Tilslutningen til Dansk Firmaidrætsforbunds motionskampagne Arbejdspladsen motionerer 30 minutter om dagen overstiger alle forventninger.
Godt en uge før Dansk Firmaidrætsforbunds store landsdækkende motionskampagne Arbejdspladsen motionerer 30 minutter om dagen starter op, har deltager tallene allerede oversteget målsætningern.
Sidste år havde kampagnen et deltagerantal på godt 10.000, hvilket var et godt førstegangsresultat. Succeskriteriet for dette års kampagne på en fordobling af deltager antallet med godt 20.000 deltagere var derfor en meget optimistisk målsætning.
Imidlertid er tilmeldingerne til kampagnen strømmet ind.
Tilsyneladende er der masser af danskere der gerne vil være med til at sætte fokus på motion, og bruge 3 uger i september på at dyrke 30 minutters daglig motion. Det afspejler tilmeldingerne i hvert tilfælde, med godt 21.000 tilmeldte en uge før tid.
Som følge af den massive tilstrømning af deltagere til kampagnen, har Arbejdspladsen motionerer 30 minutter om dagen valgt, at forlænge tilmeldingsfristen til fredag den. 3. september.
På kampagnens hjemmeside kan man dels holde øje med, hvor mange hold arbejdspladserne i de enkelte amter har tilmeldt, samt se hvilke lokale arbejdspladser der har tilmeldt hold. Hvis man har lyst at interviewe nogle hold kan man også finde kontakter til alle holdenes holdkaptajner.
Yderligere information omkring kampagnen og tilmelding fås på kampagnehjemmesiden www.dfif.dk/mpa under "Arbejdspladsen Motionerer", eller ved henvendelse til afdelingen Motion på Arbejdspladsen (MpA) under Dansk Firmaidrætsforbund.
Tilmeldingsstatistikken kan findes direkte på: http://www.dfif.dk/mpa/am/vis_1_amt.asp
Med venlig hilsen
Jakob Thøger Michelsen
Dansk Firmaidrætsforbund
Storebæltsvej 11
5800 Nyborg
Telefon: 6531 6560