Århus får nationalt center for partikelterapi

Region Hovedstaden vil anskaffe eget anlæg
Nationalt center for partikelterapi forventes placeret i Århus
Torsdag den 20. december forventes det besluttet, at Danmark skal have ét nationalt center for partikelterapi, og dette foreslås placeret i Århus.

Finansiering på plads til partikelanlæg i hovedstaden
Region Hovedstaden går videre med planerne om at anskaffe sig eget partikelanlæg og har allerede finansieringen på plads.

Orientering via pressemeddelelse fra Sundhedsministeriet
Århus Universitetshospital får Danmarks første partikelterapianlæg til behandling af kræftpatienter. Det er Region Hovedstaden og Rigshospitalet blevet orienteret om, via en pressemeddelelse fra Sundhedsministeriet.

Udmelding sker efter flere års debat
Det sker efter flere års debat, om hvorvidt partikelanlægget skulle placeres i Århus eller på Rigshospitalet i København, som i forvejen er landets største kræfthospital.

Egen patientbehandling hurtigst muligt
– Jeg er blevet spurgt om, hvad jeg mener om, at regeringen vil have forskningsanlægget i Århus.
Og jeg har svaret, at hvis regeringen vil bruge 1.4 milliarder kroner på forskning i Århus, kan jeg jo ikke gøre noget ved det. Vi bør gå videre med så hurtigt som muligt selv at få startet egen patientbehandling, siger Vibeke Storm Rasmussen, regionsrådsformand for Region Hovedstaden.

Har længe arbejdet på selvstændig løsning
Region Hovedstaden har længe arbejdet på en selvstændig løsning, som blandt andet indebærer indkøb af eget partikelterapianlæg. Det er den plan, man nu vil arbejde videre på.

Kan få stor betydning for kræftpatienter
– Vi har afsat penge til at købe et nyt og mere kompakt anlæg selv, da vi prioriterer patientbehandlingen højest – Og det kan få stor betydning for at kunne hjælpe kræftpatienterne, siger Vibeke Storm Rasmussen.

Vil kunne stå klar i 2015
Partikelterapianlægget vil koste omkring 300 millioner kroner. Og det vil kunne stå klar til anvendelse allerede i 2015.

For yderligere information:
Pressevagten Region Hovedstaden 70 20 95 88
Vibeke Storm Rasmussen: 43 64 25 21

Læs mere her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *