Hepatitis Foreningens Hæderpris går i år til Sundhedsstyrelsen. Prisen bliver uddelt torsdag den 28. juli, som er international Hepatitisdag. Landsformand Susan Christensen udtaler:
“De sidste mange år har vi trukket på Sigrid Poulsen, Kasper Dahl og Jan Fouchard, der altid har givet sig tid til at svare på stort som småt.
Vi har altid kunnet regne med en hjælpende hånd, når vi har stået med en ansøgning, der skulle udfyldes eller har haft brug for at vide, hvilke puljer vi ville have størst mulighed for at søge.
Vi har aldrig oplevet, at nogen af dem ikke har haft tid til at høre på os, eller ikke har ringet igen, hvis vi har lagt besked, og vi ser vores samarbejde med Sundhedsstyrelsen som en meget vigtig del af vores arbejde og mener helt klart, at uden dem var vi aldring nået dertil, hvor vi er i dag. Vi takker for de år, der er gået.
Vi håber, at vi også i fremtiden vil forsætte med at have dette velfungerende givende samarbejde og ser frem til mange gode år med de fantastiske medarbejdere i Sundhedsstyrelsen.