Isstjerneløbet – en vinter-klassiker i Hedeland

25. januar 2015 kan hundredvis af mountainbike-ryttere – erfarne og nybegyndere – få afløb for nytårsfortsætterne, når Roskilde Cykel Motion afholder det årlige Isstjerneløb. Tilmeldingen er åben. Når det traditionsrige Isstjerneløb i Hedeland ved Roskilde afvikles 25. januar 2015, er det 20 år siden, at løbet blev kørt for første gang i 1995. I 2014 viste 350 tilmeldte mountainbike-ryttere, at Roskilde Cykel Motions januar-løb har etableret sig som en vaskeægte MTB-klassiker.

To distancer
Isstjerneløbet afvikles på en spændende og varieret rute i Hedeland ved Roskilde i området omkring den kendte skibakke. Ruten er på 22 km, og man kan som rytter vælge at køre den en eller to gange.
Hurtigste mand på 22 km-ruten var i 2014 Morten Barsøe (52.33 min.), mens Andreas Rasmussen var hurtigst gennem de 44 km (1.39.40 time).

For løbskommissær John Kloth Petersen handler Isstjerneløbet dog om meget mere end fart for de forventeligt 350-500 deltagere.

– Det vigtigste for os er, at vi har skabt et løb og en ramme, hvor alle, der vil køre et MTB-løb, kan være med. Hedeland byder på et fantastisk varieret og kuperet terræn, hvor man både kan køre for at vinde og for at få sig en helt særlig cykel-oplevelse i det smukke område, siger John Kloth Petersen.

På trods af navnet Isstjerneløbet, kan løbet byde på alt mellem en gang sjov mudder og snedækkede bakker, hvilket på hver sin måde stiller krav til teknikken.

Velegnet til familie-support
Men der er ikke kun oplevelser til deltagerne. Hedeland er nemlig særligt velegnet for supportere, påpeger John Kloth Petersen.

– Man har fremragende overblik fra skibakken, hvorfra man kan følge rytterne. Andre gode udsigtsposter er de syv høje og vinmarkerne, så det er også en af de bedre og sjove muligheder for at tage familien med til MTB-løb, siger løbskommissæren.

Praktisk info
Løbet starter: 25. januar kl. 10
Sted: Hedelands Veteranbane, Brandhøjgårdsvej 2, 2640 Hedehusene
Pris: 150 kr.
Sidste tilmelding: 23. januar

Alle MTB-ryttere kan før løbet fylde depoterne op med vand og energidrik, mens der efter løbet bydes på varm suppe og en kop kaffe med kage.
Information om løbet er opslået på mtb-kalenderen og dcu-motion som henviser til www.rc-m.dk
Her kan både tilgås deltagerliste for 2015, billeder fra 2014 og løbsbeskrivelse og løbsprofil. Ruten kan downloades på GPS. Tilmelding foregår elektronisk

Arrangør er Roskilde Cykel Motion, der bl.a. også arrangerer Skjoldenæsholm-løbet og Roskilde Holdmatch. Mere information på www.rc-m.dk/isstjerne eller hos løbskommissær John Kloth Petersen, tlf.: 26450145

Læs mere her

Den stangstive Ungdom – nyt undervisningsmateriale med DVD-dokumentarfilm

Danske unge har Europa–rekord i druk. Nyt undervisningsmateriale sætter fokus på de unge og alkoholen, og materialet ruster de unge til at få et fornuftigt forhold til alkohol uden at moralisere.

Danmark har ifølge den europæiske undersøgelse Espad Europa–rekord i druk. Ingen andre steder drikker unge så meget som i Danmark – til trods for aldersgrænser for køb af alkohol og lignende begrænsende tiltag. Unge lærer tidligt at drikke alkohol, og det er i betydelige mængder, der har konsekvenser. Voldtægter, forgiftninger, vold, kriminalitet og misbrug er blot nogle af de negative sider ved alkoholen, og derfor er det vigtigt, at unge lærer at få et fornuftigt forhold til alkohol.
"Den stangstive ungdom" er en undervisningsbog for unge fra cirka 14 år, og bogen sætter via fakta, debatoplæg og interviews med unge og eksperter fokus på fordele og ulemper ved alkoholen.

"Den stangstive ungdom" er skrevet af Asger Muurholm, der i sit job som skolelærer dagligt har problematikken omkring alkohol og unge tæt på livet. Uden at moralisere belyser han alkoholens virkning, så de unge kan få et mere nuanceret forhold til alkohol.
"Den stangstive ungdom" kan bruges som udgangspunkt for debat om alkohol og opførsel i forbindelse med indtagelse af alkohol. Bogen er skrevet i et konkret og lettilgængelig sprog og indeholder opgaver og oplæg til diskussioner efter hvert kapitel. Her kan læseren selv tage stilling til alle de spørgsmål, der knytter sig til at leve i en kultur, hvor alkohol spiller en stor rolle.

I forbindelse med bogen er der også udsendt en DVD–film med samme titel. Dokumentarfilmen skildrer en flok unges vilde drukferie i Lloret de Mar i Spanien. Ferien indeholder udelukkende aktiviteter forbundet med druk, og arrangørerne har planlagt et heftigt program for de unge. Turen har konsekvenser for både deltagere og for det lokalsamfund, hvor turen går til.

Film og bog udkommer januar 2005

For yderligere information
Kontakt forfatter og skolelærer Asger Muurholm, Viby, Århus,
Telefon: 2893 0025 mail: risvang@mail1.stofanet.dk

FAKTA:
86 pct. af de danske unge på 16 år har været fulde inden for det seneste år. Europagennemsnittet er 52 pct.
I Danmark har 36 pct. af de adspurgte drukket sig fulde mere end 20 gange i livet. Til sammenligning er andelen 6 pct. i Holland, 10 pct. i Tyskland, 14 pct. i Norge og 17 pct. i Sverige. Kilde: Espad

Den stangstive ungdom, 54 sider ISBN 87–91415–15–2 af Asger Muurholm
Pris 98 kroner per stk

Den Stangstive ungdom DVD–film ISBN 87–91415–17–9 Udgivet af TurbineFilm
Pris 350 kroner, Varighed 28 minutter.

Klassesæt inklusiv 25 undervisningsbøger samt et stk. dvd ISBN 87–91415–16–0
Pris 1995 kroner
Klassesæt kan bestilles ved at sende en email til skolebog@turbineforlaget.dk
med angivelse af bogtitel, antal klassesæt, leverings– og faktureringsadresse.

Cases og eksperter
Turbine Forlaget er desuden behjælpelig med kontakt til kilder og cases, der optræder i bog og film (eksempelvis unge, der aldrig rører alkohol men alligevel deltager i fester på lige fod med andre, unge, der har deltaget i drukrejser til Spanien samt unge, der har oplevet de negative konsekvenser ved alkohol mfl.)
Kontakt forlaget på 8613 0090 eller via mail post@turbineforlaget.dk for yderligere information, navne og telefonnumre.

Seneste artikler i medierne:

Citat fra Jyllandsposten den 15. december 2004
"Danske unge drikker mest i Europa
Selvom de unges alkoholforbrug er faldet, er de danske unge fortsat dem, der drikker mest i Europa, viser ny undersøgelse. Derimod ryger de mindre.
Danske unge drikker langt mere alkohol end unge i andre europæiske lande. Det slår den tværnationale ESPAD–undersøgelse, som kortlægger unges forbrug af alkohol, cigaretter og narkotika, fast."

Citat fra Ikast avis den 27. december 2004
"14–årig Ikast–dreng i livsfare efter druk
Måtte køres til udpumpning efter sodavandsfest på Herning–diskoteket Crazy Daisy
Det, der skulle have været en festlig aften, endte for en 14–årig Ikast–dreng med dramatik og sygehusbesøg. Sammen med 800 skolebørn var den 14–årige del af sidste mandags sodavandsfest på Herning–diskoteket Crazy Daisy. Men samme aften blev Ikast–knægten, der går i 8. klasse, indlagt på Herning Centralsygehus – grunden var en alarmerende høj alkoholpromille og medfølgende alkoholforgiftning ."
 

Læs mere her

Ny tandpasta mod tab af tænder

Gamle recepter og en årelang interesse for paradentose er baggrunden for, at tandlæge Gert Bjørndal-Mølgaard har udviklet sin egen tandpasta, Parodol, til at bekæmpe tandkødsbetændelse og tab af tænder. Paradol er repræsenteret på Health & Rehab 2010 i Bella Center

Paradentose er betændelse i tandkødet og kan være både ubehageligt og smerteligt. I sin værste form kan paradentose fremprovokere tab af tænder, fordi betændelsen angriber kæbeknoglen.
På grund af de voldsomme gener har materialister og apotekere gennem tiderne forsøgt at udvikle tandpulvere og mundvande , der skulle tage kampen op mod betændelsen og den dårlige ånde, som ofte følger med som en irriterende bivirkning.

Den nyeste pioner inden for området er tandlæge Gert Bjørndal-Mølgaard, der driver Paradentoseklinikken i Høng. Han fik vakt interessen for sygdommen for mange år siden, da han skulle behandle fortrinsvis fysisk og psykisk handicappede patienter på Næstved Centralsygehus.

Patienternes problemer med tandkødsbetændelse og paradentose fik ham til at kigge i gamle lærebøger for at se, om der var oversete metoder til at forebygge og behandle ubehag og tab af tænder. Undersøgelsen bragte ham på sporet af tyskeren Otto Walkoff, der var en stor kapacitet inden for området i første halvdel af 1900-tallet. Den ene bog tog den anden, og snart var Gert Bjørndal-Mølgaard i gang med anden ældre litteratur. Blandt gamle apoteker-opskrifter på tandpulvere og mundvande så han, at de fire planteolier menthol, thymol, wintergreen-oil samt eucalyptol gik igen i mange af opskrifterne. Blandt andet også hos den kendte og anerkendte amerikanske tandlæge Miller, der levede for omkring 100 år siden.

Eucalyptys og wintergreen-oil dæmper betændelsestilstande og giver lindring på følsomme tandhalse. Og American Dental Associations har i nyere tid i adskillige videnskabelige artikler og kontrollerede forsøg vist, at disse olier reducerer plakmængden på tænder og tandkød på 40-50 % – og dermed mindsker risikoen for betændelse. Desuden har cand. odont. Else Østergaard i sin Ph.D.-afhandling fra 1996 beskrevet komponenterne i de æteriske olier og stoffer, der hæmmer de bakterielle enzymer og nedbryder bakteriernes cellevægge.

Gert Bjørndal-Mølgaard begyndte efterhånden selv at eksperimentere med og udvikle en tandpasta, som består af det bedste fra både den gamle viden og den nyeste videnskab. Produktet består af de to æteriske olier plus de antibakterielle stoffer Menthol og Thymol. Men uden den sulfosæbe, natriumlarylsulfat, der traditionelt bruges til tandpasta, som har vist sig at kunne skade tandkød og mundslimhinde ved at fjerne den beskyttelseshinde, som spyttet danner på tænder og tandkød. Dette sæbestof er ikke tilsat Parodol, hvilket er forklaring på, at den ikke skummer.

I dag bliver der produceret og solgt ca. 10.000 tuber Parodol om året, ca. 5000 af hver type, med og uden poleringsmiddel. I en længere periode har Matas haft Parodol på hylderne, men er taget ud af sortimentet igen, da kædens nye ejere kræver varer med høj omsætningshastighed. Til gengæld har apoteksgrossisterne nu produktet på lager, så ethvert apotek i Danmark har mulighed for at tage tandpastaen hjem. Desuden sælges tandpastaen via www.parodol.dk. Paradol blev tilmeldt miljøstyrelsen i 1995 og godkendt som varemærke samme år.

Min kliniske erfaring med Parodol viser, at den i en periode kan dæmpe både smerte og betændelse. Uro og blødning ved tandkødet mindskes eller forsvinder, medens den biologiske, naturlige bakteriebalance i mundhule og på tænder beskyttes og bevares , fortæller tandlæge Gert Bjørndal-Mølgaard.

En mikrobiologisk test på Gigthospitalets laboratorium i Skælskør viste, at Parodol kunne mindske mængden af plakbakterier med 30-40 %.

Parodol har betydning for almen mundsundhed men er af speciel betydning for personer, som er sygdomssvækkede med nedsat modstandskraft. Her reduceres også risikoen for, at skadelige bakterier fra tandkødslommerne breder sig via blodbanen til forskellige indre organer, bl.a. hjerteklapper med endocarditis til følge. Denne risiko er beskrevet i lægelige rapporter.

Parodols bakteriehæmmende effekt er også ønskelig for:

– Personer hvis daglige tandbørstning er utilstrækkelig pga. alderdomssvækkelse eller dårlig motorik

– Personer på institution eller hospital hvor Parodol understøtter hjælpepersonalets arbejde med mundhygiejnen.

Især af hensyn til de to sidstnævnte persongrupper leveres Parodol nu i en praktisk pumpeflaske som er væsentlig lettere at betjene, sammenlignet med traditionelle tuber.
Den betyder endvidere at både brugere med dårlig motorik og hjælpepersonale på institutioner og hospitaler kan anvende Parodol på en mere hygiejnisk måde end den traditionelle.

Læs mere om Paradol på http://www.alternadent.dk og kom forbi stand C1-005 på Health & Rehab i Bella Center fra den 4.-6. maj 2010.

Læs mere om Health & Rehab på http://www.health-rehab.com

Kontakt:
Tandlæge Gert Bjørndal-Mølgaard, Paradentoseklinikken, tlf.: 58 85 12 13
Philip Schumann, Health & Rehab, tlf: 7581 4088 / 2047 4888
Pressemedarbejder Sugasini Sooriyakumaran, tlf: 3247 2613

Læs mere her

Medicinsk afdeling får ny ledende overlæge

Henning Borregaard Danielsen er ansat som ledende overlæge på Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerups medicinske afdeling.

Siden marts 2009 har han været konstitueret i stillingen. Overgangen til varig ansættelse sker formelt pr. 1. maj 2010.

Som ledende overlæge får Henning Danielsen det overordnede ledelsesansvar for medicinsk afdeling sammen med oversygeplejerske Marianne Jensen, som er hans sygeplejefaglige partner i afdelingsledelsen. Den ledende overlæge er hovedansvarlig for afdelingens lægelige behandling.

Henning Danielsen bliver en del af hospitalets ledelsesgruppe og får dermed et medansvar for at rådgive hospitalsledelsen og regionsrådet om den kommende udbygning af Regionshospitalet Viborg til 1.150 millioner kroner. Planen for udbygningen og renoveringen af hospitalet skal forelægges for regionsrådet til sommer og skal senere godkendes i regeringen.

Henning Danielsen er 56 år. Han tog lægevidenskabelig embedseksamen i 1980 og blev speciallæge i nefrologi (medicinske nyresygdomme) i 1991 og i intern medicin i 1992.

Den lægelige videreuddannelse har Henning Danielsen fået på hospitalerne i Århus. Han kom til Regionshospitalet Viborg som 1. reservelæge vinteren 1993. 1. december 1993 blev han udnævnt til overlæge på medicinsk afdeling.

Henning Danielsen har været specialeansvarlig overlæge for medicinsk afdelings nefrologiske sektion fra 1995 og frem til konstitutionen som ledende overlæge i 2009. Flere gange tidligere har han påtaget sig funktionen som stedfortræder for afdelingens ledende overlæge.

Henning Danielsen har herudover engageret sig meget i uddannelsesforhold. Han er klinisk lektor ved Aarhus Universitet og har som sådan et særligt ansvar for lægestuderendes klinikophold på i medicinsk afdeling. Desuden er han netop udnævnt til inspektor i intern medicin (nefrologi). I den funktion besøger han andre hospitalers nyremedicinske funktioner for at gennemgå de pågældende afdelingers uddannelsesforhold for yngre læger. Nævnes skal det også, at han siden 2007 har været formand for det nefrologiske specialeråd i Region Midtjylland.

Henning Danielsen bor i Højbjerg sammen med sin hustru, som er tandlæge. Sammen har de fire børn, hvoraf to bor hjemme.

Fakta om medicinsk afdeling i Viborg og Skive:

* Medicinsk afdeling er hospitalets største og mest specialiserede.

* Afdelingen behandler patienter med medicinske sygdomme i hjerte, nyrer, mave og tarm, lever, hormonkirtler, lunger, huden samt blod- og kræftsygdomme.

* Afdelingen rummer 107 sengepladser i Viborg og 35 i Skive.

* Afdelingens funktioner samles i Viborg sidst på året.

* Medicinsk afdeling har desuden en meget stor aktivitet med flere end 67.000 besøg om året i ambulatorier og dagafsnit, herunder et stort dialyseafsnit.

* Alt i alt er der 485 ansatte i medicinsk afdeling.

Yderligere oplysninger:
Cheflæge Christian Møller-Nielsen, telefon direkte 8927 2553.
Ledende overlæge Henning Danielsen, telefon direkte 8927 2868.

Læs mere her

Kun de rige bliver vaccineret mod livmoderhalskræft

I Ishøj er knap 10 procent af de 19-23-årige blevet vaccineret mod livmoderhalskræft. I Hørsholm er det tilsvarende tal 51 procent. Det viser en ny opgørelse over, hvor mange der er blevet vaccineret mod HPV. Den afslører, at HPV-vaccinen slet ikke er slået igennem i de aldersgrupper, som selv skal betale.

Nordsjælland er det sted i Danmark, hvor flest unge kvinder er blevet vaccineret mod livmoderhalskræft. Modstykket findes på Københavns vestegn og i udkantsområderne. Her har meget få valgt at betale de 3.500 kr., det koster at blive vaccineret. Det viser en nye tal fra Lægemiddelstyrelsen, der har opgjort antallet af solgte vacciner.

HPV-vaccinen har siden 1. januar 2009 været et gratis tilbud til alle piger i 12-årsalderen. Det samme tilbud har piger født i 1993-1995 haft, men kun til udgangen af 2010. Kvinder født før 1993 har selv skullet betale for vaccinen. Og selv om vaccinen nu har været på markedet i mere end to år, er det foruroligende få, som har valgt selv at betale for at blive vaccineret.

-På landsplan er det kun 7,4 procent af de 23-29-årige, der er blevet vaccineret, og for de 19-22-årige er det 22,3 procent. Det er alt for få. Skal tallet for alvor op, bliver vaccinen nødt til at være et gratis tilbud for alle kvinder op til 26 år. Vi kan se af vores undersøgelser, at de unge kvinder kender vaccinen og gerne vil have den, men prisen får dem til at vælge den fra, siger Iben Holten, der er overlæge og projektchef i Kræftens Bekæmpelse.

Vaccination redder liv
Ifølge Kræftens Bekæmpelses beregninger vil ca. 2040 kvinder kunne undgå livmoderhalskræft, og ca. 650 liv vil kunne reddes, hvis alle 16-26-årige bliver vaccineret. Dertil kommer de flere tusinde keglesnit, som også vil kunne undgås. Et helt særligt problem er den store ulighed, som egenbetalingen har resulteret i.

I Brøndby er det således 2,5 procent af kvinderne født i 1982-88, der er blevet vaccineret, mens det tilsvarende tal i Hørsholm er 18,7 procent. For kvinder født i 1989-92 er polerne Ishøj og Hørsholm, hvor henholdsvis 9,6 og 51 er blevet vaccineret.

-Det er iøjnefaldende, at den sociale skævvridning er så stærk. Der er sket en lille stigning af antallet af kvinder, der bliver vaccineret, men stigningen er størst de steder, hvor der i forvejen er mange, der er vaccineret. Det er vigtigt at alle grupper i samfundet bliver beskyttet og ikke kun dem i Nordsjælland, siger Iben Holten.

Vaccine bør være gratis op til 26 år
Inden længe vil en udbudsrunde for indkøb af HPV-vaccinationer blive afsluttet. Det vil føre til markant billigere vacciner og dermed millionbesparelser for staten, viser erfaringerne fra udlandet. De penge bør bruges til at dække den engangsudgift, det er at vaccinere alle kvinder op til 26 år gratis, mener direktør i Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen:

-Vi står med en kræftsygdom, som stort set kan udryddes med vaccination og screening, og det skal vi udnytte. Det er helt uforståeligt, at vi ikke allerede har gjort alt, hvad vi kan for at vaccinere os mod denne kræftsygdom. Vi ved at prisen falder nu, og det bør give anledning til, at Folketinget bruger det overskud til at give gratis vaccine til alle kvinder op til 26 år. Lad nu være med at tage penge væk fra kræftforebyggelse, siger Leif Vestergaard Pedersen.

Få tallene for hver enkelt kommune på tlf. 3525 7530 eller 3525 7536

Kontaktinformation:
Iben Holten, overlæge i Kræftens Bekæmpelse, 35257530 / 20330845
Leif Vestergaard Pedersen, direktør i Kræftens Bekæmpelse, 21242316
For vaccinationstal:
Caroline Winkel, projektleder i Kræftens Bekæmpelse, 35257536

Læs mere her

Velsmagende rene fiskeolier – for sundhed og miljø

Gennem historien har fisk været vores vigtigste kilde til de livsvigtige omega-3 fedtsyrer. Men i kølvandet på de moderne kostvaner er der mange, som kommer i underskud, og derfor har Nordic Naturals lanceret en række velsmagende fiskeolier af højeste kvalitet på basis af en helt personlig historie.

Som bekendt er nordmændene glade for at spise fisk, og de supplerer ofte med levertran. En af dem er Joar Openheim, som i 1980´erne tog til USA for at afslutte sin MBA. Som gymnast var han desuden vant til at behandle sportsskader med fiskeolie, men i USA var det umuligt at opdrive den tilsvarende kvalitet. Derfor fyldte Joar Openheim sin kuffert med flasker fra Norge, når han rejste frem og tilbage. Det blev samtidig hans ambition at udbrede kendskabet til fiskeoliernes sundhedsmæssige fordele og at udvikle en række nye produkter, som skulle blive de bedste på markedet.

Patenterede teknologier og bæredygtigt fiskeri
I 1995 grundlagde Joar Openheim Nordic Naturals, som i dag tilbyder det største sortiment af fiskeolier i verden. Tredjeparts testresultater i laboratorier afslører desuden, at Nordic Naturals er brancheførende på friskhed og renhed.

Fiskene, som fanges i Norskehavet, Stillehavet og Alaska, behandles hurtigt. Da fiskeolierne er meget sårbare over for ilt- og varmepåvirkninger, har firmaet udviklet adskillige patenterede teknologier, som både beskytter fiskeolien mod sundhedsskadelig harskning og giver derfor ingen fiskebøvser eller eftersmag af fisk og samtidig sikrer den bedste optagelse og kvalitet. Der er således flere gode grunde til, at Nordic Naturals er blevet kåret som Årets Produkt , og at firmaet har modtaget flere priser.

Du kan også købe Nordic Naturals fiskeolier med god samvittighed, da du har garanti for, at alle fisk fanges i overensstemmelse med det norske fiskeri forvaltningssystem. Der er samtidig forebyggelse af bifangst, råvarerne udnyttes 100 %, og det bæredygtige fiskeri er certificeret af den uafhængige miljøorganisationen Friends of Sea.

Forskellige fiskeolier til hele familien og til det mørke vinterhalvår
Nordic Naturals fiskeolierne findes som flydende og som kapsler både til børn og voksne.

Produkterne har frugtsmag. I sortimentet kan du blandt andet vælge imellem:

Torskelevertran m. appelsinsmag (Artic cod liver oil)
Produktet er baseret på arktisk torskelever, der har et særlig højt indhold af omega-3 (DHA) samt A- og D-vitaminer, der fx er vigtige for knoglerne.

Torskelevertran+D m. citrussmag (Artic-D cod liver oil)
Produktet har den almindelige levertrans indhold og fordele. Der er tilsat ekstra D-vitamin, hvor en dagsdosis på 25 mcg. gør særlig godt i vinterhalvåret, hvor vi ikke kan danne vitaminet fra solen.

Omega-3 m citrussmag.
Produktet er baseret på ansjoser og sardiner. En dagsdosis giver 500 mg af omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA, som internationale forskere anbefaler til daglig vedligeholdelse.
ved ømhed i leddene og dosis kan forhøjes.

Børnenes DHA m. jordbærsmag (Children´s DHA)
Produktet, der er til børn fra 1-5 år, er baseret på arktisk torskelever med et højt indhold af omega-3 formen DHA, som spiller en særlig vigtig rolle for hjernens udvikling og funktion. A- og D-vitaminerne er vigtige for barnets knogler.

Nordic Naturals distributør i Danmark, er firmaet Bidro ApS. Olierne forhandles gennem helsekostbutikker og danske netbutikker.

Læs mere her