Dagens nyheder – Læs bla. om 5 grunde til, at afslutningen i Broen 2 var volapyk

Kræftopereret topløber bakkede op om Movemberløbet
Danmarks første Movemberløb fandt lørdag sted i Fælledparken i København, og blandt deltagerne i overskægsløbet, der satte fokus på mænds sundhed og kampen mod den mest almindelige kræftform hos mænd, prostatakræft, var den tidligere topløber, Gert Kärlin.Den tidligere OL-deltager på 5.000 meter (München 1972) og dobbelte Eremitageløbsvinder (1972 og 1977) blev i maj opereret for prostatakræft.– Det var helt naturligt for mig at løbe med, og jeg er meget glad for initiativet til Movemberløbet, siger han.Foto: Uffe Weng
Læs mere her

5 grunde til, at afslutningen i Broen 2 var volapyk
Den dramatiske afslutning på tv-serien Broen 2 har ikke hold i virkeligheden, fortæller en dansk forsker. Læs hvorfor her.Hver søndag aften har omkring 900.000 danskere fulgt med i den dansk-svenske tv-serie Broen 2, der har toppet listen over de mest sete programmer på DR.Søndag aften endte det tiende og sidste afsnit af serien med, at de to hovedpersoner fik stoppet et udbrud af et ekstremt luftbåret og smitsomt virus til et klimatopmøde i København.Foto: Keld Navntoft
Læs mere her

Forslag om nye afdelinger i Risskov

Et forslag til en ny masterplan i Risskov lægger op til en række nye afdelinger, der er delt op efter diagnoser.

Et forslag til en ny masterplan for Århus Universitetshospital, Risskov lægger op til, at en del af de nuværende afdelinger skal afløses af nye. En del af de nuværende afdelinger var oprindeligt delt op efter, hvor patienterne rent geografisk kom fra. Med de nye afdelinger bliver der sat mere fokus på specialiseret behandling, så patienter med samme sygdom behandles af personale med stor viden og erfaring om netop deres sygdom.

Masterplanen foreslår, at der i fremtiden skal være følgende afdelinger i Risskov:

– Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
– Afdeling for organiske psykiske lidelser og akut modtagelse
– Afdeling for psykoser
– Afdeling for depression og angst
– Afdeling for retspsykiatri
– Center for psykiatrisk forskning
– Serviceafdeling
– Centralkøkken

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Afdeling for Retspsykiatri, Center for psykiatrisk forskning, Serviceafdelingen og Centralkøkkenet vil med få ændringer fortsætte som hidtil, mens de nye afdelinger vil blive dannet i løbet af de kommende år.

Planen foreslår også, at forskning og efteruddannelse af medarbejdere bliver styrket.

Forslaget til masterplanen er et led i regionens psykiatriplan. De nye afdelinger betyder også, at Risskov bedre kan leve op til Sundhedsstyrelsens krav om specialer inden for psykiatrien. Det betyder, at Århus Universitetshospital, Risskov i fremtiden skal undersøge, stille diagnose og behandle de mest komplicerede sygdomme og understøtte de øvrige psykiatriske afdelinger i Region Midtjylland. På den måde skal Århus Universitetshospital, Risskov være hele regionens universitetshospital.

Masterplanen bliver præsenteret for regionsrådet d. 17. marts og skal derefter sendes i høring hos blandt psykiatriens medarbejdere i hele regionen og blandt eksterne samarbejdsparter. Efter høringsfasen bliver masterplanen rettet til og skal så behandles i regionsrådet den 29. september.

Flere oplysninger
Direktør Gert Pilgaard Christensen, tlf. 4036 0141
Cheflæge Per Jørgensen, tlf. 2066 3384

Læs mere her

Dagens nyheder – Læs bla. om Festdruk er farligere, end du tror

Festdruk er farligere, end du tror
Alkoholikeren på bænken er et skræmmebillede. Så krank en skæbne kan man lide, hvis man i det daglige får en over tørsten og ligefrem bliver afhængig af at drikke. Det er heller ikke sundt at drikke rødvin hver dag til maden eller få en øl til frokosten. Det er ikke farligt, men det harmonerer ikke med den sunde livsstil, vi i det moderne samfund har som et af de vigtigste moralkodekser, og som får os til at disciplinere os selv og vores kroppe.
Læs mere her

Siemens vinder 60 pct. af ordrerne i tværregionalt CT-scanner-udbud

default iconpic.jpg Seks ud af ti danske sygehuse har valgt en Siemens CT-scanner i Danske Regioners seneste udbudsrunde. Navnlig scannernes high end-funktionalitet i forhold til kardiologiske og radiologiske undersøgelser har drevet sygehusenes beslutning om at vælge Siemens.

I alt fire leverandører bød ind på Danske Regioners udbud af CT-scannere, men det blev Siemens, der løb med den største del af kagen på i alt seks CT-scannere, hvoraf de fem er Siemens nyeste topmodel, Somatom Definition Flash.

Siemens Somatom Definition Flash er den model, som bl.a. Skejby Sygehus har bestilt til deres kardiologiske center Skandinaviens største og førende af sin art. Overlæge Morten Bøttcher fra Skejby Sygehus begrunder beslutningen således:
Det har været et meget tæt opløb mellem de forskellige udbydere, og kvaliteten er generelt meget høj. Når valget er faldet på Siemens, skyldes det to forhold: Dels deres store dedikation til hjerteområdet, og dels deres gode kombination af innovation og stabilitet både på teknisk og organisatorisk niveau, siger Morten Bøttcher og uddyber:
Helt konkret kommer tilgangen af den nye CT-scanner til at medføre en femdobling af vores kapacitet og dannelsen af et egentligt hjertemedicinsk billedcenter. Dermed kan vi omstrukturere en del af patientforløbene, så vi fremover kan stille en diagnose uden indlæggelse og komplikationer og med meget præcise resultater. Det betyder alt i alt, at vi får et langt mere fintmasket net, der dels fanger de alvorligt syge i god tid, og dels frikender dem, der ikke behøver videre avanceret behandling.

Fra henvisning til resultat
Også på Esbjerg Sygehus forventer man, at tilførslen af den nye CT-scanner vil få stor betydning for både workflowet og behandlingskvaliteten. Helt overordnet betyder det, at den proces, man med et samlet begreb kan kalde fra henvisning til resultat , bliver væsentligt hurtigere, fordi vi kan kombinere flere typer af undersøgelser i én scanning. Hvis man dykker ned i eksempelvis akutmodtagelsen, har vi et fremtidigt mål, der hedder, at alle indkomne patienter skal være undersøgt, diagnosticeret og den relevante behandling iværksat inden for fire timer fra indlæggelsen.

Når det kan lade sig gøre, er det bl.a. fordi den nye CT-scanner både kan scanne hovedpulsåren, blodkarrene i lungerne samt hjertets kranspulsåre på én gang. Dermed får lægen svar på tre vitale spørgsmål i én undersøgelse det krævede tidligere tre separate undersøgelser. Så det er klart, at i en akutsituation, hvor minutter og sekunder er afgørende, er den nye CT-scanner en kæmpe gevinst, siger Martin Kusk, radiograf på radiologisk afdeling, Esbjerg Sygehus.

Stråledosis svarende til flyvetur
Hos Siemens er man både glade og stolte over udfaldet af udbudsrunden.
Vi ved, at der har været stort fokus på high end-funktionalitet i dette udbud, bl.a. på Dual Energy-teknologien. Og der har vi fået bekræftet, at vi har nogle unikke scanner-løsninger, der både på radiologiske og kardiologiske undersøgelser er med til at sætte standarden på markedet, siger Thomas Larsen, salgschef i Siemens Healthcare og fortsætter:
Dual Energy er så banebrydende en teknologi, fordi den giver mulighed for bedre differentiering mellem vævstyperne og dermed ultimativt også større sikkerhed og præcision, når den endelige diagnose skal stilles. Det kommer eksempelvis patienter med nyresten til gode, fordi man fremover ud fra en enkelt undersøgelse kan fastslå, om nyrestenen skal behandles medicinsk eller operativt. Dertil kommer den markant lavere stråledosis i Siemens CT-scannere svarende til en mindre flyvetur hvilket i sidste instans betyder, at flere patienter fremover kan CT-scannes med øget kvalitet og sikkerhed i det efterfølgende behandlingsforløb til følge.
Frederikshavn, Hjørring, Hobro, Skejby, Esbjerg og Kalundborg Sygehus valgte alle CT-scannere fra Siemens.

Fotos i høj opløsning – Somatom Definition Flash :
ftp://ftp.discus-communications.dk/Siemens_Healthcare/Somatom%20Definition%20Flash/

Om Siemens Healthcare
Inden for medicoteknik er Siemens en af sundhedssektorens væsentligste samarbejdspartnere. Siemens leverer behandlings- og diagnostikudstyr som eksempelvis scannere og strålekanoner til hospitaler og klinikker samt udvikler teknologisk avancerede høreapparater af mærkerne Siemens og Rexton.
Siemens er en af verdens førende leverandører af medicoteknisk udstyr. Produktporteføljen bygger på integration af de kliniske specialer, som sikrer patienterne en optimal behandling. Siemens leverer blandt andet røntgenudstyr, scannere og stråleterapiudstyr.

Alle produkter bygger på mangeårig erfaring med systemdesign, integration, fælles betjeningsflade, IT-systemer til planlægning af patientbehandling og online teknisk service. Siemens Healthcare er en erfaren samarbejdspartner for det danske sygehusvæsen. Blandt andet tilbyder vi, ud over levering og installation af vores udstyr, service, support og vedligeholdelse. Læs mere om Siemens Healthcare på www.siemens.dk/healthcare

Læs mere her

Sundhedsstyrelsen nøler med ortopædkirurgien

Sundhedsstyrelsen nye specialeplan indeholder ikke fordelingen af det ortopædkirurgiske speciale. Selvom privathospitalerne har den største ekspertise på området, har kritikken fra de offentlige sygehuse fået Sundhedsstyrelsen til at afvente.

Den længe ventede specialeplan for fordelingen af, hvem der får lov til at udføre specialiserede behandlinger, er nu blevet offentliggjort – med undtagelse af det ortopædkirurgiske område, hvor de private står stærkt og er kendt for at have den største ekspertise og erfaring.

Årsagen er øjensynligt, at de offentlige sygehuse har kritiseret specialefordelingen mellem offentlige og private aktører.

Det er dybt problematisk, at Sundhedsstyrelsen ligger under for kritik fra offentlige sygehuse. Hele specialeplanen er baseret på, at øvelse gør mester . Derfor er det også helt naturligt, at de private aktører, som er førende på landsplan inden for ortopædien, får en central placering i specialeplanen på det område. Det er netop det, hele specialeplanen går ud på, siger Nis Alstrup, formand for Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, BPK.

Sundhedsstyrelsen ryster på hånden
Også Dansk Erhverv kritiserer udskydelsen af specialeplanen for det ortopædiske kirurgiske område.

Hvis vi skal sikre et velfungerende offentlig-privat samarbejde, nytter det ikke noget, at Sundhedsstyrelsen ryster på hånden blot, fordi de offentlige sygehuse er kritiske. Vi skal i stedet blive bedre til at skabe en effektiv arbejdsdeling mellem de offentlige og private. Kun på den måde kan vi sikre, at vi udnytter de knappe ressourcer, der er i fremtiden, og ikke mindst sikre, at vi får mest sundhed for pengene, siger direktør Katia K. Østergaard, Dansk Erhverv.

Den bedste mand i klassen må vinde
Andre førende sundhedseksperter har ligeledes været på banen og udtalt, at tiden ikke længere er til, at det offentlige bliver favoriseret, bare fordi det er offentligt.

Jeg kan kun støtte op om de udtalelser, Jes Søgaard, direktør for Dansk Institut for Sundhedsvæsen, og Kjeld Møller Pedersen, sundhedsøkonom fra Syddansk Universitet fremkom med i fredags til Ritzau om, at den bedste mand i klassen må vinde, uanset om der er tale om private eller offentlige aktører. Det må være fagligheden, der sejre i specialeplanen, understreger Nis Alstrup.

Privathospitaler lever op til samme krav som offentlige hospitaler
Med sundhedsstyrelsens specialplan er privathospitalerne og de offentlige sygehus blevet vurderet på lige fod ud fra samme faglige kriterier.

Fordelingen er baseret på en omfattende ansøgningsrunde, hvor privathospitalerne skal leve op til præcis de samme krav som de offentlige sygehuse, når det handler om at få lov til at udføre specialiserede behandlinger til offentlige patienter.

Læs mere her

Odense-læge i front med banebrydende bruskbehandling

Privatklinikken Bondovej i Odense har påbegyndt behandling af slidgigt, bruskskader og senelidelser med en banebrydende ny teknik. Efter studier i Tyskland har speciallæge Erik Kragh Petersen siden starten af august tilbudt de nye behandlinger, og han kan allerede nu forevise positive resultater.

På Privatklinikken Bondovej, der beskæftiger sig med udredning og behandling af lidelser i bevægeapparatet, har speciallæge Erik Kragh Petersen igennem længere tid været på udkig efter et ekstra tilbud til klinikkens mange patienter med gigt, brusklidelser samt sene- og muskelsmerter. Behandlingsmulighederne har hidtil været utilstrækkelige, og det var selvfølgelig frustrerende at mangle et værktøj for at kunne give patienterne den bedst mulige behandling, siger speciallægen.
Oplevelsen af de eksisterende muligheder som utilstrækkelige fik Erik Kragh Petersen til at lede efter en behandlingsform, der kunne effektivisere og lette patienternes helbredelsesforløb. Det førte ham til en klinik i Hamborg. Da jeg kom i kontakt med doktor Siekmann i Hamborg, erfarede jeg, at han benyttede en i Danmark uset behandlingsform, som gør en positiv forskel for patienten. Samtidig kunne jeg notere mig, at man i Hamborg igennem to år har behandlet over 1000 patienter med metoden. D¬ermed arbejdes der på et solidt erfaringsgrundlag.

Overflødiggør operativt indgreb
Metoden fremskynder heling i de forskellige vævstyper ved slidgigt i lettere stadier, bruskskader i knæ og ankler samt ved lidelser i sener, seneskeder og muskler, forklarer Erik Kragh Petersen, der både modtager privatbetalere og patienter med sundhedsforsikring.

Den ny behandlingsform, der benævnes enten PRP (Platelet Rich Plasma) eller ACP (Autologous Conditioned Plasma), udmærker sig ved at overflødiggøre et operativt indgreb. I stedet kan patienten nøjes med indsprøjtninger. Vi starter med at tage en blodprøve, hvorefter patientens blod bliver centrifugeret for at udskille de såkaldte vækstfaktorer. Efterfølgende indsprøjtes vækstfaktorerne det sted på kroppen, hvor man ønsker at fremme helingsprocessen i brusk eller sener, fortsætter speciallægen.
Der startes typisk med en ugentlig indsprøjtning igennem en måned til halvanden. Slidgigtpatienter skal herefter normalt have en indsprøjtning hver 3. måned, indtil lidelsen kræver udskiftningsoperation i leddet, mens patienter med øvrige brusklidelser skal fortsætte med de kvartalsvise indsprøjtninger i typisk 2-3 år, indtil lidelsen er helt væk.

Allerede positive erfaringer
Erik Kragh Petersen er ikke i tvivl om, at behandlingen er banebrydende. I tillæg til de positive erfaringer fra udlandet, herunder ikke mindst fra klinikken i Hamborg, kan Odense-lægen allerede selv forevise gode resultater med metoden.
Vi har på nuværende tidspunkt iværksat behandling af de første 7 patienter, der med undtagelse af en enkelt alle giver udtryk for god effekt. Patienterne melder om nedsatte smerter og reduceret stivhed i leddene, hvilket muliggør øget fysisk aktivitet, slutter han.

Hjælp til rådgivning om prostatakræft

Behandling for prostatakræft har ofte alvorlige bivirkninger. Samtidig er det langt fra alle, der bliver behandlet, som har brug for det. Et nyt dialogværktøj skal nu støtte lægernes rådgivning af patienterne.

Det kan lyde tillokkende. En simpel blodprøve en såkaldt PSA-test – og vupti, kan man få at vide, om man har en forhøjet risiko for prostatakræft.

Men så simpelt er det langt fra. Dels er prøveresultatet usikkert. Dels er det usikkert, hvad det betyder for helbreddet, hvis man har prostatakræft. Langt de fleste lever nemlig godt og længe med kræften. Men selvom postatakræft for de fleste er noget man lever med uden gener og ikke noget man dør af, er det ikke altid en ufarlig sygdom. Hvert år dør omring 1.200 danskere af prostatakræft.

Informeret beslutning
– Lægen står i en særdeles vanskelig rådgivningssituation, når en ellers rask mand ønsker at få en PSA-test, siger lægekonsulent i Region Midtjylland og praktiserende læge i Århus, Flemming Bro.

På den baggrund har Region Midtjylland efter engelsk forebillede udviklet et dialogmateriale, der skal hjælpe patient og læge med at komme omkring alle vigtige overvejelser i forbindelse med en PSA-test.

Ønsket om en PSA-test har været stigende gennem de seneste år, og dialogpakken bliver derfor taget godt imod hos lægerne.

– Netop fordi prøvesvaret ikke er entydigt, og en måske unødig behandling kan give bivirkninger, er det utrolig vigtigt, at manden forstår, hvad han siger ja eller nej til. Dialogpakken er et godt redskab til at komme omkring fordele og ulemper ved testen , siger praktiserende læge i Bjerringbro, Esben Iversen.

Fakta
Hver gang man behandler 48 mænd for prostatakræft redder man livet på én

Hyppige bivirkninger ved prostatabehandlingen er:
o Problemer med rejsning
o Problemer med vandladning
o Diaré og besvær med at holde på afføringen
o Langvarigt forløb med efterkontroller

En PSA-test kan vise, om man har forhøjet risiko for prostatakræft. Men:
o Selvom testen viser forhøjet PSA og dermed risiko for prostatakræft er det ikke sikkert man har kræft. Det skal videre undersøgelser vise
o Selvom testen ikke viser et forhøjet PSA, kan man godt have prostatakræft alligevel

Det er ikke PSA-testen i sig selv, der giver bivirkningerne. Men den efterfølgende behandling, som altså ofte sker på et usikkert grundlag.

Antallet af PSA-tests har været stigende gennem de seneste år.
I løbet af fem år er antallet af psa-prøver fordoblet og mere end 10 pct. af alle mænd har fået foretaget en psa-prøve på et tidspunkt.

Se dialogmaterialet på http://www.canceripraksis.dk Se i venstre spalte: Dialogpakke om prostatacancer

Flere oplysninger
Lægekonsulent i Region Midtjylland og praktiserende læge i Århus, Flemming Bro 8728 4578

Praktiserende læge i Bjerringbro Espen Iversen 8668 2200

For spørgsmål om behandlingen og bivirkninger kontakt overlæge Michael Borre, Urinvejskirurgisk Afdeling K, Århus Universitetshospital, Skejby 8949 5926

For kontakt til patienter og praktiserende læger: Journalist Mette Breinholdt, Koncern Kommunikation 8728 5819 / 5148 2427

Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer :
http://www.regionmidtjylland.dk/politik/politikerne

Læs mere her

Ny ledelse i Regionspsykiatrien Vest

Regionspsykiatrien i Herning og Holstebro gør sig klar til det nye vestjyske storsygehus.

Regionspsykiatrierne i Holstebro og Herning bliver lagt sammen rent ledelsesmæssigt 1. maj 2010. Dermed er psykiatrien klar til at flytte ind i det kommende storsygehus i Vestjylland, når det står færdigt om knap ti år. Indtil da vil den nye samlede psykiatri holde til i de nuværende bygninger i Herning og Holstebro.

Det er en erfaren ledelsen, der skal stå i spidsen for Regionspsykiatrien Vest, som den nye sammenlægning kommer til at hedde. Ledende overlæge bliver Inge Lund Petersen, der i dag er ledende overlæge i Regionspsykiatrien Holstebro og ledende oversygeplejerske bliver Kirsten Krogh, der i dag er ledende oversygeplejerske i Regionspsykiatrien Herning.

Kirsten Krogh er uddannet sygeplejerske fra Århus Kommunehospital i 1971. Hun arbejdede de første ti år som sygeplejerske på Århus Universitetshospital, Risskov, hvorefter hun i 1981 kom til psykiatrien i Herning. I 1984 blev hun afdelingssygeplejerske og i 1998 ledende oversygeplejerske i Regionspsykiatrien Herning.

Kirsten Krogh har ud over sin sygeplejeuddannelse taget en diplomuddannelse i ledelse fra Danmarks Sygeplejehøjskole og har også taget Ringkjøbing Amts lederuddannelse.

Den nye ledende overlæge i Regionspsykiatrien Vest, Inge Lund Petersen, har været ledende overlæge i psykiatrien i Holstebro siden 2002. Hun blev i 1987 uddannet læge fra Odense Universitet. Hun havde oprindelig planlagt at blive praktiserende læge, men hun blev fanget af psykiatrien, da hun var under uddannelse. Hun har arbejdet på psykiatriske afdelinger i Herning, Silkeborg, Randers, Risskov, Holstebro og Thisted indtil hun kom tilbage til Holstebro for at blive ledende overlæge. Nu glæder hun sig til de nye udfordringer i Regionspsykiatrien Vest.

– Vi vil arbejde for at få skabt sammenhæng og enhedsfølelse, så uansat om medarbejderne i dag arbejder i Holstebro eller Herning, skal de opleve, at de er en aktiv og betydende del af Regionspsykiatri Vest, siger Inge Lund Petersen.

Både Inge Lund Petersen og Kirsten Krogh vil i deres lederjob have fokus på en fortsat udvikling af kvaliteten i behandlingen, så patienterne får den bedst mulige behandling, og det er muligt på grund af de dygtige medarbejdere, der bliver taget med på råd.

– Vi vil fortsat arbejde for, at vi har et godt arbejdsmiljø præget af fokus på opgaven, engagement, faglig stolthed og god dialog, siger Kirsten Krogh.

Flere oplysninger
Ledende overlæge Inge Lund Petersen, tlf. 9912 5694
Ledende oversygeplejerske Kirsten Krogh, tlf. 9927 2426

Læs mere her

Det går godt med Region Midtjyllands sundhedsundersøgelse Hvordan har du det

Det nationale helbredstjek er i fare. Sådan lyder det i dagens udgave af Jyllands-Posten. Men det billede kan sundhedskonsulent Finn Breinholt Larsen, som er ansvarlig for Region Midtjyllands sundhedsundersøgelse slet ikke genkende.

– Det går faktisk rigtig godt med at få folk til at svare. Vi runder i dag 60% deltagelse, og hver dag bringer postvæsenet nye kasser med udfyldte spørgeskemaer, fortæller Finn Breinholt Larsen og forklarer:

– Region Midtjylland lavede i 2006 en tilsvarende undersøgelse af danskernes helbred og endte dengang på den flotte svarprocent 69.
Sammenlignet med sidst ligger vores svarprocent på nuværende tidspunkt på nogenlunde samme niveau.

– Men når det er sagt, har vi også visse udfordringer. Fx har vi svært ved at få svar fra indvandrere og ældre kvinder. Ligesom vi også har haft problemer med at få de unge mænd til at svare.

Man kan stadig nå at deltage
Finn Breinholt Larsen understreger, at man stadig kan nå at indsende spørgeskemaet.

– Hvert eneste svar tæller, og de der svarer, er med til at sætte deres fingeraftryk på fremtidens sundhedsvæsen, siger Finn Breinholt Larsen og fortsætter:

– Man ikke kan sætte nogen håndfast grænse for, hvor høj svarprocenten skal være for at undersøgelsen kan bruges. Jo højere, jo mere pålidelige er data. Det allerbedste ville være 100%. Det når vi aldrig. Men med de 60% vi allerede har nu, er vi godt på vej til at få et datasæt i hus af høj kvalitet.

Fakta om undersøgelsen
52.400 borgere fra 16 år og op modtager et spørgeskema, herunder også borgere af anden etnisk baggrund end dansk.

Der indgår 2.500 personer fra hver kommune, dog 8200 fra Århus Kommune.
Undersøgelsen i Region Midtjylland gennemføres af regionens Center for Folkesundhed i samarbejde med regionens 19 kommuner.

Undersøgelsen er endel af en national undersøgelse, så vi fremover kan sammenligne sundheden på tværs af landet.

Svarprocent den 12.marts 2010, fordelt på de enkelte kommuner

Pct. Kommune
65 – Favrskov
65 – Skanderborg
62 – Syddjurs
62 – Odder
62 – Hedensted
61 – Viborg
61 – Hering
60 – Struer
60 – Lemvig
60 – Randers
60 – Silkeborg
60 – Skive
60 – Ringkøbing-Skjern
59 – Holstebro
59 – Norddjurs
59 – Ikast-Brande
58 – Samsø
57 – Horsens
57 – Århus
60 – Region Midtjylland

Læs mere og hent grafik og fakta på :
http://www.hvordanhardudet.rm.dk

Læs mere her

Dagens nyheder – Læs bla. om Er forældre skyld i, at børnene bliver fede?

Er forældre skyld i, at børnene bliver fede?
Forældre bestemmer både kosten i hjemmet og børnenes aktiviteter. Men kan man dermed sige, at de også har ansvaret for børnenes vægtproblemer? Ja, mener forsker.Overvægt og fedme hos børn er en stor udfordring for sundhedsvæsenet. Der findes ingen enkle løsninger. Både problemer, psykiske plager og samfundsændringer spiller en rolle. Det samme gør fysisk aktivitet og kost.Foto: Scanpix / Iris
Læs mere her