Prisvinder for et særligt sundhedstiltag

Sygehus Vendsyssel vinder den nordjyske arbejdsmiljøpris 2010 fra Fonden Nordjysk BST. Prisen er på 75.000 kroner og går til sygehuset for et særligt sundhedsprojekt, SundhedsBoostet.

Sundhed for flest mulige
SundhedsBoostet kørte over en tre måneders periode fra marts 2010 med det formål at få flest mulige medarbejdere til at leve et sundere liv. Der blev sat mange tiltag i værk blandt andet Zumba Dans, løbehold, Mave- Balle Ryghold, diætistforedrag, rygestopkurser. Alt foregik i fritiden og var styret af frivillige, ansat på sygehuset.

Prisen blev i formiddags overrakt på Sygehus Vendsyssel og direktøren for Fonden Nordjysk BST siger om prisvinderen:

– Sygehus Vendsyssel har skilt sig markant ud fra de andre indstillede. Med projekt SundhedBoostet har sygehuset ramt plet med sit mål om at fremme sundheden blandt de ansatte. Det er yderst prisværdigt, at et sygehus på den måde viser vejen med sit projekt til fremme af de ansattes sundhed, siger Erik Møller Nielsen, direktør for Fonden Nordjysk BST.

Sygehusdirektør Ingeborg Thusgaard er stolt over at modtage prisen:

– Vi er meget glade for at modtage prisen, og de 75.000 kroner, der følger med den fornemme titel, skal bruges til at støtte op om fortsatte gode sundhedstiltag, siger Ingeborg Thusgaard.

Yderligere informationer
Fonden Nordjysk BST

Fonden Nordjysk BST er opstået i forbindelse med lukningen af Bedriftssundhedstjenesten i Brønderslev, Hjørring, Skagen og Frederikshavn.

Fondens formål er overordnet at virke til fremme af sundhed, blandt andet ved at give støtte til og virke til fremme af forståelsen for betydningen af et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Fonden Nordjysk BST uddeler i 2010 for første gang en arbejdsmiljøpris.

Læs mere her

Gratis vaccination mod HPV for kvinder fra årgangen 1985-1992 udløber i 2013

Det midlertidige tilbud om gratis vaccination mod livmoderhalskræft (HPV) udløber med udgangen af 2013 for kvinder fra fødselsårgangene 1985-1992. Alle tre HPV- vaccinationer skal være givet inden udgangen af 2013 for at være gratis.

Vaccination sker hos egen læge eller på en af landets vaccinationsklinikker. Lægen kan også rådgive om vaccinationen. Vaccinationen består af tre doser, der anbefales givet over et halvt år (dag 0, 2 måneder og 6 måneder).

Vær opmærksom på, at den seneste start på en vaccination af praktiske formål er den 1. juni 2013, hvis sidste vaccination også skal være givet, før det gratis program udløber med udgangen af 2013. Kvinden bør få noteret de givne HPV-vacciner på de blanke sider i det gule vaccinationskort fra Statens Serum Institut (SSI), eller på et særligt HPV-indstikskort, der følger med vaccinerne.

HPV-vaccination beskytter mod de to mest almindelige typer HPV-virus (type 16 og 18), som kan give livmoderhalskræft. Disse to typer er ansvarlige for 70 procent af tilfældene af livmoderhalskræft. Da vaccinen således ikke beskytter mod alle tilfælde af livmoderhalskræft, er det meget vigtigt, at unge kvinder, fra de fylder 23 år, fortsat deltager i screeningsprogrammet, også selvom de er vaccineret.

Læs mere her

Flere afskedigelser på vej på Regionshospitalet Viborg, Skive

Siden udgangen af 2009 har Regionshospitalet Viborg, Skive reduceret i antallet af medarbejdere med flere end 100. Nu er der fremlagt en spareplan for 2011, der i værste fald kan betyde, at yderligere 200 medarbejdere mister deres arbejde.

Regionshospitalet Viborg, Skive skal i 2010 og 2011 spare godt 110 mio. kroner. En del besparelser er allerede effektueret i 2010, og nu skal der iværksættes spareinitiativer for 60 mio. kroner i 2011.

Besparelserne skyldes bl.a., at Regionshospitalet Viborg, Skive i 2009 behandlede langt flere patienter end forventet – og flere end der var finansiering til. Samtidig har regionen pålagt hospitalerne rammebesparelser (grønthøster) som en del af regionens spareplan.

Lukker senge
Som led i besparelserne for 2010 har hospitalet bl.a. indført ansættelsesstop, lukket dagkirurgien i Kjellerup, reduceret afdelingsbudgetterne, indført vikarstop mv. Blandt spareplanerne for 2011 er en videreførelse af ansættelsesstoppet, lukning af 22 senge, yderligere reduktion af afdelingernes budgetter og så reduceres der i antallet af aktive operationsstuer. Konsekvensen af besparelserne vil blive endnu færre ansatte på Regionshospitalet Viborg, Skive.

– Det er ikke usandsynligt, at hospitalet med udgangen af 2011 har 300 færre medarbejdere end i 2009. Det er en dramatisk situation for hospitalet, men det er nødvendigt, for at vi kan leve op til vores eget og regionens krav om budgetoverholdelse i 2012, forklarer hospitalsdirektør Jens Anton Dalgaard.

Afskedigelser rammer bredt
Han og den øvrige hospitalsledelse forventer, at også de kommende afskedigelser kan komme til at ramme bredt blandt hospitalets forskellige faggrupper. Herudover er der en forventning om, at det skærpede ansættelsesstop og nogle medarbejderes mulighed for frivillig afgang kan mindske antallet af kolleger, der ufrivilligt vil være nødt til forlade hospitalet.

På aktivitetssiden vil besparelserne primært ramme de elektive funktioner som f.eks. dagkirurgi. Som akuthospital har Regionshospitalet Viborg, Skive en stor og forpligtende opgave med at tage sig af de mest syge først. Udviklingen er stadig flere akutte patienter, bl.a. har hospitalet overtaget en del af de akutte patienter fra Silkeborg.

Fakta
Regionshospitalet Viborg, Skive har aktuelt:
– 2.961 ansatte
– 480 hospitalssenge
– 37 hotelsenge.

Flere oplysninger
Hospitalsdirektør, Jens Anton Dalgaard: 78 44 10 02
Cheflæge, Christian Møller-Nielsen: 78 44 10 03 / 20 98 56 01
Chefsygeplejerske Tove Kristensen: 78 44 10 04

Læs mere her

Billigere medicin mod mavesår og blodtryk

En del nordjyder, der bruger medicin mod mavesår og blodtryk skal skifte til et andet medikament i midten af november, hvis de stadig vil have tilskud til det. Det betyder ikke noget for deres helbred, men det betyder noget for deres pengepung. De vil i gennemsnit spare 700 kr. om året.

Tilskudsregler bliver ændret

Årsagen er, at reglerne for tilskud til nogle typer medicin bliver ændret 15. november. Det betyder, at ca. 50 dyre blodtryksmidler og 20 mavesårspræparater mister det offentlige tilskud, fordi patienterne kan behandles ligeså godt med andre lægemidler – men for meget færre penge.

Undgå ubehagelige overraskelser

Derfor skal nordjyderne være opmærksomme på ændringen næste gang, de skal hente en ny portion medicin på apoteket. Ellers kan de få en ubehagelig dyr overraskelse.

De bør først kontakte deres egen læge, som kender alt til ændringerne. Han kan fortælle, om deres medicin er uden tilskud, og i så fald skrive ny medicin ud. De kan også gå ind på www.laegemiddelstyrelsen.dk, hvor de kan læse om de nye regler for de forskellige medikamenter.

Eksperterne vurderer, at der ikke er den store forskel på virkningen af de lægemidler, der mister tilskud og dem, der bevarer tilskuddet. De fleste patienter vil derfor kunne skifte til andre præparater uden problemer.

Hvis lægen i enkelte tilfælde vurderer, det alligevel er nødvendigt for patienten at fortsætte med det nuværende middel, kan han søge om tilskud til medicinen til netop den patient.

Mange penge at spare

Hvorfor nu alle de ændringer Det skyldes ganske enkelt, at der er kommet billigere lægemidler på markedet, efter at patenter på dyrere originale præparater er udløbet.

Det er Lægemiddelstyrelsen, der regulerer tilskuddet til medicin. Den vurderer, der er mange penge at spare. Patienterne og det offentlige sparer til sammen ca. 300 mio. kr. om året.

For Region Nordjylland er besparelsen ca. 20-30 mio. kr. om året.
Den enkelte patient sparer i gennemsnit omkring 700 kroner om året i egenbetaling.

Yderligere informationer

Læs mere om de ændrede tilskudsregler til blodtryksmedicin
Læs mere om de ændrede tilskudsregler til mavesårsmedicin

Læs mere her

Styrk vedhæftningsevnen med Tantec Plasma

Overfladespænding forhindrer insekter i at synke i vand og hindrer sæbebobler i at briste. Men i andre sammenhænge kan den ødelægge kontaktoverfladers klæbeevne eller medføre brister i limede medicinske produkter og det der er værre. Den danske virksomhed Tantec tilbyder den perfekte løsning i form af sin Plasma-teknologi til behandling af vanskeligt limbare materialer.

Katetre til medicinske formål, f.eks. til periodisk blæretømning, kan kun anvendes uden gene for patienterne hvis slangerne har en glat overflade, og dette kræver at katetrene Plasma-behandles inden de belægges med en væskeopløselig coating. Eller ubehandlede, limede overflader kan i andre sammenhænge revne på et senere tidspunkt. Løsningen er forbehandling af overflader for at øge overfladespændingen (befugtningsevnen) til samme niveau som de væsker overfladerne kommer i kontakt med.
Efter en Plasmabehandling vil den øgede overfladespænding medføre, at coatings hæfter optimalt på plastoverflader, og limede overflader vil være sikret mod brud. Disse er blot to blandt mange eksempler på, hvordan Tantecs innovative teknologi kan anvendes til vedhæftningsoptimering.
Tantec fokuserer primært på behandling af tredimensionelle overflader, især af plastmaterialer. Behandlingen kan også anvendes til forberedelse af overflader, der skal lakeres.

Vakuumplasmabehandling
Tantec s anlæg til vakuumplasmabehandling, VacuTEC, er allerede en veldokumenteret og udbredt teknik til overfladebearbejdning inden for medikoteknik og automobilindustri. Den kan anvendes til rensning af overflader og fjernelse af organiske rester eller til forbedring af klæbeevnen inden coating, lakering, trykning eller limning. Produkterne modificeres kun i overfladens nano-dybde med henblik på at ændre vedhæftningsegenskaberne, og uden at det påvirker materialets overfladefinish eller styrke.

VacuTEC Plasmabehandling er en lavtemperaturproces, der foregår ved 40-120°C og således forhindrer termiske skader på produkterne. Processen kan fremkalde ikke-termisk aktiverede overfladereaktioner, der forårsager ændringer i overfladen, som ellers ikke forekommer ved molekylær kemi under atmosfærisk tryk. Disse unikke egenskaber åbner op for nye muligheder med hensyn til materialer og produkter.

VacuTEC Plasmabehandling foregår i et kontrolleret miljø i et lukket kammer ved medium vakuum oftest 2-10 mbar. Gassen aktiveres af et elektrisk højfrekvensfelt på typisk 20-30 kHz. De behandlede komponenter kan både være elektrisk ledende eller ikke-ledende.
Eventuelle flygtige migrationsgasser fra de behandlede produkter bortledes fra kammeret via vakuumpumpen og kan om nødvendigt neutraliseres gennem et filtersystem.

Fordele ved plasmabehandling
VacuTEC Plasmaprocessen forhindrer, at materialerne beskadiges, da der er tale om en kontrolleret lavtemperaturproces med relativ lav energi-intensitet. Plasmaenergien er meget effektiv, fordi vakuumtrykket reducerer forekomsten af rekombination og øger partiklernes gennemsnitlige størrelse, hvilket medfører en højere kinetisk energi i ion-udladningen. I et kontrolleret vakuummiljø kan høj klæbeevne opnås ved udvælgelse af forskellige
procesparametre, f.eks. vakuum niveau, behandlingstid og mængde af tilført atmosfærisk ilt som procesgas.

Plasmabehandlingsprocessen
Når et produkt der kræver behandling er placeret i vakuumkammeret, aktiveres VacuTEC-processen efter manuel eller automatisk lukning af lågen. Luften evakueres og bortledes fra kammeret gennem en vakuumventil. Derefter tænder Plasma-udladningen automatisk og er aktivt i ca. 30 sekunder, afhængig af hvor lang tid produktet skal behandles for at opnå den ønskede overfladespænding. Efter ca. 30 sekunder blæses luft ind i kammeret, lågen åbnes og produktet kan tages ud. Hele processen varer normalt ca. 120 sekunder. For at sikre størst mulig vedhæftning, bør coatings, klæbestoffer eller lak påføres så tidligt som muligt efter plasmabehandlingen.

VacuTEC Plasma
VacuTEC fås i tre standardstørrelser, men kan også kundetilpasses, hvad angår udformning og størrelse. VacuTEC anvendes normalt som en batchproces, men det er også muligt at integrere systemet som en inline proces. Maskinens levetid er minimum 15-20 år. Betjeningen af systemet er intuitiv, og der kræves kun meget lidt vedligeholdelse.

Læs mere her

Maksimale ventetider for kræft- og hjertesygdomme

Regionerne har indsendt indberetninger til Sundhedsstyrelsen om overholdelsen af maksimale ventetider for april 2013 vedrørende patienter med kræft- og hjertesygdom.

Der blev indberettet fire tilfælde af manglende overholdelse af bekendtgørelsen om de maksimale ventetider, som fordeler sig sådan:

3 hændelser, som vedrører kræftsygdom i Region Nordjylland
1 hændelse, som vedrører kræftsygdom i Region Hovedstaden

Region Nordjylland har oplyst til Sundhedsstyrelsen, at én overskridelse omhandler en patient, som blev henvist til udredning på mistanke om kræft i øjet. På grund af misforståelser visiteres henvisningen for sent, så datoen for forundersøgelse medfører overskridelse på 13 dage. Mistanken om kræft afkræftes.

To overskridelser handler om patienter henvist til udredning på mistanke om sarkom (kræft i knogler og bløddele), hvor tiden blev overskredet med henholdsvis 5 og 7 dage på grund af forskellige opfattelser mellem modtagende og udredende afdeling i forhold til behovet for sarkomudredning. Mistanken om kræft blev afkræftet i begge tilfælde.

Sundhedsstyrelsen ser med stor alvor på overskridelserne, især fordi de alle handler om håndtering af henvisninger, procedurer for samarbejde med videre.

Region Nordjylland har oplyst til Sundhedsstyrelsen, at man har taget ledelsesmæssige skridt, der skal sikre, at visitationsretningslinjerne overholdes fremadrettet, ligesom man har indkaldt involverede afdelinger med henblik på afklaring af arbejdsgange og visitation. Derudover vil regionen iværksætte en gennemgang af logistikken for samtlige pakkeforløb for kræft.

Region Hovedstaden har oplyst til Sundhedsstyrelsen, at overskridelsen omhandler en patient med mistanke om brystkræft, som får foretaget en mammografi med en overskridelse på 12 dage. Region Hovedstaden har oplyst til Sundhedsstyrelsen, at man har indført nye arbejdsgange for at sikre mod gentagelse af fejlen ved booking af tid til undersøgelse.

Der er ingen indberetninger om manglende overholdelse af de maksimale ventetider vedrørende behandling af hjertesygdomme.

Sundhedsministeriet indførte fra den 1. februar 2012 skærpede krav til regionernes indberetning om overholdelse af bekendtgørelsen om maksimale ventetider. Kravene indebærer, at regionerne hver måned skal oplyse Sundhedsstyrelsen om, hvorvidt de har overholdt reglerne om de maksimale ventetider i forhold til de konkrete patienter, der er blevet henvist til undersøgelse og behandling

Læs mere her

National klinisk retningslinje om diabetiske fodsår

Sundhedsstyrelsen sender en klinisk retningslinje for forebyggelse af amputation hos patienter med diabetes i høring. Retningslinjen er den første i en række af nationale kliniske retningslinjer og følges i næste måned op af retningslinjer for grå stær, hjerterehabilitering og skulderlidelser.

Fodsår og amputationer
Diabetes er et af de største sundhedsproblemer i Danmark, idet cirka 300.000 danskere har diabetes. Personer med diabetes har særlig risiko for at udvikle fodsår, fordi sygdommen kan medføre forandringer i kroppens kar og nerver. Cirka 22.000 diabetikere har fodsår, og omkring 3.000 nye patienter får diabetiske fodsår hvert år.

En infektion i et fodsår kan udvikle sig til en alvorlig infektion i fodens bløddele eller knogle. Sygdommen kan være svær at behandle, og hyppigheden af amputationer hos patienterne er høj.

Den kliniske retningslinje om diabetiske fodsår beskriver, hvad sundhedspersonalet bør fokusere på, når de udreder og behandler patienter med diabetiske fodsår. En væsentlig anbefaling er at arbejde tværfagligt i multidisciplinære teams med fokus på hurtig og specialiseret hjælp til patienten med fodsår.

Proces med kommende retningslinjer
I forbindelse med retningslinjen for forebyggelse af amputation hos patienter med diabetes har Sundhedsstyrelsen udviklet en metode for de følgende retningslinjer. Arbejdet med kliniske retningslinjer vil derfor forløbe efter en hurtigere tidsplan, fordi retningslinjerne bliver bygget op efter den nye skabelon og metode. Sundhedsstyrelsen vurderer løbende processen og er i dialog med de faglige organisationer for at høre deres vurdering af processen.

Sundhedsstyrelsen har indledt arbejdet med yderligere fem kliniske retningslinjer, og vil til efteråret sætte endnu et antal retningslinjer i gang, så produktionen af retningslinjer opfylder de aftalte mål.

Læs mere her

Nye muligheder med elektroniske protesefingre

Elektroniske protesefingre, som kan styres med smartphones, giver nye muligheder for finger- og delhåndsamputerede.

Det nyeste skud på stammen fra den engelske virksomhed Touch Bionics er I-limb digits. I-limb digits er elektroniske protesefingre, der kan erstatte en eller flere manglende fingre. De elektroniske fingre styres af muskelimpulser, og batteri og styreenhed er fastgjort på underarmen. I-limb digits er primært tænkt som en arbejdsprotese. Protesens formål er, at give brugeren en grebsfunktion samt muligheden for at kunne indstille protesen i de arbejdspositioner, brugeren har behov for.

De elektroniske fingre integreres på en delhåndsprotese, som fastgøres på håndryg og underarm, således at håndleddet stadig har fuld bevægelsesfrihed. Mange andre protesetyper er fastgjort over håndleddet, og andre legemsdele, så som skulder eller nakke, overkompenserer derfor ofte for de manglende funktioner. Med I-limb digits kan håndleddet frit bevæges.

Autoriseret bandagist Henrik Tingleff, som er certificeret til at arbejde med I-limb digits siger:

-Det nye er, at man kan få enkeltfingre, som man kan styre. Det er også nyt, at håndleddet er frit, fordi protesedelen over håndleddet er fleksibel. I-limb digits er et værktøj! Det er ikke en kosmetisk protese. Brugeren kan få en grebsfunktion og en række arbejdsindstillinger, som kan være afgørende for, at vedkommende kan udføre sit arbejde. Vi kan med I-limb digits give brugerne nogle funktioner, som vi ikke har kunnet tilbyde dem før.

Biosim-pro er den software, som giver bandagisten mulighed for at interagere med protesen. Biosim-pro kommunikerer via en trådløs Bluetooth forbindelse mellem computer og protesesoftware. Bandagisten kan løbende ændre i softwaren, således at funktionerne udbygges.

Henrik Tingleff fortsætter:

-I softwaren indstiller man, hvordan og hvor hurtigt fingrene skal bevæge sig, og det er bandagistens opgave at indstille disse funktioner og sørge for, at fingrene er korrekt placeret i forhold hertil. Touch Bionics har netop frigivet en App til smartphones, som giver brugeren adgang til at kunne ændre sine indstillinger, så man fx kan have en række arbejdsindstillinger og en række fritidsindstillinger. Brugeren kan således via sin smartphone skifte indstilling, så funktionerne passer til situationen.

Ingen brugere i Danmark har endnu protesen, og kun ganske få danske bandagister er certificeret til at arbejde med den. Men mulighederne er mange og protesen er et nyt unikt arbejdsredskab for finger- og håndamputerede.

Læs mere her

Det ny coronavirus kræver øget opmærksomhed

Sundhedsstyrelsen opfordrer sundhedspersonalet til at være opmærksomme på det ny coronavirus, da der nu med stor sikkerhed har været påvist person-til-person smitte både i familier og på hospitaler i europæiske lande samt i lande på den arabiske halvø og nærliggende lande. Rejsende til den arabiske halvø og nærliggende lande skal også være opmærksomme.

Det nye virus, som WHO har benævnt MERS-CoV (Middle East respiratory syndrome coronavirus), blev observeret første gang i september 2012. Efterfølgende blev det påvist, at der havde været tilfælde tilbage til marts 2012. I England har der været påvist person-til-person smitte i en familie og i Frankrig imellem to indlagte patienter. I lande på og omkring den arabiske halvø er der nu rapporteret om større og mindre hospitalsudbrud, også med smitte til sundhedspersonale. Smitte i øvrigt mellem personer i samfundet er ikke set, og samlet vurderes det nye virus som mindre smitsomt end SARS virus fra 2003.

Smitterisiko
Selvom MERS-CoV på nogle område ligner SARS-virus, tyder de hidtidige informationer ikke på, at dette virus er ligeså smitsomt som det coronavirus, der for 10 år siden var årsag til SARS. Læger og andet sundhedspersonale, samt rejsende til de den arabiske halvø og nærliggende lande, bør dog være opmærksomme på det nye virus.
Ud over de nævnte tilfælde af smitte i familier og på hospitaler har der ikke været iagttaget smitte mellem mennesker.

Den periode, der går, fra man er smittet og til man viser symptomer på sygdommen (inkubationsperioden) menes at være op til 10 dage. En længere periode kan dog ikke udelukkes, især da de fleste patienter har haft underliggende kroniske sygdomme. Smitteperioden kendes ikke. For SARS var det dog karakteristisk, at risiko for videresmitte først opstod ved sygdomstegn.
Kilden til smitten er ikke fundet. Virus har flere genetiske ligheder med virus hos flagermus, men der kan være andre dyr, der er smittebærere.

Det skal understreges, at smitterisikoen for rejsende til den arabiske halvø og nærliggende lande anses for at være meget lille. Der er ikke indført rejserestriktioner.

Forholdsregler for rejsende til den arabiske halvø og nærliggende lande
Det anbefales, at rejsende overholder almindelige hygiejneråd, herunder:

have god håndhygiejne
undgå tæt kontakt med dyr og dyrs udskillelser som spyt og afføring

Karakteristika for patienter smittet med MERS-CoV
De fleste rapporterede patienter med MERS-CoV er fra Saudi Arabien. Men der har også været patienter fra andre lande på den arabiske halvø (De Forenede Arabiske Emirater og Qatar) og i Jordan. Endvidere har der været påvist enkelte tilfælde i England, Tyskland og Frankrig hos patienter med nyligt ophold eller anden kontakt til personer, der har været i pågældende lande.
De fleste patienter har haft underliggende kroniske sygdomme. Patienterne har fortrinsvis været midaldrende mænd, enkelte er kvinder, men ingen børn. Blandt de internationalt rapporterede patienter har dødeligheden været høj (50 %). Der er dog endnu meget få informationer om de enkelte sygdomstilfælde.

Læs mere her