Audéo holder hørelsen i form

Det hører ungdommen til at gå til rockkoncerter, festivaler og høre høj musik i Ipod’en. Den aktive livsstil sætter dog sine spor, og et af sporene er, at hørelsen ikke bliver ved med at være i topform. I hverdagen betyder det, at mange har vanskeligt ved at føre en almindelig samtale.

"Allerede fra midten af 20’erne oplever et stigende antal danskere, at de har svært ved at høre de høje frekvenser, når de taler med eller lytter til andre. Det kan desværre få store konsekvenser både på arbejdspladsen, på hjemmefronten og i fodboldklubben. Derfor har Phonak udviklet Audéo for at sikre, at man på trods af en hørenedsættelse kan fortsætte med at føre en aktiv tilværelse," siger Søren Hougaard, der er direktør i Phonak Danmark.

Udover at Audéo er fyldt med den mest moderne teknik, er det også designet i en organisk form. Formen løser et praktisk formål og sikrer, at to retningsstyrede mikrofoner får den optimale placering i forhold til at give brugeren den bedste hørelse i enhver tænkelig situation. Og da høreapparatet samtidig er en lille diskret sag, er der også andre end Phonak, der har bemærket det lille vidunder.

"Audéo sikrede for nyligt Phonak en ’Red Dot Award’ for det bedste produktdesign. Udover at det er dejligt at få et skulderklap, vil prisen fra Red Dot forhåbentlig også vække brugernes interesse for apparatet," siger Søren Hougaard.
 

Læs mere her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *