Se, smag og hør, hvordan en af verdens bedste kokke, den trestjernede kok Joachim Wissler sammensætter ingredienserne og skaber Michelin-symfonier, der får englene til at synge.
Med kærlighed og respekt for råvarerne koncentrerer han sig i sine kreationer om de rene smagsindtryk – uden krummelurer, uden sidespring. Og alt sammen med support fra en anden af Tysklands bedste kokke, den 2-stjernede Dirk Luther og hans professionelle team, der får omsat ideer og visioner til mad på tallerkenerne.
[3+2 giver 6 stjerner]De to kokke, Joachim Wissler og Dirk Luther, er tilsammen en del af den absolutte elite i kokkebranche i Tyskland, og de kan for en gang skyld opleves sammen og deres resultatet af deres fælles kreationer nydes, når et af Nordtysklands bedste hoteller, Hotel Alter Meierhof i Glücksburg holder kulinarisk topmøde den 9. og 10. februar 2014.
Joachim Wissler modtog allerede i 2006 sin tredje Michelin-stjerne og regnes ikke alene som en af de bedste kokke i Tyskland – han ligger i øjeblikket på 10.-pladsen på verdensranglisten Worlds 50 Best Restaurants.
Normalt skal men helt til restaurant Vendôme i Grandhotel Schloss Bensberg for at opleve hans opfindsomme og individuelle køkken, der får gourmeter fra hele verden til at valfarte til Bergisches Land.
Dirk Luther er fast kok på det 5-stjernede hotel, Alter Meierhof, lige syd for den danske grænse. Han driver til hverdag hotellets 2-stjernede gourmetrestaurant, Meierei, samt den næsten lige så eksklusive Restaurant Brasserie, der tiltrækker kunder fra hele Tyskland og Skandinavien.
I Meierei serveres normalt klassisk fransk køkken med et moderne anstrøg. Meierei anses for at være den bedste tyske restaurant nord for Berlin. I 2011 blev restauranten kåret til Bedste Hotelrestaurant af Carlsberg Tyskland. Restauranten har siden 2008 hvert år haft to stjerner i Michelins restaurantguide.
[Priser og program]Det kulinariske topmøde starter klokken 18.00 med champagne og fortsætter med en 6-retters-gourmetmenu komponeret af Joachim Wissler og tilberedt i samarbejde med Dirk Luther og hans team.
Dertil kommer tilhørende vine og alle drikkevarer under middagen. Prisen er 198 pr. person.
Det er også muligt at købe overnatning m.m. i forbindelse med arrangementet.
Vedlagte fotos er til fri afbenyttelse