Alternativ behandling for alle

Nu åbner Danmarks store internetportal for alternativ behandling og naturmedicin. alternativ.dk er stedet, hvor trådene i den alternative verden samles og gøres tilgængelige for almindelige danskere.

I et let tilgængeligt format præsenterer alternativ.dk et væld af informationer med det formål at afmystificere den alternative verden og give den igangværende debat om alternativ behandling et omdrejningspunkt og frem for alt et skud tiltrængt seriøsitet.

alternativ.dk er også stedet, hvor interesserede nemt kan finde frem til en alternativ behandler i deres lokalområde – kartoteket tæller således på nuværende tidspunkt over 1500 alternative behandlere fordelt på hele landet.

Derudover byder alternativ.dk på et diskussionsforum, hvor behandlere og almindelige mennesker åbent kan diskutere alternative emner. Begreber fra den alternative verden kan studeres i leksikonet, som også indeholder en afdeling for naturmedicin. Desuden præsenterer bogshoppen et bredt udsnit af relevante titler fra danske og udenlandske forfattere.

Alternativ behandling og dens anvendelsesområder er i en rivende udvikling i øjeblikket, selvom fænomenet stadig mangler at blive fuldt accepteret blandt befolkningen og i det etablerede sundhedsvæsen. Danmark er på dette område langt bagud i forhold til de lande vi i andre sammenhænge plejer at sammenligne os med. I Tyskland er alternativ behandling f.eks. generelt accepteret som en del af en normal behandlingssammensætning.

Hovedformålet med alternativ.dk er således at fungere som brobygger mellem alternative behandlere og almindelige mennesker og i denne proces bane vejen for en større forståelse for mulighederne i alternativ behandling inden for det danske sundhedsvæsen. alternativ.dk søger igennem oplysning at hjælpe almindelige mennesker til et bedre liv med højnet livskvalitet.
 

Læs mere her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *