Den 1 juni slog det danske firma Gloria Mundi Care Aps, dørerne op til det tyske marked. Tyskerne har taget godt imod firmaets webshop, der har ældre og handicappede som målgruppe.
Det dansk ejede firma Gloria Mundi Care Aps, sælger designer hjælpemidler til folk med funktionsnedsættelser. Firmaet leverer et alternativ til mange af de hjælpemidler, som i den kommunale version, mest af alt ligner hospitaltsudstyr. Både herhjemme og nu også i Tyskland har forbrugerne taget godt imod Gloria Mundi Cares varer og årsagen er enkel:
-Det er ikke kun i Danmark, at design til ældre og handicappede prioriteres lavt. Det er faktisk et helt generelt problem, når man kigger på udbuddet af hjælpemidler på det Europæiske marked. Og derfor har de tyske forbrugere også taget rigtig godt imod vores tilbud om at få hjælpemidler, i flot design, som passer ind i hjemmet, forklarer Anne Mette Andkjær, som er kvinden bag Gloria Mundi Care Aps.
Hos Gloria Mundi Care Aps, kan man købe kørestole, toiletsæder, stokke, sæbedispensere og meget mere. Alle varerne er designet til at se godt ud, og samtidig fungere som hjælpemidler til mennesker med funktionsnedsættelser.
-Vores holdning er at design og funktionalitet skal gå hånd i hånd. Folk vil gerne have en smart otiumstol og en smuk sæbedispenser. Ingen har lyst til, at hjemmet skal ligne en hospitalsstue, bare fordi man går dårligt, kun kan bruge den ene hånd eller har fået dårlig ryg. Den æstetiske sans bliver jo ikke dårlig, bare fordi man får gigt i hænderne, siger Anne Mette Andkjær, der forventer at starte en webshop op i Sverige i nærmeste fremtid.
Den tyske webshop bliver også besøgt af andre tysktalende kunder, fra både Østrig og Schweiz. Gloria Munde Care Aps er det eneste firma, der sælger designer hjælpemidler på det tyske marked.
Fakta om Gloria Mundi Care Aps.:
Den tyske version af Gloria Mundi Cares webshop åbnede 1. juni, herefter udrulles konceptet i resten af EU, startende med de nordiske nabolande.
Gloria Mundi Care Aps har foreløbig afsat 80.000 kr. til selvstændig produktudvikling i løbet af det første år.
Firmaets bestyrelse består af Strategic Clients & Director i medieovervågnings og analysefirmaet Infomedia Steen Rath (formand), Infomedia, direktør Pernille Weiss Terkildsen, ArchiMed, direktør Niels Folmann, Folmann Inc., og chefkonsulent, fysioterapeut og ph.d. Karen Frederiksen, VIA University College.
For yderligere information:
Kontakt Anne Mette Andkjær på annemette@gloriamundicare.dk eller tlf.nr. 51150550.
www.gmcare.dk
Billedtekst: berøringsfri tandpastadispenser i rustfri stål