by Webmaster -

Lægesekretærer sikrer sammenhæng og kvalitet

Invitation til pressemøde

Tirsdag 03. januar 2006 kl. 15–16 , Dansk Lægesekretærforening, HK Huset, Weidekampsgade 8, 0900 Kbh. C

Kvaliteten er i fare, hvis lægesekretærer forsvinder fra sygehusene

Ny forskningsrapport fra Aalborg Universitet dokumenterer lægesekretærernes mange opgaver og væsentlige betydning for bl.a. samarbejde og det gode patientforløb i sundhedssektoren. Værdier, som kan gå tabt, hvis sygehusene som varslet nedskærer antallet af lægesekretærer de kommende år.

På pressemødet præsenteres undersøgelsens resultater, og du kan møde forskerne og nogle af de lægesekretærer, der har medvirket i arbejdet med undersøgelsen. På mødet udleveres rapport og video. Rapporten uploades samtidig på www.dl–hk.dk.

HISTORIEN ER KLAUSULERET TIL 3. JANUAR 2006 KL. 15.

Rapporten, Hvad laver lægesekretærerne, når de ikke er sekretærer for lægerne , og den tilhørende video, Den røde tråd i den hvide verden, er resultatet af et nyt forskningsarbejde udført af lektor Pernille Bertelsen og Ph.D.–studerende Lars Botin, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet. Forskningsarbejdet er delvist finansieret af Dansk Lægesekretærforening, som organiserer mere end 10.000 lægesekretærer.

Materialet dokumenterer, hvordan lægesekretærerne på landets sygehuse fungerer som nøglepersoner for patienter, andre faggrupper og i samarbejdet med resten af sundheds¬sektoren og at kun en del af deres arbejde knytter sig til journalerne. At spare penge ved at skære markant i gruppen af lægesekretærer, som mange sygehusledelser har varslet i kølvandet på indførelsen af den elektroniske patientjournal, virker derfor helt uovervejet.

– Det er vigtigt, at man på sygehusene aktivt tager stilling til, hvordan arbejdet organiseres fremover, påpeger forskeren bag undersøgelsen, lektor Pernille Bertelsen, Aalborg Universitet. Materialet viser, at en stor og vigtig del af lægesekretærernes opgaver er uformelle. Derfor må syge¬husenes ledelser og faggrupper i fællesskab definere og formalisere, hvilke opgaver der fremover skal løses og af hvem når den elektroniske journal rulles fuldt ud. Det har stor betydning for sammenhængen og kvaliteten i arbejdet og dermed for den behandling, patienterne får, fastslår hun.

Derfor ønsker Dansk Lægesekretærforening også at rejse diskussionen om læge¬sekre¬tær¬ernes arbejde og fremtid, forklarer sekretariatsleder i foreningen, Ole Gregersen:
– Vi kan frygte, at sygehusene smider barnet ud med badevandet, hvis de overser de mange væsentlige opgaver, som lægesekretærerne løser allerede i dag, siger han. Når den elektroniske patientjournal er fuldt implementeret, bortfalder nogle journalopgaver. Men behovet for f.eks. kommunikation, koordination og kvalitetssikring vokser. Og dér har lægesekretærerne allerede i dag klare spidskompetencer, understreger Ole Gregersen.

Hvis du vil vide mere kan du kontakte:
Sekretariatsleder Ole Gregersen, Dansk Lægesekretærforening, tlf. 45 82 47 81,
mail 44og@hk.dk
Lektor Pernille Bertelsen, Aalborg Universitet, tlf. 95 35 84 31, mobil 29 61 81 26,
mail pernille@plan.aau.dk

Dansk Lægesekretærforenings medlemmer i styregruppen bag undersøgelsen:
Birgitte Ussing, Aalborg Sygehus, mobil 22 35 14 70, mail hks44bu@hk.dk
Susanne Hansen, Odense Universitetshospital, tlf. 65 41 18 18, mail hks44sh@hk.dk
Vivian Nørgård, Glostrup Amtssygehus, mobil 29 60 99 39, mail hks44vn@hk.dk
 

by Webmaster -

Grønt lys i Danmark for Parkinson medicin i ny formulering

Parkinson patienter kan nu nøjes med at tage deres medicin 1 gang dagligt i stedet for 3 gange dagligt samtidig med, at de får den samme, veldokumenterede effekt. Lancering af den nye formulering i Danmark sker i dag den 2. november.

I dag lanceres en ny formulering af medicinen Sifrol® til behandling af Parkinsons sygdom. Den nye depottablet betyder, at patienterne nu kan nøjes med at tage deres medicin 1 gang om dagen i stedet for 3 gange som hidtil.

EU s godkendelse af den nye depottablet er givet på baggrund af kliniske resultater, som viser, at den nye formulering kan tilbyde den samme virknings- og sikkerhedsprofil som den formulering, der skal tages 3 gange dagligt.

Desuden viser data, at den nye formulering af medicinen giver færre fluktuationer i plasmakoncentrationen over 24 timer sammenlignet med dosering 3 gange dagligt. Det er et vigtigt aspekt, når man skal vælge en behandling til patienten, siger Kirsten Kassø, der er medicinsk direktør i virksomheden bag medicinen, Boehringer Ingelheim.

Ud over de kliniske forsøgsresultater, som bekræfter de vigtige behandlingsmæssige fordele ved den nye depottablet, har studier også vist, at patienter, som får Sifrol® i den gamle formulering, fra den ene dag til den anden kan skiftes over til den nye tablet.

Nemmere at huske sin medicin

De fleste mennesker, der lider af Parkinsons sygdom, tager mange forskellige piller hver dag for at kontrollere deres symptomer og andre følgesygdomme. Derfor er den nye formulering et skridt i bestræbelserne på at imødekomme patienternes behov.

Jeg er sikker på, at en reduktion af antallet af tabletter, der skal tages dagligt uden at gå på kompromis med effektiviteten, vil gøre det lettere for patienterne at overholde deres behandlingsplan, siger Kirsten Kassø.

Yderligere informationer kan fås hos:

Ib Magnussen
Overlæge, neurolog
Aalborg Sygehus
Mob.: 2636 9166

Linda Hansen
Marketingdirektør
Boehringer Ingelheim
Mob.: 2272 4890

###

Om Parkinsons sygdom (PS)
Parkinsons sygdom er den næst hyppigste, kroniske, neurologiske lidelse blandt voksne næst efter Alzheimer s. Den verdensomspændende udbredelse anslås at ligge på en til to procent af befolkningen over 65 år.

Skønt Parkinsons sygdom traditionelt forbindes med motoriske symptomer (som rystelser, stivhed, langsomme bevægelser, ubalance, ludende gang, tab af ansigtsmimik), kan de ikke-motoriske symptomer som depression, smerte, tab af kognitive evner og søvnforstyrrelser være alvorlige. Symptomerne kan variere fra patient til patient, men forværres med tiden.

Læs mere her

by Webmaster -

Indvielse af ny specialambulance

Anæstesien i Region Nordjylland indvier i samarbejde med Falck den 29. juni en ny specialambulance til afløsning af den efterhånden udtjente voksentransport-ambulance.

Ny specialambulance indrettet i en bus svarer til, at Anæstesien nu har en intensiv-stue rullende på landevejene i Nordjylland.

Den nye specialambulance, der bruges til voksentransport, betyder dermed bedre plads og flere behandlingsfaciliteter. Der er også plads til kuvøse eller børneseng, så ambulancen kan fungere som reserve for regionens babyambulance.

– Patienten kan være tilsluttet livsvigtigt udstyr konstant, selv om vi flytter patienten fra et sygehus til et andet. Samtidig er vi stolte af, at vi nu har den bedst udstyret specialambulance i landet, siger Frank Brøgger, konstitueret direktør, Anæstesien i Region Nordjylland.

– Specialambulancen giver med sit omfattende udstyr en øget tryghed ved transport mellem sygehusene i Regionen. Derfor er vi rigtig glade for at tage den i brug nu, hvor den gamle ambulance stod over for udskiftning, siger Ulla Astman, regionsrådsformand.
Bruges primært til voksentransport
Voksentransporten benyttes ved patientoverførsel mellem sygehuse, når der er behov for at patienten flyttes til et intensivafsnit, som har mulighed for at give en mere specialiseret behandling, end man har, hvor patienten kommer fra, f.eks. fra mindre sygehuse til Aalborg Sygehus. Den benyttes også, når der er behov for at flytte patienter mellem intensivafsnit i regionen, for at udnytte sengekapaciteten optimalt.

Specialambulancen har plads til en rigtig intensiv-seng frem for en ambulancebåre. Sengen, som kan bære patienter med en vægt op til 300 kg, er monteret med overvågningsudstyr, respirator, pumper og sug, så patienten kan være tilsluttet livsvigtigt udstyr konstant.

Selve specialambulancen er indrettet med plads til hjertelungemaskine, apparat til analyse af blodgas, køle- og varmeskabe, medicin og engangsudstyr. Der er videoovervågning af patienten, og data fra kameraer og medicinsk overvågningsudstyr kan ses på flere skærme i køretøjet. Der er også mulighed for at sende data elektronisk til f.eks. modtagende sygehus.

Der er tre siddepladser til behandlere, og sæderne kan flyttes, så man også kan foretage behandling siddende under kørsel.

Ordningen betjenes af speciallæger og sygeplejersker.

Ambulancen er udstyret med en stor lift, så sengen kan løftes op på plads i køretøjet med behandlerpersonale stående ved sengen.

Indvielse
Pressen er velkommen ved indvielsen, der finder sted ved en reception hos Falck på Håndværkervej 27 i Aalborg, den 29. juni kl. 11.00. Regionsrådsformand Ulla Astman indvier specialambulancen.

Baggrund
Voksentransportordningen blev startet i 1998 efter at regionen med hjælp fra donationsmidler fik indrettet en specialambulance. Ordningen er siden blevet udviklet til at indgå som et vigtigt element i Anæstesiens varetagelse af den intensive behandling og pleje i regionen.

Læs mere her

by Webmaster -

Medicin og forebyggelse er i fokus i den psykiatriske forskning i Region Nordjylland

Hvordan opnår mennesker med en alvorlig psykisk sygdom en god livskvalitet Hvordan mindskes risikoen for, at de pådrager sig alvorlige bivirkninger af den medicin, de får Og hvordan påvirker forskellige lægemidler hinanden Disse og flere andre emner er i fokus i de forskningsprojekter som Enheden for Psykiatrisk Forskning på Aalborg Psykiatriske Sygehus står bag.

Også forebyggelse er et højt prioriteret tema i mange af de projekter, som Enheden for Psykiatrisk Forskning er involveret i. Det fremgår af den årsberetning, som Enheden netop har udsendt.

Heraf fremgår også, at forskningsaktiviteterne foregår i et vidtforgrenet netværk med både regionale, nationale og internationale samarbejdspartnere.

Fire indsatsområder i den psykiatriske forskning

Årsberetningen omhandler bl.a. fire indsatser, der synes godt på vej til at bære frugt i form af veldokumenterede, gode resultater:

– Tidlig forebyggelse af depression begynder på arbejdspladsen
Det anslås, at 15 % af befolkningen rammes af depression, så der er god grund til at være på vagt overfor sygdommens symptomer.

I et samarbejde med store danske virksomheder gennemfører Forskningsenheden derfor et projekt, hvor alle medarbejdere systematisk screenes for depression. Findes der tegn på depression, tilbydes medarbejderne yderligere undersøgelse og evt. målrettet behandling.

Kort sagt handler projektet om at kortlægge symptomerne i tide. En sådan forebyggende indsats skal således medvirke til at styrke det enkelte menneskes trivsel – og at reducere evt. sygefravær.

– Personalet viser vej til en sundere livsstil for mennesker med langvarig psykisk sygdom
I en række af Region Nordjyllands socialpsykiatriske boformer deltager personalet i det samme sundhedsfremme program som beboerne. Alle får testes deres fysiske tilstand og motiveres på forskellig vis til en sundere livsstil.

De foreløbige resultater tyder på, at det netop har stor betydning, at personalet er med i projektet på lige fod med beboere.

Når personalet går forrest med det gode eksempel og motiverer til sundhed gennem deres handlinger, bliver det lettere og mere selvfølgeligt for beboerne at indarbejde sundere vaner.

– Hvad dør stofmisbrugere egentlig af

Det er velkendt, at stofmisbrug medfører store helbredsmæssige belastninger bl.a. med høj dødelighed til følge. Ikke kun misbrug af heroin vejer tungt i statistikken, andre stoffer som kokain, amfetamin, ecstasy og cannabis kræver også deres ofre. Men hvorfor dør stofmisbrugerne En undersøgelse skal kortlægges dødsårsagerne nærmere. De foreløbige resultater viser bl.a., at det ofte er ulykker, der fører til dødsfald blandt brugere af cannabis.

Med en øget viden om dødsårsagerne er målet på sigt at kunne sætte ind med mere målrettet forebyggelse.

– På vej mod en mere individuel medicinsk behandling

Noget af den medicin, der gives til patienter med skizofreni kan påvirke hjerterytmen og dermed belastet hjertet og i værste fald medføre dødsfald.

For at undgå det, undersøges patienterne tidligt i behandlingen for, om de er i risiko for at udvikle disse forstyrrelser. Det sker bl.a. ved hjælp af computeranalyse af EKG-diagrammer.

Generelt vil øget viden om medicinens indvirkning på hjertet medføre, at den medicinske behandling i højere grad kan skræddersyes til den enkelte patient med færrest mulig bivirkninger til følge.
I årsberetningen fra Forskningsenheden beskrives yderligere en række projekter, der med forskellig tilgang skal medvirke til bedre forebyggelse, diagnosticering, pleje og behandling af mennesker, der har en psykisk sygdom.

Supplerende fakta

– Som Aalborg Sygehus har Aalborg Psykiatriske Sygehus siden 2003 haft status som universitetshospital. Denne status forpligter sygehusene til at udbyde uddannelses- og forskningsaktiviteter på højt fagligt niveau.

– Enheden for Psykiatrisk Forskning har eksisteret siden 2001 og er gennem årene vokset støt. I dag omfatter enheden ca. 25 forskere, der supporteres af en stab af administrative medarbejdere.

Yderligere oplysninger :
For yderligere oplysninger om den psykiatriske forskning i Region Nordjylland henvises til Forskningsenhedens hjemmeside.

Læs mere her

by Webmaster -

Rekordmange organdonationer i Nord- og Midtjylland

Region Nordjylland og Midtjylland er tilsammen nordisk mester i organdonation.
I 1. halvår af 2010 var Nordjylland og Midtjylland det sted i hele Norden, hvor der blev foretaget flest organdonationer fra afdøde donorer. De to regioner har overhalet Norge og Finland, som i mange år har ligget forrest, når det gælder organdonationer i f.t. indbyggertal.

De seneste år har antallet af organdonationer ligget højt i Nord- og Midtjylland, og det ser ud til, at det er resultatet af mange års arbejde med at opbygge et system med donationsansvarlige nøglepersoner på intensivafdelingerne i regionerne.

– Der er i de seneste par år ydet en målrettet og bred indsats for at øge donationsraten i vores region. Ikke blot er nøglepersonsordningen blevet styrket, men der er også gjort en stor indsats for at kvalificere hele personalet på de intensive afdelinger til bedre at få øje på mulige donorer, tale med pårørende og håndtere de etiske dilemmaer, der altid følger med organdonation. Dertil kommer at der er etableret hold af eksperter, der er klar til at rykke ud til intensivafdelingerne og yde hjælp til donationsprocessen, siger overlæge Preben Sørensen, Neurokirurgisk Afdeling, Aalborg Sygehus.

I alt er der det seneste halve år doneret organer fra 18 afdøde donorer på intensivafdelingerne i Nord- og Midtjylland. Det svarer til 10,79 pr. mio. indbyggere, og det er det højeste niveau i Norden.

Organdonationerne betød, at 33 patienter fik en ny nyre, og at 6 fik et nyt hjerte. Hertil kommer 14 transplantationer fra levende donorer, hvor et familiemedlem har doneret en nyre. I alt blev der i 1. halvdel af 2010 foretaget 47 nyretransplantationer på Skejby, og meget tyder på, at sidste års rekord på 85 nyretransplantationer bliver slået i år.

Intensivafdelingerne i de to regioner og transplantationscentret i Skejby har i mange år arbejdet med at opbygge og uddanne et korps af donationsansvarlige læger og sygeplejersker på intensivafdelingerne. Dansk Center for Organdonation har siden slutningen af 2007 stået for organisering og uddannelse af de donationsansvarlige nøglepersoner, og ordningen er i dag udbredt til alle intensivafdelinger i Danmark.

– Nøglepersonerne laver et fantastisk godt og engageret arbejde for at finde mulige organdonorer, og for at organdonationerne bliver gennemført, siger transplantationskirurg Øyvind Østraat, Århus Universitetshospital, Skejby.

For nyrepatienterne betyder de mange transplantationer, at ventelisten til nyretransplantationer i Skejby faldet fra 157 i 2007 til 93 i dag.

– Ventelisten er blevet betragteligt kortere, og den gennemsnitlige ventetid er faldet så meget, at patienter på ventelisten i dag har en reel udsigt til at deres situation bliver forbedret inden for en overskuelig fremtid, siger ledende overlæge Stinne Kvist ved Nyremedicinsk Afdeling på Århus Universitetshospital, Skejby.

For patienter med kronisk nyresvigt betyder en nyretransplantation, at de kan kvitte dialysen og vende tilbage til en normal tilværelse.

– At være i dialyse kan i tidsforbrug sammenlignes med et halvdagsjob. Enten tilbringer patienterne tre dage om ugen på hospitalet, eller også kører de posedialyse hver eneste nat. Der er rigtigt mange restriktioner på, hvad de må spise, de må stort set ikke drikke noget, og de kan ikke lige tage ud og rejse, siger Stinne Kvist.

– Når man er transplanteret er der ingen restriktioner. Bare man tager sin medicin og kommer til kontrollerne på hospitalet, så man spise, drikke, få børn og rejse, så meget man vil.

Se Scandiatransplants opgørelse af transplantationer og ventelister i 1. halvår af 2010.

Yderligere informationer
Organdonation i Danmark er opdelt i regionale områder. Organdonationerne på hospitalerne i Region Midtjylland og Region Nordjylland koordineres fra transplantationscentret Århus Universitetshospital, Skejby.

Kontaktperson:
Overlæge ved Neurokirurgisk Afdeling Preben Sørensen, Tlf. 99 32 27 41

Læs mere her

by Webmaster -

Bedre forhold for uhelbredeligt syge

egionsrådet giver nu patienter i Nordjylland endnu bedre vilkår for lindring, når patienter er uhelbredeligt syge. Det såkaldte palliative tilbud forbedres på Aalborg Sygehus og Sygehus Himmerland, Farsø.
Region Nordjylland etablerer palliative senge på Sygehus Himmerland, Farsø samt Aalborg Sygehus. Det besluttede et stort flertal i Regionsrådet på dets møde 17. august.

De palliative senge etableres ved, at man især forbedrer normeringerne på nogle eksisterende senge med flere sygeplejersker, læger og andet sundhedspersonale. Der opnormeres fire senge og etableres fire nye senge på Sygehus Himmerland og Aalborg Sygehus opnormerer 14 senge.

Sygehus Himmerland skal tilbyde mindre avanceret lindrende behandling som for eksempel medicinsk behandling af smerter og væskebehandling. Den avanceret lindrende behandling bliver foretaget på Aalborg Sygehus i tilknytning til kræftbehandlingen med for eksempel aflastende stråleterapi.

– Det er vigtigt, at vi har en bred vifte af tilbud i Regionen; Hospice, palliative senge og teams, der også kan hjælpe de borgere, der ønsker at tilbringe deres sidste tid i eget hjem, siger Ulla Astman.

– Med de nye palliative senge viser Regionen endnu engang, at vi fokuserer på det palliative område og øger indsatsen. De nye senge opgraderer det nordjyske sygehusvæsen, så vi fokuserer mere på den lindrende behandling, siger Ulla Astman.

Patienter i palliative senge er som udgangspunkt uhelbredeligt syge. Men derfor sker der under alle omstændigheder en behandling og palliativ behandling er ikke ensbetydende med, at man er døende. For nogle patienters vedkommende, oplever de en lindring, så de i en periode kan blive udskrevet.

– Palliative senge omtales ofte som stillestuer. Men det er langt mere end stillestuer, for helt kort sagt, er det ikke en stue, hvor man bliver lagt hen for at dø. Der sker en behandling af patienten uagtet, at man ikke kan helbredes, siger Jens Winther Jensen, sundhedsfaglig direktør.

Der er afsat 2,5 mio. kr. til etablering af palliative senge i år. De efterfølgende år er der afsat 10 mio. kr. til drift af senge. Det forudsætter dog, at 5 mio. kr. bliver afsat i budgettet for 2011.

Det endelige tidspunkt for etablering af palliative senge er ikke endeligt fastlagt.

Kontaktperson:
Regionsrådsformand Ulla Astman, Tlf. 30 23 64 54

Læs mere her

by Webmaster -

Viborgs hjertelæger konfererer via video

Med et nyt videokonference-system kan hjertelægerne i Viborg via kamera og storskærme holde konference med hjertekirurger og andre specialister i bl.a. Aalborg og Skejby.

Torsdag den 26. august forventer lægerne at holde den første hjerteklapkonference med Aalborg, og det sparer tid for både patienter og læger.

Det er allerede en succes. Sådan siger specialeansvarlig overlæge Per Dahl Christensen fra Regionshospitalet Viborg om den nye videokonference-løsning, som i morgen skal forbinde ham med hjertespecialister på Aalborg Sygehus.

Lægerne testede videoløsningen i sidste uge med prøvekonference, og da fungerede teknikken og de to skærme til formidling. På den ene skærm kan lægerne se hinanden og på den anden vise de forskellige undersøgelser af den pågældende patientens hjerte.

Via skærmene kan specialisterne i f.eks. Aalborg og Skejby også læse med på patientens journal, og hvad der ellers er relevant for at stille den rigtige diagnose og finde den bedste behandling.

– Det bliver en kæmpe succes. Vi kan tale med vores vigtigste sparringspartnere, videoudstyret er simpelt at betjene, og konferencerne kan holdes inden for arbejdstiden.

– Det betyder også, at sekretærerne kan få konferencebeslutningerne samme dag, og så får patienterne brev med den kommende behandlingsmulighed hurtigere end ellers, forklarer Per Dahl Christensen, der også er medlem af Region Midtjyllands hjertestyregruppe og selvsagt har glædet sig til video-løsningen.

Løsningen er tidsbesparende for de hjertemedicinske overlæger, der tidligere var nødt til at tage bilen og bruge kostbar tid på landevejene.

Herudover betyder videokonferencen, at mange flere læger har mulighed for at være med og lære. Og i Viborg er det nemt, for modsat nogle af de andre hospitaler er konferenceanlægget sat op lige i hjertekulen af ambulatoriet og ikke i et afsides konferencelokale. Det betyder også, at systemet lettere kan bruges i akutte situationer.

– Det er helt perfekt. Vi kan i princippet have patienten liggende lige inde ved siden af, mens vi drøfter billederne med en hjertelæge fra et andet hospital. Det kræver blot, at man laver en aftale med en læge i den anden ende, som tænder for videokonferencen der, forklarer Per Dahl Christensen.

I Viborg kan man holde telemedicinske konferencer via regionens datanet med Skejby, Randers, Horsens og Silkeborg, og inden længe kommer Herning også med. Aalborg er via internettet også koblet på systemet som samarbejdspartner og et af landets fire hjertecentre.

Yderligere oplysninger:
– Per Dahl Christensen, specialeansvarlig overlæge, hjertemedicinsk afsnit, Regionshospitalet Viborg, Skive, tlf. 8927 2625

– Hans Henriksen, business manager og ansvarlig for videokonferenceløsningen, Atea, tlf. 3078 0478

– Lene Christensen, kommunikationschef, Regionshospitalet Viborg, Skive, tlf. 8927 3345 / 5183 6020

Læs mere her

by Webmaster -

Sygehuse får omfattende kvalitetstjek

Region Nordjylland er den første region i Danmark, der skal gennemgås og akkrediteres i Den Danske Kvalitetsmodel. Kvalitetstjekket er meget omfattende og giver et pejlemærke for sygehusene: hvad fungerer, og hvor skal vi forbedre os.
Personale og ledelser i sygehuse og sektorer i Region Nordjylland er spændte og forventningsfulde. Eksterne konsulenter gennemgår i denne uge og resten af efteråret sygehusene i Nordjylland. Den Danske Kvalitetsmodel indeholder 104 standarder, som sygehusene skal vise ved hjælp af blandt andet retningslinjer, at de har integreret i deres arbejde, og det vil de kommende måneder nu vise.

Graviditet og fødsel, der er en tværgående sektor for fødeafdelinger og jordemodercentre i Nordjylland, er de første, der får besøg af eksperterne.

– Standarderne giver en ensretning og kontinuitet i behandlingen af de fødende. Vi har altid haft procedurer for vores arbejde, men nu sikrer retningslinjerne os en systematisering i arbejdet og en højere grad af patientsikkerhed. Kvalitetsmodellen betyder kvalitetsudvikling, siger Mikka Bressum, jordemoder.

Kvalitetsmodellen har blandt andet betydet, at Graviditet og Fødsel har indført forløbsplan for alle gravide. Forløbsplanen sikrer, at hver enkelt gravid får samme vejledning og behandling, uanset hvilken jordemoderkonsultation, hun er tilknyttet i Nordjylland selvfølgelig stadig under hensyntagen til individuelle behov.

Høj kvalitet i hvert eneste patientbesøg
Ved gennemgangen på sygehusene, kan de eksterne sundhedsfaglige konsulenter også spørge patienter direkte til, om de har fået en fast sundhedsfaglig kontaktperson, og om patienten er blevet inddraget i medicineringen.

– Det har været en kæmpeopgave at gøre sygehuse klar til gennemgangen i Den Danske Kvalitetsmodel, og der er mange, der indimellem har tvivlet på nytten. Jeg tror, det er rigtigt set, at vi nu får styr på de mange instrukser og retningslinier. Vi skal levere en høj kvalitet i hvert eneste patientbesøg for patientens skyld, siger Jens Winther Jensen, sundhedsfaglig direktør.

– Det fulde udbytte af kvalitetsmodellen vil vi nok først se i årene, der kommer. Udover kvalitet i patientbehandlingen kan der i nogle sammenhænge være et link mellem kvalitet og økonomi, således investeringen faktisk kan betale sig på sigt, siger Jens Winther Jensen.

I januar 2011 får Region og sygehuse besked på, om man er akkrediteret eller ej. Man kan formode, at der ved den første gennemgang under alle omstændigheder vil være bemærkninger, som sygehusene skal følge op på. Bemærkningerne kan være af både alvorlig og mindre alvorlig karakter.

Yderligere informationer
Læs pressemeddelelser fra sygehus/sektor:
Sygehus Himmerland
Aalborg Sygehus

Eksterne konsulenters besøg
Sygehuse og sektorer i Region Nordjylland får besøg i følgende uger:

Graviditet og Fødsel: uge 36
Ortopædkirurgien: uge 37
Sygehus Himmerland: uge 41
Sygehus Vendsyssel: uge 44
Aalborg Sygehus: uge 47
Psykiatrien: uge 48
Sygehus Thy-Mors: uge 49
Anæstesien: uge 50

Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM)
DDKM er en del af den nationale strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet.
Formålet med DDKM er at fremme kvaliteten af patientforløb, fremme udviklingen af den kliniske, organisatoriske og patientoplevede kvalitet og at synliggøre kvaliteten i sundhedsvæsenet.

Læs mere på Regionens hjemmeside om akkreditering og Den Danske Kvalitetsmodel
Eller hos IKAS Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet

Læs mere her

by Webmaster -

Helikopter skal hjælpe nordjyske borgere

En akutlægehelikopter skal tilbyde hurtig patientbehandling og være en del af den samlede nordjyske akutløsning. Helikopteren er forventelig i drift i foråret 2011.
Region Midtjylland og Region Nordjylland ønsker tilbud på at udføre en opgave med akutlægehelikopter.

– Akutlægehelikopteren imødegår ønsket om, at vi gerne vil kunne tilbyde flere borgere nogle af de store fordele, der er i præhospitale løsninger. Vi vil ud til den tilskadekomne og tilbyde hjælp hurtigst muligt, og det kan en helikopter, sammen med de mange andre akuttilbud, være en løsning på, siger Ulla Astman, regionsrådsformand.

Ordningen med en helikopter er et supplement til Region Nordjyllands eksisterende præhospitale løsninger.

– Vi har investeret massivt i præhospitale løsninger de senere år, og vi har et veludbygget akutberedskab, og derfor bliver helikopteren et supplement til de eksisterende løsninger, siger Ulla Astman.

Helikopteren skal kunne tilbyde flere borgere bedre adgang til hurtig akut hjælp på stedet og hurtigt bringe patienter til specialiseret behandling Aalborg Sygehus.

Helikopteren skal være bemandet med en speciallæge i anæstesi og en ambulancebehandler med betydelig præhospital erfaring.

Indkøb og drift af en helikopter er en kostbar affære, og derfor samarbejder Region Nordjylland og Region Midtjylland om en samlet løsning. Midlerne til indkøb og drift kommer fra Regeringens akutmidler, og helikopterordningen sker i en forsøgsperiode på halvandet år.

Samarbejdet mellem de to regioner sker efter aftale med Indenrigs- og Sundhedsministeriet. I løbet af oktober sender Regionerne opgaven i EU-udbud, og det er planlagt, at helikopteren skal have base i Karup.

Forretningsudvalget i Region Nordjylland bliver orienteret på førstkommende møde.

Læs mere her

by Webmaster -

De gravide er glade

94 procent af kvinderne, der har født på de nordjyske sygehuse, er glade for de graviditets- og fødselstilbud de har fået i Region Nordjylland.

En undersøgelse blandt 825 kvinder, der har født på de nordjyske sygehuse, viser, at kvinderne samlet set er tilfredse. Svarprocenten ligger lidt lavt på 55 procent, men billedet af tilfredse gravide er alligevel tydeligt. Der er selvfølgelig ting, som kan blive bedre.

– Vi er glade for, at så mange kvinder er tilfredse. Undersøgelsen giver os svar på, hvad vi gør godt, men viser os også, hvor vi kan gøre det endnu bedre. På nogle områder kan vi forbedre os ved at fokusere indsatsen. På andre skal der prioriteres økonomisk, hvis vi skal se resultater, siger Lis Kristensen, regionsjordemoder i Region Nordjylland.

Særlig ros til Thy-Mors

Undersøgelsen er gennemført i både Region Midtjylland og Region Nordjylland. Mellem regionerne er der ikke store forskelle at spore, men internt i Region Nordjylland skiller Thy-Mors sig ud med en særlig høj tilfredshed med både jordemodercenter og sygehus.

75 procent af kvinder, der har født på Sygehus Thy-Mors har i høj grad fået den støtte, de havde behov for under graviditet, fødsel og barsel. I hele regionen er 62 procent af kvinderne så tilfredse.

– Der er ingen tvivl om, at vores gode fysiske rammer har betydning. Men det spiller nok også ind, at vi er et lille sted, der har bedre muligheder for at give nærhed og kontinuitet til den enkelte gennem hele forløbet, siger jordemoderchef Majken Jensen, Jordemodercenter Thy-Mors.

Plads til forbedringer

I undersøgelsen er der spurgt til tilfredshed med tilbuddene henholdsvis før fødsel, ved fødsel og efter fødsel.

I tiden før fødsel ønsker kvinderne, at de i højere grad har den samme jordemoder gennem hele graviditetsforløbet.

– Vi skal blive bedre til at sørge for sammenhæng og kendte ansigter i konsultationerne. Det lykkes i Thy-Mors, og det skal vi alle lære af, siger Lis Kristensen.

Under fødsel er der generelt stor tilfredshed blandt kvinderne med betjeningen på alle sygehuse.

Efter fødsel er det et klart kritikpunkt, at man ikke kan tilbyde alle fædre overnatning på Aalborg Sygehus i dagene efter fødslen. Det skuffer mange.

– De fysiske rammer på Aalborg Sygehus Nord er en udfordring, som gør det svært for os at leve op til forældrenes ønsker og forventninger, siger jordemoderchef Lisbet Hammer, Aalborg Jordemodercenter.

Hun pointerer at undersøgelsen understreger vigtigheden af at arbejde med muligheder for at gøre forholdene bedre.

I tiden efter fødslen skal der også arbejdes med at sikre, at forældrene ved, hvor de kan henvende sig, hvis der opstår problemer, når de er kommet hjem.

– Hos os er det cirka en tredjedel af de adspurgte, der svarer, at de ikke vidste, hvor de kunne henvende sig efter hjemkomst. Vi har et indsatsområde her og skal gøre en fælles indsats for at forbedre informationen, siger jordemoderchef Jytte Pihl, Jordemodercenter Vendsyssel

Der er tidligere lavet undersøgelse af tilfredsheden med de nordjyske graviditets- og fødselstilbud, men denne er den første af sin slags. De foreløbige overvejelser går i retning af, at undersøgelsen skal foretages kontinuerligt hvert eller hvert andet år.

Yderligere informationer

Undersøgelsen
Hvad siger de fødende kvinder Oplevelser af graviditet, fødsel og barsel
825 kvinder, der har født på et af regionens sygehuse i perioden 7. juni til 9. oktober 2010 har deltaget. 55 procent svarede på undersøgelsen.
Hvert år er der cirka 5.500 fødsler i Nordjylland.

Hvad siger de fødende kvinder i Region Nordjylland :
http://www.rn.dk/NR/rdonlyres/ED73DC5B-6C49-49D5-BA93-1B51831FA46F/0/HvadsigerdefoedendekvinderiRegionNordjylland.pdf

Kontaktperson:
Regionsjordemoder Lis Kristensen
Tlf. 96 35 18 90

Læs mere her