra en grillbar giver diarré en hel uge, mens ovnbagte, fedtfattige fritter derimod sagtens går an.

– Overvægten bedrøvede mig, og der skulle ikke meget til at udløse det dårlige humør. Det kunne være at se, hvor godt andre havde det, og hvor smart tøj de havde på. Så kunne jeg finde på at købe tre flødekager og trøstespise dem for lukkede døre, hvilket selvfølgelig kun gjorde ondt værre, siger Irene, der er blevet et meget gladere menneske efter at være gået fra tøjstørrelse 52 til 40. – Selv længe efter operationen havde mit hoved ikke omstillet sig til den ’nye’ krop, og i butikkerne kiggede jeg stadig ubevidst efter tøj i store størrelser, erindrer hun. I sommers blev det ultimative tøjindkøb imidlertid en realitet. – Jeg ville ikke holde noget bryllup, så længe jeg ikke kunne komme i en smart brudekjole. Men det kunne jeg, da Klaus-Jørgen og jeg gav hinanden vores ja den 11. august.

Fakta:

Gastric bypass er en kikkertoperation, som kombinerer deling af mavesækken i to lommer med en delvis frakobling af tyndtarmen. Dermed opnås både øget mæthedsfornemmelse og en forringet evne til at optage føden hos den opererede, hvorved vægttab muliggøres over tid. Yderligere information findes på www.aleris.dk/Aleris-Hamlet-Hospitaler/Behandlinger/Overvagt/

Læs mere her

Dansk medikotek-virksomhed på vej mod verdensmarkedet

Medikotekvirksomheden Chempaq passerer den første vigtige milepæl i udviklingen af unikt mini–blodanalyseapparat. En verdenssucces for den danske virksomhed er indenfor rækkevidde i kraft af dygtige medarbejdere, investorer og gode patenter, mener direktør Peter Halken.

Chempaq, en af de nyeste spin–out virksomheder fra Mikroelektronik Centret på DTU, har netop passeret den første altafgørende test af virksomhedens bæredygtighed. I uafhængige undersøgelser har Chempaq´s mikro–teknologi vist sig at være helt og fuldt på højde med de laboratorieteknikker, som i dag anvendes til blodanalyse.

Mini–analysatoren, der ventes introduceret på verdensmarkedet i 2004, kan lette livet for kræftpatienter i kemoterapi, idet de fra hjemmet kan måle effekten af behandlingen. Dermed kan patienterne spares for hyppige hospitalsbesøg. Hidtil har patienterne været nødsaget til regelmæssigt at opsøge specialiserede hospitalsafdelinger med det nødvendige udstyr. Med Chempaqs analysator bliver hverdagen for en kemopatient næsten at sammenligne med en diabetikers, siger Peter Halken.

Markedet for Chempaq´s analysator ventes at være endog meget stort, og investorerne bag Chempaq – InnFond p/s, Symbion Capital I A/S og Vækstfonden – forventer, at mini–blodanalysatoren med fordel vil kunne erstatte alle hidtidige apparater til måling af kræftpatienters blodceller. Disse apparater koster i dag op mod en million kroner stykket.

Rekruttering af fagligt stærke kompetencer er for nye forskningsintensive virksomheder som Chempaq altafgørende for succes. Her har Chempaq gjort et scoop med den nylige rekruttering af videnskabelig direktør Björn Ekberg, der med syv års erfaring som udviklingschef i en verdensledende svensk diagnostikvirksomhed nu
står for den forsatte kemiske udvikling og afprøvning af Chempaq´s analysator.

Björn Ekberg bor i Sverige, men valgte at skifte arbejdet i et veletableret svensk firma ud med opstarts–virksomheden Chempaq: "Det er selvfølgelig ikke uden risiko, at deltage i udviklingsarbejdet i en helt ny virksomhed. Der er ingen garantier.

På den anden side kender jeg branchen og kan se, at Chempaq har kompetencerne og teknologien til at nå målene," siger han. Han valgte at skifte til Chempaq pga. af spændingen ved at udvikle et helt nyt produkt og muligheden for at være med helt fra start i en ny virksomhed.

Flere nye ansættelser er undervejs, ligesom alliancer med kommercielle aktører indenfor den medicinske branche skal indledes, siger Peter Halken. I øjeblikket søges en klinisk udviklingschef samt en ekspert, der kan lede den fortsatte udvikling af de elektroniske komponenter i analysatoren.

"Det er vigtigt, at vi på dette stadie i virksomhedens udvikling får placeret de rigtige kompetencer på nøgleposter, så vi kan leve op til de krav, som en kraftig vækst stiller til organisationen," siger Peter Halken
 

Læs mere her

Irenes liv blev 60 kg lettere

50-årige Irene Hansen fra Aabenraa vejede 130 kg og havde det elendigt både fysisk og psykisk. En fedmeoperation fulgt af 60 kg vægttab har imidlertid betydet et vedvarende farvel til dårligt helbred og humør.

Det er ikke længe siden, hverdagen mildest talt var grå for social- og sundhedshjælper Irene Hansen. Aabenraaeren var svært overvægtig, hvilket medførte et yderst skrøbeligt helbred. – Min vægt lå på den forkerte side af 130 kg, og jeg døjede næsten konstant med følgesygdomme og -symptomer: type 2 diabetes, forhøjet blodtryk, for højt kolesteroltal, hyppige lungebetændelser og så kraftige astmatiske reaktioner, at vagtlægen ofte måtte komme og give mig en indsprøjtning, fortæller hun. Overvægten endte også med at koste Irene Hansen en fastansættelse i hjemmeplejen. – At blive fastansat var en umulighed, fordi jeg typisk lå syg op mod en uge hver måned. Jeg brændte for mit job, så på den måde fik jeg det spark, der mere end noget andet motiverede mig til at tage et drastisk skridt mod forandring.

Frygten gjort til skamme

Sønderjyden havde flere gange tidligere forsøgt at tabe sig, men uden det store held. – Tre gange var det lykkedes at smide ca. 30 kg, men alle gange tog jeg lige så meget på igen. En veninde, der selv har gennemgået en gastric bypass fedmeoperation, anbefalede mig at gøre det samme; men tanken om at løse problemet på den måde virkede forkert, og jeg turde heller ikke. Efterhånden blev jeg dog klar over, at det for mig var den eneste udvej, forklarer Irene. Hendes frygt for operationen blev heldigvis gjort til skamme. – Siden da er det gået skidegodt. Allerede dagen efter var min sukkersyge forsvundet, og siden blev jeg også af med de andre sygdomme og fysiske problemer. I dag må jeg blot have lidt astmamedicin morgen og aften.

Irene beklager, at medierne ofte tegner et negativt billede af fedmeoperationer. – Jeg har fået et helt nyt liv og kan gøre ting, jeg kun turde drømme om. Det samme har rigtig mange andre. Selvfølgelig ville det være en stor gevinst for samfundet, hvis politikerne gav flere overvægtige mulighed for at blive opereret, siger sønderjyden, der selv er et godt eksempel. – Før kostede alle mine sygedage og indlæggelser statskassen dyrt. Efter operationen fik jeg netop den fastansættelse, jeg i første omgang var gået glip af, og samfundets udgifter blev hurtigt tjent hjem. Desuden er jeg blevet meget mere effektiv i mit arbejde, hvor jeg ofte måtte hvile ud 10 minutter efter at være gået op ad trapper, forklarer hun.

Overvægt bedrøvede

På grund af lange ventelister på de offentlige sygehuse kunne Irene komme i betragtning til fedmeoperation på et privathospital uden selv at skulle have penge op ad lommen. Efter samtale med en patientvejleder blev hun visiteret til Aleris-Hamlet Hospitaler, der igennem en årrække har udført flest fedmeoperationer i Danmark. Ifølge Irene har hospitalets diætister en stor del af æren for succesen med at fastholde vægttabet. – Slik, kager og smør blev lagt på hylden, og som følge af øget mæthedsfornemmelse blev appetitten på alt andet med ét slag halveret. Der blev specielt skåret ned på tingene i kostpyramidens top. Takket være operationen bliver jeg dårlig og må jeg lægge mig et par timer, hvis jeg indtager for meget fedt og sukker. Pommes frites fra en grillbar giver diarré en hel uge, mens ovnbagte, fedtfattige fritter derimod sagtens går an.

– Overvægten bedrøvede mig, og der skulle ikke meget til at udløse det dårlige humør. Det kunne være at se, hvor godt andre havde det, og hvor smart tøj de havde på. Så kunne jeg finde på at købe tre flødekager og trøstespise dem for lukkede døre, hvilket selvfølgelig kun gjorde ondt værre, siger Irene, der er blevet et meget gladere menneske efter at være gået fra tøjstørrelse 52 til 40. – Selv længe efter operationen havde mit hoved ikke omstillet sig til den ’nye’ krop, og i butikkerne kiggede jeg stadig ubevidst efter tøj i store størrelser, erindrer hun. I sommers blev det ultimative tøjindkøb imidlertid en realitet. – Jeg ville ikke holde noget bryllup, så længe jeg ikke kunne komme i en smart brudekjole. Men det kunne jeg, da Klaus-Jørgen og jeg gav hinanden vores ja den 11. august.

Fakta:

Gastric bypass er en kikkertoperation, som kombinerer deling af mavesækken i to lommer med en delvis frakobling af tyndtarmen. Dermed opnås både øget mæthedsfornemmelse og en forringet evne til at optage føden hos den opererede, hvorved vægttab muliggøres over tid. Yderligere information findes på www.aleris.dk/Aleris-Hamlet-Hospitaler/Behandlinger/Overvagt/

Læs mere her

Børn skal inddrages – også i mødet med døden

Leder af kapellerne ved Århus Sygehus, Michael Petersen, er den første med ansættelse i et kapel i Danmark, der har taget en uddannelse i at håndtere børn og unge i sorg. Han er netop blevet certificeret Sorgpilot fra instituttet Ilumia, der er en privat virksomhed.

– Vi har ofte stået magtesløse, fordi vi ikke har kunnet andet end at lytte lidt til de børn, der kommer her i kapellet, hvilket har påvirket os negativt, fordi det at se børn i dyb sorg nok er det psykisk mest belastende inden for vores arbejdsområde, siger Michael Petersen.

Børn skal også se den døde
Børnene, som kommer i kapellet, bliver efter Michael Petersens uddannelse til Sorgpilot om muligt inddraget i det, der foregår omkring den døde.

De ansatte vurderer fra gang til gang, om de kan inddrage børnene. Mindre børn i 3-8 års alderen bliver for eksempel tit henvist til at sidde alene i venteværelset, mens de øvrige pårørende tager afsked med den døde. Men hvis de ansatte ved, at den døde ser pæn ud i sin kiste, opfordrer de til, at barnet kommer med ind.

Og er barnet så lille, at han eller hun knap kan se over kanten på kisten, løfter kapelbetjenten barnet op, så det kan se mor eller far i kisten, hvis ikke andre tager hånd om det.

– Børn tænker: Hvordan ser far ud som død Og det er langt bedre, at de får det at se, hvis han ser pæn ud i sin kiste, end hvis de er overladt til deres fantasi.

Børn finder støtte i det praktiske
De mindre børn kan også blive spurgt, om de vil være med til at skrue en skrue i kistelåget, om de vil være med til at bære kisten ud i rustvognen eller lægge blomster på kisten, når den er placeret i rustvognen.

– Vi kan se et lille glimt blive tændt i deres øjne, når de bliver inddraget i det, der sker omkring dem, sig er Michael Petersen.

Når én du elsker dør
“Når én du elsker dør” er titlen på en pjece, som Michael Petersen har taget initiativ til som led i sin uddannelse. Børn og unge bliver her opfordret til at give udtryk for deres sorg, og de får adresser til rådgivninger, som de kan kontakte.

Pjecen Når én du elsker dør :
http://www.aarhussygehus.dk/files/Hospital/Aarhus/Billeder%20til%20nyheder/2010/02/N%C3%A5r%20en%20du%20elsker%20d%C3%B8r.pdf

– Børn og unge, som mister en, der dør af kræft, kan ofte få hjælp gennem Kræftens Bekæmpelse. Men børn hvis mor dør af en blodprop eller hvis far dør i en ulykke, lades ofte i stikken i forhold til at få støtte til at komme gennem deres sorg. Vi kan nu i det mindste give dem den her pjece i vores korte møde med dem, siger Michael Petersen.

Statistik fra kapellerne ved Århus Sygehus
– Kapellet er et af de største i landet
– Fire ansatte tager hånd om cirka 1100 døde om året
– Af de 1100 døde er ca. 25 procent døde af kræft, ca. 40 procent af en blodprop, ved en ulykke eller lignende og ca. 35 procent af almene sygdomme

Om de døde i kapellerne ved Århus Sygehus
– De døde ligger på bårer i to store kølerum
– Muslimer har adgang til at vaske deres døde i et vaskerum i kapellet
– Pårørende kan efter aftale se den døde så tit, de vil, inden for kapellets åbningstid.
– Døde forandrer sig som regel ikke meget de første 3-5 dage efter dødsfaldet. De ansatte i kapellet vil altid fortælle pårørende om eventuelle forandringer, inden de ser den døde
Læs mere om kapellet på ÅrhusUniversitetshospital, Århus Sygehus :
http://www.aarhussygehus.dk/via31429.html

Yderligere oplysninger
Michael Christian Petersen, Funktionsleder, Kapellerne Patologisk Institut, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, tlf. 8949 3663

Læs mere her

Medicinsk afdeling får ny ledende overlæge

Henning Borregaard Danielsen er ansat som ledende overlæge på Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerups medicinske afdeling.

Siden marts 2009 har han været konstitueret i stillingen. Overgangen til varig ansættelse sker formelt pr. 1. maj 2010.

Som ledende overlæge får Henning Danielsen det overordnede ledelsesansvar for medicinsk afdeling sammen med oversygeplejerske Marianne Jensen, som er hans sygeplejefaglige partner i afdelingsledelsen. Den ledende overlæge er hovedansvarlig for afdelingens lægelige behandling.

Henning Danielsen bliver en del af hospitalets ledelsesgruppe og får dermed et medansvar for at rådgive hospitalsledelsen og regionsrådet om den kommende udbygning af Regionshospitalet Viborg til 1.150 millioner kroner. Planen for udbygningen og renoveringen af hospitalet skal forelægges for regionsrådet til sommer og skal senere godkendes i regeringen.

Henning Danielsen er 56 år. Han tog lægevidenskabelig embedseksamen i 1980 og blev speciallæge i nefrologi (medicinske nyresygdomme) i 1991 og i intern medicin i 1992.

Den lægelige videreuddannelse har Henning Danielsen fået på hospitalerne i Århus. Han kom til Regionshospitalet Viborg som 1. reservelæge vinteren 1993. 1. december 1993 blev han udnævnt til overlæge på medicinsk afdeling.

Henning Danielsen har været specialeansvarlig overlæge for medicinsk afdelings nefrologiske sektion fra 1995 og frem til konstitutionen som ledende overlæge i 2009. Flere gange tidligere har han påtaget sig funktionen som stedfortræder for afdelingens ledende overlæge.

Henning Danielsen har herudover engageret sig meget i uddannelsesforhold. Han er klinisk lektor ved Aarhus Universitet og har som sådan et særligt ansvar for lægestuderendes klinikophold på i medicinsk afdeling. Desuden er han netop udnævnt til inspektor i intern medicin (nefrologi). I den funktion besøger han andre hospitalers nyremedicinske funktioner for at gennemgå de pågældende afdelingers uddannelsesforhold for yngre læger. Nævnes skal det også, at han siden 2007 har været formand for det nefrologiske specialeråd i Region Midtjylland.

Henning Danielsen bor i Højbjerg sammen med sin hustru, som er tandlæge. Sammen har de fire børn, hvoraf to bor hjemme.

Fakta om medicinsk afdeling i Viborg og Skive:

* Medicinsk afdeling er hospitalets største og mest specialiserede.

* Afdelingen behandler patienter med medicinske sygdomme i hjerte, nyrer, mave og tarm, lever, hormonkirtler, lunger, huden samt blod- og kræftsygdomme.

* Afdelingen rummer 107 sengepladser i Viborg og 35 i Skive.

* Afdelingens funktioner samles i Viborg sidst på året.

* Medicinsk afdeling har desuden en meget stor aktivitet med flere end 67.000 besøg om året i ambulatorier og dagafsnit, herunder et stort dialyseafsnit.

* Alt i alt er der 485 ansatte i medicinsk afdeling.

Yderligere oplysninger:
Cheflæge Christian Møller-Nielsen, telefon direkte 8927 2553.
Ledende overlæge Henning Danielsen, telefon direkte 8927 2868.

Læs mere her

Stor interesse fra læger for nyt akutsystem

108 læger har søgt en stilling til regionens nye akutsystem i første ansøgerrunde. Nu går en ny runde i gang.

Regionens akuttilbud samles under én hat i 2014
Fra 1. januar 2014 samler Region Hovedstaden alle akuttilbud under én hat. Derfor skal der ansættes mange nye læger til at tage sig af f.eks. behandling af syge eller tilskadekomne borgere på hospitalernes akutmodtagelser og akutklinikker, til at tage på hjemmebesøg eller til at rådgive borgere på Akuttelefonen 1813.

108 læger vil gerne være del af det nye system
Første ansøgningsrunde til de mange stillinger er nu forbi og regionen kan konstatere, at 108 læger indtil videre har søgt om ansættelse. Herunder har der været stor interesse fra læger med almenmedicinske kompetencer og med lægevagtserfaring.

Anden ansøgningsrunde skal bygge videre på interessen
– Interessen er der. Vi er derfor overbeviste om, at vi inden 1. januar kan besætte de nødvendige stillinger. Vi sætter nu en anden runde i gang for at indhente de sidste ansøgninger, siger koncerndirektør i Region Hovedstaden, Svend Hartling.

Stor interesse, men fortsat ledige stillinger
Han henviser til, at der fra flere sider har været udtrykt bekymring for, at lægerne ikke ville søge stillingerne.

– 108 ansøgninger er ikke et tilstrækkeligt ansøgerfelt. Men vi har på intet tidspunkt forestillet os, at det var realistisk at ansætte så mange mennesker på så kort tid. Dette er en tidskrævende og kompliceret proces. Så beskeden fra os er, at der er stor interesse men også fortsat ledige stillinger, siger Svend Hartling.

Læger skal rådgive over telefon og hjælpe på hospitalerne
I alt skal Region Hovedstaden bruge lægestillinger svarende til ca. 68 årsværk. De mange nye læger skal bl.a. arbejde i telefonvisitationen, hvor de skal rådgive og hjælpe borgere samt i hospitalernes akutklinikker og på akutmodtagelserne.

Enstrenget akutsystem skal give bedre kvalitet
Ansættelserne sker som led i indførelsen af et enstrenget og visiteret akutsystem i Region Hovedstaden, det vil sige en organisatorisk og fysisk samordning af lægevagtordningen med de øvrige akuttilbud. Et flertal af regionsrådets politikere har ønsket dette i længere tid, fordi erfaringer inden for området siger, at et mere enkelt akutsystem kan forbedre kvalitet og service.

Et mere enkelt akutsystem for borgeren
– Med den ny ordning gør vi akutsystemet meget mere enkelt for borgeren. Vi kan give bedre informationer om f.eks. ventetider, fordi de forskellige systemer nu vil tale bedre sammen. Derfor forventer vi også, at vi kan løfte patientsikkerheden og i det hele taget gøre kontakten med akutsystemet mere smidigt og trygt, slutter Svend Hartling.

Ansættelsessamtaler i oktober
De 108 ansøgninger vedrører både fuld- og deltidsstillinger. De første ansættelsessamtaler forventes afholdt i oktober måned på de enkelte akutmodtagelser/-klinikker og på Akuttelefonen 1813.

Læs mere her

Åbenhed om lægers bijob

Region Midtjylland og lægerne sikrer åbenhed om bibeskæftigelse.

Hvor meget må og kan offentligt ansatte og ikke mindst læger have af bibeskæftigelse Det spørgsmål har i flere omgange været vendt i medierne, som har kunnet fortælle om eksempler, hvor lægernes habilitet og arbejdsydelse efterfølgende har kunnet drages i tvivl. Region Midtjylland har udviklet en IT-platform som skaber overblik og sikrer åbenhed om i første omgang ansatte speciallægers bibeskæftigelse.

Danske Regioner, Foreningen af Speciallæger samt Yngre Læger har indgået en aftale om speciallægers oplysningspligt for bibeskæftigelse.

Med udgangspunkt i denne aftale vedtog regionsrådet i Region Midtjylland på sit møde i februar 2010 nogle retningslinjer, som skal medvirke til at skabe åbenhed og gennemsigtighed.

Der er efterfølgende udviklet en IT-platform, som sikrer, at lægerne på en enkel måde kan oplyse om deres bibeskæftigelse og videresende det til den ledende overlæge. Hvis bibeskæftigelsen i omfang eller indhold ikke er i konflikt med hovedbeskæftigelse, kvitterer den ledende overlæge for modtagelse. Hvis der er problemer, tages en drøftelse med pågældende læge.

I henhold til gældende love og aftaler har alle ansatte mulighed for at tage bibeskæftigelse, blot det ikke i konflikter i omfang og indhold med hovedbeskæftigelsen. Regionsrådet i Region Midtjylland forventer, at ledelsen aktivt forholder sig til dette. fortæller Poul Gørup, seniorkonsulent i Koncern HR ved regionen.

Med det nye registreringssystem er der skabt en let administrativ arbejdsgang, hvor lægernes på en enkel måde kan oplyse om bibeskæftigelse, som ledende overlæge aktivt forholder sig til. I tillæg får vi et overblik på person-, afdelings-, hospitals- og regionsniveau over speciallægers bibeskæftigelse, hvilket jævnligt efterspørges af bl.a. politikere og presse, siger Poul Gørup.

Denne åbenhed og gennemsigtighed kan forhåbentligt medvirke til, at lægers habilitet ikke drages i tvivl og sammen med Region Midtjylland uberettiget kommer i pressens søgelys.

Oplysninger gives ved ansættelse og efterfølgende, når der sker ændringer. Oplysningerne om de enkelte læger vil kun være tilgængelige af den enkelte læge og dennes afdelingsledelse. De statistiske indberetninger uden personfølsomme oplysninger videregives til regionsrådet én gang årligt.

IT-systemet er testet på to afdelinger, og alle speciallæger i Region Midtjylland vil modtage mail om indberetning i begyndelsen af oktober.

Flere oplysninger
Poul Gørup, seniorkonsulent i Koncern HR, 87 28 54 81
Nina Skarum, personalejurist i Koncern HR, 87 28 55 01

Læs mere her

Flere afskedigelser på vej på Regionshospitalet Viborg, Skive

Siden udgangen af 2009 har Regionshospitalet Viborg, Skive reduceret i antallet af medarbejdere med flere end 100. Nu er der fremlagt en spareplan for 2011, der i værste fald kan betyde, at yderligere 200 medarbejdere mister deres arbejde.

Regionshospitalet Viborg, Skive skal i 2010 og 2011 spare godt 110 mio. kroner. En del besparelser er allerede effektueret i 2010, og nu skal der iværksættes spareinitiativer for 60 mio. kroner i 2011.

Besparelserne skyldes bl.a., at Regionshospitalet Viborg, Skive i 2009 behandlede langt flere patienter end forventet – og flere end der var finansiering til. Samtidig har regionen pålagt hospitalerne rammebesparelser (grønthøster) som en del af regionens spareplan.

Lukker senge
Som led i besparelserne for 2010 har hospitalet bl.a. indført ansættelsesstop, lukket dagkirurgien i Kjellerup, reduceret afdelingsbudgetterne, indført vikarstop mv. Blandt spareplanerne for 2011 er en videreførelse af ansættelsesstoppet, lukning af 22 senge, yderligere reduktion af afdelingernes budgetter og så reduceres der i antallet af aktive operationsstuer. Konsekvensen af besparelserne vil blive endnu færre ansatte på Regionshospitalet Viborg, Skive.

– Det er ikke usandsynligt, at hospitalet med udgangen af 2011 har 300 færre medarbejdere end i 2009. Det er en dramatisk situation for hospitalet, men det er nødvendigt, for at vi kan leve op til vores eget og regionens krav om budgetoverholdelse i 2012, forklarer hospitalsdirektør Jens Anton Dalgaard.

Afskedigelser rammer bredt
Han og den øvrige hospitalsledelse forventer, at også de kommende afskedigelser kan komme til at ramme bredt blandt hospitalets forskellige faggrupper. Herudover er der en forventning om, at det skærpede ansættelsesstop og nogle medarbejderes mulighed for frivillig afgang kan mindske antallet af kolleger, der ufrivilligt vil være nødt til forlade hospitalet.

På aktivitetssiden vil besparelserne primært ramme de elektive funktioner som f.eks. dagkirurgi. Som akuthospital har Regionshospitalet Viborg, Skive en stor og forpligtende opgave med at tage sig af de mest syge først. Udviklingen er stadig flere akutte patienter, bl.a. har hospitalet overtaget en del af de akutte patienter fra Silkeborg.

Fakta
Regionshospitalet Viborg, Skive har aktuelt:
– 2.961 ansatte
– 480 hospitalssenge
– 37 hotelsenge.

Flere oplysninger
Hospitalsdirektør, Jens Anton Dalgaard: 78 44 10 02
Cheflæge, Christian Møller-Nielsen: 78 44 10 03 / 20 98 56 01
Chefsygeplejerske Tove Kristensen: 78 44 10 04

Læs mere her

Nye regler for autorisation af udenlandske læger

Kravene til udenlandske læger, der vil arbejde i Danmark, bliver fra 1. januar 2011 skærpet. De nye regler betyder blandt andet, at læger fra lande udenfor Norden og EU bliver testet inden de kommer ud på danske sygehuse, og at de efter testen skal igennem samme kliniske basisuddan-nelse som danske læger.

Reglerne skal sikre, at udenlandske læger er lige så godt uddannede som danske læger, og at de kan kommunikere forsvarligt med patienter, pårørende og kolleger, inden de kommer i kontakt med danske patienter.

De nye regler skal først og fremmest bidrage til at øge patientsikkerheden, men vil også betyde et ekstra kvalitetsstempel for de udenlandske læger, der fremover kommer til at arbejde i Danmark. Der må ikke herske usikkerhed om kvaliteten af det arbejde udenlandske læger udfører i Danmark. De nye regler medvirker til at sikre, at læger, der arbejder i Danmark, lever op til Sundhedsstyrel-sens uddannelseskrav, og at patienterne dermed kan være trygge ved behandlingen.

De vigtigste elementer i de ny regler:

Lægen skal fremover bestå en sprogprøve i dansk som det allerførste.
Lægen skal bestå en skriftlig og mundtlig medicinsk prøve og gennemføre og bestå et kur-sus i dansk sundhedslovgivning, inden han eller hun kan arbejde som læge i Danmark.
Når sprog- og fagprøver er bestået, får lægen mulighed for at arbejde i et evalueringsforløb på et sygehus eller i almen praksis, hvor hans eller hendes kliniske kvalifikationer bliver vurderet.
Evalueringsforløbet er på 12 måneder, og svarer dermed til den danske kliniske basisud-dannelse. Udenlandske speciallæger skal gennemføre et 6 måneders evalueringsforløb på en afdeling med det pågældende speciale.
Under lægens evalueringsansættelse bliver vedkommende fulgt tæt, idet den uddannel-sesansvarlige overlæge – som supplement til den daglige observation – to gange inden for de første tre måneder skal vurdere den udenlandske læges kompetencer. Vurderingen skal afrapporteres til Sundhedsstyrelsen.

Læs mere her