Efter Aleris køb af Privathospitalet Hamlet samles koncernens afdelinger i Aarhus nu på det tidligere Eira-hospital i Science Center Skejby. Personale og aktiviteter fra Aleris i Aarhus N der blandt andet specialiserer sig i plastikkirurgi flytter til Hamlet på Brendstrupgårdsvej, som dermed får tilført yderligere kompetencer. Samtidig bliver plastikkirurg Bo Jønsson fagansvarlig for det kosmetiske område på alle 6 Aleris-Hamlet-hospitaler.
Aleris har efter opkøbet af Privathospitalet Hamlet nu flyttet personale og aktiviteter fra afdelingen på Jens Baggesens Vej i Aarhus N til Hamlet-hospitalet i Skejby. Beslutningen om at samle kompetencerne i Aarhus på to fysiske placeringer er truffet med henblik på at sikre patienterne de bedst mulige oplevelser. Vurderingen er, at man ved at samle specialister og andet personale opnår faglig synergi, højere kvalitet, bedre service og øget fleksibilitet.
Vi oplever stigende efterspørgsel efter bl.a. kosmetiske operationer, og i den forbindelse er det væsentligt til enhver tid at tilbyde patienterne de bedst mulige vilkår, både hvad angår kvalitet, service, udvalg og fleksibilitet. Her giver sammenlægningen af Aleris og Hamlet nye muligheder, som fremover kommer patienterne til gode på hospitalet i Science Center Skejby, fortæller Nis Alstrup, cheflæge hos Aleris-Hamlet Privathospitaler.
Speciallæge Bo Jønsson er blandt Danmarks mest fremtrædende plastikkirurger og blandt andet kendt som bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Kosmetisk Plastikkirurgi (DSKP). Han har igennem en årrække arbejdet på Aleris-hospitalet på Jens Baggesens Vej 88. Samtidig er han netop udnævnt til specialeansvarlig plastikkirurg i det nye Aleris-Hamlet Privathospitaler. Med Bo Jønsson som leder af det plastikkirurgiske fagområde er vore patienter garanteret høj ekspertise, service og kvalitet, fortsætter Nis Alstrup.
Plastikkirurgen ser frem til de nye udfordringer og oplever stort potentiale i sammenlægningen til Aleris-Hamlet Privathospitaler, som dækker hele landet og flere end 20 specialeområder. Det er en spændende opgave. Med etableringen af Aleris-Hamlet markerer vi os som Danmarks absolut førende privathospital og også på det plastikkirurgiske område er vi branchens suverænt største udbyder. Det er jeg stolt over at være en del af, siger han.
FAKTA OM ALERIS-HAMLET PRIVATHOSPITALER:
Danmarks største og eneste landsdækkende privathospital med afdelinger i Esbjerg, Herning, Søborg, Aalborg og Aarhus samt på Frederiksberg
En del af Aleris, som med mere end 6.000 ansatte og en omsætning på 5,5 milliarder SEK (eksklusive Hamlet) er blandt Nordens absolut største sundhedsvirksomheder. Koncernen varetager i Danmark udover privathospitalsdrift også aktiviteter på plejehjems-, hjemmepleje- og handicapområdet
KONTAKT
Bo Jønsson, speciallæge i plastikkirurgi, T 2325 2376
Nis Alstrup, cheflæge, T 2016 9261
Morten Andreasen, markedschef, T 2672 3849
—–
Billedtekster:
Billede 1: Bo Jønsson, der igennem en årrække har arbejdet for Aleris i Aarhus, er netop udnævnt til specialeansvarlig plastikkirurg i det nye Aleris-Hamlet Privathospitaler.
Billede 2: Med etableringen af Aleris-Hamlet markerer vi os som Danmarks absolut førende privathospital. Det er jeg stolt over at være en del af, siger Bo Jønsson.
Billede 3: Aleris-Hamlet i Science Center Skejby ser frem til at byde patienter fra hospitalet på Jens Baggesens Vej velkommen.
Billede 4: Beslutningen om at samle kompetencerne i Aarhus er truffet med henblik på at sikre patienterne de bedst mulige oplevelser.
Billederne kan hentes i højopløselige versioner fra http://www.epicent.dk/alr.html.