Unge støtter brysterne

Unge sønderjyder samler ind til kampen mod brystkræft

Under mottoet "Støt Brysterne" har Kræftens Bekæmpelse gjort oktober til officiel indsamlings– og oplysningsmåned om brystkræft. Men kampen mod brystkræft er ikke kun forbeholdt midaldrende kvinder – de unge vil også være med.

Samarbejde med ungdomshjemmeside
18–årige Luise Grejsen Nissen fra Haderslev har startet sin egen indsamling på stoetbrysterne.dk og med opbakning fra det sønderjyske ungdomswebsite Lastnight.dk forventer hun at samle flere tusinde kroner ind til Kræftens Bekæmpelse.

"Det er et emne, der skal sættes fokus på. Det er en sygdom, som mange har haft inde på livet med bl.a. pårørende, venner og familie", siger Luise om baggrunden for sin indsamling. "Jeg har selv været tæt på sygdommen i forbindelse med venner og familie, hvilket bare gør det endnu mere fedt at kunne starte sin egen indsamling".

Hun opfordrer samtidig alle uanset alder og køn til at støtte indsamlingen, "for det kan jo ramme alle, og tænk hvis det er dine 50 eller 100 kr., der i sidste ende gør forskellen."

Det er andet år i træk, at Luise og Lastnight.dk i fællesskab samler ind til brysterne, og i år sætter websitet alle sejl til og har sågar farvet hele hjemmesiden lyserød – farven, som er blevet symbol på kampen mod brystkræft.

Tænker på andet end druk og sex
"Vi kan rigtigt godt lide bryster, hvilket et hurtigt kig i vores 28.000 store billedgalleri kan bekræfte. At støtte Luises indsamling er ligesom vores måde at betale tilbage på", udtaler stifter af Lastnight.dk Jonas Juhler Hansen med et glimt i øjet.

"Nej seriøst, det er en alvorlig sag, og vi er blot glade for at kunne hjælpe med at skabe opmærksomhed omkring en forfærdelig sygdom. Samtidig er det en god lejlighed til at vise, at Lastnight.dk og den sønderjyske ungdom ikke mindst tænker på andet end sig selv, druk, fest og sex. Vi har faktisk en samvittighed, selvom vi årets øvrige 11 måneder gør vort bedste for at skjule den."

Drik en Cult Shaker mindre
På websitet har man opfordret alle de næsten 5.000 registrerede brugere til at bidrage med bare minimumsbeløbet på 50 kr. "Tænk, hvor mange penge det vil blive, hvis alle gjorde det! Og selvfølgelig kan alle undvære 50 kr. Drik en Cult Shaker mindre i byen", lyder det fra Jonas Juhler Hansen.

Målet for Luises indsamling er 2500 kr. og allerede nu er der samlet mere end en tredjedel ind. Man kan støtte Luises indsamling via dette link: http://www.stoetbrysterne.dk/sedeltager.aspx v=1716

Om Lastnight.dk
Lastnight.dk er Sønderjyllands største dedikerede ungdoms– og festcommunity med næsten 5.000 registrerede brugere og 30.000 månedlige besøgende. Med Haderslev, Vojens og Aabenraa som kerneområde, har sitet siden 2003 gennem festbilleder og chat arbejdet for at bringe den sønderjyske ungdom tættere sammen og styrke den regionale identitet. Lastnight.dk er non–profit, og alt arbejde er frivilligt, ligesom hjemmesiden er gratis at benytte, når man har registreret sig.
 

Læs mere her

Irenes liv blev 60 kg lettere

50-årige Irene Hansen fra Aabenraa vejede 130 kg og havde det elendigt både fysisk og psykisk. En fedmeoperation fulgt af 60 kg vægttab har imidlertid betydet et vedvarende farvel til dårligt helbred og humør.

Det er ikke længe siden, hverdagen mildest talt var grå for social- og sundhedshjælper Irene Hansen. Aabenraaeren var svært overvægtig, hvilket medførte et yderst skrøbeligt helbred. – Min vægt lå på den forkerte side af 130 kg, og jeg døjede næsten konstant med følgesygdomme og -symptomer: type 2 diabetes, forhøjet blodtryk, for højt kolesteroltal, hyppige lungebetændelser og så kraftige astmatiske reaktioner, at vagtlægen ofte måtte komme og give mig en indsprøjtning, fortæller hun. Overvægten endte også med at koste Irene Hansen en fastansættelse i hjemmeplejen. – At blive fastansat var en umulighed, fordi jeg typisk lå syg op mod en uge hver måned. Jeg brændte for mit job, så på den måde fik jeg det spark, der mere end noget andet motiverede mig til at tage et drastisk skridt mod forandring.

Frygten gjort til skamme

Sønderjyden havde flere gange tidligere forsøgt at tabe sig, men uden det store held. – Tre gange var det lykkedes at smide ca. 30 kg, men alle gange tog jeg lige så meget på igen. En veninde, der selv har gennemgået en gastric bypass fedmeoperation, anbefalede mig at gøre det samme; men tanken om at løse problemet på den måde virkede forkert, og jeg turde heller ikke. Efterhånden blev jeg dog klar over, at det for mig var den eneste udvej, forklarer Irene. Hendes frygt for operationen blev heldigvis gjort til skamme. – Siden da er det gået skidegodt. Allerede dagen efter var min sukkersyge forsvundet, og siden blev jeg også af med de andre sygdomme og fysiske problemer. I dag må jeg blot have lidt astmamedicin morgen og aften.

Irene beklager, at medierne ofte tegner et negativt billede af fedmeoperationer. – Jeg har fået et helt nyt liv og kan gøre ting, jeg kun turde drømme om. Det samme har rigtig mange andre. Selvfølgelig ville det være en stor gevinst for samfundet, hvis politikerne gav flere overvægtige mulighed for at blive opereret, siger sønderjyden, der selv er et godt eksempel. – Før kostede alle mine sygedage og indlæggelser statskassen dyrt. Efter operationen fik jeg netop den fastansættelse, jeg i første omgang var gået glip af, og samfundets udgifter blev hurtigt tjent hjem. Desuden er jeg blevet meget mere effektiv i mit arbejde, hvor jeg ofte måtte hvile ud 10 minutter efter at være gået op ad trapper, forklarer hun.

Overvægt bedrøvede

På grund af lange ventelister på de offentlige sygehuse kunne Irene komme i betragtning til fedmeoperation på et privathospital uden selv at skulle have penge op ad lommen. Efter samtale med en patientvejleder blev hun visiteret til Aleris-Hamlet Hospitaler, der igennem en årrække har udført flest fedmeoperationer i Danmark. Ifølge Irene har hospitalets diætister en stor del af æren for succesen med at fastholde vægttabet. – Slik, kager og smør blev lagt på hylden, og som følge af øget mæthedsfornemmelse blev appetitten på alt andet med ét slag halveret. Der blev specielt skåret ned på tingene i kostpyramidens top. Takket være operationen bliver jeg dårlig og må jeg lægge mig et par timer, hvis jeg indtager for meget fedt og sukker. Pommes frites fra en grillbar giver diarré en hel uge, mens ovnbagte, fedtfattige fritter derimod sagtens går an.

– Overvægten bedrøvede mig, og der skulle ikke meget til at udløse det dårlige humør. Det kunne være at se, hvor godt andre havde det, og hvor smart tøj de havde på. Så kunne jeg finde på at købe tre flødekager og trøstespise dem for lukkede døre, hvilket selvfølgelig kun gjorde ondt værre, siger Irene, der er blevet et meget gladere menneske efter at være gået fra tøjstørrelse 52 til 40. – Selv længe efter operationen havde mit hoved ikke omstillet sig til den ’nye’ krop, og i butikkerne kiggede jeg stadig ubevidst efter tøj i store størrelser, erindrer hun. I sommers blev det ultimative tøjindkøb imidlertid en realitet. – Jeg ville ikke holde noget bryllup, så længe jeg ikke kunne komme i en smart brudekjole. Men det kunne jeg, da Klaus-Jørgen og jeg gav hinanden vores ja den 11. august.

Fakta:

Gastric bypass er en kikkertoperation, som kombinerer deling af mavesækken i to lommer med en delvis frakobling af tyndtarmen. Dermed opnås både øget mæthedsfornemmelse og en forringet evne til at optage føden hos den opererede, hvorved vægttab muliggøres over tid. Yderligere information findes på www.aleris.dk/Aleris-Hamlet-Hospitaler/Behandlinger/Overvagt/

Læs mere her

Irenes liv blev 60 kg lettere

50-årige Irene Hansen fra Aabenraa vejede 130 kg og havde det elendigt både fysisk og psykisk. En fedmeoperation fulgt af 60 kg vægttab har imidlertid betydet et vedvarende farvel til dårligt helbred og humør.

Det er ikke længe siden, hverdagen mildest talt var grå for social- og sundhedshjælper Irene Hansen. Aabenraaeren var svært overvægtig, hvilket medførte et yderst skrøbeligt helbred. – Min vægt lå på den forkerte side af 130 kg, og jeg døjede næsten konstant med følgesygdomme og -symptomer: type 2 diabetes, forhøjet blodtryk, for højt kolesteroltal, hyppige lungebetændelser og så kraftige astmatiske reaktioner, at vagtlægen ofte måtte komme og give mig en indsprøjtning, fortæller hun. Overvægten endte også med at koste Irene Hansen en fastansættelse i hjemmeplejen. – At blive fastansat var en umulighed, fordi jeg typisk lå syg op mod en uge hver måned. Jeg brændte for mit job, så på den måde fik jeg det spark, der mere end noget andet motiverede mig til at tage et drastisk skridt mod forandring.

Frygten gjort til skamme

Sønderjyden havde flere gange tidligere forsøgt at tabe sig, men uden det store held. – Tre gange var det lykkedes at smide ca. 30 kg, men alle gange tog jeg lige så meget på igen. En veninde, der selv har gennemgået en gastric bypass fedmeoperation, anbefalede mig at gøre det samme; men tanken om at løse problemet på den måde virkede forkert, og jeg turde heller ikke. Efterhånden blev jeg dog klar over, at det for mig var den eneste udvej, forklarer Irene. Hendes frygt for operationen blev heldigvis gjort til skamme. – Siden da er det gået skidegodt. Allerede dagen efter var min sukkersyge forsvundet, og siden blev jeg også af med de andre sygdomme og fysiske problemer. I dag må jeg blot have lidt astmamedicin morgen og aften.

Irene beklager, at medierne ofte tegner et negativt billede af fedmeoperationer. – Jeg har fået et helt nyt liv og kan gøre ting, jeg kun turde drømme om. Det samme har rigtig mange andre. Selvfølgelig ville det være en stor gevinst for samfundet, hvis politikerne gav flere overvægtige mulighed for at blive opereret, siger sønderjyden, der selv er et godt eksempel. – Før kostede alle mine sygedage og indlæggelser statskassen dyrt. Efter operationen fik jeg netop den fastansættelse, jeg i første omgang var gået glip af, og samfundets udgifter blev hurtigt tjent hjem. Desuden er jeg blevet meget mere effektiv i mit arbejde, hvor jeg ofte måtte hvile ud 10 minutter efter at være gået op ad trapper, forklarer hun.

Overvægt bedrøvede

På grund af lange ventelister på de offentlige sygehuse kunne Irene komme i betragtning til fedmeoperation på et privathospital uden selv at skulle have penge op ad lommen. Efter samtale med en patientvejleder blev hun visiteret til Aleris-Hamlet Hospitaler, der igennem en årrække har udført flest fedmeoperationer i Danmark. Ifølge Irene har hospitalets diætister en stor del af æren for succesen med at fastholde vægttabet. – Slik, kager og smør blev lagt på hylden, og som følge af øget mæthedsfornemmelse blev appetitten på alt andet med ét slag halveret. Der blev specielt skåret ned på tingene i kostpyramidens top. Takket være operationen bliver jeg dårlig og må jeg lægge mig et par timer, hvis jeg indtager for meget fedt og sukker. Pommes frites fra en grillbar giver diarré en hel uge, mens ovnbagte, fedtfattige fritter derimod sagtens går an.

– Overvægten bedrøvede mig, og der skulle ikke meget til at udløse det dårlige humør. Det kunne være at se, hvor godt andre havde det, og hvor smart tøj de havde på. Så kunne jeg finde på at købe tre flødekager og trøstespise dem for lukkede døre, hvilket selvfølgelig kun gjorde ondt værre, siger Irene, der er blevet et meget gladere menneske efter at være gået fra tøjstørrelse 52 til 40. – Selv længe efter operationen havde mit hoved ikke omstillet sig til den ’nye’ krop, og i butikkerne kiggede jeg stadig ubevidst efter tøj i store størrelser, erindrer hun. I sommers blev det ultimative tøjindkøb imidlertid en realitet. – Jeg ville ikke holde noget bryllup, så længe jeg ikke kunne komme i en smart brudekjole. Men det kunne jeg, da Klaus-Jørgen og jeg gav hinanden vores ja den 11. august.

Fakta:

Gastric bypass er en kikkertoperation, som kombinerer deling af mavesækken i to lommer med en delvis frakobling af tyndtarmen. Dermed opnås både øget mæthedsfornemmelse og en forringet evne til at optage føden hos den opererede, hvorved vægttab muliggøres over tid. Yderligere information findes på www.aleris.dk/Aleris-Hamlet-Hospitaler/Behandlinger/Overvagt/

Læs mere her

Irenes liv blev 60 kg lettere

50-årige Irene Hansen fra Aabenraa vejede 130 kg og havde det elendigt både fysisk og psykisk. En fedmeoperation fulgt af 60 kg vægttab har imidlertid betydet et vedvarende farvel til dårligt helbred og humør.

Det er ikke længe siden, hverdagen mildest talt var grå for social- og sundhedshjælper Irene Hansen. Aabenraaeren var svært overvægtig, hvilket medførte et yderst skrøbeligt helbred. – Min vægt lå på den forkerte side af 130 kg, og jeg døjede næsten konstant med følgesygdomme og -symptomer: type 2 diabetes, forhøjet blodtryk, for højt kolesteroltal, hyppige lungebetændelser og så kraftige astmatiske reaktioner, at vagtlægen ofte måtte komme og give mig en indsprøjtning, fortæller hun. Overvægten endte også med at koste Irene Hansen en fastansættelse i hjemmeplejen. – At blive fastansat var en umulighed, fordi jeg typisk lå syg op mod en uge hver måned. Jeg brændte for mit job, så på den måde fik jeg det spark, der mere end noget andet motiverede mig til at tage et drastisk skridt mod forandring.

Frygten gjort til skamme

Sønderjyden havde flere gange tidligere forsøgt at tabe sig, men uden det store held. – Tre gange var det lykkedes at smide ca. 30 kg, men alle gange tog jeg lige så meget på igen. En veninde, der selv har gennemgået en gastric bypass fedmeoperation, anbefalede mig at gøre det samme; men tanken om at løse problemet på den måde virkede forkert, og jeg turde heller ikke. Efterhånden blev jeg dog klar over, at det for mig var den eneste udvej, forklarer Irene. Hendes frygt for operationen blev heldigvis gjort til skamme. – Siden da er det gået skidegodt. Allerede dagen efter var min sukkersyge forsvundet, og siden blev jeg også af med de andre sygdomme og fysiske problemer. I dag må jeg blot have lidt astmamedicin morgen og aften.

Irene beklager, at medierne ofte tegner et negativt billede af fedmeoperationer. – Jeg har fået et helt nyt liv og kan gøre ting, jeg kun turde drømme om. Det samme har rigtig mange andre. Selvfølgelig ville det være en stor gevinst for samfundet, hvis politikerne gav flere overvægtige mulighed for at blive opereret, siger sønderjyden, der selv er et godt eksempel. – Før kostede alle mine sygedage og indlæggelser statskassen dyrt. Efter operationen fik jeg netop den fastansættelse, jeg i første omgang var gået glip af, og samfundets udgifter blev hurtigt tjent hjem. Desuden er jeg blevet meget mere effektiv i mit arbejde, hvor jeg ofte måtte hvile ud 10 minutter efter at være gået op ad trapper, forklarer hun.

Overvægt bedrøvede

På grund af lange ventelister på de offentlige sygehuse kunne Irene komme i betragtning til fedmeoperation på et privathospital uden selv at skulle have penge op ad lommen. Efter samtale med en patientvejleder blev hun visiteret til Aleris-Hamlet Hospitaler, der igennem en årrække har udført flest fedmeoperationer i Danmark. Ifølge Irene har hospitalets diætister en stor del af æren for succesen med at fastholde vægttabet. – Slik, kager og smør blev lagt på hylden, og som følge af øget mæthedsfornemmelse blev appetitten på alt andet med ét slag halveret. Der blev specielt skåret ned på tingene i kostpyramidens top. Takket være operationen bliver jeg dårlig og må jeg lægge mig et par timer, hvis jeg indtager for meget fedt og sukker. Pommes frites fra en grillbar giver diarré en hel uge, mens ovnbagte, fedtfattige fritter derimod sagtens går an.

– Overvægten bedrøvede mig, og der skulle ikke meget til at udløse det dårlige humør. Det kunne være at se, hvor godt andre havde det, og hvor smart tøj de havde på. Så kunne jeg finde på at købe tre flødekager og trøstespise dem for lukkede døre, hvilket selvfølgelig kun gjorde ondt værre, siger Irene, der er blevet et meget gladere menneske efter at være gået fra tøjstørrelse 52 til 40. – Selv længe efter operationen havde mit hoved ikke omstillet sig til den ’nye’ krop, og i butikkerne kiggede jeg stadig ubevidst efter tøj i store størrelser, erindrer hun. I sommers blev det ultimative tøjindkøb imidlertid en realitet. – Jeg ville ikke holde noget bryllup, så længe jeg ikke kunne komme i en smart brudekjole. Men det kunne jeg, da Klaus-Jørgen og jeg gav hinanden vores ja den 11. august.

Fakta:

Gastric bypass er en kikkertoperation, som kombinerer deling af mavesækken i to lommer med en delvis frakobling af tyndtarmen. Dermed opnås både øget mæthedsfornemmelse og en forringet evne til at optage føden hos den opererede, hvorved vægttab muliggøres over tid. Yderligere information findes på www.aleris.dk/Aleris-Hamlet-Hospitaler/Behandlinger/Overvagt/

Læs mere her

Infotavler til alle landets akutmodtagelser

Regionernes Sundheds-it har med årsskiftet gennemført målet om elektroniske infotavler på alle landets store akutmodtagelser. Tavlerne er med til at forhindre de fejl, som stress og et hektisk arbejdsmiljø ofte kan medføre. Og så forbedrer tavlerne arbejdsgangen og giver personalet overblik over alle aktiviteter på afdelingen, og patientsikkerheden forbedres.

Tidligere var det ikke ualmindeligt, at papirlapper og sedler med personlige kommentarer var opsat på et stort centralt whiteboard på landets akutmodtagelser. Nu er alle informationer samlet på elektroniske touch-tavler, hvor læger og sygeplejersker let kan se, hvilke patienter der kræver behandling først. Og samtidig kan informationen fra tavlerne tilgås fra afdelingens computere og eventuelle andre tavler i tilstødende lokaler. Projektet er endnu et vigtigt pejlemærke, som Regionernes Sundheds-it har gennemført på tværs af Danmark.

Akutmodtagelser håndterer stadigt flere patienter, og samtidig skal personalet sørge for høj ensartet kvalitet døgnet rundt. Akuttavlerne hjælper læger og sygeplejersker med at have et konstant overblik over, hvor mange patienter, der venter, hvad de venter på, og hvor kritisk deres tilstand er. Det er et resultat af regionernes samarbejde og er med til at forbedre patientsikkerheden på alle større akutmodtagelser i hele landet, siger Jens Andersen, formand for Regionernes Sundheds-it.

Tavlerne giver et elektronisk overblik, som er ens alle steder. Ændrer vi på patient-informationen i den ene ende af afdelingen, er det også øjeblikkeligt ændret i den anden ende, så vi slipper for at løbe frem og tilbage og opdatere. Alle har samme overblik, uanset hvor de befinder sig. Det er også helt afgørende, at det er så nemt at bruge. Touch-systemet gør det meget nemt for personalet at klikke sig på og af, og alle har overblik over, hvor i processen de selv og deres kollegaer er i forhold til behandlingen af en patient, siger Ove Gaardboe, ledende overlæge på akutafdelingen på Hospitalsenheden Horsens.

Mere tid til patienterne, mindre registrering
Landets læger og sygeplejersker oplever, at infotavlerne har skabt mere overskud og større arbejdsglæde, og systemet har været en stor hjælp i situationer med spidsbelastninger. Desuden viser en helt ny undersøgelse af brugen af tavlerne på akutafdelingen i Holbæk, at sygeplejerskerne bruger 11 procent mere af deres tid hos patienterne, efter de nye tavler er blevet sat op. “Det er en betragtelig forøgelse og i den ønskede retning”, udtaler Morten Hertzum, lektor i datalogi på Roskilde Universitet, som har forestået undersøgelsen.

De positive erfaringer fra Holbæk kan flere af landets akutafdelinger nikke genkendende til. Det handler ikke kun om at sætte strøm til et almindeligt gammeldags whiteboard. De nye tavler giver helt nye muligheder, fordi vi kan tilgå oplysningerne både på tavlerne og på computere på patientstuerne. Hvor vi tidligere havde tidskrævende arbejdsgange med papirer, som skiftede hænder mange gange, så har vi nu fået mulighed for at ændre og effektivisere arbejdsgangene på grund af tavlerne. Vi kan gribe lynhurtigt ind, fordi vi ikke skal slå patienterne op i forskellige systemer, siger Poul Mossin, ledende oversygeplejerske i akutafdelingen på Køge Sygehus.

Personalets arbejde kan basalt set deles i to, nemlig pleje-/behandlingsarbejde og registreringsarbejde. Problemet er, at registreringsarbejdet ofte tager tid, som vi kunne have brugt på patienterne. Tavlerne løfter en del af registreringsarbejdet af vores skuldre, så vi får tid til at gøre det, vi er sat i verden for, nemlig at tage os af patienterne, siger Jørn Munkhof Møller, ledende overlæge i Akut- og Traumecenteret på Aalborg Sygehus.

Fakta om infotavlerne
Store touch-skærme er placeret centrale steder på akutmodtagelserne med overblik over alle patienters data.
På nogle hospitaler er skærmene integreret med computere på patientstuerne, og personalet kan foretage filtersøgninger på bl.a. tilskadekomne, indlagte og meldte patienter.
Alle akutte informationer kan ajourføres med det samme via skærmene, og personalet er derfor hele tiden opdateret med de seneste patientinformationer.
Systemet alarmerer personalet i tilfælde af unormale blodprøver og sørger for, at særligt akutte patienter prioriteres højest.
Alle disse funktioner blev tidligere håndteret manuelt i forskellige registreringssystemer.

Tavlerne er indført på akutmodtagelserne på følgende hospitaler:
Region Nordjylland: Sygehus Thy-Mors, Sygehus Vendsyssel og Aalborg Sygehus.
Region Midtjylland: Hospitalsenheden Horsens, Regionshospitalet Herning, Regionshospitalet Holstebro, Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet Viborg og Skive samt Århus Universitetshospital Skejby.
Region Syddanmark: OUH Svendborg, OUH Odense, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, Sygehus Lillebælt, Sygehus Sønderjylland Haderslev og Aabenraa.
Region Sjælland: Holbæk Sygehus, Køge Sygehus, Nykøbing Falster Sygehus og Slagelse Sygehus.
Region Hovedstaden: Bispebjerg Hospital, Herlev Hospital, Hillerød Hospital og Hvidovre Hospital.

Yderligere information
Formand for RSI Jens Andersen, RSI telefon 57 87 50 02
Ledende overlæge Ove Gaardboe, akutafdelingen, Hospitalsenheden Horsens telefon 78 42 52 52
Ledende oversygeplejerske Poul Mossin, akutafdelingen, Køge Sygehus telefon 30 45 95 62
Ledende overlæge Jørn Munkhof Møller, Akut- og Traumecenteret, Aalborg Sygehus telefon 99 32 67 50
Lektor Morten Hertzum, Datalogi, Roskilde Universitet telefon 46 74 30 77

Om RSI
Regionernes Sundheds-it (RSI) blev dannet i februar 2010 og er regionernes fælles organisation for samarbejde om sundheds-it. RSI arbejder efter 24 pejlemærker, som skal gennemføres inden udgangen af 2013.

Læs mere her