Sundhedsstyrelsen opfordrer bureauer til at byde på kampagne om rygestop.
Som et led i Kræftplan III bliver rygestopkampagnen Hver eneste cigaret skader dig gentaget. Kampagnen blev gennemført i Danmark i slutningen af 2009 og begyndelsen af 2010. Kampagnen er baseret på et australsk kampagnekoncept, som Sundhedsstyrelsen har rettigheder til at anvende i Danmark.
Hovedelementet i kampagnen er de TV-spots, som blev anvendt i kampagnen i 2009 med mindre ændringer. Dette skal suppleres af yderligere to nyindkøbte australske TV-spots, der skal versioneres, samt to-tre nyproducerede TV-spots, der skal baseres på testimonials fra danskere.
Derudover skal der produceres materiale til printannoncer, bannerannoncer, trykt kampagnemateriale til anvendelse for kommuner, sundhedsvæsenet og andre aktører samt trykt materiale til rygerne.
Bud på opgaven skal indsendes elektronisk til Sundhedsstyrelsen senest mandag den 8. august 2011.