Kritik i læserbrev er 8-10 år gammel

Flere aviser udkom onsdag den 17. februar med et læserbrev af H. Yding i Holstebro, der kritiserede muligheden for at få hjælp af både 1-1-2 og Skadestuen på Holstebro Sygehus. Region Midtjylland har reageret, ved at undersøge baggrunden for læserbrevet.

Region Midtjylland har været i kontakt med hovedpersonen i læserbrevet, som ikke mener, at der er behov for at regionen fortsætter undersøgelserne af, hvad der skete for år tilbage.

– Som lovet har vi undersøgt baggrunden for oplysningerne i læserbrevet. Og det viser sig dels, at episoden er mellem 8 og 10 år gammel og dels at læserbrevets hovedperson ikke selv mener, at der er grund til at vi undersøger sagen nærmere.

– Læserbrevet har vist sig ikke at være en beskrivelse af nutidens muligheder for at få akut hjælp på hospitalet i Holstebro. Det er jeg naturligvis tilfreds med, siger Leif Vestergaard Pedersen.

Region Midtjylland har siden 2007 arbejdet målrettet på at skabe sammenhæng mellem lægevagt og akutfunktioner.

Læs mere her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *