Gigt behøver ikke at gøre ondt på hunden

Dyrlægen kan anvise effektive midler, der befrier gigtplagede hunde for smerter.

Gigt er en af de smertefulde lidelser, der rammer både mennesker og dyr. Blandt dyrene er især større hunde udsat for at få ondt i leddene, når de bliver ældre, og det er noget, der virkelig kan ødelægge et ellers godt hundeliv. Derfor gælder det om at være opmærksom på de tegn, hvormed hunden fortæller, at den har ondt. Måske har den sværere ved at rejse sig, at følge med på lufteturen eller hoppe ind i bilen uden hjælp. Heller ikke trapper forceres længere i firspring. Kort sagt hæmmer gigten hundens lyst til at bevæge sig, og det sætter gang i den onde cirkel. Bevægeapparatet bliver efterhånden stadig mere stift og utrænet, og et ben, der skånes i længere tid, udsætter i stedet de andre ben for en overbelastning, som i sig selv kan være smertefuld. Derfor er det også vigtigt at bringe hunden til dyr–lægen, så snart man får den første mistanke om, at den har ondt.

Lækker godbid

Selvom gigt ikke kan helbredes, er der ingen grund til, at hunden skal lide. I dag findes der flere effektive midler inden for gruppen af receptpligtige NSAID lægemidler til behandling af kroniske smerter hos dyr. Blandt dem også Rimadyl, som nu på et ganske væsentligt punkt adskiller sig fra den øvrige gigtme–dicin, idet dette gigtmiddel nu fås i form af en vel–smagende tyggetablet à la hundekiks. Eller i hundens oplevelse: en savlende, lækker godbid der gør det nemt for hundeejeren at give den daglige medicin.
Langt de fleste hunde kan tåle daglig behandling resten af livet med Rimadyl og lignende præparater. Med en gigtsyg hund bør for kraftig motion dog undgås, også selvom hunden er holdt smertefri.

Billedetekst:

Gigtmidlet Rimadyl til hunde fås nu i form af en velsmagende tyggetablet à la hundekiks. Se flere billeder på http://www.presseprofilen.dk
 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *