Flere patienter skal krydse Storebælt

Region Syddanmark og Region Sjælland går sammen i nyt sundhedssamarbejde.

ere patienter fra Region Sjælland, der har brug for højt specialiseret behandling, vil fremover blive behandlet på Odense Universitetshospital. En del patienter vil dermed opleve en kortere transport til en hurtig og kompetent behandling.

Det er én af konsekvenserne af en ny udvidet samarbejdsaftale om sundhed, som Region Syddanmark og Region Sjælland i dag har indgået.

– For Region Syddanmark sikrer aftalen flere patienter til Odense Universitetshospital. Det betyder et bedre grundlag for nogle af vores mest specialiserede funktioner på sygehuset. Derfor er aftalen en fantastisk god ting for Region Syddanmark og OUH – aftalen konsoliderer simpelthen OUH som et førende universitetshospital. Det er til gavn for patienterne, siger regionsrådsformand i Region Syddanmark, Carl Holst (V).

– Det nye samarbejde på sygehusområdet med Region Sjællands nabo mod vest er et supplement til vores samarbejde med Region Hovedstaden i øst. For mange borgere i vores region er det nemlig lige så nemt at komme til Odense som til København. Derfor er det naturligt, at vi også ser mod vest for at skabe flere gode og hurtige behandlingstilbud til vores borgere, siger regionsrådsformand i Region Sjælland, Steen Bach Nielsen (S)

Aftalen sender dog ikke kun patienter fra Sjælland til Syddanmark. Syddanske patienter kan også tage den anden vej. Samarbejdsaftalen indebærer nemlig også, at personalet på de to regioners sygehuse anbefaler samarbejdsregionens sygehuse overfor patienter, der har behov for behandling uden for den pågældende region.

Ifølge aftalen forpligter de to regioner sig til at levere sygehusbehandling til patienter fra den anden region til en reduceret pris. Som udgangspunkt er prisen aftalt til at være 90 procent af den såkaldte DRG-værdi. På konkrete områder kan der aftales en endnu lavere pris.

Med aftalen ønsker de to regioner at udnytte hinandens kapacitet på sundhedsområdet, inden man gør brug af udbud til for eksempel private sygehuse.

Som en del af aftalen vil medarbejdere fra de to regioner i fællesskab afdække muligheder for yderligere samarbejde. Her tænkes på et styrket samarbejde om forskning, forskerstillinger og uddannelse.

Det skal understreges at samarbejdsaftalen ikke påvirker reglerne om frit sygehusvalg.

Aftalen træder i kraft med det samme.

Samarbejdsaftale Sjælland-Syddanmark.doc

Yderligere oplysninger:
Steen Bach Nielsen, regionsrådsformand i Region Sjælland, mobil 30 61 64 46
Carl Holst, regionrådsformand i Region Syddanmark, mobil 40 32 52 10
Jens Elkjær, sundhedsdirektør i Region Syddanmark, mobil 29 46 71 25
Lars Onsberg Henriksen. koncerndirektør i Region Sjælland, mobil 21 40 93 49

Læs mere her

Unødvendig centralisering af ortopædkirurgien

Centraliseringsskruen har fået en tak for meget i Sundhedsstyrelsens specialeplan for ortopædkirurgien. Det mener Region Midtjylland, som giver udtryk for sin bekymring i et høringsbrev.

– Ingen tvivl om, at vi går ind for centralisering og samling af specialerne, når det er til gavn for patienterne. Det er det, vi selv har gjort. Men i deres udspil til specialeplan for ortopædkirurgien, har Sundhedsstyrelsen strammet centraliseringsskruen en tak for meget, så ulemperne ved centraliseringen overstiger fordelene, siger formand for Regionsrådet for Region Midtjylland, Bent Hansen (S).

Forventer Sundhedsstyrelsen lytter
Hvis Sundhedsstyrelsen ikke ændrer sin specialeplan, betyder det blandt andet risiko for tab af lægelig ekspertise og svækkelse af patientbehandlingen på akuthospitalerne indenfor de forskellige hovedområder indenfor ortopædkirurgien.

Centraliseringen udfordrer dermed Region Midtjyllands organisation med fem akuthospitaler og Regionshospitalet Silkeborg som særligt elektivt hospital med fokus på lidelser i bevægeapparatet.

For nogle patienter vil det betyde længere til hospitalet uden at patienterne efter Region Midtjyllands mening vil få en bedre behandling.

– Vores administration har udformet et et høringssvar til Sundhedsstyrelsen i samråd med regionens lægelige eksperter, og de er enige i, at nogle af de forslag til centralisering, Sundhedsstyrelsen kommer med, ikke vil forbedre behandlingen, siger Bent Hansen.

Han sætter sin lid til, at Sundhedsstyrelsen nu vil lytte til Region Midtjyllands fagligt begrundede indsigelser, og ændre specialeplanen.

Fakta
Region Midtjylland har blandt andet følgende bemærkninger til Sundhedsstyrelsens specialeplan for ortopædkirurgien:

Rygkirurgi
Sundhedsstyrelsen har meldt ud, at der kommer en fornyet ansøgningsrunde. I den forbindelse har Region Midtjylland gjort opmærksom på, at blandt andet Silkeborg har en meget dygtig afdeling indenfor rygkirurgi

Skulderområdet
Region Midtjylland er uenig i Sundhedsstyrelsens opdeling af området i regionsspecialer og hovedspecialer. Med Sundhedsstyrelsens udmelding ville Holstebro, Silkeborg og Randers miste funktionen. Men Region Midtjyllands lægelige specialister vurderer, at der er et stort nok og endda voksende volumen til, at alle afdelinger kan varetage opgaven, og samtidig opretholde en høj standard. Selvfølgelig forudsat, at det sker i et tæt samarbejde mellem afdelingerne.

Konsekvensen ved at flytte funktionen kan være, at det går ud over den brede faglighed på afdelingen. Dermed kan der ske en svækkelse i kvaliteten af patientbehandlingen på akuthospitalet.

Højt specialiseret håndkirurgi på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus
Region Midtjylland er uenig i Sundhedsstyrelsens udmelding om, at hospitalet ikke længere skal varetage den højtspecialiserede håndkirurgi. Hospitalet har flere højtspecialiserede læger til at varetage områderne, afdelingen har et tæt samarbejde med Rigshospitalet og er dybt involveret i forskning og internationalt samarbejde. Samtidig vurderer de faglige eksperter, at patientunderlaget er tilstrækkeligt til, at de højt specialiserede funktioner inden for håndkirurgi kan opretholdes.

I forhold til behandlingen af traumepatienter, forekommer det i øvrigt uhensigtsmæssigt, hvis hospitalet bliver frataget muligheden for at behandle patienterne færdigt, men må standse den operative behandling og sende patienten til Odense.

Fakta om specialeplanlægning

Sundhedsstyrelsen kan bestemme, hvilke hospitaler, der kan have hvilke specialer på regionsniveau og højt specialiseret niveau.

Efter en længere proces fastlagde Sundhedsstyrelsen i løbet af foråret rammerne for placeringen af næsten alle specialer undtagen inden for ortopædkirurgien. Region Midtjylland arbejder nu på at indrette sig efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Specialeplanen for ortopædkirurgien har nu været til kommentering hos blandt andet regionerne. Fredag den 27. august sendte Region Midtjylland sit svar til Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen endelige udmelding om planlægningen af specialerne inden for ortopædkirurgien forventes ultimo oktober 2010.

Efter Sundhedsstyrelsens endelige udmelding går administrationen i Region Midtjylland i gang med at planlægge de eventuelle justeringer, specialeplanen giver anledning til at foretage. Det sker i samarbejde med hospitalerne og specialerådene.

Ændringer der får konsekvens for regionens hospitalsplan skal vedtages af regionsrådet.

Læs mere på Region Midtjyllands hjemmeside

Læs Region Midtjyllands svar til Sundhedsstyrelsens udmelding om ortopædkirurgien

Flere oplysninger
Formand for Regionsrådet for Region Midtjylland, Bent Hansen (S): 8728 5010 / 2944 5783
Afdelingschef Christian Boel: 8728 4430 / 2374 9162

Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer

Læs mere her

Børn og unges sundhed – nyt temanummer af mi(d)t Liv

Hos børnene ligger nøglen til vores samfunds fremtid.

Sådan indledes dette temanummer af mi(d)t Liv, der har fokus på børn og unges sundhed og trivsel og afspejler mangfoldigheden af aktiviteter i de midtjyske kommuner og regionen.

Bladet sætter tal på trivsel, sundhed og sygdom og fortæller om kommunale initiativer, der skal hjælpe børn og unge til en mere sund adfærd. Det giver eksempler på, hvordan kommuner arbejder på at virkeliggøre deres sundhedspolitik ved at uddanne medarbejdere til sundhedsambassadører, og det præsenterer flere indsatser, fx Sundhedsplejersketelefonen. Ifølge en ny årsrapport er den en gavnlig støtte til forældre, der er bekymrede for deres børns helbred og gøres derfor nu permanent. Læs mere side 23-24.

Familieambulatorium på vej
Børns trivsel er tæt forbundet med familiens trivsel. Derfor er det nødvendigt at have tilbud til de sårbare familier. Ét nyt initiativ er regionens kommende familieambulatorium, som etableres i løbet af 2010. Ambulatoriet skal forebygge skader og sygdomme hos nyfødte, hvor moderen har et misbrug af alkohol, stoffer, medicin el.lign., samt støtte børn og familier indtil barnets 7. leveår.

Ifølge Joan Dürr, chefjordemoder på Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby, er det vigtigt at identificere de gravide i tide, så forebyggelse og behandling kan iværksættes tidligt og intensivt i forhold til familiens samlede situation.

Der er en formodning om, at langt flere gravide i Region Midtjylland har et risikoforbrug af rusmidler, end det antal, vi har kendskab til i dag, siger hun. Planen er derfor at udsende spørgeskema til alle gravide, for at identificere dem, som har brug for hjælp, og som ikke ville komme i kontakt med familieambulatoriet ad andre veje. Læs mere side 26-27.

Insulinpumper giver forbedret livskvalitet til børn med diabetes
Også børn med kroniske sygdomme, som fx diabetes, er udsatte. Sygeplejerske Henriette Qvist, Børnediabetesteamet på Regionshospitalet Randers, fortæller, at behandling med insulinpumpe i stedet for injektioner i huden giver børnene og deres familier mere overskud i hverdagen.

Friheden til selv at kunne bestemme over sin diabetes og ikke være styret af sin sygdom har givet familien og barnet med diabetes et nyt perspektiv på den kroniske sygdom og overskud til selv at tage ansvar, fortæller hun, og giver eksempler på, hvordan insulinpumpen har ændret hverdagen for tre af de små patienter. Der er Børnediabetesteams i Viborg, Herning, Randers og Århus. Læs mere side 32-34

Flere børn og unge med psykiske lidelser
Ifølge Per Hove Thomsen, overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, tyder undersøgelser på, at omkring 15% af skolebørn opfylder kriterierne for en psykiatrisk lidelse. Han understreger, at en indsats over for disse børn skal være tredelt. Den skal ikke kun rumme forebyggende elementer og en effektiv helhedsorienteret behandling, men også en tæt opfølgning.

Børne- og ungdomspsykiatrien bruger ganske mange ressourcer på at følge diagnosticerede patienter, men dette er en nødvendig investering, hvis de unge ikke skal tabes på gulvet, siger Per Hove Thomsen. Læs side 30-32.

Niels Callesø, formand for Region Midtjyllands Rådgivende Udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet, peger på, at der bør sættes mere ind i forhold til det stigende omfang af stress, angst og psykiske lidelser blandt børn og unge. Han siger, at det er vanskeligt at præcisere klare årsager til stigningen, og at:
Vi må nøjes med at konstatere, at problemet eksisterer og indstille os på at bruge ressourcer på at undersøge og forstå årsagerne hertil. Det vil vi i Region Midtjylland i samarbejde med både kommunerne og børnene selv.

Nyt nummer af mi(d)t Liv hent bladet her

Læs mere her

Dagens nyheder – Læs bla. om Se her, om din penis er støre end gennemsnittet

Se her, om din penis er større end gennemsnittet
Nogle kan lide dem store, andre kan lide dem små. Penisser kommer i alle størrelser, men nu er gennemsnitslængden hos amerikanerne blevet fastlagt.Den gennemsnitlige amerikaners penis er 14,2 centimeter lang. Det har et nyt stort studie fastlagt, hvor intet mindre end 1.661 mænd har haft målebåndet fremme. Det skriver Livescience.com ifølge Videnskab.dk: Foto: JAN JØRGENSEN
Læs mere her

Se her, om din penis er støre end gennemsnittet
Nogle kan lide dem store, andre kan lide dem små. Penisser kommer i alle størrelser, men nu er gennemsnitslængden hos amerikanerne blevet fastlagt.Den gennemsnitlige amerikaners penis er 14,2 centimeter lang. Det har et nyt stort studie fastlagt, hvor intet mindre end 1.661 mænd har haft målebåndet fremme. Det skriver Livescience.com ifølge Videnskab.dk: Foto: JAN JØRGENSEN
Læs mere her

At miste grebet om virkeligheden

PsykInfo Region Sjælland indbyder til et arrangement om, hvordan en psykose ikke alene påvirker det enkelte menneske, men ofte en hel familie. Pårørende kan få svar på nogle af de mange spørgsmål, der melder sig i en hverdag med psykisk sygdom.

Et menneske, der er ramt af psykose, befinder sig i en tilstand, hvor bevidstheden er præget af vrangforestillinger. Man kan måske se og høre ting andre ikke kan. Man kan måske mærke og fornemme ting, som andre ikke kan. Man mister grebet om virkeligheden. Og de pårørende kan stå magtesløse tilbage.

Det skønnes, at hver anden danske familie kommer i kontakt med behandlingspsykiatrien. Ved arrangementet fortæller Mia Jakobsen om sine egne erfaringer som pårørende i psykiatrien. Hun tilmeldte sig en pårørendegruppe i Distrikt Køge i foråret 2010, efter et tilsvarende PsykInfo-arrangement:

– Vi var 9 i pårørendegruppen, og vi mødtes i alt 6 gange. Vi stod i forskellige situationer og havde forskellige baggrunde, men det viste sig at være en styrke.

Mia Jakobsen uddyber:
– Det kan være utrolig hårdt at være pårørende til en sindslidende og stadig forsøge at opretholde et normalt liv med familie og børn. Pårørendegruppen var et rum, hvor jeg kunne læsse af, dele frustrationer og erfaringer, og få gode råd. Det var et sted, hvor jeg kunne møde andre, der på den ene eller anden måde stod eller havde stået i en lignende situation.

– Jeg tror, det vigtigste, jeg tog med fra pårørendegruppen, var oplevelsen af ikke at være alene, og så i det hele taget at blive hørt og mødt med genkendelse. Det gav på en eller anden måde en ro og en styrke til gradvist at komme videre. Det har i hvert fald bekræftet mig i, hvor vigtigt det er at passe på sig selv, når man er pårørende til en sindslidende.

Til PsykInfo-arrangementet kan du høre Mias historie, og der bliver også mulighed for at melde sig til en ny gruppe for pårørende til sindslidende.

Program

– Psykoser at miste grebet om virkeligheden
v. Michael Bech-Hansen, ledende overlæge, Psykiatrien Distrikt Køge

– Tilbud om pårørendegrupper i Distrikt Køge
v. Torben Svanhede, socialrådgiver og afsnitsleder, Psykiatrien Distrikt Køge.

– Værdien af en pårørendegruppe
Mias erfaring med at deltage i pårørendegruppe.

Tirsdag 7. september 2010
kl. 19.00 – 21.30
Køge Gymnasium, Gymnasievej 4, Køge

Arrangementet er gratis og åbent for alle med tilmeldingsnummer.

Du får tilmeldingsnummer, når du tilmelder dig hos PsykInfo:
– Ring til: 70 25 02 60
– Skriv en mail til: psykinfo(AT)regionsjaelland.dk
– Send en sms til: 21 78 38 33

PsykInfo

tilbyder gratis, anonym rådgivning på telefon 70 25 02 60 alle hverdage kl. 9-15, torsdage dog kl. 13-18. I Roskilde har PsykInfo åben dør tirsdag kl. 9-15 og torsdag kl. 13-18 i Kornerups Vænge 9.

Fakta om psykose :

– Ca. 18 ud af 10.000 14-19-årige vil komme i behandling for psykose
– Man har større risiko for at få en psykose, hvis andre i ens familie har en psykose
– Ca. 30 % får kun psykosen denne ene gang
– Ca. 60 % får en psykose flere gange, men har gode perioder indimellem

Kilde: Psykiatrifonden

Læs mere her

Lørdag åbent hus på hospitalet i Holstebro

Lørdag åbner Regionshospitalet Holstebro dørene for brugere, borgere og andre interesserede. Prøv f.eks. at få kontrolleret blodtryk, få syet et sår – eller hvad med, at få armen i gips Åbent hus fra 10.00-15.00

Også i år har alle afdelinger på Regionshospitalet Holstebro lagt sig i selen og lavet et program, der inviterer til et nysgerrigt indblik i, hvad det vil sige at være patient for en dag.
Gæster i huset kan få ideer til, hvordan man bevarer et godt helbred og kan blandt andet øve sig på at give hjertemassage og kunstigt åndedræt.

Der vil være mulighed for at få kontrolleret sit blodtryk, at sy et sår og få lavet en gipsarm og meget mere. Man kan blive klogere på forskning i blandt andet blodtryksforhøjelse og nyresygdomme. Lige nu har forskningsafsnittet fokus på kolesterolsænkende medicin, kalium og D vitamins- effekt på blodtrykket.

Hospitalet inviterer også til at høre om mellemlange videregående uddannelser og erhvervsuddannelser, som har deres praktik på hospitalet.

Hent hele programmet for åbent hus på Regionshospitalet Holstebro

Flere oplysninger
Chefsygeplejerske Ida Gøtke, tlf. 9927 2730

Læs mere her

Landets første akutte klinik for blodprop i hjernen

Synet forsvinder på det ene øje, evnen til at tale er væk, og der opstår kraftnedsættelse i den ene side af kroppen. Efter en time er symptomerne forsvundet.

Sådan oplever mange en forbigående blodprop i hjernen, kaldet transitorisk cerebral iskæmi eller forkortet TCI. Selv om symptomerne forsvinder, er hurtig udredning og behandling altafgørende.

Uden hurtig behandling vil hver tiende patient opleve en større blodprop i hjernen i løbet af de første tre måneder. Fire ud af ti har betydelig forkalkning som ofte kræver behandling, og en ud af 11 har en forsnævring i en halspulsåre som skal opereres i løbet af en til to uger.

Derfor åbner Neurologisk Afdeling på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus nu Danmarks første TCI-klinik, hvor patienter efter telefonisk henvisning bliver set inden for ganske få dage.
I klinikken står en specialiseret team for et omfattende undersøgelsesprogram.

– Hurtig udredning og behandling er altafgørende, Vi ved fra videnskabelige undersøgelser, at akut behandling på en TCI-klinik nedsætter tre-måneders risiko for en større blodprop i hjernen fra 10 procent til to procent, siger afdelingslæge på Neurologisk Afdeling, Paul von Weitzel-Mudersbach

I behandlingen indgår rådgivning om sund levevis af specialiserede sygeplejersker.

Ændring af dårlige vaner er muligvis lige så vigtigt som medicinsk behandling, når det handler om forebyggelse af nye blodpropper. Ved opfølgende telefonkontakter efter en uge og tre måneder sikrer sygeplejersken, at de gode råd bliver husket, og at behandlingsplanen bliver fulgt.

For at få fuldt udbytte af TCI-klinikken, kræves der en bedre viden om TCI og dens symptomer både i befolkningen og hos den praktiserende læge. TCI er en akut sygdom, som kræver akut henvisning til specialiseret behandling.

Yderligere oplysninger
Paul von Weitzel-Mudersbach, tlf 2095 2953, afdelingslæge, Neurologisk afdeling
Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

Fakta
Økonomisk er der gevinst at hente: Når man omregner TCI-klinikkens samlede omkostninger til antal af forebyggede blodpropper, koster det mellem 25.000 og 50.000 kroner at forebygge en større hjerneblodprop, som koster samfundet i gennemsnit 250.000 kroner alene i det første år.

Læs mere her

Dagens nyheder – Læs bla. om Superhit: Aktiv ferie på Bornholm

Chips og cola øger risikoen for kræft i tarmen
Det er ikke kun på vægten, de usunde snacks kan måles. Et nyt studie viser, at energibomberne også øger risikoen for at få tarmkræft.Forskere fra Aberdeen og Edinburgh Universitet har set på, hvad skotske patienter med tarmkræft normalt spiser og ryger samt niveauet af deres fysiske aktivet. Undersøgelsen bekræftede gamle fund, nemlig at risikoen for tarmkræft øges af rygning, manglende fysisk aktivitet, og hvis flere familiemedlemmer tidligere har haft kræft. Det skriver BBC News ifølge Videnskab.dk. Foto: ALLAN LUNDGREN
Læs mere her

Superhit: Aktiv ferie på Bornholm
Fem dages-løbet Etape Bornholm afvikles for 20. gang og får deltagelse af 2.500 løbere
Læs mere her