by Webmaster -

God økonomi for MissionPharma med en central UPS løsning

Missionpharma startede i 1975 med at sælge billig, ikke–patenteret medicin til missionærklinikker, der var tilknyttet de skandinaviske kirker. Det gav missionerne mulighed for at købe meget mere medicin for de samme penge og redde flere menneskeliv. I dag er virksomheden en af verdens største udbydere af generisk medicin og hospitalsudstyr til udviklingslande verden over. Virksomheden sælger dels sine produkter direkte til sundhedsministerier og indkøbscentraler i de enkelte lande og dels gennem nationale og internationale nødhjælpsorganisationer så som Røde Kors, WHO og UNICEF.

I en vækstvirksomhed som Mission–pharma er det vigtigt, at IT systemerne hele tiden kan understøtte væksten både på software siden men i særdeleshed også på hardware siden. I løbet af 2007 stod det klart,
at det ville blive nødvendigt at udvide UPS kapaciteten i serverrummet i Lynge, ligesom den eksisterende køling havde svært ved at følge med. "Egentlig havde vi bare tænkt os at opgradere de eksisterende UPS, der var placeret i hvert af vores 4 rack skabe.

Men via vores hardware leverandør i2i A/S kom vi i kontakt med ATEK TEKNIK A/S, som foreslog et redesign af vores serverrum, der indebar at vi fik en central UPS med en by–pass tavle foran. Det var en løsning, vi havde overvejet, men forventede at det var en meget dyr løsning.
Men på den anden side var der mange driftsmæssige fordele.

Vi kunne placere UPS’en uden for serverrummet, og dermed spare plads og ikke mindst fjerne varmekilder fra serverrummet og dermed reducere behovet for køl.
Samtidig kunne UPS’en serviceres uden at vi skulle lukke serverne ned.
Da vi så fik tilbuddet, var der ingen
God økonomi for Missionpharma med en central UPS løsningtvivl længere, ud fra en TCO (Total Cost of Ownership) betragtning var det ikke en dyrere løsning."

Da ATEK TEKNIK A/S præsenterede løsningen, blev jeg samtidig præsenteret for en løsning med integreret rack køling til vores servere. Jeg bad om et tilbud på sådan en løsning også, og det viste sig, at den løsning sagtens kunne konkurrere med en almindelig udvidelse af kølingen i serverrummet.
I løbet af foråret 2008 er både UPS og den integrerede rack køling så blevet installeret. "Installationsforløbet har været tilfredsstillende, og uden besvær for undertegnede."
I dag har vi en UPS installation, der er redundant, nem at vedligeholde, som giver bedre oppetid (serverne skal ikke lukkes ned for at servicere UPS’en), og som kan opgraderes i takt med nye behov, samtidig med at vi har fået fjernet en del varmekilder fra serverrummet.

Til den resterende køling i serverrummet har vi fået en integreret rack–køling, der køler der hvor behovet er, og er energibesparende ved at anvende frikøling, er nem at monitorere og som er nem at udvide. Så vi er endt med en topmoderne og fremtidssikret løsning, som vor Økonomidirektør oven i købet er glad for, når han ser på de faktiske tal for TCO."

Jørgen Laursen
IT–Chef
MissionPharma A/S
 

Læs mere her

by Webmaster -

Ældres rundtur efter høreapparater

Ventelisterne på de offentlige høreklinikker runder visse steder både et og halvandet år. En udvikling der stort set ikke har ændret sig i 20 år. Men det problem kunne løses, hvis flere regioner underskrev den rammeaftale, der nu har ligget klart siden 2002.

Når en borger skal have et høreapparat, skal deres praktiserende øre-næse-halslæge henvise vedkommende til en offentlig høreklinik, hvor de kan få et høreapparat gratis. Alternativt kan den praktiserende øre-næse-halslæge henvise borgeren til en privat høreapparatforhandler. De private forhandlere har nemlig ikke en ørelæge ansat, hvorfor øre-næse-halslægen først undersøger, om vedkommende har en decideret sygdom, der skal behandles før, at han/hun får et høreapparat.
De, der kommer til de private forhandlere, får et offentligt tilskud med, men tilskuddet er kun på 6010 kroner per apparat, og høreapparater kan koste op til 20.000 kroner. Derfor bliver egenbetalingen tit så stor, at kun de ressourcestærke har muligheden. Dertil kommer, at dem, der køber høreapparater hos en privat forhandler, ofte også selv skal betale for eventuelle justeringer. Venter patienten, til vedkommende kan komme på en offentlig klinik, skal patienten ikke betale noget som helst.
– For mange pensionister er det ikke økonomisk muligt at tage på en privatklinik. Derfor må de tit vente over et år. Derudover bliver der færre offentlige klinikker, så for nogle pensionister er det en dagsrejse at komme derhen overhovedet, siger Mikkel Holmelund, Danske Øre-Næse-Halslægers Organisation.

Rundtur i systemet
Men regionerne har en helt tredje mulighed for at komme problemet og ventelisterne til livs. For i dag ligger der allerede en rammeaftale klar, som regionerne kan underskrive, så øre-næse-halslægerne kan udlevere høreapparater med det samme. Sådan fungerer det enkelte steder i landet.
– Det er jo lidt grotesk, at speciallægerne skal henvise folk til høreklinikken for at få et høreapparat, hvis de i princippet kunne udlevere høreapparatet med det samme, de havde undersøgt patienten, siger Mikkel Holmelund.
I rammeaftalen ligger, at kommunerne betaler høreapparat, eventuel øreprop og justeringer, og høreapparatfabrikanten giver fire års garanti. Derfor er rammeaftalen også attraktiv for de ældre, der ikke selv har mulighed for at spæde til.
– Hvis regionerne ville ventelisterne til livs, er alt forarbejdet lavet, for hvilke takster, disse speciallæger skulle have for arbejdet og på hvilke præmisser. Nogle steder i Midtjylland har regionen underskrevet rammeaftalen med et frit antal høreapparater, netop fordi at problemet er så stort der, men i Hovedstaden eksempelvis lyder aftalen på et meget lille antal og tilmed kun for ganske få ørelæger. Men her er altså en mulighed, hvis regionerne vil løse problemerne, fortsætter Mikkel Holmelund.

Frygt for isolation
Han frygter, hvilke konsekvenser de lange ventelister i det offentlige har for de borgere, der ikke selv har mulighed for at spæde oveni det offentlige tilskud og tage på en privat klinik.
-Evnen til at kommunikere er det mest grundlæggende mennesker imellem, og derfor kan man frygte at de, der står på ventelister, begynder at isolere sig, når de ikke kan følge med i en samtale. 90 procent af dem, der har problemer med at høre, er pensionister, og de er i forvejen særligt udsatte for at blive isolerede, siger Mikkel Holmelund.
Når ventelisterne til de offentlige klinikker ikke er blevet mindre, efter det blev muligt at tage offentligt tilskud med til de private klinikker, skyldes det, at ørelægerne sideløbende har opdaget flere og flere med behov for høreapparat.

Fakta
Danmark har 17 offentlige høreklinikker og cirka 125 private forhandlere, der er godkendte til at sælge høreapparater med tilskud fra det offentlige.
Siden 2000 har det været muligt at få det offentlige tilskud med til de private klinikker, hvor der ingen ventelister er. I 2008 benyttede 60.000 borgere sig af denne mulighed.

Læs mere her

by Webmaster -

F.D.A ydmyget og underkendt i dampcigaret sag med nikotin

Godt nyt til E-Cigaret rygere. Ny dom af 14 jan 2010 gør E-cigaretter med nikotin lovlige i USA.

F.D.A ydmyget og underkendt i dampcigaret sag med nikotin .
Lægemiddelstyrelsen herhjemme kan få en lignende sag med danske dampcigaret importører.

De amerikanske dampcigaret forhandlerne i USA scorede en stor sejr i retten 14 jan, da dommer Richard J. Leon of Federal District Court i Washington i en kendelse krævede, at dampcigaretter med nikotin i USA skal reguleres på samme måde som tobaks cigaretter. Dommeren gav de amerikanske dampcigaret distributører medhold i, at dampcigaretterne ikke var blevet markedsført som medicinsk udstyr eller rygestop middel, som Food and Drug Administration havde argumenteret, men snarere som et sikrere substitut der kan give brugerne “det nikotin kick, uden tobak, som rygere tørster efter”.

Dommer Richard J. Leon afsagde et påbud til det amerikanske F.D.A om at tillade at e-cigaretter / dampcigaretter med nikotin og at stoppe beslaglægningen ved grænserne, samt at frigive millionvis af konfiskerede nikotin refiller og hundrede tusinder dampcigaretter til en samlet værdi af over 100 millioner $.

Dette betyder at over 2 millioner amerikanske damp rygere (E-smokers) nu får lov i fred og ro til at fortsætte med at ryge damp-cigaretter med nikotin.
De over 50.000 danske damprygere kan måske derfor også snart se frem til at kunne smide smøgen og beholde “røgen” og nikotinen, helt uden tjære & kulilte, og helt uden lægemiddelstyrelsens indblanding.

Mikael Rosanes fra NyCigaret.dk, en af pionererne i den voksende dampcigaret industri udtaler, at problemstillingen i Danmark er den samme som amerikanske kollegaer har været udsat for. Den danske lægemiddelstyrelse bruger de selv samme argumenter til, at forbyde dampcigaretten i Danmark, som F.D.A gjorde i USA, og som netop til fulde er blevet underkendt ved en amerikansk føderal domstol. Derfor er Rosanes nu mere optimistisk om udfaldet af sin kørende “nikotin sag” med myndighederne.
Skulle ministerets afgørelsen gå ham imod, vil Rosanes selv anlægge en lignende sag ved en dansk domstol mod staten, og dette har han gennem sin advokat Jørgen Lykkegaard Åbyhøj ladet ministeriet vide.

Det burde gøre et indtryk på Sundheds minister Jacob Axel Nielsen, at en domstol i USA i den grad fejer alle de samme påstande og argumenter af bordet som lægemiddelstyrelsen og ministeriet selv benytter i denne sag.

Når der nu sammenlagt er brugt ca. 1½ år i sags-behandlings tid i disse sager, er det jo desværre ikke fordi myndighederne har brugt disse 18 måneder på grundigt, at undersøge faktaene ved damp rygning. Myndighederne har, så vidt vi er informeret, ikke foretaget en konkret teknisk og toxologisk undersøgelse af produktet, eller konsulteret chef læge, speciallæge i samfundsmedicin og arbejdsmedicin Hans Ole Hein som i Berlingske Tidende skrev en anbefalende kronik om dampcigaretter.

Ej heller er vi vidende om at myndighederne har konsulteret lunge specialisten Philip Tønnesen på Gentofte, der har ofte har udtalt sig i medierne, meget positivt om brugen af dampcigaretter, som alternativ til tobaks rygning.

Sagen er at Nej myndighederne ikke har rykket sig en tomme. De har hele tiden haft “nej hatten” på og sagt nej nej nej per automatik. Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen er citeret for at på TV2, at udtale sig lidt arrogant og fordomsfuldt om dampcigaretterne: Han formulerede det sådan: – “de er ikke min kop the”, fortæller Mikael Rosanes fra Nycigaret.dk der fik sin første sag med Lægemiddelstyrelsen i oktober 2008. Denne sag endte med en kendelse fra Ministeriet om, at dampcigaretter med nikotin var, at betragte som et lægemiddel, og ikke kunne sidestilles som et nydelses middel på linie med cigaretter da dampcigaretterne ikke indeholdt tobak.

Denne information tog firmaet til efterretning og en måned senere i 1 juli 09 lanceredes et nyt produkt, en damp-refill med nikotin og et kvart gram tobak. Da produktet nu indeholdt tobak og blev solgt som et røgfrit tobaksprodukt, helt i takt med loven, mente Mikael Rosanes at myndighederne ville lade ham være, når der nu både betaltes tobak skat & punktafgift af produkterne. I efteråret 2009 kom Lægemiddelstyrelsen med et forbud igen. Denne gang var argumentet: at der ikke var tilført nok tobak i refillerne til at det ændrede virkningen, eller styrelsens holdning. I november 2009 bestemte Ministeriet, at det ikke ville give firmaet opsættende virkning, så per 23 december 09 stoppede Nycigaret salget af nikotin refiller indtil sagen afgøres til foråret.

Dette betyder at NyCigarets flere tusinde damprygende kunder nu pludselig efter juleaften ikke kan købe de refiller med nikotin, som de lovligt har kunne få leveret af NyCigaret.dk gennem de sidste 18 måneder. Det er kunderne mildt sagt meget ophidsede over og Lægemiddelstyrelsen samt sundhedsministeriet oplever en sand mail storm fra utilfredse damprygende ildsjæle der kæmper deres sag ved at klage. Andre går bare på nettet og sender pengene ud af landet og risikerer, at få varerne. Men efter den seneste udvikling i USA vejrer flere danske damprygere morgen luft, eller er det morgen damp

Referencer og kilder

NewYorkTimes : E-Cigaretter med nikotin nu lovlige i USA – F.D.A underkendt.

Arrogant afvisning fra Sundheds ministeren Citat: E-cigaretten

Læs mere her

by Webmaster -

Lundbeck udvider aftalen med Teva til at inkludere rettigheder til markedsføring i udvalgte lande i Asien

H. Lundbeck A/S (Lundbeck) har i dag offentliggjort, at selskabet har udvidet aftalen med Teva Pharmaceutical Industries Ltd. (NASDAQ: TEVA) vedrørende Azilect(®), så den nu omfatter seks markeder i Asien – Kina, Sydkorea, Hong Kong, Malaysia, Thailand og Filippinerne.

Det asiatiske marked udvikler sig til at være platform af stigende betydning for Lundbeck i takt med, at regionen oplever rivende vækst indenfor CNS markedet. Med aftalen får Lundbeck adgang til seks interessante asiatiske markeder, som alle forventes at vise høj vækst på markedet for behandling af Parkinsons sygdom. Azilect(®) vil fremover være en væsentlig kilde til vækst for Lundbeck i Asien generelt, og især i Kina og Sydkorea. Udover denne aftale er to af Lundbecks nøgleprodukter, Cipralex(®) og Ebixa(®), for nylig blevet tilskudsberettiget i Kina.

Som led i aftalen er Lundbeck ansvarlig for at gennemføre de kliniske undersøgelser og klargøre de ansøgninger til myndighederne, som kræves for at opnå markedsføringstilladelse på de enkelte markeder. Den første lancering på et af markederne kan potentielt ske om cirka ét år.

“Med den nye aftale med vores partner, Teva, får vi en mulighed for at udvide vores allerede succesfulde arbejde med Azilect(®). Det farmaceutiske marked i Asien, og CNS-markedet især, er under hastig udvikling, og vi ser denne aftale som en mulighed for at styrke vores forretningsmæssige platform i denne lovende region yderligere,” udtaler Ole Chrintz, Senior Vice President, Commercial Operations i Lundbeck. “I det utilstrækkelige marked for Parkinsons sygdom er Azilect en vigtig behandlingsmulighed, og den første behandling som i kliniske undersøgelser har sandsynliggjort en sygdomsmodificerende effekt i Parkinsons sygdom. Vi er glade for at vi nu er i stand til at tilbyde denne effektive behandling til befolkningen i de asiatiske lande.”

De specifikke økonomiske betingelser er ikke oplyst, men Lundbeck skal betale en andel af nettoomsætningen på markederne til Teva.

Ændring i regnskabspraksis
I forbindelse med indgåelse af aftalen og som følge af, at der i løbet af 2009 er foretaget en præcisering i IAS 18 Omsætning vedrørende agent- og principalmetoden, foretager Lundbeck en ændring i anvendt regnskabspraksis for så vidt angår præsentation af den eksisterende aftale vedrørende Azilect(®).

Med indgåelse af den nye aftale vurderes det at Lundbeck agerer principal, for så vidt angår det samlede salg af Azilect(®). Det medfører, at Azilect(®) fremover regnskabsmæssigt behandles på samme måde, som Lundbecks øvrige produkter, hvor selskabet betaler en andel af produktets omsætning eller indtjening til en ekstern partner. Ændringen betyder at omsætning vedrørende Azilect(®) fremover vil bidrage fuldstændigt til koncernens omsætning mens licensbetalinger til Teva vil blive bogført som en del af produktionsomkostningerne, modsat tidligere praksis, hvor omsætning af Azilect(®) blev bogført fratrukket licensbetalinger.

Som følge af ændringen i regnskabspraksis vil omsætningen af Azilect(®) i de første 9 måneder af 2009 være DKK 545 mio., mod tidligere rapporterede DKK 259 mio. Produktionsomkostninger for de første 9 måneder af 2009 vil som følge af ændringen i regnskabspraksis udgøre DKK 1915 mio. mod tidligere rapporterede DKK 1629 mio.

Praksisændringen får ingen betydning for Lundbecks resultat af primær drift (EBIT).

Sammenligningstal vil blive tilrettet i forbindelse med offentliggørelsen af årsrapporten for 2009.

Forventninger
Som følge af ændringen i regnskabspraksis relateret til salget af Azilect(®), forventer Lundbeck nu at selskabets samlede omsætning for 2009 vil blive en smule højere end den tidligere udmeldte forventning på DKK 13,1-13,6 mia. Foruden denne ændring, er forventningerne til 2009 uændret.

Lundbeck fremlægger årsregnskab for 2009 den 4. marts 2010. Ved denne lejlighed vil selskabet fremlægge forventninger til regnskabsåret 2010.

Om Azilect(®)
Azilect(®) (rasagilin-tabletter), som er et registreret varemærke som tilhører Teva, er indikeret til behandling af symptomerne på Parkinsons sygdom både som indledende behandling alene og som supplement til levodopa senere i sygdommen. Azilect(®) er i dag tilgængelig i 38 lande, herunder i USA, Canada, Israel, Mexico og alle EU-landene. Lundbeck har rettighederne til at markedsføre Azilect(®) i Europa (i samarbejde med Teva i Frankrig, Storbritannien og Tyskland) og i Kina, Sydkorea, Hong Kong, Malaysia, Thailand, Filippinerne og få andre lande udenfor Europa.

Om Parkinsons sygdom
Parkinsons sygdom er en aldersrelateret, degenerativ forstyrrelse i hjernen. Typiske symptomer er rystelser, stivhed, langsomme bevægelser og forringet balanceevne. Det anslås, at fire millioner mennesker verden over lider af sygdommen, som normalt rammer mennesker over 60 år.

Om H. Lundbeck A/S
H. Lundbeck A/S (LUN.CO, LUN DC, HLUKY) er en international farmaceutisk virksomhed, der er dybt engageret i at forbedre livskvaliteten for mennesker, der lider af sygdomme i centralnervesystemet (CNS). Lundbeck arbejder med forskning, udvikling, produktion, markedsføring og salg af lægemidler i hele verden målrettet lidelser som depression, angst, skizofreni, søvnløshed samt Huntingtons, Alzheimers og Parkinsons sygdomme.

Lundbeck blev grundlagt i 1915 af Hans Lundbeck i København, og har i dag mere end 5.500 ansatte over hele verden. Lundbeck er en af verdens førende virksomheder inden for CNS-området. Lundbeck omsatte i 2008 for DKK 11,3 mia.
(ca. EUR 1,5 mia. eller USD 2,2 mia.). For mere information, se http://www.lundbeck.com”>www.lundbeck.com

Læs mere her

by Webmaster -

Regionen har stor gavn af indiske læger

På trods af kulturforskelle og geografiske afstande er kun seks ud af 26 indiske læger faldet fra, siden gruppen blev ansat i blev ansat i Region Midtjylland i begyndelsen af 2008. I den afsluttende evaluering viser det sig, at det store flertal af lægerne er integrerede og tilfredse med arbejdet.

Af de 26 indiske læger, der fik job i Region Midtjylland den 1. februar 2008, er der pr. 1. februar 2010 20 læger tilbage.

Et ægtepar blandt de 26 læger er rejst tilbage til Indien i forbindelse med graviditet og fødsel, én læge er rejst tilbage, da ægtefællen ikke kunne få job i Danmark og de resterende tre er rejst tilbage af forskellige andre årsager – såsom sprogvanskeligheder og manglende beståelse af de krævede eksamener.

Regionens Center for Kvalitetsudvikling lagde i januar 2010 sidste hånd på tredje og afsluttende evaluering af, hvordan lægerne fungerer og er tilfredse med deres arbejdsliv.

Tre ud af fire indiske læger svarer i evalueringen ja eller måske til, om de ville være taget til Danmark, hvis de på forhånd havde kendt forløbet. Tilmed planlægger et stort flertal af lægerne, at blive i Danmark for at arbejde i en kortere eller længere periode.

– Det er altså et fint resultat efter to år, synes regionsrådsformand Bent Hansen (S).

– Husk lige på, at ingen havde erfaringer med at integrere udenlandske læger i den målestok, før vi i Region Midtjylland tog hul på pilotprojektet sammen med de 26 indiske læger. Både lægerne og vi er blevet klogere undervejs. Men samlet set er det ret flot, at vi efter to år stadig har 20 indiske læger ansat og heldigvis ser ud til at have det i flere år endnu, siger Bent Hansen.

På to år har rekrutteringssituationen og antallet af ledige lægestillinger ændret sig så meget, at der ikke aktuelt er planer om at gentage rekrutteringen af udenlandske læger.

– Men det siger mere om økonomi og rammer, end om den arbejdskraft udenlandske læger leverer. De indiske læger har bidraget til at afhjælpe manglen på læger. Og projektet har givet en række gode og nyttige erfaringer, der kan bruges ved fremtidige internationale rekrutteringsprojekter, understreger Bent Hansen.

Flere oplysninger
– Regionsrådsformand Bent Hansen (S), tlf. 4031 3707
– Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer :
http://www.regionmidtjylland.dk/om+regionen/aktuelt/nyheder/presserummet/regionsr%c3%a5det

Fakta
– Afsluttende evaluering af indiske læger :
http://www.rm.dk/politik/udvalg/forretningsudvalget/visdagsorden file=09-03-2010/%c3%a5ben%20dagsorden/bilag/Punkt_25_Bilag_1.pdf

– Notat om evalueringsrapport om indiske læger :
http://www.rm.dk/politik/udvalg/forretningsudvalget/visdagsorden file=09-03-2010/%c3%a5ben%20dagsorden/bilag/Punkt_25_Bilag_2.PDF

Læs mere her

by Webmaster -

Ventetid på strålebehandling er væk

Alle kræftpatienter i Region Midtjylland kan nu tilbydes strålebehandling uden ventetid. Årsagen er flere stråleapparater og mere personale

Halvdelen af alle kræftpatienter modtager strålebehandling som led i deres behandling og behovet har været stigende de seneste ti år. Det har i en årrække resulteret i ventetider for patienterne eller henvisning til andre afdelinger. Men det er slut nu.

Antallet af strålebehandlinger i Region Midtjylland steg med over 25 procent fra år 2008-2009, og i 2010 forventer man at kunne behandle 16 procent flere patienter. Det samlede antal strålebehandlinger er tredoblet i løbet af de seneste 10 år.

Stigningen i antallet af strålebehandlinger skyldes dels en forøgelse fra 4 til 10 acceleratorer, dels at personalet er opnormeret.

Optimering af arbejdsgange i relation til patientforløbene har også været medvirkende til, at patienterne nu helt kan slippe for unødig ventetid.

10 topmoderne apparater
I 2009 begyndte man udskiftningen af den sidste af stråleterapiens ældre stråleapparater. I 2010 råder afdelingen over 10 topmoderne stråleapparater, som giver en skånsom behandling med høj præcision.

På Onkologisk Afdeling er man glade for, at strålebehandlingen nu kan tilbydes uden ventetid:

– Vi har satset meget på uddannelse af personale, fordi det har været en flaskehals i udvidelsen af vores kapacitet. Det har båret frugt på mange måde. Patienterne kommer til at opleve, at der ingen unødig ventetid er til strålebehandling, og at vores daglige programmer afvikles mere smidigt, siger oversygeplejerske Lisbeth Kjær Lagoni.

Nu er det tid til at sætte fokus på fremtidige projekter.

Næste projekt er etablering af strålefunktionen ved Skejby i andet halvår af 2011. En strålefunktion, der udover to nye acceleratorer, også vil rumme en MR- og PET/CT-scanner til planlægning af strålebehandling samt en ny type strålebehandling (brachyterapi), hvor radioaktive nåle placeres direkte i kræftknuden.

Flere oplysninger

* Overlæge Henrik Pagh Schultz, Onkologisk Afdeling, tlf. 8949 2386
* Afdelingssygeplejerske Dorte Oksbjerre Mortensen, tlf. 8949 2488

Fakta

* Antal strålebehandlinger 2007: 33.030
* Antal strålebehandlinger 2008: 40.250
* Antal strålebehandlinger 2009: 50.402

Læs mere her

by Webmaster -

Hjerte-kar-sygdomme toppede danskernes forbrug af lægemidler i 2009

Danskerne brugte i 2009 mest medicin mod hjerte-kar-sygdomme, mens forbruget af medicin mod psykiske lidelser og medicin mod astma, allergi og KOL indtog henholdsvis anden- og tredjepladsen på listen over forbruget af medicin mod folkesygdomme i Danmark. Medicin mod de medicinske folkesygdomme repræsenterer i alt 3/4 af det samlede medicinforbrug på hele medicinmarkedet målt i døgndoser, men kun 1/3 af de samlede udgifter, og medicin til behandling af folkesygdomme er således i gennemsnit væsentligt billigere end medicin til behandling af andre sygdomme.

Der er samlet set sket en stigning på knap 3 procent i 2009 i forbruget af medicin til behandling af folkesygdomme målt i døgndoser, mens udgifterne er faldet med knap 7 procent. Alene forbruget af medicin mod hjerte-kar-sygdomme, der udgør 40 procent af danskernes samlede medicinforbrug målt i døgndoser, er vokset med godt 3 procent, mens udgifterne til hjerte-kar-medicin er faldet med 12 procent.

Faldende priser
Danskernes mest brugte lægemiddel målt i døgndoser er det kolesterolsænkende præparat simvastatin. I 2009 blev der købt cirka 1,5 millioner pakninger svarende til godt 155 millioner døgndoser, hvilket er en stigning på cirka 7 procent i forhold til 2008. Den gennemsnitlige pris per defineret døgndosis for simvastatin er i 2009 faldet med cirka 55 procent i forhold til 2008.

Siden 2002 er prisen på simvastatin faldet med 97 procent fra 16,79 kroner per tablet til nu 45 øre per tablet. Det skyldes patentudløb på originalpræparatet, som giver plads til leverandører af kopipræparater på markedet. Disse leverandører kæmper i fri priskonkurrence om at blive billigst ved licitationer hver 14. dag. Priskonkurrencen er skarp, fordi apotekerne tilbyder kunderne at få udleveret det billigste lægemiddel såkaldt substitution – og fordi medicintilskuddet følger den billigste medicinpakning.

Som følge af apotekernes substitution til billigste kopi, udgør de billige kopipræparater 99,8 procent af al det simvastatin, der udleveres på apotekerne. De samme mekanismer patentudløb og apotekernes tilbud om en billigere kopi presser generelt priserne på apoteksmedicin i bund. Således er priserne faldet med 31 procent fra 2000 til 2009.

Læs mere her

by Webmaster -

Hjertering lapper utætte hjerteklapper

Ny hjertering kan gøre det lettere at reparere utætte hjerteklapper. Forsøg på grise viser lovende resultater.

Patienter med en utæthed i hjerteklappen mellem venstre for- og hovedkammer, som kaldes mitralklappen, behandles ofte ved at sy en ring ind i hjertet, der strammer klappen sammen, så den bliver tæt.

Det er en meget indgribende og tidskrævende procedure, der kan medføre betydelige smerter efter operationen og føre til lang hospitalsindlæggelse.

For at minimere disse gener for patienterne har man udviklet minimalt invasive kirurgiske teknikker, hvor man gennem et 5-10 cm langt snit i højre brystvæg får direkte adgang til mitralklappen. For yderligere at reducere operationstiden er en ny type hjertering (Medtentia Double Helix Mitral Annuloplasty System), der kan implanteres med den minimalt invasive teknik, blevet udviklet.

Denne ring er designet som en nøglering og kan skrues på plads omkring hjerteklappen, hvor det før har været nødvendigt at sy ringen ind.

Forskere ved Århus Universitetshospital, Skejby, har implanteret denne nye hjertering på seks grise med den minimalt invasive teknik, og alle dyr overlevede 10 uger uden nogen komplikationer. Medtentia ringen er nu gået videre til klinisk afprøvning på patienter med utætte mitralklapper.

Dette studie blev præsenteret ved International Society for Minimally Invasive Cardiovascular Surgery , Boston, 2008

Resultaterne er publiceret i: Henrik Jensen, Jarmo Simpanen, Morten Smerup, Marianne Bjerre, Morten Bramsen, Kalervo Werkkala, Tiina Vainikka, J. Michael Hasenkam, Per Wierup. Medtentia Double Helix Mitral Annuloplasty System Evaluated in a Porcine Experimental Model. Innovations 2010;5:114-117

Læs mere her

by Webmaster -

Apotekerforeningens årbog Lægemidler i Danmark 2010 er på gaden

For tredje år i træk giver Danmarks Apotekerforening et samlet overblik over lægemidler og apoteksdrift i årets årbog, Lægemidler i Danmark, som netop er kommet på gaden i 2010-udgaven. I Lægemidler i Danmark 2010 kan du blandt andet læse mere om danskernes forbrug af lægemidler, de nedenstående historier og meget mere.

Mere medicin for færre penge på apoteket
Danskerne brugte samlet set medicin for cirka 21 milliarder kroner i 2009. Det er fire procent mere end året før. Det er øgede medicinudgifter på hospitalerne, der giver de øgede omkostninger. Udgifterne til medicin købt på apotekerne var derimod uændrede, selvom danskerne fik udleveret mere medicin på apotekerne end året før.
Læs mere på side 12-24 i årbogen.

Priserne på apoteksmedicin faldet med 31 procent
Apotekernes medicinpriser er i gennemsnit faldet med 31 procent siden år 2000. Den hårde danske konkurrence på prisen har sammen med apotekets udlevering af den billigste pakning til kunden ført til et fald i apotekets medicinpriser på 5 procent i 2009. Danskerne sparer således 5 milliarder kroner på at købe deres medicin til dagens lave medicinpriser i forhold til for 10 år siden. Medicinpriserne er nu blandt Europas laveste.
Læs mere på side 42-56 i årbogen

MEGAFON-måling: Tårnhøj tillid til apotekerne
En MEGAFON-måling fra januar 2010 viser, at borgerne har stor tillid til apotekerne. 97 procent af borgerne har tillid til, at det er sikkert og trygt at få medicin udleveret på apotekerne, og 96 procent af borgerne har tillid til apotekernes rådgivning ved udlevering af medicin. Borgernes tilfredshed med apoteket er også helt i top. 84 procent af danskerne er generelt tilfredse eller meget tilfredse med apoteket, og 93 procent er tilfredse med nærheden til apoteket.
Læs mere på side 103-105 i årbogen.

Vidste du, at:
Priserne på medicin, der kun må sælges på apoteket er faldet med 31 procent fra 2000 til 2009. Priserne på liberaliseret håndkøbsmedicin, der også må sælges i detailhandlen, er derimod steget med 15 procent fra 2000 til 2008.

Kopimedicinen dækker 59 procent af medicinforbruget af receptpligtige lægemidler på apotekerne, men kun 17 procent af de samlede medicinudgifter.

Danskernes mest brugte receptmedicin er det kolesterolsænkende præparat simvastatin. 99,8 procent af al simvastatin, der udleveres på apoteket, er billige kopier.

Medicin mod hjerte-kar-sygdomme udgør godt 40 procent af det samlede medicinforbrug i Danmark, men står kun for godt 10 procent af medicinudgifterne.

De fire mest omsatte lægemiddelgrupper står for 85 procent af detailsektorens lægemiddelsalg. 63 procent af detailhandlens salg af lægemidler er nikotinprodukter. To ud af tre brugere af nikotinerstatning har brugt medicinen i længere tid end anbefalet.

Efter liberaliseringen af veterinærmedicin i 2007 er der sket en stigning i antibiotikaforbruget per svin.

Læs hele årbogen på www.apotekerforeningen.dk

Læs mere her

by Webmaster -

Tilfredse børnefamilier i Horsens og Hedensted

Børneafdelingen på hospitalet i Randers modtager hvert år omkring 1100 børn fra Horsens og Hedensted kommuner. Afstanden til trods er 9 ud af 10 af børnefamilierne tilfredse med behandlingen, viser en undersøgelse fra Region Midtjylland.

Godt eller virkelig godt. Sådan lyder det positive svar fra 94% af de børnefamilier fra Horsens og Hedensted, der er blevet spurgt om deres samlede indtryk af behandlingen på Børneafdelingen på Regionshospitalet Randers.

– Vi tager det som et kæmpe skulderklap til hele afdelingen, at familierne på trods af afstanden er positive og tilfredse med indlæggelsen her hos os i Randers, siger ledende overlæge på Børneafdelingen, Lene Rytter.

Siden 2008 har Regionshospitalet Horsens samarbejdet med Børneafdelingen på Regionshospitalet Randers om behandlingen af syge børn fra Horsens og Hedensted kommuner.

Indlæggelser sker i Randers, mens ambulant behandling og opfølgning sker i børneambulatoriet på hospitalet i Horsens, som varetages af speciallæger fra Randers. Tidligere blev syge børn henvist til Kolding Sygehus.

Tryghed vigtig
91% af indlagte familier fra Horsens og Hedensted kommuner giver udtryk for, at de har fået en god modtagelse på afdelingen i Randers, og er trygge når barnet udskrives.

– Vi er meget opmærksomme på, at afstanden fra hjemmet i Horsens eller Hedensted til hospitalet her i Randers kan gøre nogen utrygge.

Derfor bestræber vi os på, at begge forældre i vidst mulige omfang kan blive på afdelingen eller på Patienthotellet, siger Lene Rytter.

– Vi kan selvfølgelig stadig forbedre os på nogle områder, som f.eks. at blive bedre til at informere om ventetiden ved modtagelse og mellem undersøgelser. Vi er hele tiden er opmærksomme på at skabe bedst mulige forhold for indlagte børn og deres forældre, siger Lene Rytter.

Undersøgelsen af patienttilfredsheden er udført af Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland.

Yderligere information
– Lene Rytter, ledende overlæge, Børneafdelingen, Regionshospitalet Randers, tlf. 8910 2700 / 2218 9414

– Nina Søndergaard, oversygeplejerske, Børneafdelingen, Regionshospitalet Randers, tlf. 8910 2710 / 2962 7665

– Læs mere om Børneafdelingen på http://www.regionshospitalet-randers.dk

Læs mere her