Kommunerne får hjælp til kampen mod overvægt

Op mod halvdelen af de voksne borgere og godt 10 procent af børn og unge i en typisk middelstor dansk kommune kæmper med overvægt. En ny forebyggelsespakke, som Sundhedsstyrelsen offentliggør i dag, kommer med anbefalinger til kommunerne om, hvordan de kan hjælpe borgerne til at undgå de usunde, ekstra kilo.

Flere og flere danskere kæmper med at holde vægten. Siden 1987 er der sket en væsentlig stigning i forekomsten af overvægt blandt voksne, især blandt de yngre og kortuddannede, og andelen af svært overvægtige voksne er fordoblet på 25 år.

På den baggrund har Sundhedsstyrelsen udarbejdet et nyt planlægningsværktøj, som skal støtte kommunernes arbejde for at forbedre sundheden blandt danskerne en pakke med anbefalinger til kommunerne om, hvordan de bedst kan hjælpe borgerne til et liv uden for mange kilo på sidebenene.

Overvægt er desværre et problem, flere og flere danskere lever med og den farlige overvægt er mest udbredt blandt de ufaglærte og kortuddannede. Også her ser vi altså en ulighed i sundhed, hvor overvægt og medfølgende gener og kroniske sygdomme oftest rammer borgere med de korteste uddannelser og mindste indtægter. Derfor er det vigtigt, at kommunerne bliver endnu bedre til at opdage overvægtsproblemerne, før de bliver for store, og det er netop det, den nyeste forebyggelsespakke fra Sundhedsstyrelsen skal bidrage til, siger sundhedsminister Astrid Krag.

Forebyggelsespakken fokuserer på indsatser, som kan understøtte kommunernes arbejde med at forebygge udviklingen af overvægt, herunder svær overvægt. Da mad, drikke og fysisk aktivitet er afgørende i forebyggelsen af overvægt, hænger anbefalingerne i denne forebyggelsespakke om overvægt tæt sammen med anbefalingerne i de tidligere forebyggelsespakker om Mad og måltider, Fysisk aktivitet og Mental sundhed, som Sundhedsstyrelsen tidligere har udarbejdet til kommunerne.

Adm. Direktør for Sundhedsstyrelsen Else Smith udtaler:

Overvægt er et folkesundhedsproblem med stor udbredelse og mange sundhedsmæssige konsekvenser, og forebyggelsespakken om overvægt har været efterspurgt af kommunerne. Vi er derfor glade for at præsentere forebyggelsespakken om overvægt, som bygger videre på pakkerne om Fysisk aktivitet og Mad og Måltider, og som bl.a. giver faglige anbefalinger til kommunernes forebyggende arbejde. Kommunen er en hel central aktør i at sikre sunde rammer for borgernes hverdagsliv og en vigtig medspiller, når der skal samarbejdes på tværs af sektorer og med eksterne parter, fx foreningslivet om at fremme normalvægt og forebygge overvægt.

Sundhedsstyrelsen anbefaler blandt andet kommunerne at have et særligt fokus på børn, fordi en stor del af børnene bærer overvægten med sig ind i voksenlivet.

Forebyggelsespakken om overvægt er nummer 10 i rækken af pakker, som Sundhedsstyrelsen har offentliggjort det seneste år. I juli 2012 blev de første fem forebyggelsespakker præsenteret, og i efteråret kom der endnu fire nye pakker.

Læs mere her

Gymnaster springer fra København til Esbjerg

Fra 1. til 4. juli vil tusinde gymnaster springe 300 km på en kørende springbane fra København til Esbjerg. Undervejs gøres stop i seks byer, hvor borgmestre og alle interesserede inviteres til at hoppe med på minitrampolin. Målet for eventen, som støttes af Nordea-fonden, er at inspirere flere til at dyrke springgymnastik – og at opnå en Guinness-rekord som verdens længste kørende springbane .

Spring på kørende lastbil
Den kørende gymnastikevent, Spring Mod Vest, gør stop i seks byer, hvor lokale gymnastikforeninger fra byerne og omegn er inviteret til at afprøve verdens længste kørende springbane .
Byernes borgmestre er allerede hoppet med på eventen og springer/taler før gymnasterne inviterer til workshop for uprøvede gymnaster og borgere.

Gymnastikken ud i gadebilledet
Bestyrelsesformand for Taastrup Gymnastik forening, Lisbeth Damkjær siger:
“Spring Mod Vest” har en vision om at kunne være med til at skabe opmærksomhed om gymnastik og idrætskulturen. De mange frivillige ildsjæle gør det muligt at skabe denne event, der binder landet sammen på tværs og tager gymnastikken ud af hallen og ind i gadebilledet for at vise, at gymnastik både er sundt og sjovt. Det er fantastisk at opleve den interesse, der er omkring “Spring Mod Vest” og vores endestation Landsstævne 2013, hvor mere end 25.000 glade mennesker er samlet om det liv og nogle af de grundlæggende værdier vores fællesskab og samfund er baseret på .

Taastrup Gymnastik Forening forventer, at projektet bliver optaget i Guinness World Records, og håber, at mange vil hjælpe os med at slå rekorden som er flest spring på verdens længste kørende springbane.

Køreplan
1. juli: Formiddag: Åbning på Københavns Rådhusplads kl. 11.00 v. Pia Allerslev
Eftermiddag: Karavanen gæster Taastrup kl. 16.00 med spring af Michael Ziegler

2. juli: Formiddag: Karavanen gæster Odense, Flakhaven kl. 09.45.
Eftermiddag: I Middelfart, Torvet kl. 16.00 taler borgmester Steen Dahlstrøm

3. juli: Eftermiddag: Karavanen gæster Kolding, hvor borgmester Jørn Pedersen springer for på Axeltorv kl. 16.00. Karavanen gør senere ophold på stationen.

4. juli: Spring Mod Vest afslutter karavanen som en del af åbningen af Landsstævne 2013 kl. 16.00 på central plads i Esbjerg.

Fotos fra facebook https://www.facebook.com/SpringModVest/photos_stream

Læs mere her

Åbenhed om lægers bijob

Region Midtjylland og lægerne sikrer åbenhed om bibeskæftigelse.

Hvor meget må og kan offentligt ansatte og ikke mindst læger have af bibeskæftigelse Det spørgsmål har i flere omgange været vendt i medierne, som har kunnet fortælle om eksempler, hvor lægernes habilitet og arbejdsydelse efterfølgende har kunnet drages i tvivl. Region Midtjylland har udviklet en IT-platform som skaber overblik og sikrer åbenhed om i første omgang ansatte speciallægers bibeskæftigelse.

Danske Regioner, Foreningen af Speciallæger samt Yngre Læger har indgået en aftale om speciallægers oplysningspligt for bibeskæftigelse.

Med udgangspunkt i denne aftale vedtog regionsrådet i Region Midtjylland på sit møde i februar 2010 nogle retningslinjer, som skal medvirke til at skabe åbenhed og gennemsigtighed.

Der er efterfølgende udviklet en IT-platform, som sikrer, at lægerne på en enkel måde kan oplyse om deres bibeskæftigelse og videresende det til den ledende overlæge. Hvis bibeskæftigelsen i omfang eller indhold ikke er i konflikt med hovedbeskæftigelse, kvitterer den ledende overlæge for modtagelse. Hvis der er problemer, tages en drøftelse med pågældende læge.

I henhold til gældende love og aftaler har alle ansatte mulighed for at tage bibeskæftigelse, blot det ikke i konflikter i omfang og indhold med hovedbeskæftigelsen. Regionsrådet i Region Midtjylland forventer, at ledelsen aktivt forholder sig til dette. fortæller Poul Gørup, seniorkonsulent i Koncern HR ved regionen.

Med det nye registreringssystem er der skabt en let administrativ arbejdsgang, hvor lægernes på en enkel måde kan oplyse om bibeskæftigelse, som ledende overlæge aktivt forholder sig til. I tillæg får vi et overblik på person-, afdelings-, hospitals- og regionsniveau over speciallægers bibeskæftigelse, hvilket jævnligt efterspørges af bl.a. politikere og presse, siger Poul Gørup.

Denne åbenhed og gennemsigtighed kan forhåbentligt medvirke til, at lægers habilitet ikke drages i tvivl og sammen med Region Midtjylland uberettiget kommer i pressens søgelys.

Oplysninger gives ved ansættelse og efterfølgende, når der sker ændringer. Oplysningerne om de enkelte læger vil kun være tilgængelige af den enkelte læge og dennes afdelingsledelse. De statistiske indberetninger uden personfølsomme oplysninger videregives til regionsrådet én gang årligt.

IT-systemet er testet på to afdelinger, og alle speciallæger i Region Midtjylland vil modtage mail om indberetning i begyndelsen af oktober.

Flere oplysninger
Poul Gørup, seniorkonsulent i Koncern HR, 87 28 54 81
Nina Skarum, personalejurist i Koncern HR, 87 28 55 01

Læs mere her

Fire skarpe efter DRs udsendelse om hospitalserhvervede infektioner

DR1 s dokumentar 24. juni om hospitalserhvervede infektioner, efterlod en række spørgsmål. Her er regionens svar på fire af dem.
Udsendelsen, som er produceret af produktionsselskabet Larm Film for DR, satte fokus på de infektioner, som en ud af ti danskere får, når de bliver indlagt, og hospitalsvæsenets forsøg på at bekæmpe disse.

Dokumentaren efterlod desuden en række spørgsmål:

Skal patienter og pårørende være nervøse for at blive indlagt efter at have set programmet
Man skal ikke være nervøs for at blive indlagt på et hospital i Region Hovedstaden. Hospitalerne gør en stor og målrettet indsats for at undgå, at patienterne får infektioner, og de nyeste tal viser, at indsatsen virker.

I programmet bruges en særlig ATP-måling, som slår meget ud i forhold til menneskelige proteiner. Selv meget små mængder protein giver høje tal, men det siger intet om, hvor farligt det er for patienterne. Metoden er egnet til spottjek af rengøringen, umiddelbart efter at rengøringen er foretaget, men den er ikke egnet til en dagligdag på et hospital, fordi den slår ud, selv når det ikke har betydning overhovedet. Derfor er den type målinger fravalgt på hospitalerne.

Men selvfølgelig er der risiko for at blive smittet, når man er indlagt. Hospitalerne behandler jo syge mennesker. Og både patienter, personale og pårørende er samlet på et sted, som alle tager bakterier og andet med sig rundt.

Det betyder, at der ikke findes helt enkle løsninger til at undgå infektioner.

Har hospitalerne så store problemer med infektioner, som DR s program siger
Ifølge vicedirektør Torben Mogensen, formand for Region Hovedstadens komite for infektions kontrol og hygiejne, som medvirker i udsendelsen, så både ja og nej.

– DR s program præsenterede desværre et alvorligt og kompliceret problem på en meget forsimplet og sensationssøgende måde. Man kan ikke som det blev gjort i programmet – sætte lighedstegn mellem rengøringsmålinger og infektionsrisiko. Der er mange andre faktorer, der spiller ind som fx håndhygiejne, desinfektion og sterilisation af udstyr. Det er vigtigt, at der er fokus på hospitalsinfektioner, men programmet skaber unødig frygt og tegner et unuanceret billede. Det er en skam, siger Torben Mogensen.

Studieværten nævner i en speak, at Region Hovedstaden ikke vil kommentere på Larm Films optagelser. Hvorfor vil Region Hovedstaden ikke det
Region Hovedstaden vil altid gerne kommentere regulære og aftalte optagelser. I dette tilfælde bragte udsendelsen optagelser foretaget med skjult kamera fra en række hospitaler i Region Hovedstaden, hvor eksempelvis rengjorte senge efterprøves med ATP-metoden.

Ifølge DRs interne regler er det kun tilladt at bruge skjult kamera, hvis optagelsen tjener en væsentlig offentlig interesse, der klart overstiger hensynet til de personer, der optages, og dokumentationen ikke kan tilvejebringes på anden vis.

Larm Film har den 3. april lavet en optagelse på Hvidovre Hospital med den omtalte ATP-måling, som blev til efter en anmodning om et interview.

Men før de efterfølgende optagelser er hospitalernes direktioner ikke blevet spurgt, om de ville indgå i en efterprøvning af ATP-metoden, en anmodning som naturligvis ville være blevet behandlet seriøst.

Region Hovedstaden har derfor klaget til DR over, at optagelserne kunne være lavet på anden vis ved simpelthen at bede om lov, og at DRs interne regler for skjulte optagelser ikke er opfyldt.

Derfor ville vi heller ikke kommentere på de skjulte optagelser

Studieværten får lov til at besøge og måle på en operationsstue på Hvidovre Hospital og ønsker pludselig at besøge yderligere operationsstuer. Han får ikke lov. Hvorfor ikke
På operationsgangen fik Larm Film lov at måle i den stue, hvor det kunne lade sig gøre den pågældende morgen, uden at forhindre eller forsinke operationerne. Vi lod ikke hensynet til DR tælle over hensynet til patienterne, der så skulle have aflyst deres operation, fordi en journalist ville måle i operationsstuen.

Larm Film blev opfordret til at spørge direktionen, om de måtte komme igen en anden dag og måle flere operationsstuer, men det har de aldrig gjort. De fik de vilkår, som eksterne kontrollanter altid har: De måler umiddelbart efter rengøringen. Og de forhindrer eller forsinker ikke operationer.

Læs mere her

Børn skal lære at vaske hænder med nyt computerspil

Magnus & Myggen blæser i en ny kampagne til kamp mod bakterierne på børneafdelingerne i Region Hovedstaden.

Færre skal smittes på hospitalet
Der skal være færre børn og voksne, der bliver smittet med en infektion, når de er på hospitalet. Derfor lancerer Region Hovedstaden et Magnus & Myggen-spil, der går ud på at skyde bakterier ned med sæbebobler.

Kampagne målrettet 6- til 12-årige
Magnus & Myggen-spillet er en del af en kampagne målrettet børn fra seks til 12 år. Kampagnen skal lære børn og deres forældre om god håndhygiejne og være med til at mindske smitterisikoen for indlagte patienter.

230.000 børn skal vaske hænder bedre
Dårlig håndhygiejne er den største årsag til, at en ud af ti patienter får en infektion, når de er på hospitalet.

Tidligere kampagner og indsatser har rettet sig mod de ansatte personalegrupper samt voksne patienter og besøgende. Men hvert år bliver ca. 230.000 børn indlagt eller undersøgt på hospitalerne i Region Hovedstaden.

Sammen med deres forældre udgør børn en stor gruppe potentielle smittebærere, der endda er i tæt kontakt med nogle af de svageste patienter nemlig syge børn.

– I Region Hovedstaden gør vi alt, hvad vi kan for at sikre et højt hygiejneniveau på vores hospitaler og nedbringe antallet af de infektioner, som folk får, når de er indlagt, siger Kirsten Lee (R), der er formand for Region Hovedstadens kvalitetsudvalg og fortsætter:

– Vi har sat et politisk mål om at halvere antallet af infektioner inden udgangen af 2013. Og udover grundig rengøring efter internationale standarder, som vi bliver bedre og bedre til, er god håndhygiejne det vigtigste våben mod at smitte.

– De ansatte har selvfølgelig et særligt ansvar, men bakterierne skelner ikke mellem medarbejdere, patienter, børn eller voksne, siger Kirsten Lee.

Prøv selv på renehænder.dk
Det ny spil er tilgængeligt for alle på renehænder.dk , hvor man også kan se film om korrekt håndvask, lære vaske-hænder-sange og downloade tegneark med Magnus & Myggen.

Derudover kommer der plakater, tegneark og tegneserier i ventearealerne, hvor der kommer børn, på hospitalerne i Hillerød, Herlev, Hvidovre, Bornholm og Rigshospitalet samt på de psykiatriske centre, hvor der er børn i aldersgruppen.

Læs mere her

Øjenhospital flytter fra Frederiksberg til Søborg

EuroEyes danske hovedklinik, der indtil efteråret delte adresse med Aleris-Hamlet på Frederiksberg, følger nu privathospitalet til den tidligere tv-by i Gyngemosen hvor Aleris-Hamlet i september samlede sine storkøbenhavnske afdelinger.

I efteråret flyttede Aleris-Hamlet Hospitaler alle medarbejdere fra Frederiksberg til afdelingen i Søborg, der blev udvidet til Nordens største privatejede hospital med over 400 ansatte og et areal på 9.000 m2. Kun EuroEyes Frederiksberg, der er grundlagt i 1997 og blandt Danmarks største klinikker for synskirurgi, blev dengang tilbage i den tidligere kapselfabrik på H.V. Nyholms Vej. Nu får de to virksomheder imidlertid atter fælles adresse. I uge 27 flytter øjenklinikken således alt sit højteknologiske apparatur til Aleris-Hamlet Hospitaler i den tidligere tv-by på Gyngemose Parkvej.

Oplagte synergimuligheder

Samarbejdet giver en lang række oplagte synergimuligheder. Aleris-Hamlet og EuroEyes er stærke brands, som passer godt sammen, og eksponeringen over for hinandens patienter samt mulighederne for fælles markedsføring er oplagte. Vores klinik passer ideelt ind på et stort privathospital med topmoderne faciliteter, siger øjenlæge Jannik Boberg-Ans, direktør og partner i EuroEyes, der bl.a. afhjælper nær- og langsynethed, bygningsfejl samt brug af læsebriller. Gyngemose Parkvej er nemt tilgængelig, og med en afstand på blot ni kilometer til den gamle adresse er vi fortsat lige i nærheden af patienterne på Frederiksberg og i København. Alle, der kommer i bil, kan glæde sig over gode parkeringsmuligheder samt beliggenheden tæt ved motorvej, fortsætter øjenlægen, der også lægger vægt på naboernes mulighed for at henvise patienter til hinanden.

Nogle af vores patienter efterspørger kosmetiske ydelser som fx øjenlågskorrektioner, og her vil det være oplagt at henvise til vores naboer i Aleris-Hamlets kosmetiske center. På samme måde vil hospitalet til os kunne henvise patienter, der forespørger omkring synskirurgi, siger Jannik Boberg-Ans. Han afslører desuden, at EuroEyes nu vil stile mod akkreditering efter Den Danske Kvalitetsmodel. Dermed får vi papir på vores høje kvalitet. Det ventes også at øge tilgangen af patienter, der får udført øjenoperationer gennem deres sundhedsforsikring. Aleris-Hamlet Hospitaler følger allerede Den Danske Kvalitetsmodel, og vi vil kunne sparre med deres kvalitetsafdeling i akkrediteringsprocessen, fortæller han.

Fælles initiativer

Også Aleris-Hamlet ser de to virksomheder som et godt match. Samarbejdet afspejler den aktuelle tendens med at samle flere specialer på de enkelte behandlingssteder. Vi er Danmarks største privathospital, mens EuroEyes har en førende position inden for synskirurgi og en bred palet af behandlinger. Det gør det oplagt at lave fælles initiativer og arrangementer. Eksempelvis kunne man forestille sig informationsaftener for ældre, hvor øjenlæger fra EuroEyes fortæller om grå stær og alderssyn, mens specialister fra vores høreklinik fortæller om de nye tilskudsregler for høreapparater, og vores tandlæger oplyser om proteser, siger Trine Mottlau, der oprindelig var hospitalschef på Aleris-Hamlet på Frederiksberg, men for nylig overtog posten som chef for det udvidede hospital i Søborg.

Trine Mottlau oplever desuden Aleris-Hamlets og EuroEyes værdier som sammenfaldende. Ud over at prioritere høj patienttilfredshed og kvalitet bidrager begge virksomheder til alment sundhedsfremme på non-profit-plan. Eksempelvis samarbejder Aleris-Hamlet med Røde Kors om udbredelse af førstehjælp, mens EuroEyes bruger store ressourcer på at afhjælpe synshandicaps i den tredje verden, slutter hospitalschefen.

Sjælden sygdom afslører ny viden om kræftcellers vækst

En fuldstændig ukendt sygdom fik en gruppe canadiske forskere til at kontakte en ekspert i mavetarmhormoner ved Københavns Universitet. Sammen fandt de årsagen, og afdækkede et samspil mellem kropslige signalstoffer, som kan give endnu en brik i det globale puslespilsarbejde for at finde et våben mod kræft.

Polypper i tarmen er almindeligt
Professor i klinisk biokemi ved Københavns Universitet Jens Rehfeld er en af verdens førende eksperter indenfor mavens hormoner, især gastrin, som stimulerer produktion af mavesyre – og en canadisk forskergruppe valgte at kontakte ham, da de stod med en medicinsk gåde.

– Over 35 % af den voksne befolkning har polypper, små udvoksninger, i tyktarmen, forklarer Jens Rehfeld. De skyder frem, når der opstår små defekter i tarmens slimhinde. I sjældne tilfælde kan disse polypper også vokse i maven. Det kan give nogle géner, og kirurgen kan fjerne dem. Men de canadiske forskere stod med en ekstrem udgave af mavepolypper.

Patient havde ekstrem vækst af polypper
Candierne havde en patient, en 38-årig canadisk kvinde, som tre år tidligere var begyndt at udvikle polypper i mavesækken. De havde udviklet sig så ekstremt, at hun til sidst fik fjernet sin mavesæk for at overleve.

– Da vejede mavesækken 5,14 kg; en normal mavesæk vejer 140 gram, fortæller Jens Rehfeld.

– Canadierne spekulerede naturligvis på, hvad der kunne give en så ekstrem polypvækst, og da de havde målt høje niveauer af gastrin før operationen, forhørte de sig rundt i verden, om gastrin eller forstadiet, progastrin, kunne være en vækstfaktor. Vi er de eneste i verden, der kan måle progastrin, og derfor kontaktede candierne os. Canadierne havde en hypotese om, at patienten havde en kræftsvulst, som producerede progastrin og gastrin, som så stod bag fænomenet. Jeg forklarede dem, at i sig selv kunne hverken gastrin eller progastrin give den massive polypdannelse, og så satte jeg mig ned og tænkte mig om. Tilbage i 90’erne deltog jeg i nogle forsøg omkring signalstoffet EGF – Epidermal Growth Factor (slimhinde-vækst-faktor), hvor vi så, at for meget EGF stimulerer gastrin, som igen stimulerer EGF. Og så har du en ond cirkel, forklarer Jens Rehfeld.

En ond vækst-cirkel af signalstoffer
Desværre findes der endnu ikke en metode til at måle EFG i blodet. Men på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er Sten Seier Poulsen rigtigt skrap til at lave immunhistokemiske billeder, dvs. billeder til hjælp indenfor diagnostik af abnormt voksende celler – fx kræft.

– Canadierne sendte os nogle prøver af både polypper og patientens blod. Vi målte ganske rigtigt høje mængder af gastrin, og Sten Seier Poulsens billeder viste tydeligt , at kæmpepolypperne havde kirteldannelser. De dannede altså hele tiden nye kirtler, og dér hvor polypperne voksede, i hjørnerne, fandt vi en kombination af gastrin og to receptorer, som opfanger EGF. Det betød, at det selvforstærkende EGF-gastrin-system var i fuld gang, siger Jens Rehfeld.

Kræft er uhæmmet vækst
Rehfeld forklarer, at denne form for ekstrem vækst netop er interessant i forbindelse med cancersygdomme i lunger og hele mavetarmen. Mange kræftsvulster producerer selv gastrin, men det er svært at finde ud af, hvor stor en rolle gastrin spiller for disse sygdomme.

– Og kan vi få en bedre forståelse af kræftsvulsternes uhæmmede vækst, præcis hvilke stoffer og molekyler er involveret, så har vi nogle steder, hvor vi kan forsøge at sætte ind med farmaceutiske stoffer, som fx hæmmer en vækstfaktor, siger Jens Rehfeld.

Endelig viser denne opdagelse, at de sjældne, usædvanlige og monstrøse udgaver af sygdomme kan blive øjenåbnere. De kan vise os helt nye sammenhænge for helt andre sygdomme, som er ret hyppige, og som måske ikke var blevet opdaget, hvis ikke vi tog os tid til de usædvanlige og enestående tilfælde.

Opdagelsen er publiceret i det videnskabelige onlinemagasin Nature Reviews Gastroenterology and Hepatology.

Samtidig har det videnskabelige selskab European Neuroendocrine Tumor Society besluttet at tildele Jens Rehfeld ‘The 2011 Life Achivement Award” for hans livslange bidrag til forståelsen af kroppens signalstoffer.

Læs mere her

Skagen Gigt- og Rygcenter bliver første modtager af Patienternes Pris

Dermed er den allerførste modtager af Sundhedsbrugerrådets Patienternes Pris fundet. Det skete i selskab med 36 andre kandidater fra hele regionen, men pilen pegede på Skagen.
Og fredag kl. 10 bliver prisen så overrakt i Skagen af Henning Olsen, formand for Sundhedsbrugerrådet og regionsrådsformand Ulla Astman.

Otte forskellige personer har indstillet modtageren med mange forskellige begrundelser. Sundhedsbrugerrådet har imidlertid især lagt vægt på, at alle otte pegede på den samme ting: At man bliver behandlet som et helt menneske og ikke som en sygdom.

3 ugers ophold for en bedre livskvalitet

Centret tilbyder 3 ugers genoptrænings- og rehabiliteringsophold for gigt- og rygpatienter i hele landet. Skagen Gigt- og Rygcenter er placeret i skønne omgivelser ved Skagens gamle sygehus tæt på byen, havnen og naturen.

I Skagen har man ikke patienter men træningsgæster, og de skal være færdigudredte og færdigbehandlet inden opholdet.

Formålet med et 3 ugers ophold er, at træningsgæsten kommer til at fungere bedre i hverdagen og kan leve bedre med f.eks. smerterne. Den enkelte skal få flere muligheder for f.eks. mere fysisk aktivitet og bevægelighed.

Mange gigt- og rygpatienter er nemlig blevet inaktive og begrænsede i deres udfoldelsesmuligheder på grund af smerter og angst for at belaste kroppen for meget. Under opholdet oplever de, at intensiv og korrekt træning giver kroppen helt nye muligheder.

Så mange tilfredse mennesker

– Det har været en fantastisk oplevelse at læse de mange indstillinger. En oplevelse, jeg godt kunne tænke mig mange andre også fik mulighed for, siger Henning Olsen, formand for Sundhedsbrugerrådet.

– Igennem de mange indstillinger fik vi virkelig en fornemmelse af, hvor mange glade og tilfredse mennesker, det nordjyske sundhedssystem afføder. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at der er mange flere, men vi skal lige have startet Prisen. I de kommende år bliver den mere kendt, og det kan vi helt sikkert mærke på antallet af indstillinger. Men i Sundhedsbrugerrådet er vi nu imponeret over, at der allerede første gang kom 94 indstillinger.

Tak til de, der har indstillet

Henning Olsen synes, at de mange, der har indstillet afdelinger til at modtage prisen, fortjener en tak. Uden dem var det slet ikke muligt at uddele en pris.

Yderligere informationer
Læs mere om Patienterne Pris og de indstillede til Prisen
Læs mere om Sundhedsbrugerrådet

Læs mere her

Helikopter skal hjælpe nordjyske borgere

En akutlægehelikopter skal tilbyde hurtig patientbehandling og være en del af den samlede nordjyske akutløsning. Helikopteren er forventelig i drift i foråret 2011.
Region Midtjylland og Region Nordjylland ønsker tilbud på at udføre en opgave med akutlægehelikopter.

– Akutlægehelikopteren imødegår ønsket om, at vi gerne vil kunne tilbyde flere borgere nogle af de store fordele, der er i præhospitale løsninger. Vi vil ud til den tilskadekomne og tilbyde hjælp hurtigst muligt, og det kan en helikopter, sammen med de mange andre akuttilbud, være en løsning på, siger Ulla Astman, regionsrådsformand.

Ordningen med en helikopter er et supplement til Region Nordjyllands eksisterende præhospitale løsninger.

– Vi har investeret massivt i præhospitale løsninger de senere år, og vi har et veludbygget akutberedskab, og derfor bliver helikopteren et supplement til de eksisterende løsninger, siger Ulla Astman.

Helikopteren skal kunne tilbyde flere borgere bedre adgang til hurtig akut hjælp på stedet og hurtigt bringe patienter til specialiseret behandling Aalborg Sygehus.

Helikopteren skal være bemandet med en speciallæge i anæstesi og en ambulancebehandler med betydelig præhospital erfaring.

Indkøb og drift af en helikopter er en kostbar affære, og derfor samarbejder Region Nordjylland og Region Midtjylland om en samlet løsning. Midlerne til indkøb og drift kommer fra Regeringens akutmidler, og helikopterordningen sker i en forsøgsperiode på halvandet år.

Samarbejdet mellem de to regioner sker efter aftale med Indenrigs- og Sundhedsministeriet. I løbet af oktober sender Regionerne opgaven i EU-udbud, og det er planlagt, at helikopteren skal have base i Karup.

Forretningsudvalget i Region Nordjylland bliver orienteret på førstkommende møde.

Læs mere her

Dagens nyheder – Læs bla. om Danske forskere tæt på kur mod pollenallergi: Ventes klar i 2014

Danske forskere tæt på kur mod pollenallergi: Ventes klar i 2014
En ny allergikur bliver testet på Aarhus Universitet. Den kan blive enden på røde øjne og sommersnue allerede i 2014, hvis forsøgsperioden går som planlagt. Sommeren er en højtid for alle, der elsker at være udenfor, men for nogen er den et tilbagevendende mareridt, der frembringer snot, kløe og røde øjne. Det er nemlig nu, der er allermest pollen i luften.
Læs mere her