Dine sølvfyldninger kan gøre dig syg

De helbredsmæssige aspekter ved kviksølv fra tændernes amalgamfyldninger er der stadig alt for lidt fokus i Danmark, mener FmSD, selvom det efterhånden er veldokumenteret, at kviksølv er uhyre skadeligt for helbredet og en co-faktor i mange alvorlige sygdomme eller helbredsproblemer som Alzheimers, MS – Multiple sklerose, cancer, astma og allergier, fibromyalgi, depression, infertilitet, søvnløshed og mange flere.

Netop i disse dage fra den 31. oktober til den 4. november afholder UNEP, FN s miljøprogram sit tredje møde i rækken, der skal munde ud i en global aftale for udfasning af kviksølv. Fokus er især på forureningen af vores miljø, men de helbredsmæssige aspekter af giftstoffet bliver dog nævnt.

I WHO er man mere opmærksom på de helbredsmæssige aspekter, f. eks. opfordrede WHO i 2009 netop til en øget offentlig bevidsthed om problemet ved at fremme sygdomsforebyggelse og alternativer til amalgam (50 % kviksølv).

Derfor har FmSD også netop indsendt et høringssvar til DSAM, Dansk Selskab for Almen Medicin, hvor vi gør opmærksom på, at kviksølv fra amalgam(sølv)fyldninger i den grad bliver overset som en meget væsentlig faktor i mange sygdomme og lidelser her i Danmark.

Den nye minister for sundhed og forebyggelse, Astrid Krag, har også modtaget et indlæg fra os med opfordring til at have mere fokus på tænderne som en mulig kilde til sygdomme. Tænderne er kroppens spejl. Der findes efterhånden mange eksempler på spontane helbredelser fra alvorlige sygdomme efter vellykket sanering for kviksølv/amalgam. Derfor mener vi, at et øget fokus på sammenhængen mellem tænder og sygdom ville kunne spare samfundet for astronomiske beløb og mennesker for en masse unødvendige lidelser.

Læs mere her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *