Temaaften om borderline

Mød to behandlere fra Team for Personlighedsforstyrrelser på Fuglemosevej i Kjellerup, der vil fortælle om deres arbejde i teamet, og en kvinde med diagnosen borderline, der fortæller om sin sygdom, og hvad behandlingen har betydet for hende.

Borderline er en form for personlighedsforstyrrelse. Patienter, der lider af sygdommen, har ofte et vanskeligt liv med usikkerhed om egen identitet og med problemer i forhold til andre.

På temaaftenen vil socialformidler Sanne Bay Rasmussen og psykolog Alice Pedersen fortælle om, hvordan symptomerne på borderline kommer til udtryk. De vil også fortælle om deres arbejde i Team for Personlighedsforstyrrelser i Kjellerup, hvor de arbejder med at give patienten færdigheder og teknikker til at tackle verden på en mere hensigtsmæssig måde. Terapiformen kaldes for dialektisk adfærdsterapi.

Derudover vil en kvinde med diagnosen borderline fortæller om sin sygdom, og hvad behandlingen i teamet har betydet for hende.

Første gang i Kjellerup
Fuglemosevej 1A i Kjellerup huser to behandlingstilbud under regionspsykiatrien. Klinik for angst og tvangslidelser og Team for Personlighedsforstyrrelser.

Det er første gang PsykInfo, Region Midtjylland, afholder en temaaften i Kjellerup.

Fakta
Temaaftenen finder sted tirsdag den 4. maj kl. 19.30-21.30 på Kjellerup Bibliotek, Tinghusevej 16, 8620 Kjellerup.

Billetter kr. 40,- sælges fra tirsdag den 27. april kl. 12 i PsykInfo, Region Midtjylland på tlf: 7789 3234 eller på psykinfo(at)rm.dk

Flere oplysninger
Else Iversen, overlæge, Team for Personlighedsforstyrrelser i Kjellerup 87 70 22 00 / 21 69 22 03

Kontaktperson i PsykInfo: Line Gry Christensen 7789 3232

Læs mere her

To nye lægeklinikker i Lemvig

Regionshospitalet Lemvig fortsætter med at udvide rammerne for almen praksis i hospitalsbygningerne. To nye klinikker åbner så der nu er plads til ni praktiserende læger.

I de lokaler, som tidligere husede Fysiurgisk Afdeling, er der nu indrettet en ny lægeklinik. I en del af Røntgenafdelingen er den anden nye lægeklinik blevet indrettet.

Det har givet mulighed for at samle endnu to læger i lokaler ved Regionshospitalet Lemvig.

Dermed er der nu i alt ni praktiserende læger, som har praksis på Regionshospitalet Lemvig

Det bliver markeret ved en reception mandag den 3. maj 2010 mellem kl. 15.30 og 17.00 på Regionshospitalet Lemvig. Indgang via hovedindgangen, Østergade.

Flere oplysninger

* Hospitalsdirektør Henning Vestergaard, Hospitalsenheden Vest, tlf. 9927 2720
* Plan- og sekretariatschef Poul Michaelsen, Hospitalsenheden Vest, tlf. 9927 6323

Program for dagen 15.30 17.30

* Velkomst ved hospitalsdirektør Henning Vestergaard
* Tale ved regionsrådsformand Bent Hansen
* Tale ved praktiserende læger
* Ordet er frit
* Fremvisning af de nye lægeklinikker mv.

Læs mere her

Medicinsk afdeling får ny ledende overlæge

Henning Borregaard Danielsen er ansat som ledende overlæge på Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerups medicinske afdeling.

Siden marts 2009 har han været konstitueret i stillingen. Overgangen til varig ansættelse sker formelt pr. 1. maj 2010.

Som ledende overlæge får Henning Danielsen det overordnede ledelsesansvar for medicinsk afdeling sammen med oversygeplejerske Marianne Jensen, som er hans sygeplejefaglige partner i afdelingsledelsen. Den ledende overlæge er hovedansvarlig for afdelingens lægelige behandling.

Henning Danielsen bliver en del af hospitalets ledelsesgruppe og får dermed et medansvar for at rådgive hospitalsledelsen og regionsrådet om den kommende udbygning af Regionshospitalet Viborg til 1.150 millioner kroner. Planen for udbygningen og renoveringen af hospitalet skal forelægges for regionsrådet til sommer og skal senere godkendes i regeringen.

Henning Danielsen er 56 år. Han tog lægevidenskabelig embedseksamen i 1980 og blev speciallæge i nefrologi (medicinske nyresygdomme) i 1991 og i intern medicin i 1992.

Den lægelige videreuddannelse har Henning Danielsen fået på hospitalerne i Århus. Han kom til Regionshospitalet Viborg som 1. reservelæge vinteren 1993. 1. december 1993 blev han udnævnt til overlæge på medicinsk afdeling.

Henning Danielsen har været specialeansvarlig overlæge for medicinsk afdelings nefrologiske sektion fra 1995 og frem til konstitutionen som ledende overlæge i 2009. Flere gange tidligere har han påtaget sig funktionen som stedfortræder for afdelingens ledende overlæge.

Henning Danielsen har herudover engageret sig meget i uddannelsesforhold. Han er klinisk lektor ved Aarhus Universitet og har som sådan et særligt ansvar for lægestuderendes klinikophold på i medicinsk afdeling. Desuden er han netop udnævnt til inspektor i intern medicin (nefrologi). I den funktion besøger han andre hospitalers nyremedicinske funktioner for at gennemgå de pågældende afdelingers uddannelsesforhold for yngre læger. Nævnes skal det også, at han siden 2007 har været formand for det nefrologiske specialeråd i Region Midtjylland.

Henning Danielsen bor i Højbjerg sammen med sin hustru, som er tandlæge. Sammen har de fire børn, hvoraf to bor hjemme.

Fakta om medicinsk afdeling i Viborg og Skive:

* Medicinsk afdeling er hospitalets største og mest specialiserede.

* Afdelingen behandler patienter med medicinske sygdomme i hjerte, nyrer, mave og tarm, lever, hormonkirtler, lunger, huden samt blod- og kræftsygdomme.

* Afdelingen rummer 107 sengepladser i Viborg og 35 i Skive.

* Afdelingens funktioner samles i Viborg sidst på året.

* Medicinsk afdeling har desuden en meget stor aktivitet med flere end 67.000 besøg om året i ambulatorier og dagafsnit, herunder et stort dialyseafsnit.

* Alt i alt er der 485 ansatte i medicinsk afdeling.

Yderligere oplysninger:
Cheflæge Christian Møller-Nielsen, telefon direkte 8927 2553.
Ledende overlæge Henning Danielsen, telefon direkte 8927 2868.

Læs mere her

Nintendo Wii-projekt hjælper smertepatienter

Gennem leg kan man glemme sine muskelsmerter og få øget livskvalitet, viser forstudierne i et dansk forskningsprojekt med fibromyalgi-patienter. Derfor søger AAU-forsker nye forsøgspersoner på Rehab & Health-massen i København i de kommende dage.

En forsker på fokus på leg og interaktive teknologier og en speciallæge, der vil hjælpe smerteramte fybromyalgi-patienter til en bedre hverdag det er det makkerpar, der i disse dage søger nye deltagere til et projekt med spændende perspektiver. Deres indledende undersøgelser med tre forsøgspersoner har givet dem en tro på, at leg og bevægelse gennem Nintendo Wii-spil giver meget fine resultater og bedre livskvalitet for patienter, som ellers lider af smerter og isolation på grund af sygdommen fibromyalgi.

Patienterne har selv valgt hvilke sportsgrene, de ville dyrke på Nintendo Wii, som er en slags computerspil, hvor man skal have hele kroppen i bevægelse i stedet for blot at sidde og kigge på en skærm. Træningen er foregået i et laboratorium på Aalborg Universitets afdeling i Esbjerg, så forskerne efterfølgende har kunnet analysere videooptagelser af patienternes bevægelsesmønstre.

– I starten står patienterne relativt stille, men langsomt bliver deres bevægelser mere levende og spillet mere normalt. De opfatter det ikke som almindelig træning, men som en leg, og derfor bliver de grebet af spillet og engageret på en måde, hvor det er langt mere sjovt end smertefuldt. De slapper af og bruger muskler, som de ellers har været bange for at bruge, forklarer Hans-Jacob Haga, der er speciallæge i reumatologi med egen klinik i Esbjerg. Hans undersøgelser viser, at testpersonerne har opnået en forbedring på 40-50 procent i deres smerteproblemer, og han håber derfor sammen med Aalborg Universitet Esbjerg at kunne fortsætte forsøgene i større skala.

Netop derfor vil hans samarbejdspartner på Aalborg Universitet, lektor Tony Brooks, benytte sig af denne uges Health & Rehab-messe i Bella Center til at komme i kontakt med potentielle deltagere i næste det af projektet. På sin stand fremviser han flere eksempler på, hvordan moderne medieteknologier, leg og læring kan spille sammen, hvilket han selv og mange Medialogi-studerende på Aalborg Universitet Esbjerg arbejder med. På messen kommer både fagfolk, hjælpemiddelfirmaer og familier med handicap-relaterede behov, og derfor vil Nintendo Wii-projektet også blive præsenteret.

– Jeg har i flere år arbejdet med teknologier til genoptræning, som kan sammenlignes med Nintendo Wii, men her går det den modsatte vej: Wii er et kommercielt produkt, som bliver tilpasset til genoptræningsprogrammet. Det åbner muligheder i folks eget hjem, for i legen glemmer patienterne deres problemer eller smerter, fortæller Tony Brooks.

Der er andre, der i disse år afsøger mulighederne for at bruge Nintendo Wii i behandlingssammenhænge, men så vidt vides er Tony Brooks og Hans-Jacob Haga de eneste, der har fokus på fibromyalgi, som er kendetegnet ved muskelsmerter og ømhed, der ikke kan påvises på normal vis. Health & Rehab er Skandinaviens største messe inden for social- og sundhedssektoren med blandt andet præsentation af hjælpemidler, plejeartikler og serviceydelser.

Kontakt:
Lektor Tony Brooks, Aalborg Universitet Esbjerg, tlf. 99 40 77 16, mobil 26 27 22 79
Hans-Jacob Haga, speciallæge i reumatologi, Reumaklinik Danmark, Esbjerg, tlf. 7517 77 00, mobil 26 33 22 02

Læs mere her

Medicinudgifter overrasker positivt

Medicin er ikke årsagen til, at sundhedsbudgetterne sprænges.
Væksten i udgifterne til medicin aftager betydeligt i 2010.
Spørgsmålet er nu, om der er patienter, som ikke modtager korrekt behandling.

Den seneste opgørelse af regionernes udgifter til medicin viser en vækst på blot 0,4 procent. I en kommentar til opgørelsen siger koncernchef Ida Sofie Jensen fra Lægemiddelindustriforeningen:

Vi har vel alle fra tid til anden set regionspolitikernes dramatiske udmeldinger om store stigninger i udgifterne til medicin. De udmeldinger er der imidlertid ikke basis for.

I årets første fire måneder er de samlede udgifter til medicin steget med blot 0,4 procent. Det dækker over et direkte fald i udgifterne til receptpligtig medicin til apotekerne og en mindre vækst i udgifterne til medicin til brug på sygehusene på 4,7 procent. Dermed er vi langt fra tidligere års to-cifrede vækstrater. Medicinudgifterne udgør ca. 10 procent af de samlede sundhedsudgifter, og med en stigning på blot 0,4 procent er det svært at fastholde synspunktet om, at medicinudgifterne udgør et stort problem for regionernes økonomi.

En stor del af faldet i udgifterne skyldes den aftale, som lægemiddelindustrien har indgået med Sundhedsministeriet om prisfald på 5 procent,

Set ud fra et økonomisk synspunkt er opbremsningen i væksten i forbruget af medicin på sygehusene måske tilfredsstillende. Men for politikere, der bekymrer sig om patienternes behandling, bør tvivlen hurtigt melde sig. For skyldes den betydelige opbremsning i udgiftsvæksten i virkeligheden, at sygehusene ubevidst lader sig præge af myten om de markante medicinudgifter og derfor frasiger sig faglige vurderinger om korrekt medicinsk behandling til fordel for at please den politiske ledelse i regionerne.

Det er vigtigt at vi ikke sætter kvaliteten i behandlingen over styr, også selvom sygehusene er økonomisk pressede. Og det er vigtigt for mig at understrege, at dette ikke er et angreb på fagligheden hos sundhedspersonalet, som gør en kæmpe indsats for at få hverdag, budgetter og patientbehandling til at hænge sammen.

Udviklingen i medicinudgifterne fra 1. januar til 30. april i hhv. 2009 og 2010 viser:

Det samlede receptpligtige marked 0,4 pct.

Receptpligtig medicin i sygehussektoren 4,7 pct.

Receptpligtig medicin i primærsektoren 3,7 pct.

Læs mere her

Ambu og RespCare indgår eksklusiv distributionsaftale

Ambu, som er en førende producent og leverandør af udstyr til hospitaler, har indgået en aftale med den amerikanske producent af luftvejsudstyr, RespCare. Aftalen giver Ambu eksklusiv ret til at sælge en række masker, der bruges til såkaldt ‘non-invasive ventilation’.

Vi er glade for denne aftale med RespCare, som styrker os i vores bestræbelser på at levere innovative produkter til vores kunder, så de kan behandle deres patienter endnu bedre, siger Lars Marcher adm. direktør i Ambu A/S. Vi overtager lige nu det eksisterende salg, som især er på det amerikanske marked, men der er også aktiviteter i Europa, foreløbig primært i Storbritannien.

For RespCare er denne aftale en ønskesituation. Vi har ledt længe efter en distributionspartner til at markedsføre, sælge og distribuere vores engangs-ventilationsmasker , fortæller Sanjay Chandran adm. direktør i RespCare Inc. Ambu har et glimrende renommé for at producere og distribuere udstyr af høj kvalitet. Ambu sælger i mere end 127 lande, så vores produktlinje vil få fuld eksponering i sundhedskredse.

Non-invasive ventilation
‘Non-invasive ventilation’ (NIV) er en måde at give patienter ilt. NIV er brugbar i tilfælde af akutte vejrtrækningsproblemer og lungeødem. I nogle tilfælde kan Non-invasive ventilation overflødiggøre en endotracheal intubering hvor patienten får placeret en ET-tube eller en larynxmaske i halsen hvilket resulterer i færre komplikationer, kortere indlæggelsestider og dermed lavere sundhedsomkostninger.

Læs mere her

Frygt for bivirkninger giver øget kvalme

Kræftpatienter, der forventer at blive ramt af kvalme og træthed efter kemoterapi, har større risiko for at få bivirkninger end patienter, der ikke regner med at få større problemer.

– Vi har fundet en klar sammenhæng mellem patienternes forventninger til kvalme og omfanget af kvalme efter kemoterapi, siger professor dr.med. Bobby Zachariae fra Onkologisk afdeling på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus.

Forskere fra Onkologisk afdeling og University of Sidney i Australien har foretaget en systematisk gennemgang af egne og andre forskeres videnskabelige undersøgelser af, hvordan forventninger til bivirkninger efter kemoterapi påvirker patienterne.

På trods af forbedret medicinsk behandling af bivirkninger ved kemoterapi oplever mange patienter kvalme og træthed. Det har stor betydning for deres livskvalitet, og frygten for bivirkninger kan i nogle tilfælde føre til, at patienterne udskyder eller siger nej til livsvigtige behandlinger.

Forskerne mener, at den nye undersøgelse giver anledning overvejelser om, hvordan patienterne bliver informeret om behandlingen.

– Ud fra en etisk synsvinkel betragtes det i dag som vigtigt, at patienter bliver oplyst om alle bivirkninger. Da det nu viser sig, at forventningerne påvirkes af den information, patienterne får før behandlingen, bør man overveje, om man kan udarbejde mere hensigtsmæssig information, mener Bobby Zachariae.

Læs mere her

Århus Sygehus åbner til hjernen

En blodprop i hjernen kan medføre alvorligt handicap og skal behandles omgående. Hvis man kommer i tide, har lægerne på neurologisk afdeling på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, dog gode muligheder for at redde både liv og førlighed.

Nu åbner afdelingen for første gang dørene for at fortælle om den nyeste viden og behandling af apopleksi. Det sker på Verdens Apopleksi dag mandag 10. maj kl. 15.30, hvor afdelingens læger og sygeplejersker står klar til at fortælle og vise rundt.

– Mange med akut apopleksi venter desværre på, at symptomerne går over af sig selv. Derfor bliver de indlagt for sent til at kunne blive behandlet, og det har i mange tilfælde alvorlige konsekvenser for førligheden, siger 1. reservelæge, ph.d Niels Hjort, der opfordrer folk til omgående at ringe 112, hvis de oplever pludselig lammelse, ændret følesans i den ene side af kroppen eller pludselig, manglende evne til at tale.

Behandlingen med blodpropopløsende medicin, trombolyse, skal starte inden for fire-en-halv time, efter at symptomerne er begyndt.

– Men jo tidligere behandlingen gives, desto bedre resultat, siger Niels Hjort

Blandt de nyeste behandlingsmetoder er den såkaldte trombektomi, hvor lægerne gennem et tyndt kateder kan trække eller suge blodproppen ud. Både denne behandling og trombolyse vil blive forklaret.

Åbent hus afholdes mandag 10. maj kl. 15.30-17 på Neurologisk Afdeling, Århus Sygehus. Mødested forhallen, bygning 10, Nørrebrogade 44 kl. 15.30

Yderligere oplysninger
1. reservelæge ph.d. Niels Hjort, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus tlf. 2993 6992
Overlæge dr. med. Grethe Andersen, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, tlf. 8949 3294 / 2876 9009

Læs mere her

Børn skal vide besked når mor eller far får kræft

 Det er hårdt at skulle fortælle sine børn, at mor eller far har kræft. Men der er ingen vej uden om. Sådan lyder det fra Lise Stampe Møller-Jørgensen, der er psykolog og rådgiver i Kræftrådgivningen i Lyngby. I en ny video fra Kræftens Bekæmpelse giver hun gode råd til, hvordan man taler med børn om kræft og fortæller, hvorfor man ikke skåner sine børn ved ikke at fortælle noget.

-Børn fornemmer jo hurtigt, at noget har ændret sig. Det kan give grobund for fantasier om, at det er noget, de har gjort. Derfor er det rigtig vigtigt, at man involverer børnene og fortæller, at der er sket det og det, siger Lise Stampe Møller-Jørgensen i videoen.

Når mor kan dø

Irene Bøggild er en af dem, der har stået i situationen. For et år siden fik hun konstateret brystkræft og måtte hjem og fortælle den sørgelige nyhed til sine to børn. Hun var ikke i tvivl om, at de skulle have besked, men det var rigtig svært.

-Du skal konfrontere dine børn med nogle ting, som sådan nogle små børn jo slet ikke burde tænke over. De skal bare rende og lege. Og lige pludselig skal de forholde sig til, at deres mor kan dø fra dem, fortæller Irene Bøggild.

Snak under aktiviteter

Både i pjecen Når far eller mor får kræft og i videoen kan man få mere at vide om, hvordan børn reagerer, hvad de har brug for at vide, og hvordan man konkret kan gribe samtalen an. Begge kan læses og ses på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.

Et af rådene fra Lise Stampe Møller-Jørgensen er, at man finder nogle afslappede situationer og snakke sammen i.

-Det kan være rigtig svært at tage hul på de her samtaler. Det er jo vanskeligt for både forældre og barnet, og derfor kan det være vigtigt ikke at sætte sig over for hinanden på to stole og sige, nu skal vi tale om noget alvorligt. Det kan nogle børn gå helt i baglås over.

I stedet anbefaler hun, at man tager snakken, mens man laver noget sammen. Kører i bil, går tur, bager. Det kan være nemmere at tage hul på samtalen, når man ikke bliver forstyrret af tv og legetøj, og uden at man har den direkte øjenkontakt, som når man sidder over for hinanden.

Og så gælder det om at være opmærksomme over for de åbningerne, børn selv kommer med, lyder det fra Lise Stampe Møller Jørgensen.

– Se video om at tale med børn om kræft :
http://mediamaker.dk/cancer/mediamaker.php id=265

– Læs pjecen ‘Når far eller mor har kræft’ (PDF):
http://www.cancer.dk/NR/rdonlyres/205FF172-F63A-4F30-80DD-8C434E1EC546/0/naar_far_eller_mor_faar_kraeft.pdf

– Bestil pjecen Når far eller mor har kræft” :
http://kbnet4.cancer.dk/webshop/default.aspx hkat=148&ukat=206&hknavn=Hvis%20du%20har%20f%C3%A5et%20kr%C3%A6ft%20eller%20er%20p%C3%A5r%C3%B8rende&uknavn=R%C3%A5dgivning

Læs mere her

Dagens nyheder – Læs bla. om Så farlig er en blodprop i hjertet

Nu er der håb forude for de skaldede
Kvinder, der har tabt håret, kan kun sjældent få de hår-transplantationer, som mænd kan. En ny metode vil råde bod på problemet – der også kan hjælpe mænd.Forskere har fundet en metode, som kan få nye hår til at gro frem på en skaldet isse. I øjeblikket bekæmper man mænds skaldethed ved meget møjsommeligt at hente hår fra nakken og transplantere det dem frem på hovedet. Men nu har forskere fundet en ny metode til at bekæmpe hårtab.
Læs mere her

Så farlig er en blodprop i hjertet
Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) blev tirsdag formiddag ramt af en blodprop i hjertet. Villy Søvndal fik et ildebefindende og blev efterfølgende kørt til Rigshospitalet, hvor han fik en akut ballonudvidelse. Ifølge Udenrigsministeriet har ministeren det godt. Den 61-årige udenrigsminister er dermed en del af de kedelige statistik, der viser, at omkring 10.000 danskere hvert år bliver ramt af en blodprop i hjertet.
Læs mere her