Båreambulancer til Grønland

Haarby Karosseri ApS har i sidste uge leveret den første af 3 båreambulancer til Grønland.
Ambulancerne til Det Grønlandske Sundhedsvæsen skal udover at indgå i den almindelige udrykningstjeneste også fungere som patienttransportere for bl.a. kørestolsbrugere.

Ambulancerne er opbygget på Toyota HiAce 2,5 lang model, hvorpå højt tag er monteret for optimal plads til behandling af patienter.

Karosseriet er isoleret, bag– og siderude udstyret med matteret glas og vognbund er beklædt med skridsikker vinyl.

Udover plads til bårepatient indeholder bårerummet en behandlerstol samt ekstra sæde til evt. ledsager. Sæderne kan klappes op og stolen drejes til væggen, således at disse ikke optager unødig plads, når ikke de er i brug.

Der er monteret skinner i køretøjets gulv til brug for fastspænding af kørestol og bruger. Protektor 4–punkts bespændinger sørger for den optimale sikkerhed.
Til ind–/udstigning med kørestol medbringes et par Hubmatik teleskop slisker.

For at imødegå det kolde klima på Grønland er ambulancerne udstyret med permanent 4–hjulstræk og pigdæk samt oliefyr til varm luft og frisk luft med styring, 230V varmeapparat til garagebrug 1000W og dypkoger for motorvarmer til 230V landstrøm.
Derudover er monteret el–skab med landstrømstik 230V, HFpI relæboks med 10A automatsikring, impulslader 15A, forbrugsbatteri 100A samt skillerelæ mellem start– og forbrugsbatteri.
Endvidere sikringsgruppe til 12V.
Ambulancerne er malet i den nye farve Ral 1016 (MB1216 svovlgul).

De resterende 2 ambulancer er klar til levering ved udgangen af oktober d.å.
 

Læs mere her

Regionen undersøger baggrunden for læserbrev

H. Yding, Sveavej i Holstebro beskriver i et læserbrev i Lemvig Folkeblad hvordan hans kone for nogle år siden fik en flænge i foden og tilsyneladende havde meget vanskeligt ved at få lægehjælp. Region Midtjylland vil undersøge sagen.

Parret blev angiveligt afvist af Skadestuen, fordi de hverken ankom med ambulance eller havde lavet en forudgående aftale med Lægevagten. Og da H.Yding ringede til 1-1-2, mener han personalet smækkede røret på, fordi han bad om at få en ambulance til Skadestuen. Ydings kone fik, efter ventetid i telefonen, slutteligt hjælp af Lægevagten.

– Forløbet ligger langt fra den service jeg gerne vil tro, at vi tilbyder regionens borgere, siger direktør i Region Midtjylland Leif Vestergaard Pedersen.

– Derfor tager vi nu direkte kontakt til H. Yding for at bede om flere oplysninger, så vi kan få kastet lys over sagen, siger Leif Vestergaard Pedersen.

Flere oplysninger :
– Direktør Leif Vestergaard Pedersen, tlf. 2124 2316
– Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer :
http://www.regionmidtjylland.dk/om+regionen/aktuelt/nyheder/presserummet/regionsr%c3%a5det

Læs mere her

Ambulancer få sekunder fra mål

En ny opgørelse viser, at ambulancerne i Region Midtjylland er få sekunder fra at være lige så hurtigt fremme, som de servicemål regionsrådet har besluttet. Regionsrådsformand Bent Hansen vurderer, at tiden nu er moden til at gå skridtet videre og oprette en særlig konferencetelefon, som er fælles for politi og region.

I december og januar sendte Region Midtjyllands AMK-vagtcentral knap 20.000 ambulancer af sted heraf var 7.412 i den mest hastende kategori A, som omfatter livstruende situationer.

Regionsrådet følger løbende med i, hvordan ambulancerne lever op til de fastsatte mål. En ny opgørelse over de første to måneder med regionens nye AMK-Vagtcentral viser, at ambulancerne er få sekunder fra at overholde de servicemål, regionsrådet har opsat.

– Det er meget tilfredsstillende. Jeg vil gerne kippe med flaget for alle involverede. En ny organisation har skullet stå sin prøve. Når det falder sammen med en vinter med mere sne end i de sidste 40 år, så bliver det for alvor svært. Ingen er kommet sovende til disse resultater, siger regionsrådsformand Bent Hansen (S).

Regionsrådsformanden glæder sig nu til at se det endelige resultat af det arbejde, som danske Regioners bestyrelse har sat i gang sammen med Rigspolitiet. Initiativet skal i løbet af 2010 sikre borgerne i hele landet, at alle opkald til 112, hvor indholdet er behov for sundhedsfaglig hjælp, vil blive vurderet af en sundhedsfaglig medarbejder. Det kan ske i form af en konference-telefon, hvor den regionale vagtcentral kobles ind på politiets alarmcentrals samtale med den enkelte borger.

Fakta
Responstider fra 1.12.2009 til 31.1. 2010

A-kørsler er livstruende og B-kørsler haster, men de er ikke livstruende.

For at se tabellen :
http://www.regionmidtjylland.dk/files/Aktuelt/grafik/Foto_bilag/Responstider_tabel_600.jpg

Besøg Præhospitalets hjemmeside :
http://www.regionmidtjylland.dk/om+regionen/aktuelt/nyheder docid=80153#

Flere oplysninger
– Regionsrådsformand Bent Hansen, tlf. 4031 3707
– Driftschef i Præhospitalet Else Ammitzbøll, tlf. 8728 4420
– Lægelig chef i Præhospitalet, Erika Christensen, tlf. 8728 4476

Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer:
http://www.regionmidtjylland.dk/om+regionen/aktuelt/nyheder docid=80153#

Læs mere her

Borgermøde med spørgelyst

Er den overhovedet nogen nytte til, sådan en helikopter Hvor hurtigt kan ambulancen være fremme i Thyborøn og kan vi nu regne med, at I ikke sparer akuthuset i Lemvig væk, så snart vi har fået det

Spørgsmålene var mange, og skepsisen og utrygheden ikke til at tage fejl af blandt de ca. 700 borgere, der havde taget imod Region Midtjyllands invitation og var kommet til borgermøde i Lemvig tirsdag aften. Mødet var arrangeret i samarbejde med Lemvig Kommune.

Emnet var regionsrådets forslag til plan for akutberedskabet i Nordvestjylland, som er i høring frem til 17. april.

Til at svare på borgernes spørgsmål var politikerne fra regionens Rådgivende udvalg vedrørende hospitaler, sundhedsdirektør Leif Vestergaard Pedersen og overlæge for akutlægebilen i Århus, Troels Martin Hansen.

Til at få syn for sagen var der desuden en lægebil, en ambulance og en lægehelikopter udlånt fra Region Syddanmark, som borgerne kunne kigge på, ligesom de kunne stille spørgsmål til personalet.

Spørgelysten var så stor, at mødet trak en halv time ud over planlagt. Spørgsmålene kommer til at indgå i det høringsmateriale politikerne i Regionsrådet skal bruge, når de inden 1. juni træffer den endelige beslutning om, hvordan det akutte beredskab i Nordvestjylland skal være.

Udover borgermødet i Lemvig arrangerer Region Midtjylland yderligere to borgermøder i Hvidbjerg og Ulfborg i samarbejde med henholdsvis Struer og Holstebro kommuner.

Fakta

– Høringsfristen udløber den 17. april
– Regionsrådet træffer beslutning den 26. maj
– Planen for akutberedskabet indgår i regionens samlede ansøgning til regeringen om penge til at bygge et nyt hospital i Gødstrup
– Læs mere på http://www.akutnordvest.rm.dk/

Se powerpointpræsentationerne fra mødet:

– Overlæge for aktulægebilen i Århus Troels Martin Hansen :
http://www.regionmidtjylland.dk/files/Aktuelt/grafik/PDF-filer/Akutberedskab%20Nordvest/100407_Troels%20Martin%20Hansen%20pp.pdf

– Direktør i Region Midtjylland: Leif Vestergaard Pedersen :
http://www.regionmidtjylland.dk/files/Aktuelt/grafik/PDF-filer/Akutberedskab%20Nordvest/100407_Leif%20Vestergaard%20Pedersen%20pp.pdf

Læs mere her

Borgermøde med spørgelyst

Er den overhovedet nogen nytte til, sådan en helikopter Hvor hurtigt kan ambulancen være fremme i Thyborøn og kan vi nu regne med, at I ikke sparer akuthuset i Lemvig væk, så snart vi har fået det

Spørgsmålene var mange, og skepsisen og utrygheden ikke til at tage fejl af blandt de ca. 700 borgere, der havde taget imod Region Midtjyllands invitation og var kommet til borgermøde i Lemvig tirsdag aften. Mødet var arrangeret i samarbejde med Lemvig Kommune.

Emnet var regionsrådets forslag til plan for akutberedskabet i Nordvestjylland, som er i høring frem til 17. april.

Til at svare på borgernes spørgsmål var politikerne fra regionens Rådgivende udvalg vedrørende hospitaler, sundhedsdirektør Leif Vestergaard Pedersen og overlæge for akutlægebilen i Århus, Troels Martin Hansen.

Til at få syn for sagen var der desuden en lægebil, en ambulance og en lægehelikopter udlånt fra Region Syddanmark, som borgerne kunne kigge på, ligesom de kunne stille spørgsmål til personalet.

Spørgelysten var så stor, at mødet trak en halv time ud over planlagt. Spørgsmålene kommer til at indgå i det høringsmateriale politikerne i Regionsrådet skal bruge, når de inden 1. juni træffer den endelige beslutning om, hvordan det akutte beredskab i Nordvestjylland skal være.

Udover borgermødet i Lemvig arrangerer Region Midtjylland yderligere to borgermøder i Hvidbjerg og Ulfborg i samarbejde med henholdsvis Struer og Holstebro kommuner.

Fakta

– Høringsfristen udløber den 17. april
– Regionsrådet træffer beslutning den 26. maj
– Planen for akutberedskabet indgår i regionens samlede ansøgning til regeringen om penge til at bygge et nyt hospital i Gødstrup
– Læs mere på http://www.akutnordvest.rm.dk/

Se powerpointpræsentationerne fra mødet:

– Overlæge for aktulægebilen i Århus Troels Martin Hansen :
http://www.regionmidtjylland.dk/files/Aktuelt/grafik/PDF-filer/Akutberedskab%20Nordvest/100407_Troels%20Martin%20Hansen%20pp.pdf

– Direktør i Region Midtjylland: Leif Vestergaard Pedersen :
http://www.regionmidtjylland.dk/files/Aktuelt/grafik/PDF-filer/Akutberedskab%20Nordvest/100407_Leif%20Vestergaard%20Pedersen%20pp.pdf

Læs mere her

Indvielse af ny specialambulance

Anæstesien i Region Nordjylland indvier i samarbejde med Falck den 29. juni en ny specialambulance til afløsning af den efterhånden udtjente voksentransport-ambulance.

Ny specialambulance indrettet i en bus svarer til, at Anæstesien nu har en intensiv-stue rullende på landevejene i Nordjylland.

Den nye specialambulance, der bruges til voksentransport, betyder dermed bedre plads og flere behandlingsfaciliteter. Der er også plads til kuvøse eller børneseng, så ambulancen kan fungere som reserve for regionens babyambulance.

– Patienten kan være tilsluttet livsvigtigt udstyr konstant, selv om vi flytter patienten fra et sygehus til et andet. Samtidig er vi stolte af, at vi nu har den bedst udstyret specialambulance i landet, siger Frank Brøgger, konstitueret direktør, Anæstesien i Region Nordjylland.

– Specialambulancen giver med sit omfattende udstyr en øget tryghed ved transport mellem sygehusene i Regionen. Derfor er vi rigtig glade for at tage den i brug nu, hvor den gamle ambulance stod over for udskiftning, siger Ulla Astman, regionsrådsformand.
Bruges primært til voksentransport
Voksentransporten benyttes ved patientoverførsel mellem sygehuse, når der er behov for at patienten flyttes til et intensivafsnit, som har mulighed for at give en mere specialiseret behandling, end man har, hvor patienten kommer fra, f.eks. fra mindre sygehuse til Aalborg Sygehus. Den benyttes også, når der er behov for at flytte patienter mellem intensivafsnit i regionen, for at udnytte sengekapaciteten optimalt.

Specialambulancen har plads til en rigtig intensiv-seng frem for en ambulancebåre. Sengen, som kan bære patienter med en vægt op til 300 kg, er monteret med overvågningsudstyr, respirator, pumper og sug, så patienten kan være tilsluttet livsvigtigt udstyr konstant.

Selve specialambulancen er indrettet med plads til hjertelungemaskine, apparat til analyse af blodgas, køle- og varmeskabe, medicin og engangsudstyr. Der er videoovervågning af patienten, og data fra kameraer og medicinsk overvågningsudstyr kan ses på flere skærme i køretøjet. Der er også mulighed for at sende data elektronisk til f.eks. modtagende sygehus.

Der er tre siddepladser til behandlere, og sæderne kan flyttes, så man også kan foretage behandling siddende under kørsel.

Ordningen betjenes af speciallæger og sygeplejersker.

Ambulancen er udstyret med en stor lift, så sengen kan løftes op på plads i køretøjet med behandlerpersonale stående ved sengen.

Indvielse
Pressen er velkommen ved indvielsen, der finder sted ved en reception hos Falck på Håndværkervej 27 i Aalborg, den 29. juni kl. 11.00. Regionsrådsformand Ulla Astman indvier specialambulancen.

Baggrund
Voksentransportordningen blev startet i 1998 efter at regionen med hjælp fra donationsmidler fik indrettet en specialambulance. Ordningen er siden blevet udviklet til at indgå som et vigtigt element i Anæstesiens varetagelse af den intensive behandling og pleje i regionen.

Læs mere her

Nye patientbusser med høj komfort

– Det er med stor glæde, at Region Sjælland i morgen tidlig kan sætte to splinternye patientbusser med høj komfort ind til de mange tusinde passagerer, der hvert år er på ruten fra Slagelse over Holbæk til København.

Torsdag blev de to nye patientbusser præsenteret foran Slagelse Sygehus af Jens Ravn, der er formand for Præhospitalt Udvalg i Region Sjælland. To borgere, der er vant til at tage turen fra Slagelse til Rigshospitalet, var med til at tage de nye busser i øjesyn:

– Det er simpelthen fremragende! Nu er der oven i købet også muligheder for mig som kørestolsbruger at bruge toilettet, der er konstrueret så døren kan gøres bred, siger Hans Ludvigsen fra Sorø. Igennem nu tre år har han taget turen hver tredje måned fra Slagelse til Rigshospitalet.

Jerry Hansen er også glad for tilfreds med de splinternye busser, der sættes i drift efter Region Sjællands nye kontrakt med Dittobus:

– Jeg tager den 2½ time lange tur med patientbussen tre dage i træk hver femte uge, så jeg sætter stor pris på, at man vil ofre noget på os patienter. Det bliver alligevel til nogle timer på vejene i løbet af årene, og det er jo ikke just for vores fornøjelses skyld, at vi gør det.

Busserne har en standard som de moderne turistbusser bare med mere benplads. Der er det nyeste klimaanlæg og aircondition, TV-skærme og trådløst netværk, så man kan bruge sin bærbare computer på turen, hvis man ønsker det.

Desuden er der et lille køkken, så der kan serveres kaffe, te og vand. Og som nævnt et toilet i almindelig gulvhøjde og stort nok til at også en kørestolsbruger, kan anvende det.

– Der er også tre en liggeplads og tre hvilestole. Hvis der viser sig behov for flere hvilestole, som nogle patienter kan vælge frem for en liggende transport i en ambulance, ja så er der mulighed for at indsætte nogle flere i busserne, oplyser Jens Ravn.

Med en dags varsel kan der også skaffes yderligere plads til patienter i kørestol ved at fjerne nogle af de almindelige sæder.

Fakta:

– I snart tyve år har der været patientbusser i regionen. Den 1. juli i år er der 20 års jubilæum for patientbusser i den vestlige del af regionen samme dag kan 19 års dagen markeres i den sydlige del af regionen

– Hver dag kører der 2 patientbusser fra Slagelse over Holbæk til Rigshospitalet og 2 patientbusser fra Nakskov over Nykøbing Falster og Køge til Rigshospitalet.

– De moderne patientbusser med høj komfort blev indført på den sydlige rute for fem år siden.

– I alt 17.000 passagerer om året tager turen mod København i de fire patientbusser

– Busserne kører af sted ved 6-tiden og 8-tiden om morgen fra henholdsvis Slagelse og Nakskov. Turen tilbage fra Rigshospitalet starter omkring seks timer senere.

– Nogle patienter kører kun med til for eksempel Holbæk og Køge, mens andre kan bliver transporteret til andre sygehuse i Hovedstadsområdet med Flextrafik fra patientbussernes holdeplads ved Rigshospitalet.

Yderligere oplysninger:
Jens Ravn, Formand for Præhsopitalt Udvalg, tlf.: 51 54 08 82
Præhospital driftschef Benny Jørgensen, Tlf.: 40 24 56 83

Læs mere her

Hurtig behandling øger chancen for at overleve blodproppen

Jo hurtigere patienter med akut blodprop i hjertet bliver behandlet, jo mindre er dødeligheden

Siden en stor dansk undersøgelse i 2002 viste, at patienter med akut blodprop i hjertet har bedst af at komme til hurtig ballonbehandling på et hjertecenter, har Danmark fulgt anbefalingerne og indført telemedicinsk diagnostik i ambulancerne og rustet hjertecentrene til at kunne give ballonbehandling indenfor 30 minutter efter patientens ankomst.

Ingen tidligere undersøgelser har imidlertid fokuseret på sammenhængen mellem forsinkelser i sundhedssystemet og resultatet for patienter med akut blodprop i hjertet, som gennemgår ballonbehandling.

Tid er vigtig
Men nu viser en undersøgelse fra Århus Universitetshospital, Skejby, at jo længere tid, der går fra at patienten kontakter sundhedsvæsenet til påbegyndelse af ballonbehandling, jo større er risikoen for, at patienten dør. Undersøgelsen er netop offentliggjort i den amerikanske lægeforenings tidsskrift, JAMA, der er det mest udbredte medicinske tidsskrift i verden.

Forskerne har interesseret sig for betydningen af den tid, der går fra, at patienten kontakter 112, og til ballonbehandlingen af blodproppen starter på et hjertecenter.

Klar tendens
Forskerne har med data fra forskellige registre undersøgt, hvordan det er gået 6.209 blodprop-patienter, som i perioden januar 2002 til december 2008 er blevet akut ballonbehandlet på et af hjertecentrene i Aalborg, Skejby eller Odense. På opgørelsestidspunktet var patienterne fulgt mediant 3,4 år efter blodproppen.

Forskerne fandt, at i gruppen, hvor ballonbehandlingen startede indenfor én time var 15,4 procent af patienterne døde. Blev behandlingen startet indenfor 1-2 timer, var 23,3 procent døde. Mens 28,1 procent af de patienter, der fik startet ballonbehandlingen indenfor 2-3 timer, døde. Og gik der 3-6 timer, var 30,8 procent af patienterne døde.

Tendensen var den samme, uanset om forskerne korrigerede for andre faktorer, der kan have betydning for dødeligheden.

Direkte til hjertecentret
Forskerne konkluderer, at det er vigtigt at fokusere på den tid, der går, fra at patienten kontakter sundhedsvæsenet, til behandlingen iværksættes, fordi det har betydning for patientens overlevelse. Sundhedsvæsenet har mulighed for at reducere forsinkelser, både når patienten overføres fra et lokalt sygehus eller hvis patienten i ambulancen visiteres direkte til ballonbehandling. Reelt er forsinkelsen i sundhedsvæsenet den eneste risikofaktor som man kan modificere i den akutte fase.

Øget fokus på at reducere disse forsinkelser og i endnu højere grad visitere patienterne direkte til hjertecentre kan være nøglen til at forbedre overlevelsen yderligere for patienter med akut blodprop i hjertet.

Fakta
Resultaterne publiceres i: System Delay and Mortality Among Tatients With STEMI Treated With Primary Percutaneous Coronary Intervention, Terkelsen CJ et al. JAMA. 2010; 304 [7] :763-771.

Flere informationer:
1. reservelæge, ph.d Christian Juhl Terkelsen tlf. 89 49 55 66 bed om kode 61 21 – eller mobil 24 28 85 71

Læs mere her

Helikopter skal hjælpe nordjyske borgere

En akutlægehelikopter skal tilbyde hurtig patientbehandling og være en del af den samlede nordjyske akutløsning. Helikopteren er forventelig i drift i foråret 2011.
Region Midtjylland og Region Nordjylland ønsker tilbud på at udføre en opgave med akutlægehelikopter.

– Akutlægehelikopteren imødegår ønsket om, at vi gerne vil kunne tilbyde flere borgere nogle af de store fordele, der er i præhospitale løsninger. Vi vil ud til den tilskadekomne og tilbyde hjælp hurtigst muligt, og det kan en helikopter, sammen med de mange andre akuttilbud, være en løsning på, siger Ulla Astman, regionsrådsformand.

Ordningen med en helikopter er et supplement til Region Nordjyllands eksisterende præhospitale løsninger.

– Vi har investeret massivt i præhospitale løsninger de senere år, og vi har et veludbygget akutberedskab, og derfor bliver helikopteren et supplement til de eksisterende løsninger, siger Ulla Astman.

Helikopteren skal kunne tilbyde flere borgere bedre adgang til hurtig akut hjælp på stedet og hurtigt bringe patienter til specialiseret behandling Aalborg Sygehus.

Helikopteren skal være bemandet med en speciallæge i anæstesi og en ambulancebehandler med betydelig præhospital erfaring.

Indkøb og drift af en helikopter er en kostbar affære, og derfor samarbejder Region Nordjylland og Region Midtjylland om en samlet løsning. Midlerne til indkøb og drift kommer fra Regeringens akutmidler, og helikopterordningen sker i en forsøgsperiode på halvandet år.

Samarbejdet mellem de to regioner sker efter aftale med Indenrigs- og Sundhedsministeriet. I løbet af oktober sender Regionerne opgaven i EU-udbud, og det er planlagt, at helikopteren skal have base i Karup.

Forretningsudvalget i Region Nordjylland bliver orienteret på førstkommende møde.

Læs mere her

Ombygget akutmodtagelse klar til patienter

10. november er en mærkedag for patienter og personale på hospitalerne i Midt- og Vestjylland: en ombygget akutmodtagelse med et trænet hold af speciallæger er klar til i døgnets 24 timer at tage i mod, risikovurdere og diagnosticere patienterne efter morgendagens model for et akuthospital.

Onsdag 10. november 2010 kl. 15:00 til 16:30 inviterer afdelingen til reception, hvor der vil være mulighed for at komme og høre mere om akutafdelingen og se de nye lokaler på Regionshospitalet Herning.

Lokalerne er indrettet med avanceret udstyr indenfor observation og behandling af patienterne, og der er let adgang til blodprøvetagning, røntgenundersøgelser mv.

Lægeholdet består af ni speciallæger og 16 yngre læger i basis-uddannelsesstilling. Seks af speciallægerne er fra Sverige, hvor akutmedicin for få år siden blev et lægeligt speciale. I Danmark er det nu blevet muligt at supplere speciallægeuddannelsen med en overbygning i akutmedicin. Flere er i gang med at tage denne overbygningsuddannelse. Alle speciallæger er ansat i Herning og tre nye er på vej til Holstebro.

Magnet for læger landet over
Der er fokus på teamwork og høje kompetencer hos både læger og sygeplejersker på den nye akutafdeling. Og et par måneder inden årsskiftet er skrivebordet hos afdelingens ledende akutmediciner Tommy Andersson fyldt med ansøgninger fra yngre læger, der ønsker at arbejde i den nye akutafdeling.

– I alt 26 ansøgninger, og det giver et meget godt billede på værdien af at være blandt de første inden for et nyt fagområde i vækst, forklarer Tommy Andersson.

På akutmodtagelsen i Herning er man således i gang med at opbygge og afprøve en model, som følges med nysgerrig interesse på andre hospitaler, hvor der også arbejdes med forskellige varianter til en bedre håndtering af de akutte patienter.

Og så er akutkonceptet en betydelig forberedelse til selve den bærende konstruktion i det nye akuthospital, DNV-Gødstrup i Midt- og Vestjylland.

Om akutkonceptet
Recepten er enkel og ambitionerne er store. Årvågne og trænede øjne og hænder skal på kort tid klare at udrede, hvad patienten kan fejle.

Symptomer som svimmelhed, feber, vejrtrækningsproblemer, smerter i ryggen og ondt i brystet er til at få øje på. Men hvad er den rigtige diagnose, når patienten kommer ind akut med en eller flere af disse symptomer Er det en blodprop En galdesten En graviditet uden for livmoderen

Kirurgen, medicineren og gynækologen har selvfølgelig hver deres bud, men det er både tidskrævende for patienten og umådeligt dyrt for systemet at konsultere dem alle.

Akutafdelingen i Hospitalsenheden Vest har udviklet en manual for risikovurdering med afklaring af hvilke patienter, der har et umiddelbart behandlingsbehov. Når systemet er kørt ind, betyder det, at personalet allerede i ambulancen på vej til hospitalet kan udfylde en akutjournal med målinger af blodtryk, bevidsthedsniveau, vejrtrækning m.v. På det grundlag får patienten enten en rød, orange, gul eller grøn markering i akutmodtagelsen.

De mest syge eller tilskadekomne patienter får rød markering og de udgør knap 10 procent af patienterne i akutmodtagelsen. De vil umiddelbart blive tilset af en speciallæge. Patienter med gul eller orange markering, vil også blive tilset hurtigt, lyder det fra den svenske arkitekt bag journalen, Tommy Andersson, og han tilføjer:

– Grundlæggende har vi altid vurderet om patienterne var dårlige eller mindre dårlige. Det nye er, at vi nu gør det systematisk og på et velafprøvet og objektivt grundlag, som gør det muligt at udnytte de rigtige kompetencer på rette tid og sted.

For yderligere information:
Cheflæge, Jens Friis Bak, Hospitalsenheden Vest, tlf. 9927 2710
Ledende overlæge, Tommy Andersson, Akutafdelingen, tlf. 9927 4431

Læs mere her