Ny spændene indlægssål fra Aserve, Scandinavia

Uriel Memory Foam indlægssål.Høj kvalitets hukommelse skumindlægssåler, der giver god komfort og stødabsorbering, når du går eller stå meget. Sålerne reducere desuden tryk på ankel, knæ og lænd.

Det antibakteriel åndbarer ortholite materiale, forhindre dannelsen af svamp og sved, og hjælper til at flytte fugt og lugt væk fra foden, og sikre dig høj komfort hele dagen. Dette produkt er antistatisk og i modsætning til traditionelle indlægssåler, ændre sålen sig ikke, da 40 % af sålen er lavet af memory foam. Kan bruges i alle slags fodtøj, og anbefaler ligeledes til Diabetikker.

Fås fra størrelse 35 til 47 og koster kr. 110,00,- i vejl. udsalg.

Læs mere her

Hver tolvte kvinde klar til plastikkirurgi i 2016

Otte procent af landets kvinder overvejer at lægge sig under kniven for at ændre udseendet i løbet af 2016. Interessen for kosmetisk plastikkirurgi er mere end dobbelt så stor i København som i Nordjylland.Antallet af plastikoperationer er eksploderet siden årtusindskiftet. Hvad der blev set som ren futurisme tilbage i 1970’erne, er i dag en reel og accepteret løsning for personer, der er utilfredse med deres udseende. I en ny analyse foretaget af Voxmeter for Aleris-Hamlet Hospitaler svarer otte procent af de adspurgte kvinder, at de i løbet af 2016 enten forventer eller overvejer at få foretaget for eksempel en brystforstørrende operation, et ansigtsløft eller en fedtsugning. Det svarer til, at hver tolvte kvinde går med planer om at lade sig operere for at forskønne den fysiske fremtoning. Bo Jønsson, specialeansvarlig overlæge i plastikkirurgi ved Aleris-Hamlet Hospitaler, mener, at den store interesse er udtryk for en generel holdningsændring i samfundet.

– I dag er plastikkirurgi ikke længere tabuiseret. Vi oplever et større fokus på det naturlige look nu. For langt de fleste handler det ikke om at få de største bryster eller den flotteste modelkrop. Vi oplever en tendens til, at kvinderne blot gerne vil ligne sig selv for nogle år tilbage, så de kan forblive attraktive på jobmarkedet og i deres personlige relationer. Kvinderne gør det i høj grad for deres egen skyld, fordi kosmetisk kirurgi giver et boost til selvværdet, siger Bo Jønsson.

Undersøgelsen viser, at 6,3 procent af de adspurgte kvinder er i overvejelsesfasen, mens 1,7 procent decideret forventer at bestille tid til at en plastikkirurgisk operation i år. Det svarer til omkring 32.000 kvinder i alderen fra 18 til 69 år.

Store regionale forskelle

Hvor i landet man bor, har stor betydning for holdningen til plastikkirurgi. Undersøgelsen viser nemlig store regionale forskelle på, hvor mange der overvejer at få foretaget en operation. Mens hver niende kvinde i Region Hovedstaden går med operationstanker, er det kun hver tyvende i Region Nordjylland – altså under halvt så mange.

– Vi oplever stigende interesse for kosmetisk kirurgi på alle vores hospitaler, og det er tydeligt, at efterspørgslen er markant størst i Storkøbenhavn. Man kan kun gætte på en forklaring. Ud over den større åbenhed, som kendetegner metropoler, kan det også skyldes, at andelen af kvinder under 40 er større i hovedstadsområdet. Og de udgør et segment, som i større udstrækning end gennemsnittet benytter sig af plastikkirurgi, siger Bo Jønsson.

Blandt de kosmetiske plastikoperationer er brystforstørrende operationer mest populære. Det skyldes ikke mindst, at muligheden for at forstørre brysterne med eget fedt suget fra lår eller mave har udvidet målgruppen til kvinder, der ønsker sig et mere natuligt udseende uden implantater. Brystløft, korrektion af øjenlåg og maveløft indtager henholdsvis anden-, tredje- og fjerdepladsen.

Fakta
Aleris-Hamlet Hospitaler er – med mere end 40 specialer og afdelinger i Esbjerg, Herning, København, Aalborg og Aarhus – Danmarks største og bredest dækkende privathospital. Hospitalet udfører over 11.500 operationer hvert år. www.aleris-hamlet.dk

Læs mere her

GingerOrganic er en helt ny form for sundhed, allerinderst inde…

Nu kan alle kvinder nemlig vælge en helt ny form for beskyttelse, som ikke blot skaber tryghed under menstruation, men også før og efter, – helt uden fare for allergiske reaktioner.GingerOrganic er en helt ny dansk serie af hygiejneprodukter, som er produceret af 100% økologisk bomuld, garanteret fri for at have gennemgået kemiske processer under forarbejdningen samt indeholder ingen skadelige eller allergifremkaldende tilsætninger eller komponenter.

Hvad siger eksperterne
Langt de fleste hygiejneprodukter på markedet frem til i dag har kunne resultere i eksem, kløe eller allergi. Det har længe bekymret AllergyCertified, som ikke hidtil er stødt på et lignende produkt som GingerOrganic.

“Vi blev derfor overordentlig glade, da GingerOrganic henvendte sig i arbejdet med at få fremstillet hygiejneprodukter, der kan bruges af alle kvinder – også dem med allergi. Det her er en stor hjælp,” lyder det begejstret fra Ewa Daniél, Chemical Director i AllergyCertified, Danmark, som også har godkendt GingerOrganic med deres certificering.

Ifølge AllergyCertified indeholder flere konventionelle og økologiske hygiejne-produkter enten parfume, formaldehyd, blegemidler eller kolofonium, som forekommer i limen. Det resulterer i ubehag og gener som kløe, svamp og eksem, men også alvorlige allergiske reaktioner og vedvarende allergi for flere og flere kvinder, når de skal beskytte sig under menstruation og før og efter.

GingerOrganic er desuden det sundeste en nybagt mor kan vælge, da der ikke må være skadelig kemi i nærheden af undelivet, når det er allermest sårbart.

GingerOrganic By Helena “Ginger” Fernando-Kristensen
GingerOrganic er skabt af tidligere sygeplejerske, Helena “Ginger” Fernando-Kristensen. Helena erfarede i sit arbejde, at der var flere unødvendige reaktioner ved brug af konventionelle hygiejneprodukter. Blandt andet allergiske reaktioner ved brug af bind og tamponer med kemi.

“Der er tilsætninger i mange produkter, som vi køber, og det skaber problemer, bl.a. allergier. Kvindens underliv bør ikke udsættes for kemi, plastik og andet, som skaber ubalancer. Det ville jeg gerne ændre”, fortæller Helena, som har lagt navn til hygiejneprodukterne.

“Med GingerOrganic kan kvinder føle sig trygge ved deres hygiejneprodukter. Det er sundhed allerinderst inde. Hvorfor ikke vælge økologi, når det er så tæt på vores krop”, spørger Helena.

Helena vidste, hvordan problemerne kunne løses, men der fandtes ingen hygiejne-produkter uden et eller flere skadelige komponenter. Heller ingen økologiske hygiejneprodukter var helt fri for plastik. Derfor er GingerOrganic i den grad et hjertebarn for sygeplejersken og iværksætteren.

“Jeg mener, at hvis man som kvinde kan slippe for ubehag og allergiske reaktioner i underlivet bare ved at bruge økologiske hygiejne-produkter, der er garanteret fri for kemi, så skal det være tilgængeligt for alle”, afslutter Helena “Ginger” Fernando-Kristensen.

GingerOrganic er en dansk global succes og eneste økologiske serie af hygiejneprodukter i verden, som har opnået alle essentielle certificeringer – Nordisk Svane, EcoCert, GOTS, AllergyCertified og FSC.

Fra uge 20 kan GingerOrganic købes i flere dagligvarebutikker, bl.a. Føtex og Bilka.

Læs mere her