Unik behandling angriber årsagen til stress.
Der sygemeldes dagligt skønsmæssigt 35.000 danskere med stress. Med samlede direkte og indirekte samfundsmæssige omkostninger op mod 20 mia. kr. og med enorme menneskelige omkostninger for den enkelte og hendes eller hans familie.
Alligevel mangler der, udover enkelte forskningsprojekter, tilstrækkelige offentlige tilbud. Sundhedsstyrelsen konkluderer imidlertid på basis af forskning, at den mest effektive behandling af alvorlig stress er en kombination af god lægehjælp, kognitiv psykoterapi og visse former for afspænding og åndedrætsterapi samt en god kontakt til arbejdspladsen, gruppedeltagelse samt en eventuel syge/deltidsraskmelding.
Thekla Klinikken tilbyder nu stressramte en målrettet og effektiv behandling af stressen. Ved at kombinere forskellige teknikker, Kranio-sakral terapi, hypnose og NLP (Neurolingvistisk programmering), er det muligt både at få genskabt den stressramtes forbindelse til kroppen og dens signaler og at finde frem til de dybereliggende årsager til stressen. De udløsende faktorer kan være for eksempel egne forventninger og ambitioner eller traumatiske begivenheder. Men, når mennesker rammes af stress, er det ikke stresspåvirkningen i sig selv, men derimod det enkelte menneskes opfattelse af den, som udløser stressreaktionen. Der ligger med andre ord nogle ubevidste uhensigtsmæssige tænke- og handlemønstre bag. Med hypnoseterapien er det muligt at ændre disse mønstre, så der i stedet etableres nogle hensigtsmæssige mønstre, der fremover vil forhindre hende eller ham i at presse sig selv ud i uhensigtsmæssig stress.
Terapeut Ulla Thekla Pedersen fra Thekla Klinikken kan i denne week-end træffes på stand 105 på den alternative helsemesse KROP-SIND-ÅND i Falkonercenteret, hvor det også er muligt at få en prøvebehandling.
På Thekla Klinikken i København behandler Ulla Thekla Pedersen forskellige lidelser med Kranio-sakral Terapi, hypnose og NLP. Centralnervesystemet som løber fra kraniet gennem rygraden, er sårbart for diverse slag og tryk, hvilket kan give mange meget forskellige symptomer; alt lige fra en sovende arm til alvorlig hovedpine. Dette behandles ved kranio-sakral terapi, som består i meget lette tryk på bestemte steder på hoved, nakke, ryg og korsben. Den måde mennesker opfatter og tolker oplevelser på og indarbejdede reaktionsmønstre er årsag til mange problemer, heruunder stress. NLP er i kombination med hypnose en meget hurtigvirkende terapi sammenlignet med mange andre former for terapi. Årsagen er, at man kan komme bagom bevidstheden og arbejde direkte med de berørte områder.
Ulla Thekla Pedersen er RAB certificeret kranio-sakral terapeut, master NLP-terapeut, master hypnoseterapeut samt medlem af Foreningen af Kranio-Sakral Terapeuter og National Guild of Hypnotists.