PULSløb sprænger alle rekorder

Torsdag den 19. september 2013 afholder Assens Kommune PULSløb13 i samarbejde med Arena Assens og Sportigan Assens, og interessen for løbet er rekordhøj.

-Det er overvældende, at over 900 løbere har tilmeldt PULSløbet. Det tyder på, at det er det helt rigtige valg at lade det være en årligt tilbagevendende begivenhed, og med så mange deltagere kan det ikke blive andet end en festdag, siger borgmester Finn Brunse. Der er også kamp til stregen om, hvem der stiller med det største hold og dermed er vinder af PULSløbets vandrepokal. Først lige inden løbets start vil den endelig optælling finde sted, og i år står duellen mellem Strandmølleskolen og Glamsdalens Idrætsefterskole.

Det’ for børn
50 børn har valgt at løbe KidsPULSløb sammen med bamsen ASMUS, som i samme anledning har meldt sig i topform. ASMUS er klar til at løbe med og sørge for hygge og leg undervejs. Efter løbet er der cirkuslegeplads og børneunderholdning for alle børnene på pladsen,hvor Cirkus Aroma kommer og underholder børnene med jonglering og artisteri.

-Vi ser frem til en hyggelig dag for både voksne og børn – og i år vil vi også have bål på pladsen uden for Arena Assens, hvor vi bager snobrød og rister skumfiduser, fortæller aktivitetsleder Jane Jensen fra Arena Assens.

Borgmesteren overrækker check
I forbindelse med sommerens Tour de Assens samlede hele Assens Kommune i fællesskab penge ind til Børnecancerfonden. Derfor overrækker borgmester Finn Brunse kl. 17.45 checken til Carl Erik Dalbøge, der er nordisk direktør for Team Rynkeby.

-Det bliver spændende at offentliggøre, hvor mange penge vi i fællesskab har samlet ind til det gode formål, udtaler borgmester Finn Brunse.

Efterfølgende er der traditionen tro fællesspisning i Saftstationen, hvor 250 personer har tilmeldt sig, og Ove Nygaard underholder igen på PULSEN med god musik og god stemning.

To årlige løb
Planen er fortsat, at både PULSløbet og PULSstafetten skal være årligt tilbagevendende begivenheder. Stafetten vil hvert år ligge i juni måned og PULSløbet i september.

Yderligere oplysninger
Borgmester Finn Brunse, tlf. 6474 7372, e-mail: fibru@assens.dk
Janne Kornbeck, tlf. 6474 7371, 2487 0424, pulsen@assens.dk

Jane Jensen, aktivitetsleder ved Arena Assens, tlf. 2334 9738 e-mail:

jane@arena-assens.dk Denne email adresse bliver beskyttet mod

spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Læs mere her

Internationalt gennembrud i behandlingen af hjertepatienter

Hver 3. blodprop i hjernen kan forhindres med en ny behandling. Det viser helt nye og epokegørende data. Resultaterne betyder, at 50.000 danske patienter med atrieflimren nu kan få bedre beskyttelse mod blodpropper i hjernen og mod for tidlig død.

Hvert år vil omkring 1.000 invaliderende blodpropper kunne forhindres, og 250 liv reddes.

Det viser det hidtil største studie med patienter med AF (atrieflimren, som er den hyppigste form for hjerterytme forstyrrelse), der netop er blevet offentliggjort på en stor hjertekongres, ESC, i Barcelona.

Studiet er det største af sin art nogensinde med deltagelse af 18.000 patienter fra 44 lande, heriblandt Danmark.

Resultaterne har betydning for de godt 50.000 danske patienter med AF (atrieflimren), der i årevis har ventet på en behandling, der effektivt kan reducere deres risiko for at få en blodprop i hjernen – uden samtidig at nedsætte deres livskvalitet eller øge risikoen for at få alvorlige bivirkninger eller dø.

Der er virkelig tale om et gennembrud i behandlingen af denne type hjertepatienter, fordi vi nu for første gang har en sikker behandling, der giver en bedre beskyttelse mod blodprop i hjernen end hidtil. Samtidig mindsker den risikoen for bivirkninger i form af blødninger og for tidlig død.

I Danmark betyder det helt konkret, at omkring 1.000 blodpropper kan forhindres, og ca. 250 danske liv kan reddes om året, siger Knud Erik Pedersen, overlæge på Odense Universitetshospital og dansk leder af studiet.

Ved den hidtidige behandling af AF patienter har det været en alvorlig bivirkning, at patienterne kan få blødninger i hjernen, hvilket er en frygtet og ofte dødelig komplikation. Det nye studie viser, at den nye behandling kan mindske risikoen herfor med 74 %. Og det er epokegørende, siger Knud Erik Pedersen.

Mange patienter står uden behandling
Et hav af blodprøver, tæt overvågning af behandlingen og afholdenhed fra en lang række mad- og drikkevarer har hidtil været hverdag for de patienter, der får den nuværende behandling mod deres atrieflimren. En behandling, som endvidere har den ulempe, at den kun egner sig til omkring halvdelen af patienterne. Det betyder, at mange patienter i øjeblikket står uden et reelt behandlingstilbud for deres alvorlige og livstruende lidelse. Derfor har både patienter og læger i årtier ventet på et fremskridt på dette felt.

Vi har længe haft brug for en effektiv behandling, der er så forudsigelig, at den ikke sætter en masse begrænsninger for den måde, patienterne lever deres liv på. Vægt, stofskifte, anden medicin og levevis spiller en stor rolle for, hvordan den nuværende behandling virker på patienterne. Derfor skal deres medicin-dosis konstant tilpasses, og de skal nøje overvåges enten af egen læge eller af patienten selv (selvmonitorering). Den nye medicin fjerner disse problemer samtidig med, at de tusindvis af patienter, der ikke kan få en behandling i dag muligvis også kan få glæde af den ny medicin, fortæller Knud Erik Pedersen.

Den ny medicin hedder Pradaxa og markedsføres i Danmark af lægemiddelvirksomheden, Boehringer Ingelheim.

Pradaxa er godkendt til brug i forbindelse med hofte- og knæoperationer, hvor der er en høj risiko for at få blodpropper.

Patienter med AF kan forvente at få tilbudt den nye behandling i starten af 2011.

Studiet i tal:
Sammenlignet med nuværende behandling viste den ny medicin (ved en dosis på 150 mg x 2 dagligt):

34 % reduktion af risiko for blodpropper i hjernen
74 % reduktion af risiko for hjerneblødninger
15 % reduktion i dødelighed som følge af hjerte-karsygdomme

Læs hele studiet her: http://content.nejm.org/cgi/content/full/NEJMoa0905561

Mere om AF og bivirkninger
AF er den mest almindelige hjerterytme forstyrrelse, og den rammer omkring 1 % af den totale befolkning, men stiger til 10 % hos patienter over 80 år.

Ca. 50.000 danske AF patienter er i blodfortyndende behandling, og tallet vokser pga. stigningen i gennemsnitslevealderen.

Godt 3000 danske AF patienter får hvert år en blodprop i hjernen. Omkring halvdelen af disse patienter dør inden for et år. Det vil sige, at ca. 250 patienter kan redde livet med den ny behandling.

Gevinsten er endnu større, når man kigger på, hvor mange blodpropper i hjernen den nye medicin kan forhindre. Nemlig 34 %, hvilket svarer til ca. 1.000 patienter.

Hvad er atrieflimren
Atrieflimren er den hyppigste form for hjerterytmeforstyrrelse. Normalt vil et hjerteslag starte i sinusknuden, herfra udbredes en elektrisk impuls regelmæssigt først over forkamrene og siden til selve hjertekamrene, herved trækker hjertet sig sammen.

Ved atrieflimren opstår impulsen i forkamrene forskellige steder uden for sinusknuden og i uregelmæssig takt. Det karakteristiske er, at patienterne får en uregelmæssig og ofte påskønnet puls. Dette øger risikoen for dannelse af blodstørkning i hjertet med blodprop i hjernen til følge. Hos AF patienter ligger denne risiko på ca. 3 6 % om året.

Årsagen til atrieflimren kan være sygdomme i hjertets klapper, forhøjet blodtryk, følgetilstande efter en blodprop, men også levevis forhold som et stort alkoholforbrug kan give atrieflimren. Yderligere ses atrieflimren ofte ved højt stofskifte. Hos mange patienter finder man ingen forklaring på atrieflimren (Kilde: Hjerteforeningen).

Yderligere information kan fås hos:

Knud Erik Pedersen
Overlæge, Hjertemedicinsk afdeling B, Odense Universitetshospital
Mob. +45 2944 0401

Steen Husted
Overlæge, Medicinsk-kardiologisk Afdeling, Århus Sygehus
Mob: 24299963

Peter Clemmesen
Hjerteforeningen
Kan kontaktes via sin kommunikationschef, Niels Adler,
Mob.: +45 2293 6038

Grethe Andersen
Ledende overlæge, Apopleksiafsnittet, Århus Sygehus
Mob.: + 45 2876 9009

Ulla Davidsen
Overlæge, Hjerteafdeling, Bispebjerg
Tidl. Lægechef hos Hjerteforeningen
Mob.: +45 26714711

Læs mere her

Årets Helsekostprodukt 2013 – Nordic Naturals Omega 3

Nordic Naturals kåret til Årets Helsekostprodukt. Nordic Naturals Omega 3, der herhjemme distribueres af Bidro, blev lørdag kåret til Årets Helsekostprodukt 2013. Bidro siger tak for den fornemme pris.

Høj råvarekvalitet. God optagelighed. Seriøs og god markedskommunikation. Sådan lød nogle af begrundelserne, da landets helsekostbutikker lørdag den 14. september kårede Nordic Naturals Omega 3 til Årets Helsekostprodukt 2013 på Helsam Messen i Vejle. Hos Bidros ejer, Marianne Danielsen, er der både glæde og taknemmelighed over at modtage den flotte anerkendelse fra branchen.

– Jeg er så utrolig stolt over at kunne modtage denne pris. At få et produkt kåret som Årets Helsekostprodukt er fantastisk for en virksomhed som vores, fordi det er en anerkendelse af vores mangeårige fokus på naturlig sundhed og kompromisløs kvalitet, siger Marianne.

Prisen som Årets Helsekostprodukt uddeles hvert år på baggrund af stemmer fra de danske helsekostbutikker. Derfor betyder prisen også ekstra meget for Marianne Danielsen.

– Vores dygtige samarbejdspartnere ude i butikkerne står med produktet hver dag. Det er dem, der møder kunderne og mærker deres reaktion, og derfor gør det mig ekstra glad, at de også oplever, at vi har et godt produkt, siger Marianne, der gerne vil benytte lejligheden til at sige tak til alle dem, der stemte på Nordic Naturals.

Nordic Naturals er et norsk ejet firma, der ligger i Californien. Produkterne sælges i 34 lande og er kendetegnet ved høj råvarekvalitet og bæredygtige fangstmetoder. Samtidig overgår olierne fra Nordic Naturals alle internationale standarder, hvad angår renhed og stabilitet.

Bidro ApS, som distribuerer olierne fra Nordic Naturals i Danmark, er især kendt for sine Gelé Royal-produkter. I år kan Bidro i øvrigt fejre 25-års jubilæum. Bidros produkter forhandles i Matas og i helsekostbutikker over hele landet.

Læs mere om Nordic Naturals her: http://bidro.dk/om_fiskeolie.php

På billedet ses Susanne Schou, Helsam A/S (tv) og Marianne Danielsen, Bidro ApS

Læs mere her

Privat lægevagt har dundrende succes

Patienter af alle slags kimer det private vagtlægefirma, Privatlægen, ned som aldrig før bl.a. efter kritiske artikler om den offentlige lægevagt. Fælles for patienterne er deres ulyst til at vente i mange timer på hjælpen og en voksende skepsis over for det offentlige sundhedssystem

Nogen har telefonnummeret kodet ind i mobilen. Andre har det siddende på køleskabet. Og atter andre går på nettet – og finder lynhurtigt privatlaegen.dk .

Siden to unge og initiativrige læger i 2006 etablerede det private vagtlægefirma, Privatlægen, i København, omegnskommunerne og Nordsjælland er det kun gået én vej fremad. Stik imod manges forudsigelser viste det sig nemlig, at stadig flere danskere gerne betaler 1.400 kr. af egen lomme for at få besøg af Privatlægen uden timelang venten som i det offentlige sundhedssystem.

Antallet af patienter er vokset støt, måned efter måned og gør det stadig. I dag har Privatlægen 10 læger tilknyttet.

De seneste måneders store og kritiske mediefokus på den offentlige lægevagt har også medført en voldsom stigning i antallet af henvendelser fra patienter i løbet af sommeren. Læge Tue Christoffersen, der er én af de to initiativtagere til Privatlægen, er ikke i tvivl om, at patient-boomet bl.a. skyldes mediernes omtale af den offentlige lægevagt.

Vi har i juni og juli haft 60-70 pct. flere patienter end normalt i sommermånederne, og flere patienter har direkte henvist til artikler om vagtlæger som årsag til, at de opsøgte os. Men derudover oplever vi også, at folk vender tilbage. De finder ud af, at det er rigtigt, hvad vi siger nemlig at vi kommer hjem til dem uden forhandling og at vi har god tid til at være grundige og det vil mange altså gerne betale for. Og hurtighed og god tid er vores vigtigste servicemål, for det er netop nogle af de ydelser, som det offentlige ikke har ressourcerne til, siger Tue Christoffersen.

Han afviser, at Privatlægen er med til at udhule og ødelægge det offentlige sundhedssystem.
Vi er et supplement til det offentlige og er derfor netop ikke afløsere for folks egen læge. Man kan sige at vi betragter os selv som en fremskudt skadestue, afslutter læge Tue Christoffersen.

Læs mere her

Kursister får toptunet deres immunforsvar til at tage kampen om mod kræft

På Vejlefjord Hotel og Rehabiliterings Center deltager 10 kursister d.23. – 24. sept. i et 2 dages kursus med den nyeste viden om grøn og naturlig kost til kræftramte og deres pårørende.

Kurset omhandler vigtigheden af sunde fedtstoffer, gode proteinkilder, spirer, økologi, grønne juicer, veje til lindring af ubehag efter kræftbehandling og meget andet.

Udover 2 lækre frokoster i hotellets restaurant, får de 10 kursister også selv forklæde på og deltager i madworkshops, lærer tips og tricks og får smagt på en masse vitalmad. Gennem en række oplæg får kursisterne nyttig baggrundsviden til at kunne toptune immunforsvar, kost, energi og vitalitet.

Kurset kan fungere som et supplement til evt. medicinsk behandling, således at energi og velvære højnes i en periode, hvor man ofte er meget træt og energiforladt. Men kurset er bestemt også ment som forebyggelse efter endt behandling. Et toptunet immunforsvar er det bedste våben mod kræftceller!

Vejlefjords unikke omgivelser med park, skov og strand og luksuriøse indendørs faciliteter indgår som en naturlig del af kurset.

2 af underviserne har netop denne sommer etableret egen klinik på Vejlefjord, nemlig læge Anna Iben Hollensberg (www.klinik360.dk) og kostvejleder Hanne Heinrich (www.heinrich.dk). Den tredje underviser er sygeplejerske og kostvejleder Anne-Marie Mortensen (www.madibalance.dk) fra København. Alle 3 undervisere har arbejdet med klienter igennem mange år.

Læs mere her

Lægemiddelstyrelsen kræver mere tobak i e-cigaretterne

Lægemiddelstyrelsen kræver mere tobak i e-cigaretterne, absurd siger importøren.
Redningen for e-rygerne kunne være en ny sundheds minister fra DF.

Kampen om lovliggørelsen af e-cigaretterne med nikotin raser videre.
Oktober sidste år dømte Lægemiddelstyrelsen alle elektroniske cigaretter forbudte, da de iflg styrelsen var at kategorisere som lægemidler.

Firmaet NyCigaret.dk klagede over afgørelsen og fik herefter opsættende virkning af ministeriet for sundhed og forebyggelse , medens sagen kørte. Tiden gik, og lægemiddel styrelsen blødede op på deres forbud og meddelte i feb 09 at de e-cigaretter der ikke indeholdt nikotin, var “frikendt” for at være et lægemiddel, dem kunne styrelsen ikke forbyde.

5 maj 09 stadfæstede ministeriet lægemiddel styrelsens afgørelse om at refiller med nikotin til e-cigaretter var at betragte som et lægemiddel, og derfor ikke må sælges uden en markedsførings tilladelse samt en, godkendelse, som normalt koster over 20 millioner kr.
NyCigaret.dk havde i deres argumentation overfor ministeriet fordret at deres elektroniske dampcigaretter skulle kategoriseres som et nydelsesmiddel på linie med almindelige cigaretter. Hertil svarede sundheds ministeriet, at de ikke kunne acceptere at e-cigaretterne som et nydelsesmiddel, da de ikke indeholdt råtobak, samt en varierende mængde nikotin.
Denne udmelding tog de til efterretning, og NyCigaret.dk ophørte med at sælge nikotin refillerne som var blevet forbudt 5 maj.

1 Juli i år præsenterede firmaet så en ny hjemmeside www.IkkeForbudt.dk hvor de tilbød deres nye produkt, en e-cigaret refill der nu indeholdt råtobak, samt varierende mængde af nikotin, så skulle man tro at myndighederne var tilfredse
Men nej IkkeForbudt.dk har netop modtaget et brev fra lægemiddelstyrelsen, som stadig mener at refiller med nikotin er et lægemiddel, og ikke et nydelsesmiddel. Dette til trods for at firmaet har tilsat refillerne råtobak, som selv samme styrelse havde indikeret, var det der gjorde, at de ikke kunne sidestille e-cigaretten, med et nydelsesmiddel.
Nu mener styrelsen at der ikke er nok tobak i de nye refiller, tobak mængden skal svare til nikotinmængden og nikotinen må ikke være udvundet.
Produktet er dog stadig lovligt indtil videre oplyser Mikael Rosanes.

En almindelig cigaret består af tobak der indeholder nikotin, den nye refill fra IkkeForbudt.dk indeholder nikotin der er udvundet af råtobak, samt lidt råtobak, så forskellen er blot, at der at er mindre af den skadelige tobak i refillen, end i en almindelig cigaret”siger Mikael Rosanes og udtaler at “situationen absurd og ligner heksejagt på et produkt som tusinder danskere hver dag benytter, som et klogere alternativ til almindelige cigaretterne. En e-cigaret antændes ikke, og selv om den nu kan indeholde råtobak, er det røgfri tobak, som ikke skaber den farlige kræftfremkaldende tjære og kultveilte, da der ingen afbrænding finder sted.”

Mikael Rosanes udtaler yderligere at “det eneste der snart kan redde de mange danske e-rygere er en ministerokade på sundheds minister posten , og fremhæver at der findes sundhedsordførere fra regeringens støttepartier, som er meget positive over for e-cigaretter, og som godt kan se det absurde i at der kan købes tobaks cigaretter med nikotin & 4000 skadelige stoffer på hvert et gade hjørne, medens lægemiddelstyrelsen arbejder på højtryk for at lægge hindringer i vejen for salget af en elektronisk cigaret, hvor alle de skadelige stoffer på nær nikotinen er fjernet.

Fotos www.ppy.dk/press

Læs mere her

Dagens nyheder – Læs bla. om Giv dit barn bryst, så bliver det klogere

Giv dit barn bryst, så bliver det klogere
Smid sutteflasken væk hvis du vil have, at dit barn bliver den kloge i klassen. Forskning viser, at amning har en effekt på børnenes præstation i skolen. Babyer, der bliver ammet, bliver de smarteste i skoleklassen, viser et nyt studie. Det skriver nyhedsmediet Parent Herald ifølge Videnskab.dk.Foto: Niels Ahlmann Olesen
Læs mere her

Nu Indoor Cycling Instruktør uddannelse i Danmark med Europæiske akkreditering

Branchen har i lang tid været domineret at korte weekendkurser, og der har inden for cykelinstruktørområdet været behov for instruktører der kan mere end bare arbejde ud fra standardkoncepter. At Work Skolen lancerede i foråret 2013 uddannelsen til Indoor Cycling Instruktør som netop nu er blevet godkendt af den Europæiske brancheforening, EHFA.

Som Indoor Cycling Instruktør fra At Work Skolen får man en professionel uddannelse og bliver professionel inden for branchen,” udtaler Camilla Gregersen og fortsætter: ”Forskellen på vores uddannelse og mange andre uddannelser er, at vore Indoor Cycling Instruktør uddannelse bygger på 120 lektioners blended learning, hvilket vil sige at undervisningen veksler mellem e-learning og praktisk undervisning i et fitnesscenter.

Uddannelsen giver vores Indoor Cycling Instruktører den nødvendige teoretiske viden indenfor basal anatomi og fysiologi, generel træningslære og generel sundhed, samt praktisk erfaring som cykelinstruktør med læren om kommunikation, programplanlægning og målgrupper.”

Som uddannet Indoor Cycling Instruktør fra At Work Skolen kan du anvende din uddannelse i hele Europa. Med uddannelsen opnår du en blåstempling og dermed en europæisk godkendelse af undervisningsindholdet.

Skoleleder Camilla Gregersen udtaler: ”Vi er utrolig glade for at være Danmarks første til at kunne tilbyde denne uddannelse godkendt af European Health and Fitness Association, EHFA. Denne godkendelse åbner op for en del muligheder for vores uddannede cykelinstruktører. Godkendelsen giver bl.a. mulighed for, at vores elever kan medbringe deres eksamensbevis i alle europæiske lande og på baggrund af dette kunne arbejde med det som de er uddannet til, nemlig at instruere andre i Indoor Cycling.”

Indoor Cycling Instruktør er ikke den eneste EHFA-godkendte uddannelse som At Work Skolen kan tilbyde, for også Fitnessinstruktør og Personlig træner har opnået denne europæiske godkendelse.

At Work Skolen er en uddannelsesvirksomhed der udbyder kurser og uddannelser inden for sundheds- og livsstilsområdet. Uddannelserne vægter et højt fagligt niveau og en høj professionalisme.

At Work Skolen har siden 1994 uddannet inden for det sundhedsfaglige og tilbyder i dag uddannelser til fitnessinstruktør, personlig træner, sundheds- og Livsstilscoach, kostvejleder, slankekonsulent, massør, sportsmassør, løbecoach (løbetræner), Mindfulness Instruktør, Positiv Psykologi Vejleder, Zoneterapeut, samt kurser indenfor idrætsskader, Børn & Overvægt, aktiv ernæring, helbredstjek, wellnessmassage m.v.

For yderligere information kontakt venligst
At Work Skolen a/s
Skoleleder Camilla Hilbrands
www.atwork.dk
Telefon 44 48 61 00
camilla@atwork.dk

Læs mere her

Københavnsk forsker i front

Alle med svær psoriasis har en øget risiko for at få livsstilssygdomme og dø før tid.
Nu undersøger læge og ph.d. Kristian Kofoed fra Bispebjerg Hospital endelig ‘hvorfor’ og de første resultater ventes til sommer.

Inden for de senere år har forskere fundet ud af, at psoriasis ikke kun er en hudsygdom, men i stedet en sygdom, der påvirker hele kroppen og øger risikoen for overvægt, sukkersyge, forhøjet blodtryk, åreforkalkning samt blodpropper i hjerte og hjerne – og i værste fald en tidlig død.

Derfor har Psoriasis Forskningsfonden netop uddelt fondens største legat i år til læge og ph.d. Kristian Kofoed, hudafdelingen på Bispebjerg Hospital. Han undersøger nemlig sammenhængen mellem psoriasis og hjerte-kar-sygdomme – og om nogle af de nye psoriasisbehandlinger kan mindske risikoen for livsstilssygdomme og tidlig død.

Insulinfølsomhed hovedskurken

Mange med psoriasis har forhøjet blodtryk og er overvægtige, ligesom de har en forhøjet mængde fedtstof og sukker i blodet. Alt samme faktorer, der øger risikoen for hjertekarsygdomme. Det helt nye er, at psoriasis derudover sandsynligvis har en selvstændig negativ indflydelse. Vi tror, at det skyldes, at personer med psoriasis har en form for generel kronisk betændelsestilstand, som er med til at nedsætte følsomheden for insulin , fortæller Kristian Kofoed.

Vi ved også, at biologiske lægemidler kan bremse den kroniske betændelsestilstand og dermed muligvis øge insulinfølsomheden. Hvis vi kan dokumentere en direkte sammenhæng, kan en justeret behandling og livsstils- og kostråd begrænse deres symptomer på kort sigt og på lang sigt forebygge disse livsstilssygdomme. Behandlingen bliver derfor pludselig også til forebyggelse, til glæde for de 150.000 danskere, der lige nu har psoriasis og de 50.000 nye tilfælde, der kommer hvert år.

Hurtige resultater

Kristian Kofoed forventer, at folk med psoriasis kan få gavn af resultaterne af undersøgelsen i løbet af kort tid – men også at det kræver en ekstra indsats fra både læger og patienter:

Vi læger skal måske til at tilbyde mere struktureret kontrol med jævnlig måling af blodtryk, kolesterol og blodsukker – fx hvert år. Samtidig tyder meget på, at vi allerede tidlig i forløbet bør tilbyde en kraftig behandling, der både hurtigt giver patienterne færre hudsymptomer, men som samtidig på sigt forebygger livsstilssymptomerne og for nogen tidlig død, forklarer Kristian Kofoed, der forventer, at de på Bispebjerg Hospital har særlige retningslinjer om et år.

Meget tyder på, at folk med psoriasis skal til at leve sundere og især holde deres blodsukker og dermed stofskiftet i ro. Vejen dertil er motion samt sund kost og evt. kostomlægning, fordi nogen mad giver et uroligt stofskifte. Og naturligvis vægttab for de overvægtige .

De første endelige resultater af undersøgelsen bliver præsenteret på den næste internationale Psoriasis-kongres i Paris næste år.

Læs mere her

Nyt dopingregister intensiverer indsatsen mod motionsdoping

Nyt dopingregister hos Anti Doping Danmark øger motionisternes retssikkerhed og gør det muligt at sanktionere dopingovertrædelser på tværs af den foreningsbårne og den kommercielle idræt. Registeret er klar til brug 1. september 2013.

Registret er et såkaldt hit-/no hit-register, hvor oplysninger om alle dopingsanktioner bliver samlet. Ved at indtaste et CPR-nummer vil forenings- og fitnesscenterledere med registret let og sikkert kunne undersøge, om det enkelte medlem har en dopingsanktion.

Registret styrker retssikkerheden for medlemmer af motions- og fitnesscentrene samtidigt med, at det nu bliver muligt at sanktionere på tværs af den foreningsbårne og den kommercielle idræt. Det betyder, at får man som borger en dopingsanktion, vil den kunne håndhæves i såvel foreninger som i kommercielle fitnesscentre.

Kulturminister Marianne Jelved siger:
”Det glæder mig, at vi kan intensivere kampen mod motionsdoping. Det er vigtigt, at vi på den måde kan finde nationale løsninger på de udfordringer, vi oplever inden for motionsdoping – så vi fortsat kan være en af de førende nationer inden for bekæmpelse af netop motionsdoping.”

Lone Hansen, Direktør i Anti Doping Danmark, siger:
”Dopingregistret er et godt værktøj i vores antidopingarbejde på motionsområdet. Registret giver os en mere sikker og fintmasket mulighed for at håndhæve sanktioner på tværs af alle vores samarbejdspartnere.”

Et bredt flertal i Folketinget besluttede 9. april 2013 at ændre lov om fremme af dopingfri idræt. Loven trådte i kraft den 1. juli 2013. Det følger af loven, at der skal implementeres et nyt register over dopingsanktionerede.

Det nye dopingregister er en del af opfølgningen på regeringens 8 initiativer til at styrke indsatsen mod doping i motions- og fitnesscentre.

Motions- og fitnesscentre kan finde yderligere oplysninger om brug af registret på www.dopingregistret.dk.

Yderligere oplysninger
Lone Hansen, Anti Doping Danmark: 60 38 25 27.
Bente Skovgaard Kristensen, Kulturministeriet: 51 88 67 69.
Kulturministeriets pressetelefon: 22 76 51 16.

Læs mere her