Kaffe efter træning øger restitutionsevnen

En stærk kop kaffe inden træning øger præstationen. Men bønnens goder gør sig også gældende efter de fysiske anstrengelser, viser helt ny forskning. Ernæringsekspert Martin Kreutzer bekræfter, at kaffe booster restitutionen og gør kroppen klar til næste omgang fysisk træning. Hos Baresso Coffee i Hellerup er det en tydelig tendens hos gæsterne.

Hos Baresso Coffee i shoppingcentret Waterfront i Hellerup er der dagligt fyldt med sportstasker. Omtrent hver 10. gæst i kaffebaren kommer nemlig direkte fra det nærliggende fitnesscenter og belønner sig selv med en skøn kop af favorit-drikken. Det fortæller butiksleder Morten Bo Kristiansen:

– Vi hører ofte folk nævne, at kaffe og træning er en god kombination. Så det er helt klart i bevidstheden hos vores gæster, og vi ser en tendens til, at gæsterne kommer direkte fra træning og bruger stedet til at hygge og snakke og i det hele taget slappe af efter en hård omgang i træningslokalet, siger han.

MINDRE ØMHED, HURTIGERE DEOPTOPFYLDNING
Det drejer sig i høj grad om selvforkælelse, men der er også en sundhedsmæssig gevinst ved at afslutte sin træning – uanset præstationsniveau – med en kop kaffe.

Forskning fra National Strength and Conditioning Association (NSCA) i USA har netop påvist, at ømhed i dagene efter træning kan mindskes med indtag af den brune bønne. Ernæringsekspert og ejer af BodyComp.dk Martin Kreutzer forklarer sammenhængen mellem kaffens egenskaber og træningsudbyttet:

– Kaffe efter træning fremmer restitutionen ved at accelerere musklernes genopfyldning med kulhydrat. Effekten er næppe knyttet til koffeinen, men til andre stoffer i kaffen, da det er velkendt, at både kaffe med og uden koffein sænker blodsukkeret ved at øge optagelsen til musklerne, siger han.
Martin Kreutzer arbejder blandt andet med rådgivning af atleter og påpeger, at det især er de flittigste motionister, der bør overveje efter-trænings-kaffen, fordi de har brug for hurtig genopfyldning af depoterne og dermed restitution.

CAFFE LATTE PÅ FEDTFATTIG MÆLK GIVER EKSTRA BRÆNDSTOF
Bønnerne i kaffen hos Baresso er selvsagt et naturligt produkt, der i den rene form ikke er tilsat sukker eller andre kunstige tilsætningsstoffer. Men hvilken kaffedrik er bedst at vælge efter træning

– Som udgangspunkt er det mængden af kaffe, du drikker, som tæller. Om den så er koncentreret, som espresso, eller almindelig må antages at være uden betydning, siger Martin Kreutzer og fortsætter:

– Til gengæld kan det efter hård træning være smart at tage den i form af en caffe latte på fedtfattig mælk, da den mælken sammen med kaffen giver dig proteiner og kulhydrater til reparation og genopfyldning af de brugte muskler, foreslår ernæringseksperten.

FAKTABOKS

• Ny forskning viser sammenhængen mellem indtagelse af kaffe efter hård fysisk træning og hurtigere restitution ((http://www.kaffe-helbred.dk/the-effect-of-caffeine-ingestion-on-delayed-onset-muscle-soreness/)

• Den gavnlige sammenhæng mellem kaffe og fysisk træning er også dokumenteret i et studie, som Dansk Kaffeinformation har gennemført. Læs mere her: http://kaffeinfo.dk/sundhed/sports-performance/

• Træningsekspert Martin Kreutzer anbefaler en caffe latte med fedtfattig mælk som eftertrænings-drik, idet den både indeholder protein og kulhydrater.

FORSLAG TIL BILLEDTEKST
Kaffe efter træning gavner kroppens restitution og gør dig hurtigere klar til nye fysiske strabadser. Hos Baresso Coffee i Hellerup er der kø ved kassen, når fitnessfolket kommer fra træning i det nærliggende center.

Læs mere her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *