Drik dine grøntsager

image description
Nye grøntsagsjuicer gør det let at leve sundere

Nu sætter to nye grøntsagsjuicer presset af helt friske råvarer ekstra smag på dagen, når man vil leve sundt.

Valsølille, der er kendt for nypressede juicer af højeste kvalitet, udvider sortimentet af grøntsagsjuicer, så man nu har tre muligheder for at ”drikke” sine grøntsager:
Foruden den populære Gulerodsjuice er der 2 nye varianter med Rødbede, æble, citron & ingefær – samt Æble, fennikel, citron & hvedegræs.

Drik lidt mere frugt og grønt
De fleste kender Fødevarestyrelsens anbefaling om at få nok frugt og grønt: ”Spis 6 om dagen – svarende til ca. 600 gram – og mindst halv-delen skal være grøntsager”.

– Det kan være svært at nå, så nu er der en ekstra mulighed med de sunde og nærende grøntsagsjuicer, siger Henrik Jørgensen, Country manager hos Valsølille. – Der er virkelig tænkt nyt, og juicernes sammensætning giver en helt speciel smagsoplevelse.

Sundhed på mange måder
Grøntsagsjuicerne, der er rige på antioxidanter og nærings-stoffer, kan påvirke sundheden positivt på flere forskellige måder:
Rødbeder er traditionelt brugt til at sænke blodtrykket. Ingefær har gennem tusind år været brugt inden for asiatisk medicin, mens fennikel siges at nedbryde fedt og øge fordøjelsen. Hvedegræs har et højt indhold af antioxidanter, og gulerødder er kendt for at hjælpe huden med at brune.

Grøntsagsjuicerne fra Valsølille fås i Irma og 7-Eleven.

Læs mere her

Lav dødelighed på regionens hospitaler

På hospitalerne i hovedstadsregionen er dødeligheden faldet markant siden 2007. På alle regionens hospitaler er dødeligheden under eller omkring landsgennemsnittet.

Region Hovedstaden har succes med at sænke dødeligheden på hospitalerne. Igen viser tallene fremgang, da der sker færre og færre dødsfald. Den nyeste opgørelse af de såkaldte HSMR-tal viser, at dødeligheden på regionens hospitaler samlet er på 88, hvilket er et godt stykke under landsgennemsnittet på 98.

Ser man på regionens hospitaler enkeltvis er dødeligheden under eller omkring landsgennemsnittet. Flere hospitaler viser markante og vedvarende fald i dødeligheden. Øget kvalitet af plejen og behandlingen har været i fokus for at sænke dødeligheden. Og det målrettede arbejde har betydet et HSMR-tal i regionen på 88, hvilket svarer til, at der er forekommet 243 færre dødsfald på regionens hospitaler end forventet i 3. kvartal af 2010.

Regionsrådsmedlem og formand for kvalitetsudvalget Kirsten Lee (R) er glad for udviklingen, men understeger også, at de gode resultater ikke må blive en sovepude.

– Vi har i Regionsrådet vedtaget ambitiøse mål for nedbringelse af dødelighed, skader og infektioner. Vi har også et stærkt fokus på, at f.eks. med nlopopper i hjernen får den behandling, der fagligt er enighed om. Det er meget glædeligt, at vi kan se, at arbejdet slår igennem til gavn for patienterne. Nu gælder det fremadrettet om at blive ved at holde fokus, så vi kan blive endnu bedre siger Kisten Lee.

Region Hovedstaden arbejder fortsat på at sænke dødeligheden på hospitalerne. Målet er en reduktion på 10% inden udgangen af regionsrådets valgperiode, og det skal flere tiltag hjælpe med til.

– I den kommende tid sætter vi øget fokus på sikkerheden omkring operationer ved at indføre en såkaldt kirurgisk tjekliste, vi arbejder systematisk på at opspore kritisk syge patienter så tidligt som muligt, og vi analyserer de dødsfald, der er på hospitalerne for konstant at kunne finde nye måder at forbedre pleje og behandling, siger Koncerndirektør Svend Hartling

Tallene for dødeligheden HSMR opgøres hvert kvartal for alle regioner og hospitaler af Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitet.

Fakta
HSMR betyder HospitalsStandardiseretMortalitetsRate.

HSMR tallet for Region Hovedstaden for 3. kvartal 2010 er 88, svarende til at der er forekommet 243 færre dødsfald på regionens hospitaler end forventet i 3. kvartal.

Det samlede HSMR-tal for hele landet er 98 i 3. kvartal 2010. Tallet svarer til, at der i kvartalet er sket 120 færre dødsfald end forventet på landets hospitaler.

Følg udviklingen :
HSMR tal for Region Hovedstaden og dens hospitaler fra 2007 til 3. kvartal af 2010 :
http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/E2894C73-8DC4-420C-B5CB-D07A83EB4711/0/HSMR_Hovedstaden_2007_2010_3.pdf

HSMR tal på landsplan fra 2007 til 3. kvartal af 2010 :
http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/26B8F04B-D3F6-46DD-AD21-006DD13DAEC7/0/HSMR_landet_2007_2010_3.pdf

Yderligere information:
Formand for kvalitetsudvalget Kirsten Lee, tlf. 2020 1156
Koncerndirektør Svend Hartling, tlf. 40 26 68 87
Pressevagten Region Hovedstaden, tlf. 70 20 95 88

Læs mere her

Nyt træningsredskab gør det muligt for funktionshæmmede at spille Nintendo Wii

Den interaktive Ilmo Wii stol motiverer og aktiverer.

Nyt træningsredskab, der er kompatibelt med Wii og specialdesignet til interaktiv balance træning.

Den finske virksomhed Aidway Ltd har udviklet et helt nyt koncept, der gør det muligt for folk med svagheder i underkroppen, handicap i benene og folk med amputation til at deltage i konsolspil på lige fod med alle andre og få en spiloplevelse med familien, venner eller dagligt brug på et optræningscenter.

Øget motivation til selvtræning for brugeren.

Stolen er kompatibel med Nintendo Wii Fit-konceptet. Et Wii Fit Balance Board kan integreres i ILMO sædet og styres ved at kropsbalancen flyttes. Det motiverer og aktiverer, fremmer trivsel og forbedrer den fysiske form. Konceptet passer til alle brugere uanset deres handicap. Det kræver ingen forudgående viden om spillene, det er i bund og grund at starte og opleve, ha det sjovt og træne på samme tid.

Handicappede har med glæde været i stand til at stå ned ad skiløjper og ældre har gået på tighropes , en balanceagt af de svære. Ilmo stolen bør ses som et supplement til den daglige fysioterapi, da det er vigtigt for disse patientgrupper at få individuel behandling ved siden af. Det er derfor vigtigt at indse, at computerspil ikke kan overtage de praktiske færdigheder, men give en motivation til selvtræning og derigennem forbedringer, der kan måles i forhold til den normale daglige træning. Træning med Ilmo Wii stolen kan i sidste ende være medvirkende til at brugeren helt udelader redskabet og træner selvstændigt. En stor succes for både bruger og dennes ergo- og fysioterapeuter.

En selvstændig måtte er designet til konceptet. Den kan bruges som fodstøtte i forbindelse med stolen, men også som støtte-enhed i forbindelse med Wii balance board, når brugeren står op.

Ilmo Wii stolen er designet til en bred målgruppe.
Ilmo konceptet passer godt i mange sammenhænge:

– Kommunale og private rehabiliteringscentre
– Geriatriske afdelinger
– Apopleksi afdelinger på hospitaler
– Alderdoms- og plejehjem
– Specialskoler for børn og unge
– Privat brug

Links:
IEEE Xplore Digital Library
US National Library of Medicine National Institutes of Health
Journal of Geriatric Physical Therapy

Læs mere her