De fiberrige skaller. Biodane Pharma A/S introducerede i starten af 2012 sit første produkt, SylliFlor® – et velsmagende kosttilskud, fremstillet af de fiberrige frøskaller (psyllium husks) fra planten Plantago ovata Forssk – også populært kaldet loppefrøskaller .
Loppefrøskaller har været kendt i århundreder for deres gavnlige, tarmregulerende virkning ved fordøjelsesbesvær. Loppefrøskaller virker på den måde, at de ved indtagelse med væske svulmer op og giver fylde i mave og tarm, stimulerer tarmens bevægelser og hjælper til en blød, ubesværet og regelmæssig afføring. Men de fiberrige skaller er imidlertid i lige så høj grad kendt for deres klistrede konsistens og ubehagelige smag, der for mange brugere udgør en betydelig barriere for at have lyst til at spise loppefrøskaller dagligt.
SylliFlor® derimod er sprødt og velsmagende og klistrer ikke i munden. Hemmeligheden ved dette er en særlig, patenteret coatnings- og spraytørringsproces, der bevarer loppefrøskallernes gavnlige egenskaber og samtidigt gør det muligt at fjerne de smagsmæssige gener og gøre dem sprøde, velsmagende og nemme at spise. Produktet henvender sig således til alle, der har besværet fordøjelse, eller som har vanskeligt ved at få fibre nok gennem kosten og derfor gerne vil have et ekstra fibertilskud. Det kan indtages på mange forskellige måder som et sprødt drys på morgenmaden, opløst i vand, juice eller anden væske, eller spises direkte fra en ske.
Ny variant med tilskud af kalk
SylliFlor® blev i starten tilbudt i tre smagsvarianter, Naturel, Vanilje og Malt. Biodane Pharma konstaterede imidlertid hurtigt, at der var behov for en yderligere variant med tilsætning af kalk til brugere med specielle behov. Efter en målrettet udviklingsindsats blev et nyt produkt, SylliFlor® Calcium, således lanceret i slutningen af 2012, og produktet kan nu købes på apoteket eller direkte i Biodane Pharma s webshop, www.biodanepharma.com.
Hvis ikke-coatede loppefrøskaller er vanskelige at indtage pga smagen og den klistrede konsistens, så er det nærmest umuligt, når der er iblandet 30% kalk. Men Biodane Pharma har ved hjælp af sin specielle fremstillingsproces kunnet løse denne udfordring og coate denne negative faktor væk, således at SylliFlor® Calcium smagsmæssigt ligger på linie med SylliFlor® Naturel.
Kombinationen af loppefrøskaller og kalk gør, at produktet virker mildt stoppende og tarmregulerende ved hyppigt forekommende, tynd eller ufrivillig afføring. Loppefrøskallerne virker på den måde, at de binder væsken og regulerer afføringen, mens kalken har en neutraliserende effekt på de stoffer, der kan irritere tarmen.
Mange brugere har noteret sig et positivt resultat af det nye produkt, og er glade for dette alternativ, som gør, at man nemt og bekvemt kan få styr på maven igen med et naturligt kostfiberprodukt, når man har brug for loppefrøskaller med kalk.
14 g SylliFlor® Calcium svarer i øvrigt til den anbefalede daglige dosis kalk.