GingerOrganic er en helt ny form for sundhed, allerinderst inde…

Nu kan alle kvinder nemlig vælge en helt ny form for beskyttelse, som ikke blot skaber tryghed under menstruation, men også før og efter, – helt uden fare for allergiske reaktioner.GingerOrganic er en helt ny dansk serie af hygiejneprodukter, som er produceret af 100% økologisk bomuld, garanteret fri for at have gennemgået kemiske processer under forarbejdningen samt indeholder ingen skadelige eller allergifremkaldende tilsætninger eller komponenter.

Hvad siger eksperterne
Langt de fleste hygiejneprodukter på markedet frem til i dag har kunne resultere i eksem, kløe eller allergi. Det har længe bekymret AllergyCertified, som ikke hidtil er stødt på et lignende produkt som GingerOrganic.

“Vi blev derfor overordentlig glade, da GingerOrganic henvendte sig i arbejdet med at få fremstillet hygiejneprodukter, der kan bruges af alle kvinder – også dem med allergi. Det her er en stor hjælp,” lyder det begejstret fra Ewa Daniél, Chemical Director i AllergyCertified, Danmark, som også har godkendt GingerOrganic med deres certificering.

Ifølge AllergyCertified indeholder flere konventionelle og økologiske hygiejne-produkter enten parfume, formaldehyd, blegemidler eller kolofonium, som forekommer i limen. Det resulterer i ubehag og gener som kløe, svamp og eksem, men også alvorlige allergiske reaktioner og vedvarende allergi for flere og flere kvinder, når de skal beskytte sig under menstruation og før og efter.

GingerOrganic er desuden det sundeste en nybagt mor kan vælge, da der ikke må være skadelig kemi i nærheden af undelivet, når det er allermest sårbart.

GingerOrganic By Helena “Ginger” Fernando-Kristensen
GingerOrganic er skabt af tidligere sygeplejerske, Helena “Ginger” Fernando-Kristensen. Helena erfarede i sit arbejde, at der var flere unødvendige reaktioner ved brug af konventionelle hygiejneprodukter. Blandt andet allergiske reaktioner ved brug af bind og tamponer med kemi.

“Der er tilsætninger i mange produkter, som vi køber, og det skaber problemer, bl.a. allergier. Kvindens underliv bør ikke udsættes for kemi, plastik og andet, som skaber ubalancer. Det ville jeg gerne ændre”, fortæller Helena, som har lagt navn til hygiejneprodukterne.

“Med GingerOrganic kan kvinder føle sig trygge ved deres hygiejneprodukter. Det er sundhed allerinderst inde. Hvorfor ikke vælge økologi, når det er så tæt på vores krop”, spørger Helena.

Helena vidste, hvordan problemerne kunne løses, men der fandtes ingen hygiejne-produkter uden et eller flere skadelige komponenter. Heller ingen økologiske hygiejneprodukter var helt fri for plastik. Derfor er GingerOrganic i den grad et hjertebarn for sygeplejersken og iværksætteren.

“Jeg mener, at hvis man som kvinde kan slippe for ubehag og allergiske reaktioner i underlivet bare ved at bruge økologiske hygiejne-produkter, der er garanteret fri for kemi, så skal det være tilgængeligt for alle”, afslutter Helena “Ginger” Fernando-Kristensen.

GingerOrganic er en dansk global succes og eneste økologiske serie af hygiejneprodukter i verden, som har opnået alle essentielle certificeringer – Nordisk Svane, EcoCert, GOTS, AllergyCertified og FSC.

Fra uge 20 kan GingerOrganic købes i flere dagligvarebutikker, bl.a. Føtex og Bilka.

Læs mere her

Advarsel mod produktet Ginseng Kianpi Pil

Fødevarestyrelsen advarer mod at indtage produktet Ginseng Kianpi Pil grundet indhold af udeklarerede stoffer.Den amerikanske fødevare- og lægemiddelmyndighed FDA (U.S Food and Drug Administration) har udsendt en advarsel mod produktet Ginseng Kianpi Pil, idet produktet formodes at indeholde udeklarerede lægemiddelstoffer, glukokortikoid (dexametason) og allergimiddel (cyproheptadin). Derfor advarer Fødevarestyrelsen nu også de danske forbrugere.

Fødevarestyrelsen har tidligere advaret mod produktet på grund af produktets indhold af roden af planten Polygonum multiflorum Thunb. Roden er blevet risikovurderet af DTU Fødevareinstituttet. Det vurderes, at Polygonum multiflorum Thunb kan have skadelige effekter på leveren.

Ginseng Kianpi Pil markedsføres fra udenlandske hjemmesider herunder den dansksprogede hjemmeside www.powerfullbody.com. Hjemmesiden henvender sig til de danske forbrugere, men er registreret i udlandet, og dermed ikke underlagt de danske myndigheders kontrol. Fødevarestyrelsen har modtaget oplysninger fra SKAT i Københavns Lufthavn om, at der indenfor de seneste måneder har været indført adskillige private forsendelser indeholdende produktet Ginseng Kianpi Pil.

Gode råd til forbrugerne
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at være varsomme i forbindelse med køb af kosttilskud på internettet, især fra udenlandske hjemmesider. Søg grundige oplysninger om kosttilskud, hvis de forhandles over internettet, men ikke sælges i almindelige butikker.

Tjek Fødevarestyrelsens hjemmeside altomkost.dk , hvis du vil sikre dig, at et kosttilskud er registreret til markedsføring i Danmark, og dermed omfattet af Fødevarestyrelsens stikprøvekontrol.

Læs mere her

Håndlavede limited edition soyalys der forkæler dine sanser

Soys Ecologist Candles introducerer limited edition produktnyheder i den populære og luksuriøse soyalyskollektion Soywax Linen Collection. Disse soyalys er designede, udviklede og håndlavede i Danmark med kærlighed til naturen og miljøet.Nu kan du forkæle dig selv med miljøvenlige og håndlavede soyaduftlys, der lader dine rum dufte af rent vasketøj – uden at du får sved på panden. Den populære soyalyskollektion Soywax Linen Collection har netop fået to limited edition produktnyheder i kollektionen af miljøvenlige og håndlavede soyaduftlys. De to velduftende nyheder hedder Damp Laundries og Epic Prewash og er soyaduftlys med låg, der har lang brændetid og leveres i æsker – lige til at give i gave. Disse to nye soyaduftlys fås i et begrænset antal så længe lager haves.

Ligesom alle andre soyaprodukter fra Soys Ecologist Candles er disse soyaduftlys designede, udviklede og håndlavede i Danmark med kærlighed til naturen og miljøet. Den GMO-fri soya, der bruges til fremstillingen, stammer ikke fra regnskoven og er derudover bionedbrydelig. Dette giver dig et renere indeklima uden de giftige stoffer, som findes i almindelige duftlys. Så kan du og din familie roligt nyde alle de lækre dufte, som Soys Ecologist Candles er så kendt for.

Duftene er udviklede af professionelle parfumører, så duftlysene ikke afgiver den gængse kemiske lugt, som mange duftlys på markedet har. Her gås der ikke på kompromis med kvaliteten. Heller ikke når det drejer sig om bomuldsvægerne. De fleste levende lys på markedet skal have trimmet vægen inden afbrænding, men det er lykkedes Soys Ecologist Candles at udvikle soyalys, som ikke behøver at trimmes. Således oser de ikke og man slipper for sodpletter på vægge, malerier, møbler, tæpper eller andet. Og har du kommet til at spilde noget soyalys, så kan det bare tørres op med en klud og varmt vand.

Disse soyaduftlys brænder hélt ud til kanten, så du undgår spild. Ejeren af Soys Ecologist Candles, Niina Schou, fortæller: ”Lige siden januar 2008, hvor jeg grundlagde Soys Ecologist Candles, har jeg lagt vægt på, at alle vores soyaprodukter skal være miljøvenlige og ikke forårsage spild i miljøet på nogen måde. Vi lægger også stærkt vægt på et godt, dansk håndværk.” Hun uddyber: ”Jeg har hele mit liv altid været meget glad for naturprodukter, så da jeg ved et tilfælde opdagede soyalys og alle deres fantastiske egenskaber, vidste jeg, at jeg måtte introducere soyalys i Danmark. Jeg var heldig, for der var et hul på markedet, som jeg kunne udfylde. Vi er et innovativt firma, så lige siden opstarten i januar 2008 har folk kopieret vores soyalys og duftvoks. Det tager jeg dog som et kompliment. Det er prisen for, at være innovativ. Det vigtigste er, at flere bliver gjort opmærksomme på miljøvenlige produkter.”, siger Niina Schou.

Lanceringen af limited edition soyaduftlysene Damp Laundries og Epic Prewash fejres med 15% rabat på hele kollektionen Soywax Linen Collection i deres webshop på www.soysecologistcandles.dk. Tilbuddet gælder indtil nytår.

Om firmaet:
Soys Ecologist Candles har siden januar 2008 produceret miljøvenlige, CO2-neutrale og håndlavede soyaprodukter, hvor de duft- og farvefri soyaprodukter også kan bruges af astmatikere og allergikere. Alle soyaprodukterne håndlaves i Vejle af certificeret GMO-fri, ikke-regnskovssoya.

Læs mere her

Hver anden dansker ønsker mindre parfume i hverdagen

Hver anden dansker ønsker at skrue ned for parfumeforbruget. Det viser ny undersøgelse om danskernes parfumevaner. En ny mærkedag, Parfumefri Hverdag, skal gøre op med de dårlige vaner. Flere end hver anden ønsker mindre eller slet ingen parfume i hverdagen. Det viser tal fra en ny spørgeundersøgelse foretaget af Gallup. Samtidig føler fire ud af ti, at de mangler viden om området.
Derfor har Neutral i samarbejde med Sundhedsplejersken.dk besluttet at vise vejen med en landsdækkende mærkedag, Parfumefri Hverdag den 27. september, hvor danskerne, uanset om de skal i fitness eller handle babyudstyr, kan få hjælp til at undgå parfume i hverdagen.

”De fleste ved, at for meget parfume ikke er godt. Men de færreste er klar over, hvor mange gange i løbet af dagen, de rent faktisk er i kontakt med parfume,” fortæller Else Guldager fra Sundhedsplejersken.dk.

Og undersøgelsen understøtter Else Guldagers pointe. Den viser nemlig, at hver sjette tror, at de slet ikke er i parfumekontakt i løbet af en dag, mens to ud af tre gætter på, at det sker højest tre gange om dagen.

Men hverdagens reelle gøremål viser en anden statistik. Undersøgelserne viser blandt andet, at mere end hver tredje vasker hænder op til ti gange om dagen, hver femte bruger make-up og hårprodukter mindst en gang dagligt, halvdelen smører sig ind i creme hver dag, og tre ud af fire tager deodorant på mindst en gang om dagen.
Har man ikke bevidst fravalgt parfume i alle sine produkter, tegner der sig generelt et billede af en langt større parfumekontakt i hverdagen, end vi selv går rundt og tror.

Derfor er 115 Fitness World-centre og 14 Kære Børn-butikker fra den 27. september og en uge frem forvandlet til parfumefri zoner som et led i Parfumefri Hverdag.
Her kan du finde gode råd udarbejdet i samarbejde med Sundhedsplejersken.dk, efter træning i Fitness World kan du prøve Neutrals parfumefri shampoo og shower gel, og i Kære Børn kan du få parfumefri babyprodukter med dig hjem.
Med de initiativer vil Neutral gerne sætte hverdagsparfumen på dagsordenen og hjælpe til bedre vaner.

”Mange vil gerne passe på sig selv og undgå for meget parfume, men er i tvivl om, hvor de skal sætte ind. Vaskepulver uden parfume vinder for eksempel ind, mens mange glemmer, at håndsæben, opvaskemidlet og dagcremen også kan indeholde parfume. Vi vil gerne være med til at udbrede viden om en parfumefri hverdag, så vi alle sammen kan få nogle bedre rutiner i fremtiden, ” fortæller Lene Hornshøj, som er konsulent hos Neutral.

På parfumefrihverdag.dk kan man gøre sit hjem til parfumefri zone. For hvert parfumefrit hjem støtter Neutral Astma-Allergi Danmark med 5 kr.

Vær med i Parfumefri Hverdag:
• Den 27. september 2014 (og fremover)
• I landets Fitness World og Kære Børn
• I Fitness World på Bernhard Bangs Allé, Frederiksberg, vil Else Guldager fra Sundhedsplejersken.dk desuden svare på spørgsmål, mens Lene Hornshøj fra Neutral er til rådighed for spørgsmål i Kære Børn i Odense
• Få gode råd og vejledning og prøv parfumefri produkter og tag dem med hjem
• Vær med på parfumefrihverdag.dk og gør din egen hverdag parfumefri ved at oprette dit hjem som parfumefri zone og dermed støtte Astma Allergi Danmark med 5 kr.

Andre facts fra undersøgelsen
• 75 procent tager deodorant på 1-5 gange om dagen
• 70 procent tager nyvasket tøj på 1-5 gange om dagen
• 88 procent vasker hænder 1-10 gange om dagen
• Hver fjerde mener, det ”i meget høj grad” er vigtigt med parfumefrit vaskepulver
• Hver femte mener, det ”i meget høj grad” er vigtigt med parfumefri personlige produkter
• Flere kvinder end mænd gør en aktiv indsats for at undgå parfume
• Hver tiende under 60 år tror, de slet ikke er i kontakt med parfume i løbet af en dag
• Flere end hver fjerde over 60 år gætter på, at de slet ikke er i kontakt med parfume i løbet af en dag

Om Neutral
Neutral har i mere end 25 år sagt nej-tak til allergi ved dedikeret at arbejde for at udvikle milde kvalitetsprodukter. Derfor indeholder ingen af Neutrals produkter parfume eller farvestoffer, men er fyldt med rensende og plejende ingredienser. Neutral er deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark, og de fleste produkter bærer også Svanemærket. Læs mere om Neutral på www.neutral.dk eller på Facebook: http://www.Facebook.com/NeutralDanmark

Huden har brug for hjælp om vinteren

Vinteren er højsæson for kløe og udslæt blandt danske børn. Den lave luftfugtighed og kunstige varme fra radiatorer på skoler og i børneværelset udtørrer huden. Det kan resultere i eller forværre børneeksem, som rammer ca. hvert 5. danske barn. Hvad kan man gøre for at undgå det scenarium

Svar på dette og meget andet kan man finde på den ny hjemmeside, Huddoktor.dk, der netop er blevet lanceret af en gruppe hudspecialister. Med blot et klik på musen kan danskerne få specialiseret råd og vejledning i, hvordan man undgår håndeksem, om et farveskift på et modermærke er grund til bekymring, eller om et slemt udslæt er et symptom på psoriasis.

»Hver 8. patient besøger den praktiserende læge på grund af et hudproblem, såsom atopisk eksem, psoriasis, allergisk eller irritativt eksem eller svamp. Der er relativt få dermatologiske speciallæger og en lang ventetid på op til flere måneder, så behovet for alternativ rådgivning vokser,« fortæller Michael Heidenheim, overlæge, Dermatologisk ambulatorium på Roskilde Sygehus.

Derfor har Michael Heidenheim sammen med andre speciallæger medvirket til at samle dokumenteret og relevant viden om hudpleje og behandling af hudsygdomme på Huddoktor.dk. Han påpeger, at denne rådgivning ikke kan erstatte en egentlig lægekonsultation, men kan tjene som et supplement og en kilde til midlertidige svar på akutte spørgsmål.

Meget tyder på, at behovet for hjemmesidens information og rådgivning vil vokse fremover. For mens antallet af dermatologiske speciallæger er faldende, oplever stadig flere danskere problemer med deres hud. Således steg antallet af danskere, der får udslæt, eksem eller kløe indenfor en 14–dages periode fra 5,8 procent i år 2000 til 10 procent i 2005. Hudsygdomme, som f.eks. eksem er en folkesygdom, som omkring 20 procent af landets børn lider af.

Hjemmesiden kan også bidrage til at give bedre livskvalitet til mennesker med hudsygdomme. Helle Correll, der været sygeplejerske på Gentofte Hospitals dermatologiske afdeling i 20 år, forklarer:

"At have en synlig hudsygdom er for mange patienter en svær psykisk belastning, som begrænser ens adfærd og omgang med andre. Samtidig kan behandlingen være tidskrævende og svær for patienten at acceptere på grund af æstetiske gener som lugt og fedtpletter på tøjet. I en travl hverdag kan kommunikationen mellem patienten og lægen eller sygeplejersken være utilstrækkelig i forhold til det behov patienten har for viden om sygdom og behandling".

Helle Correll har hørt patienterne efterspørge en overskuelig hjemmeside, som oplyser, inspirerer og motiverer patienterne til at gøre livet med en hudsygdom lettere.

Hjemmesiden er en guide i de ni overordnede hudlidelser; akne, atopisk eksem, hudkræft, håndeksem, hårbundssygdomme, insektbid, modermærkekræft, psoriasis og svampeinfektioner. Den giver svar om på sygdommenes symptomer, behandling og den korrekt anvendelse af eventuel medicin.

Prescriba, som ejer og har udviklet Huddoktor.dk, har indgået en sponsoraftale med Astellas Pharma a/s.

Specialister for udtalelser og kommentarer:

Dermatolog og speciallæge, Roskilde Sygehus, Michael Heidenheim: 51 89 94 31

Sygeplejerske, Gentofte Sygehus, Helle Correll: 29 37 17 31

Iværksætter bag hjemmesiden og direktør Prescriba A/S: Anna Lise Frier 20 11 06 33

Patienter til interview:

Kontakt pressekoordinator Jeppe Matzen: +45 50 98 07 63 for kontakt til danske patienter med Psoriasis, atopisk eksem, hudkræft eller modermærkekræft, fx:

Charlotte, mor til to børn på henholdsvis 3 og 7 år med atopisk dermatitis (børneeksem).
Michael, 42–årig mand med hudkræft (fra solariebrug).
Marianne, 47–årig med modermærkekræft.
Hede, 73 år, livlig/aktiv kvinde med forstadier til hudkræft.
Anja, 32–årig kvinde med psoriasis.

 

Læs mere her

Husstøvmide allergi

Ny afgørelse fastslår at allergibetræk kan bevilges som hjælpemiddel efter §112.

Giver "allergivenligt" sengeudstyr som sælges i butikkerne tilstrækkelig beskyttelse

En stor del af befolkningen, både børn og voksne, lider af husstøvmideallergi, som er den vigtigste årsag til indendørs allergi i Danmark. Husstøvmider findes i de fleste af vores boliger, overvejende i sengemiljøet.

Allergi overfor husstøvmider giver symptomer som høfeber, astma og i nogle tilfælde forværring af eksem. Almindelige gener kan fx være; løbende eller tilstoppet næse, røde kløende øjne, snue, nyse ture, hoste eller måske udslæt og kløe. Det er vigtigt at forebygge og behandle allergi. Eksempelvis er husstøvmideallergi den væsentligste årsag til allergisk astma specielt hos børn.

Flest i sengen
Husstøvmiderne findes frem for alt i sengemiljøet, hvor eksistensvilkårene er optimale med hensyn til føde, fugtighed, mørke og temperatur. Da kroppen afgiver føde, fugt og varme, er betingelserne for formering derfor ideelle for husstøvmider. Da vi typisk opholder os i sengen 1/3 af døgnet, er det her den primære påvirkning finder sted.

Som udgangspunkt må man forvente, at der er husstøvmider i madrasser, puder og dyner, samt i eventuelle top– og rullemadrasser. Antallet af støvmider er normalt stigende efterhånden som madrasser, puder og dyner bliver ældre. Ifølge ny dansk forskning er forekomsten ekstra udtalt i sommerhuse, som ofte er rene væksthuse for husstøvmider.

Hvordan kan generne forebygges
For at minimere væksten af husstøv¬mider i boligen, bør man undgå et fugtigt indeklima. Luftfugtigheden kan bl.a. sænkes ved forbedret udluftning og ventilation, ved udbedring af fugtskader og ved at ændre de daglige boligvaner.

Samtidig bør personer med gener og symptomer forårsaget af husstøvmideallergi, undgå kontakt med allergenpartikler fra husstøvmider i sengemiljøet. Det vigtigste er, at puder, dyner, rullemadrasser o. lign. vaskes mindst hver tredje måned ved 60 grader – eller forsynes med husstøvmidetætte allergibetræk.

Da madrasser og tykkere top madrasser ikke kan vaskes, forsynes disse samtidig med et husstøvmidetæt madrasbetræk med dokumenteret effekt.

Tilskud til køb
Både børn og voksne med behandlingskrævende astma og husstøvmideallergi har mulighed for at få økonomisk hjælp fra kommunen til køb af allergibetræk til sengen mv. Hvis ansøgningen imødekommes, betaler kommunen normalt hele beløbet.

Forudsætningen for at opnå et tilskud er, at lidelsen dokumenteres af lægen, og at denne samtidig anbefaler at anskaffe husstøvmidetætte betræk til sengen.
Der bevilges efter enten §41 (merudgifter) til børn, eller §112 (hjælpemiddel) til både børn og voksne.

Der er erfaringsmæssigt nogen forskel på rutiner og praksis i de enkelte kommuner, ligesom processen godt kan strække sig over flere måneder

Ny afgørelse / praksis
Desværre har nogle kommuner helt afvist at bevilge efter §112. Denne praksis må formodes at blive ændret fremover, da en helt ny afgørelse i Det Sociale Nævn for Region Sjælland giver en borger medhold i at være berettiget til bevilling af et madrasbetræk som hjælpemiddel efter § 112.

Dette er en god nyhed for alle med behandlingskrævende husstøvmideallergi/allergisk astma, som nu generelt kan påregne at få, i hvert fald et madrasbetræk, betalt af kommunen.

Forebyggelse der betaler sig
Den forebyggende indsats betaler sig, da man relativt let kommer de fleste symptomer til livs. De fleste vil hurtigt opleve færre gener, og mange kan efterhånden nedsætte et eventuelt medicinforbrug.

Alle med behov for forebyggende behandling, bør derfor så vidt muligt følge de almindeligt anbefalede retningslinier, og undgå kontakt med husstøvmiderne til dagligt.

Forebyggelse mod husstøvmider i sengemiljøet, er en god investering. Udover at forbygge gener og sygdom, vil de fleste opleve forøget trivsel og livskvalitet, fx med bedre nattesøvn og færre sygedage. Derudover medfører nedsatte udgifter til medicin og behandling, at investeringen i forebyggelse relativt hurtigt tjenes hjem.

Allergivenligt sengeudstyr
Vær opmærksom på, at det er populært at markedsføre puder, dyner madrasser og diverse madrasovertræk med betegnelser og mærkning som fx:

allergivenlige
behandlede mod husstøvmider
Uigennemtrængelig for husstøvmider o.lign.

Der findes også et antal "astma–allergi venlige" dyner, puder og specialmadrasser på markedet, som ifølge producenten begrænser forekomsten af husstøvmider i sengemiljøet. Nogle producenter hævder også, at husstøvmider ikke kan trives i puder, dyner og madrasser med syntetisk– eller naturfyld dette er en myte.

Generelt er dokumentationen noget tvivlsom, og kan let virke vildledende for den gennemsnitlige forbruger. Herudover foreligger der normalt ikke dokumentation for den kliniske behandlingseffekt.

Uanset er en begrænsning ikke i sig selv tilstrækkeligt. Det er derfor nødvendigt uanset, enten at betrække sådanne "astma–allergi venlige" hovedpuder, dyner og madrasser med et husstøvmidetæt betræk, eller alternativt vaske dem løbende på 60 grader.
Læs eventuelt mere i Forbrugerstyrelsens pjece "Ren besked om sengeudstyr"

 

Læs mere her

Allergi – fået nok af parabener og allergifremkaldende kemikalier

Nu findes der en testet økologisk shampoo i Danmark

Essential Care nyt mærke med en af de strengeste øko–certificeringer i verden, introduceres nu på det danske marked

"Alle produkter vi forhandler fra Essential Care, indeholder minimum 70–100 % økologiske ingredienser og bærer Soil Association mærkatet en af de strengeste certificeringer i verden indenfor økologi. Faktisk har kun EN shampoo nogensinde opnået certificering af Soil Association og vi er da stolte af at kunne sige at det er OS der forhandler shampooen fra Essential Care" siger Dorthe Lambæk, salgsdirektør og medejer af det nystartede firma Wienerwaltz ApS.

Essential Care er en øko–baseret kropsplejeserie på 40 produkter, der stammer fra England.

"Vi har med Essential Care virkelig ramt plet" udtaler Dorthe Lambæk "Vores formål er at sælge produkter som er produceret med kærlighed og respekt for mennesker og miljø og med eneforhandling af Essential Care i Danmark er vi godt i gang. Vi har hurtigt lært at Intet løber hurtigere end gode rygter og der er næsten omgående kommet genlyd i markedet om at et nyt mærke er på vej til landet. Alle forhandlere vil have de rene produkter på hylderne, det er tydeligt at mange er trætte af, at blive beskyldt for at forhandle "øko–varer" der ret beset i sidste ende kun indeholder få procent økologiske ingredienser. Intet er i dag vigtigere end at give kunderne ren besked om de varer de køber og her er certificeringen alfa omega, når vi kigger på rene og økologiske plejeprodukter."

"Soil Association adskiller sig fra andre certificeringer ved at have meget strenge krav til ingredienserne i produkterne. Hvis der FINDES en mulighed for at anvende en økologisk ingredienstype, SKAL den anvendes før certificeringen kan opnås. Det betyder med andre ord, at alle produkter med denne certificering er garanterede, at der ikke findes produkter "mere" økologiske end dette mærke" uddyber medejer Mikkel Küster.

Essential Care er i dag et anerkendt Engelsk mærke, startet af Margaret Weeds, der allerede i 1980èrne begyndte at udvikle opskrifter til produkterne. Margaret har altid haft en passion for naturmedicin og har studeret aromaterapi og urtemedicin. Hun savnede produkter som var egnet til hendes families sarte og eksemplagede hud og det var startskuddet til de produkter, der nu med stor succes sælges i 13 lande.

Produkterne er baseret på økologiske urter og planteolier og sammensat, så selv meget sart hud kan tåle produkterne samtidig med at de skaber synlige resultater.

Den milde sammensætning betyder at faktisk alle tåler produkterne og folk der har problemer med eksem og psoriasis finder at produkterne har en gavnlig effekt.

Essential Care producerer 40 certificerede produkter, hvoraf mere end halvdelen består af 95 – 100 % økologiske ingredienser.

På grund af de naturlige ingredienser har mange af produkterne et stort indhold af vitaminer, mineraler og antioxidanter. Hovedingredienserne i produkterne udgøres af bl.a. aloe vera, koldpressede olier fra bl.a. avocado og oliven, shea smør, kokos olie, bi voks og biodynamiske urter.

Dorthe Lambæk og Mikkel Küster har længe ledt efter det helt rigtige produkt at introducere på det danske marked. "Jeg har selv kendskab til allergi i familien og har arbejdet med økologiske produkter i mange år, og undret mig over den mangelfulde information vedr. især hudpleje, shampoo mv." udtaler Mikkel Küster. "Vi har begge børn" tilføjer Dorthe Lambæk "og med den viden vi har om konventionelle produkter og enkelte "økologiske" produkter ja, så må vi medgive at mange falder igennem i forhold til produkterne fra Essential Care"

Du finder mere information om produkterne på www.essentialcare.dk eller www.essential–care.co.uk

Der er følgende serier:
– Ansigtspleje
– Kropspleje
– Mor & babyserie
– Terapi & massageserie

Emballagen bliver fremstillet af genanvendelige materialer i England og Vest Europa.

Læs mere om Soil Association på www.soilassociation.org

Produkterne kan snart købes i diverse helsekost– og hudplejebutikker.
Kontakt os gerne for yderligere information samt hvis du ønsker at blive forhandler af Essential Care.

Du kan møde os på The Wining & Dining Fair i Tappehallerne, Hellerup fra torsdag den 8/11 søndag den 11/11.
Åbningstider
Torsdag kl. 14 20
Fredag kl. 13 20
Lørdag kl. 11 20
Søndag kl. 11 – 18
 

Læs mere her

Man putter jo ikke gift i bolcher, vel

Spørgsmålet stilles af Anne Camilla Stenbroen, der er kvinden bag en butik med sunde sager primært til børn – på nettet, nemlig www.vismaa.dk

Baggrunden for spørgsmålet er det faktum, at der gennem mange år har været narresutter på det globale marked med et alt for højt indhold af allergifremkaldende og hormonforstyrrende stoffer.

"Det var faktisk den viden, der gav mig startskuddet til min netbutik, for det kan da bare ikke være rigtigt, at vi putter gift i munden på det dyrebareste vi har nemlig vores børn. Og det er lige så tosset, at vi giver de små tøj på, der kan være forurenet med direkte farlige kemikalier. Der kan være brugt op til 900 gram kemikalier til forarbejdning af ét kilo bomuld", fortæller Anne Camilla Stenbroen. Den med narresutterne vender vi tilbage til.

Ordentlige varer uden hysteri
Der var ikke langt fra tanke til handling, og i begyndelsen af 2007 begyndte den erfarne mor, der har arbejdet professionelt med børn i mange år at opbygge sin butik. Hun fortæller: "Alle varer er produceret med omtanke for indholdet og under ordentlige forhold, og mange af dem er enten økologiske eller Økotex–mærkede. Jeg har den opfattelse, at økologisk er godt, men det vigtige er, at mine varer er giftfrie og fremstillet under forsvarlige forhold. Der er masser af gode og rene varer, der ikke er økologiske, og dem kan man finde hos mig".

Producenterne er typisk de mindre danske designere, der er så populære blandt forældre, der gerne vil klæde de små poder lidt smart på. Enkelte varer er dog tyske og i øvrigt økologiske. Og flertallet af varerne er produceret i Europa, for som Anne Camilla Stenbroen udtrykker det: "Hvis man ikke selv har været på fabrikkerne i Asien, kan man ikke vide, om der er benyttet miljøskadelige kemikalier, børnearbejde osv. Og det vil jeg ikke være med til at sælge!".

Narresutter skal være natursutter
Som nævnt var det historierne om de mere eller mindre giftige narresutter ude i verden, der satte Anne Camilla på sporet af alternativer, og her er der kun et reelt: Natursutten. Den er fremstillet udelukkende af gummi fra gummitræet Hevea Brasiliensi. Der er ikke benyttet nogen form for kemikalier eller PVC, og enhver risiko for latexallergi er fjernet.

"Helt ærligt: Jeg forstår slet ikke, at der ikke kun findes sutter, der er fremstillet som Natursutten. Jeg kender ingen voksne, der med fuldt overlæg vil sutte i timevis på noget, der er fremstillet med f.eks. kunstige farvestoffer. Og så skal børn altså heller ikke gøre det", siger Anne Camilla, der fortæller, at Natursutten er et kæmpe hit på hendes netbutik.

Producenter og kunder er begejstrede
De danske og udenlandske producenter af miljørigtigt børnetøj har taget godt mod konceptet bag www.vismaa.dk, og kunderne endnu mere. Trods en forrygende succes allerede få uger efter lanceringen af netbutikken, der tager mod Dankort med sikker betaling via PBS, leveres stort set alle ordrer fra dag til dag.

"Jeg er tilgængelig via mail og telefon, og det benytter mange kunder sig af, når der er spørgsmål til produkterne. Og noget tyder på, at flere og flere forældre tager problemerne med gift i tøj, sutter og legetøj alvorligt, for der er gang i både butik, mail og telefon", slutter Anne Camilla Stenbroen.

[Billedtekst: Anne Camilla Stenbroen med en af de populære Natursutter] 

Læs mere her

Højsæson for husstøvmider

Omfanget af allergi relaterede sygdomme er gennem de seneste 50 år steget så voldsomt i hele den vestlige verden, at de efterhånden er blevet folkesygdomme. Alene i Danmark regner man med, at mindst en fjerdedel af befolkningen har en eller flere overfølsomhedssygdomme, og antallet er steget eksplosivt de seneste år. I en gennemsnitlig skoleklasse har hver 10. barn allergi.

Nogle har indtil nu negligeret disse sygdomme en smule, og for manges vedkommende "lært at leve med" symptomerne. Tendensen er heldigvis, at allergisygdommene i stigende grad behandles på lige fod med andre sygdomme. I USA er allergi den 6. mest almindelige årsag til udvikling af en kronisk sygdom.

De stoffer der udløser de allergiske reaktioner kaldes allergener. Eksempler på de mest almindelige inhalationsallergener er f.eks. pollen, husstøvmider, skimmelsvampe, pelsdyr m.v. Derudover er en del mennesker allergiske overfor f.eks. planter, kosmetik, kemikalier, nikkel, madvarer, medicin, hvepse m.v.

Allergisygdomme medfører, afhængigt af symptomernes sværhedsgrad, generel nedsat livskvalitet og kan give en del begrænsninger i såvel fysisk som social livsudfoldelse. Den allergiske person må eventuelt undgå at komme bestemte steder, ophøre med sit arbejde eller bestemte fritidsaktiviteter, have et højt antal sygedage m.v. Konsekvenserne kan let komme til at påvirke ikke alene den pågældende allergiker, men også i nogen grad familiens dagligdag.

Husstøvmideallergi
Husstøvmideallergi er næstefter pollenallergi den mest udbredte. Sygdommen medfører generende symptomer som bl.a. løbende eller tilstoppet næse, røde kløende øjne, hoste eller måske udslæt og kløe. Symptomerne er som regel værst i løbet af natten og om morgenen, og kan let forveksles med almindelig snue eller høfeber. Selvom generne mærkes hele året, er det netop på denne årstid højsæson for vækst af husstøvmider.

Det er vigtigt at forebygge og behandle allergi – f.eks. er husstøvmideallergi en af de mest almindelige årsager til allergisk astma. Således kan der påvises allergi hos 80–90% af skolebørn med lungesygdommen astma. Ved mistanke om husstøvmideallergi, anbefales det at kontakte lægen for nærmere undersøgelse.

Husstøvmider er små hvide 8–benede spindeldyr som normalt ikke kan ses med det blotte øje da de måler fra 0,1 til 0,6 mm. Det er afføringspartiklerne og dele af døde husstøvmider, som forårsager de allergiske symptomer. Disse partikler er meget små 0,005–0,04 mm, i sengestøv endda ned til 0,001 mm. Indånding af selv ganske få partikler kan hos sarte personer være nok til at vedligeholde allergisymptomerne.

Husstøvmiderne behøver føde, varme og fugt for at trives og formere sig. Føden består af hår og kropsskæl, som findes til overflod i sengen, mens den nødvendige varme opnås ved 17–32 graders varme, altså normal indendørstemperatur. Eftersom husstøvmiden optager vand direkte gennem huden er den helt afhængig af luftens fugtighed. Hvis fugtigheden i boligen overstiger 50%, formerer miderne sig, mens de trives bedst ved en relativ luftfugtighed på 70–80%. Omvendt har husstøvmiderne meget svære eksistensvilkår hvis den relative luftfugtighed holdes under 45%.

Hvis man effektivt vil forebygge symptomerne, bør man derfor indledningsvis forsøge at nedbringe luftfugtigheden i boligen. Det anbefales, at indarbejde fugtreducerende vaner, og foretage flere daglige udluftninger.

Herudover bør soveværelset, og især selve sengemiljøet, holdes helt fri for husstøvmider. Koncentrationen af miderne er primært knyttet til soveværelset, og her især til sengemiljøet, hvor der er optimale vækstbetingelser med hensyn til fugt, føde, varme m.v. I hovedparten af danske boliger er midevæksten i madrasser, hovedpuder og dyner, tilstrækkelig høj til at give problemer for allergiske personer. Med tanke på, at der hver nat tilbringes mange timer i sengemiljøet, er det derfor især her, at den primære forebyggende indsats skal sættes ind.

Hovedpuder, dyner og evt. rullemadrasser bør vaskes jævnligt på 60 grader, da dette hver gang dræber miderne. Samtidig forsynes madrassen med et særligt allergibetræk, som er uigennemtrængeligt for husstøvmider. Man kan eventuelt også forsyne hovedpuder og dyner med allergibetræk. Det er naturligvis en forudsætning, at allergibetrækket har dokumenterede produktegenskaber.

Den anbefalede fremgangsmåde for forebyggelse mod husstøvmider i sengemiljøet, har vist sig at være yderst effektivt, og anbefales herhjemme de fleste speciallæger og bl.a. af Astma–Allergi Forbundet. Senest har danske læger i en undersøgelse dokumenteret, at ¾ af de medvirkende børn, kunne nedsætte deres forbrug af astmamedicin til mindst det halve niveau, alene ved at følge anbefalingerne for forebyggelse.

Husstøvmider tilintetgøres ikke umiddelbart af kulde. De kan overleve ved lave temperaturer eller i tørre omgivelser, men de formerer sig ikke. De dør først efter et par uger ved nul grader eller efter nogle døgn ved 18 grader. Rensning dræber husstøvmiderne, men fjerner ikke de symptomfremkaldende allergener.

Der findes en del allergivenlige dyner, puder og madrasser på markedet, som ifølge producenten begrænser forekomsten af husstøvmider i sengemiljøet. Imidlertid er en begrænsning ikke i sig selv tilstrækkeligt. Det er derfor nødvendigt, enten at betrække sådanne hovedpuder, dyner og madrasser med et husstøvmidetæt allergibetræk, eller alternativt vaske dem løbende på 60 grader. Herudover foreligger der normalt ikke klinisk dokumentation for produktegenskaberne.

Det anbefales at gøre grundigt rent en gang om ugen. Forekomsten af husstøvmider beror primært på luftfugtigheden, og ikke utilstrækkelig rengøring. Derfor løser overdreven rengøring ikke i sig selv problemet. Rengøring er dog med til at forbedre indeklimaet, nedsætter mængden af støv, og frem for alt kan man derved fjerne ganske mange af de allergenpartikler som fremkalder den allergiske reaktion.

Intensiv støvsugning kan midlertidigt også medvirke til at nedbringe allergenmængden, men påvirker kun i ringe grad antallet af levende husstøvmider.

For bestilling og yderligere information om ALLERGY CONTROL® allergibetræk, ring 4499 1432 eller læs mere på www.jepsenimport.dk
 

Læs mere her

Ny måde at behandle f.eks. Astma, Bronkitis, Pollenallergi uden medicin.

Lider du af: Astma, bronkitis eller næsekatar
Pollenallergi eller andre allergier i luftvejene
Kighoste, høfeber eller forkølelse
Snorken Åndedrætsproblemer forårsaget af rygning

Et par minutters brug hver dag med BreatheEasy saltpibe:

. Gør det lettere at trække vejret
. Hjælper ved rehabilitering og lægebehandling
. Hjælper med at rense åndedrætssystemet

Aktivt stof: Miocene halit saltkrystaller fra saltminen i Praid

Kliniske forsøg beviser saltpibens virkning:

– Giver væsentlige forbedringer af FEV ("Forced Expiratory Volume", tvunget ekspiratorisk volumen eller den luft, man udånder) i løbet af det første sekund
– Slimen bliver tyndere og er således nemmere at få op
– Kvælningsfornemmelser og hoste om natten reduceres eller undgås helt
– Letter vejrtrækningen

HVORDAN VIRKER DET

Den klinisk afprøvede BreatheEasy saltpibe er en smart porcelænspibe fyldt med saltkrystaller fra den transsylvanske Praid saltmine. Det saltholdige mikroklima beroliger og renser åndedrætssystemet. Når man bruger piben, opsuger fugtigheden i den forbipasserende luft de bittesmå saltpartikler, som så trænger ind i åndedrætssystemet, hvorved man opnår den gavnlige virkning. Natriumindholdet i den aktive ingrediens starter de naturlige selvrensende mekanismer, som skyller urenhederne væk fra overfladen af cellerne. Saltpartiklerne renser også automatisk luftvejene.

HISTORIE

I århundreder er salte blevet brugt som lægemiddel af mange forskellige kulturer rundt omkring i verden. Nu til dags rejser mennesker, der lider af åndedrætsbesvær, til helbredende miner som Wieliczka i Polen, Hallein i Østrig eller Praid i Rumænien, eller de tager til kysten for at nyde godt af den høje luftfugtighed og saltholdige luft. Helbredende terapier, der anvender salt til at afhjælpe åndedrætsproblemer, kan indebære, at man skal inhalere saltdampe, gurgle halsen med saltvand eller inhalere stensalt kombineret med æteriske olier. Stensalt til afhjælpning af åndedrætsproblemer kan fås i mange helsebutikker.

Nu kan du opleve fordelene ved saltterapi nemt, enkelt og i det eget hjem. BreatheEasy saltpiben er saltterapi på den moderne måde, og der er ingen bivirkninger.

PRIS – FORHANDLERE – FORBRUG

Vejledende udsalgspris er kr. 359,00 og nærmeste forhandlere henvises af Handelsselskabet Try Us ApS

1 BreatheEasy saltpibe kan bruges i ca. 2 år.

HANDELSSELSKABET TRY US APS

Try Us ApS er udvalgt til at stå for det direkte online salg samt detailsalg af PainGone OG Salt Pipe i Danmark .Try Us ApS er et handelsfirma som står for distributionen af flere forskellige mærkevarer.
 

Læs mere her