Screening for tarmkræft blandt danskere er baseret på omfattende faglige overvejelser og er i overensstemmelse med europæiske guidelines. En aktuel mediedebat om risiko for dødsfald som følge af koloskopi (kikkertundersøgelse af tarmen) blandt personer med mistanke om kræft, skal derfor ses i lyset af, at gevinsten ved at indføre tarmkræftscreening er, at der årligt findes cirka 2.000 kræfttilfælde ud af de forventede 22.000 personer, som koloskoperes.
Tilbuddet om tarmkræftscreening til danskere mellem 50 og 74 år er baseret på, at hver enkelt frivilligt og efter grundig information vælger, om vedkommende ønsker at deltage eller ej.
Risikoen for perforation af tarmen ved koloskopi er årligt cirka 16-44 tilfælde ud af de forventede 22.000 personer, som koloskoperes. Risikoen er 10 gange højere hos personer, hvor der findes patologiske forhold og for eksempel fjernes polypper ved koloskopien end hos helt raske personer. Risiko for død som følge af komplikationerne er under 0,01 procent, svarende til at der årligt skønnes at være mindre end tre tilfælde.
Ved fund af blod i afføringen kan der opstå unødig ængstelse, inden tilstanden er afklaret fuldt ved en koloskopi. I en MTV-rapport fra 2008 om tarmkræftscreening blev litteraturen om psykosociale konsekvenser gennemgået, og man fandt ikke, at der er noget, der tyder på en negativ psykologisk effekt af at deltage i screening for tarmkræft. Der mangler dog solid videnskabelig dokumentation på området.
Den internationale, videnskabelige erfaring, som anbefalingerne baserer sig på, herunder såvel udbyttet af screening som risikovurdering, stammer fra perioden 1993-2008 og må derfor anses for så opdateret som det er muligt.
Screening for tarmkræft vil skabe behov for at der bliver etableret et nationalt kontrolprogram for de patienter, som får konstateret tarmpolypper med svære grader af forstadier til tarmkræft. Kræftstyregruppen som blandt andet består af Danske Regioner, faglige miljøer og patientrepræsentanter tilslutter sig anbefalingerne og Sundhedsstyrelsen anbefaler at indførelsen af screening for tyk- og endetarmskræft kombineres med en videnskabelig undersøgelse, hvor personer ved lodtrækning fordeles til forskellige former for kontrolforløb, så det på længere sigt kan afklares, hvilken type kontrolprogram, der er mest hensigtsmæssigt.
