Nye træningsmåtter i vores sortiment

Thera-Band træningsmåtter

Thera-Band Træningsmåtter leveres nu i en ny og endnu bedre kvalitet.

Thera-Band træningsmåtter er designet til at give maksimal
komfort, og designet med non-slip overflade for høj sikkerhed under brug på trægulve.

Er produceret i en lukkede cellestruktur der gør at måtten er let at holde ren samt giver en fantastisk liggekomfort.
Måler 100×190 cm – Tykkelse 1,50 cm.
Findes i blå, grøn og rød.
Træningsmåtter fra Thera-Band kan tåle daglig brug i mange år fremover.

Læs mere her

Rigshospitalet inviterer til Forskningens Døgn

Der er kunstige hjerter, kunstige ben og arme og hjemmedyrkede celler på programmet, når Rigshospitalet slår dørene op for årets udgave af Forskningens Døgn d. 28. april.

Kan man leve med et mekanisk hjerte Hvordan lærer man at gå med et kunstigt ben Kan man lave børn ved hjælp af nedfrosset væv fra æggestokke Og kan stamceller helbrede hjertelidelser

Når kroppen ikke fungerer, som den skal, kan lægerne hjælpe den på vej. Med kunstige hjerter, kunstigt dyrkede celler og kunstig befrugtning gør specialisterne på Rigshospitalet brug af de nyeste teknikker til at redde, forbedre og skabe liv.

På programmet er

Professor Claus Yding Andersen om nedfrysning af æggestokvæv
Fysioterapeut Karen Webér om kunstige ben til bl.a. sårede og amputerede soldater
Ergoterapeut Ellen Rasmussen om kunstige arme til bl.a. sårede og amputerede soldater
Ph.D. Jeanett Østergaard om træning i robotkirurgi
Overlæge Kåre Sander om mekaniske hjerter
Læge Abbas Ali Qayyum om stamceller
Overlæge Lars Søndergaard om kunstige hjerteklapper
Teknologiske landvindinger i øjenhøjde
Hør hvordan forskerne arbejder, og få indsigt i videnskaben bag de teknologier, lægerne bruger. Grib muligheden for at stille spørgsmål til eksperterne, som i øjenhøjde fortæller om de vigtigste resultater og gennembrud inden for hvert deres fagområde.

Kom til Forskningens Døgn på Rigshospitalet torsdag den 28. april 2011 kl. 16.30-18.30 i Auditorium 2. Arrangementet er gratis og åbent for alle interesserede.

Læs mere her

Når kroppen sladrer om vores følelser

ManuVision er på få år blevet en eftertragtet og populær behandlingsform blandt en lang række danskere. ManuVision er massage, frigørelse af led og åndedrætstræning, og handler samtidig om, at kroppens tilstand også sladrer om vores følelser og sindstilstand. Antallet af klienter til ManuVision-behandling stiger hele tiden, og derfor vil ManuVision uddanne endnu flere behandlere.

I de senere år er mange danskere blevet langt mere fokuserede på sundhed med bl.a. mere motion og sund kost, og samtidig er flere begyndt at gå til coach eller i terapi for at blive klogere på sig selv. I begge tendenser er krop og hoved adskilt fra hinanden. ManuVision forener det hele, fordi en sund krop også hænger sammen med vores følelser og sindstilstand. ManuVision ser på kroppen som en helhed både fysisk og psykisk, og ikke kun på en isoleret skade i knæet eller en smerte i skulderen.

Mange mennesker har jo også indset, at kroppen, hovedet og følelserne hænger sammen, og det er nok den væsentligste årsag til, at erhvervsledere, skuespillere, sportsfolk og mange, mange andre mennesker har opsøgt behandlingsformen ManuVision i de senere år.

En ManuVision-behandling tager udgangspunkt i hele kroppen, og klienten vil få dybdegående massage og frigjort stive eller fastlåste led. Under behandlingen er der fokus på, at klienten bruger sit åndedræt aktivt til at spænde af i kroppen. Maven og solar plexus bliver masseret grundigt og ofte dybt, fordi mange spændinger i kroppen starter dernede. Nogle klienter bliver overraskede over, hvor meget deres følelser og sindstilstand sætter sig i maven og derfra forplanter sig til spændinger i kroppen. Behandleren og klienten snakker Det er ikke unormalt, at klienter på briksen indser, at deres smerter i skuldrene eller ryggen hænger sammen med bekymringer, stress, sorg, uforløst vrede eller andre følelser, og denne erkendelse bliver en del af behandlingen.

Denne sammenhæng er helt logisk. Alle kender fornemmelsen af at få en knude i maven, hvis vi er kede af det eller befinder os i en ubehagelig situation. Maven, kroppen, åndedrættet og vores følelser hænger sammen, og det er hele udgangspunktet for behandlingen, og vi kan se, det hjælper gang på gang, siger Marcus Thais Heller, som er ManuVision-behandler.

ManuVision er ikke en mirakelbehandling, men der findes flere eksempler på, at syge mennesker med vedvarende smerter har fået det markant bedre efter ManuVision-behandling. For eksempel lægen, der tog smertestillende medicin i 17 år pga. en gigtsygdom, men som efter få behandlinger blev medicinfri. Behandlingen bliver dog brugt af mennesker af mange årsager.

Piskesmældsskader, ondt i ryg og nakke, migræne mm. Eller ganske enkelt mennesker, som ønsker at få det bedre med sig selv og deres krop.
ManuVision har aldrig været mere populær, og derfor er der behov for flere behandlere. Derfor bliver der igen optaget flere elever på ManuVision-uddannelsen i København og på den nye skole i Århus i løbet af foråret.
ManuVision begyndte som et behandlerfællesskab for over 10 år siden. ManuVision-uddannelsen blev dog først stiftet i 2004. I dag ligger der et ManuVision hus i Frederiksberg og et i Århus. Husene fungerer også som uddannelsessted for nye behandlere.

Der afholdes informationsmøder om den nye uddannelse i Århus 3. juni og Frederiksberg 4. juni.

Læs mere om behandlingen og uddannelsen på www.manuvision.dk
For mere information ring til
Marcus Thais Heller, ManuVision i København 30 29 49 36
Søren Christensen, ManuVision i Århus 22 21 19 34

Læs mere her

Mange med lungesygdomme behøver ikke at være indlagt

Lungemedicinske afdelinger har en overbelægning, som er væsentlig højere end andre medicinske sengeafdelinger. Og det er derfor oplagt at se på, om der er strukturelle eller behandlingsmæssige tiltag, der kan reducere antallet af lungemedicinske patienter, som er indlagt.

Det er ingen hemmelighed, at behandlingsforløbet for folk med lungesygdomme, bl.a. KOL, astma og børneastma, halter bagud i forhold til lande, vi gerne vil sammenligne os med. Fx topper indlæggelserne pga. børneastma på danske hospitaler i forhold til resten af Norden.

Der er derfor brug for at sætte fokus på effektiviteten af tidlig opsporing, optimal behandling og den rehabiliterende indsats, som der er gode forudsætninger for at gøre bedre. Danmarks Lungeforening har fx etableret en kvalitetsdatabase for rehabilitering af KOL-patienter, men kun 34 ud af de 98 kommuner anvender den.

I forhold til fx KOL, gennemførte Finland i 1998-2007 en omlægning og forbedring af KOL-behandlingen. Det medførte en langt bedre livskvalitet for de lungesyge og en ganske betydelig økonomisk besparelse. En væsentlig del heraf var et fald i hospitalsindlæggelser, specielt en reduktion af genindlæggelser på ca. 40 %.

Jeg tænker, det bestemt er en oplagt mulighed at gennemføre lignende forbedringer i Danmark, hvor der årligt er ca. 30.000 indlæggelser alene pga. KOL , udtaler Johannes Flensted-Jensen, formand for Danmarks Lungeforening. Og dette understøttes af de fagpersoner, der hver dag oplever problemerne. Professor dr. med. Peter Lange supplerer: Vi har allerede en masse redskaber og viden udfordringen er at få regioner, kommuner og de sundhedsprofessionelle til at arbejde meget bedre sammen, og det vil givetvis give væsentlige forbedringer på alle områder inden for alle lungesygdomme.

Danmarks Lungeforening har derfor fokus på at samle viden, og vi vil stærkt opfordre til, at der tages nogle initiativer, der på én gang kan forbedre økonomien, mindske overbelægning og give lungesyge bedre livskvalitet , afslutter Johannes Flensted-Jensen.

Yderligere info
Johannes Flensted-Jensen, formand i Danmarks Lungeforening, tlf. 20 84 03 52.
Peter Lange, professor, dr. med. og overlæge, Den Lungemedicinske Sektion, Hvidovre Hospital, tlf. 26 87 90 20.

FAKTA
Otte barrierer for bedre behandling af KOL
1. Uens behandling på alle sundhedsfaglige niveauer
2. For dårlig tidlig opsporing af KOL hos den praktiserende læge
3. Dårlig kommunikation mellem faggrupperne
4. Negative holdninger om KOL der ses som en tabersygdom
5. Ingen fokus på gensidig respekt mellem behandler og patient
6. Der mangler politisk fokus på behandlingen af KOL
7. Forskning i lungesygdomme er underprioriteret
8. Patienten er ikke i centrum på grund af manglende koordinering mellem praktiserende læge, kommunen og sygehuset

Disse otte barrierer skal nedbrydes for at opnå en bedre KOL-behandling, vedtog 40 af Danmarks førende eksperter inden for KOL på Dagens Medicin konferencen KOL-parlamentet 14.-15. maj 2012.

Læs mere på www.lunge.dk/barrierer-god-behandling-af-kol-patienter

Læs mere om Kvalitetssikring af KOL-rehabilitering i kommuner og på hospitaler på www.lunge.dk/kvalitetssikring-af-kol-koala

Læs mere om den finske undersøgelse i Primary Care Respiratory Journal, 2011 20: p178-183

Læs mere her

Danskerne slanker sig som aldrig før

I en tid, hvor finanskrisen kradser, og hvor de usunde kostvaner er en tikkende bombe under folkesundheden, er det positivt og meget opmuntrende at se den store tilstrømning af danskere, der aktivt opsøger en sundere livsstil, udtaler Inge Kauffeldt, stifter af De Danske Vægtkonsulenter (DDV). Det beviser mere end ord, at der er en stor motivation blandt befolkningen til at ændre tingenes tilstand.

Det er ligeledes meget opmuntrende, at det i højere grad end i de foregående år er hele familien, der kommer samlet. Børnene er nu også med. Når man står sammen om vægttabet i familien som et fælles projekt, går vægttabet meget nemmere, og der opstår desuden lidt sund konkurrence i familien. Hvem taber sig mest, og hvem taber sig hurtigst

Personer fra samme husstand betaler kun for én indmeldelse, når de melder sig ind, og det er der naturligvis rigtig mange, der benytter sig af. Selvom der skulle være personer i familien, der ikke har behov for at tabe sig, kan de sagtens spise samme slags mad , fortsætter Inge Kauffeldt. Blot skal de have lidt mere brød, kartofler og ris og måske lidt færre grønsager. Og de dejlige og sunde desserter, som vi har hundredvis af opskrifter på, gør lykke hos alle også hos gæsterne, der aldrig opdager, at de spiser slankemad .

Som medlem kan man tabe i gennemsnit 1 kilo om ugen, så der går ikke lang tid, før der skal bruges penge på at skifte garderoben ud. Det er der ingen, der er kede af.

Selvom de fleste vælger at tabe sig af sundhedsmæssige årsager, er oplevelsen af at kunne passe de gamle cowboybukser igen og noget nyt og mere moderigtigt tøj det, der umiddelbart giver medlemmerne den største glæde. Det er samtidig et signal til omverdenen og det helt åbenlyse tegn på, at vægttabet virker, og at man er på vej i den rigtige retning , slutter Inge Kauffeldt.

Læs mere her

Løbe-guide i Aarhus – nyt for både turister og lokale

Et nyt tiltag i Aarhus fra Guideservice Danmark. Fra 1. marts udbydes guidede løbeture med løbeguide Inga Andersen.

Inga Andersen er både rutineret løber og guide og vi har ladet os inspirere af trenden i andre storbyer, hvor guidede løbeture er vældig populære , fortæller Mette Berrig fra Guideservice Danmark, der tilbyder guidede løbeture i Aarhus på faste løbetidspunkter tirsdag, onsdag, torsdag og søndag. Derudover kan der bookes guidede løbeture på andre tidspunkter, det skal blot aftales med løbeguiden.

At komme som turist til en by og opleve byen med en løbeguide er en super god måde at kombinere sightseeing og motion på, især hvis ikke man har ret megen fritid i byen, for eksempel fordi man er på arbejde, på kongres eller ganske enkelt har et tæt ferieprogram fortæller Inga Andersen med et stort smil og baggrund i egne erfaringer, da hun selv gerne bruger tilbud fra løbeguides, når hun er på rejse.

Inga Andersen er en rutineret løber og holder en moderat, gennemsnitlig hastighed på ruterne. De guidede løbeture i Aarhus udgår fra Rådhuset, kommer eksempelvis forbi seværdigheder i Aarhus, byens grønne oaser og havet, hvor der fortælles på dansk, tysk og engelsk efter behov.
Guideservice Danmark og Inga Andersen tilbyder også, at grupper af gæster kan booke en privat, guidet løbetur for eksempel med udgangspunkt fra et hotel, en virksomhed eller et kontor i Aarhus.

Jeg kunne godt forestille mig, at guidede løbeture kunne blive en ny form for personale-event udtaler Mette Berrig, der står bag Guideservice Danmark, der tilbyder guider over hele Danmark.
Inga Andersen er vores foreløbig første løbeguide i Aarhus, hvor flere dog er på vej, og vi er også på udkig efter gode løbeguides i andre byer , siger Mette Berrig, der gerne hører fra interesserede og kommende løbeguider.

På dette første løbeguideprogram i Aarhus tilbydes tre forskellige temaer:
Løb med indlagt fitness
løb langs Aarhus A
løb forbi seværdigheder i Aarhus.
Inga fortæller undervejs om det, der passeres og dækker emnerne historie, geologi, kultur, folklore.

Læs mere her

Rigshospitalet skal tilbyde trombektomibehandling

Patienter, som indlægges på Rigshospitalet med en blodprop, skal tilbydes trombektomibehandling døgnet rundt. Sådan lyder den direkte ordre fra formanden for Region Hovedstaden.

Behandling nu kun mellem 8 og 18
I dag tilbyder Rigshospitalet alene trombektomi-behandling til de patienter, der indlægges mellem klokken 8 og 18.

Regionsrådsformand enig i kritik
Det har i den seneste tid givet anledning til kritik ­ ikke mindst, fordi patienter i Jylland kan blive behandlet med trombektomi døgnet rundt. Kritikken er regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen (S) enig i.

Lodret ordre om at begynde behandling
– Når de kan klare det i Jylland, kan vi også klare det her. Så nu skal det her løses. Derfor har jeg i dag givet Rigshospitalet en lodret ordre om, at de snarest skal begynde at tilbyde patienterne trombektomibehandling døgnet rundt på samme vilkår. Andet kan vi ikke forsvare, siger Vibeke Storm Rasmussen.

Blodproppen suges ud med en slange
Ved behandling med trombektomi bliver blodproppen suget eller trukket ud gennem en slange, som via lysken føres op til hjernen. Behandlingen skal ske inden seks timer efter blodproppen.

Bruges når blodproppen ikke opløses
Trombektomi bruges, når blodproppen ikke opløses ved den almindelige blodfortyndende behandling.

Yderligere information hos:

Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen på telefon 43 64 25 21
Pressevagten på telefon 70 20 95 88.

Læs mere her

Sund Livsstil på en uge!

Danmarks førende center for vægttab, Helsekompagniet Danmark, på Frederiksberg har stor succes med at tilbyde danskere med ondt i livsstilen at få omlagt kost- og motionsvaner på en uge i sommerferien!

Diætist og indehaver af Helsekompagniet, Tina Thomsen fortæller; Vi oplever rigtig stor interesse for vores sommerferiekursus NY Start. Alle er enige om, at sommerferien er helt rigtig til at bruge på nye kostvaner! og Tina fortsætter: I sommerferien har man tiden til at sætte fokus på de vaner man vil af med, man kan tage tid til sig selv og forberede sig på at lægge de gamle vaner på hylden.

Kurset NY Start er intensivt, socialt og afslappet men alligevel bliver emnet Sund Kost & Aktiv Livsstil belyst fra alle vinkler; træning, madlavning, indkøb, og så det mere ernæringsfaglige; kalorie- og energiberegning. Når ugen er slut har alle deltagere fået de bedste forudsætninger for at fastholde en ny og sund livsstil.

Pilates og Yoga instruktør Gitte Cat, der skal undervise på kurset supplerer: Helsekompagniet har gennem 10 år hjulpet helt almindelige mennesker med at opnå sunde og varige vægttab. Vores to vigtigste ord er: POSITIV FORANDRING! Vi giver dig redskaberne og lysten til at skabe nye og bedre livsstilsvilkår for dig selv!

Art Director Mia Schaumburg 29, var en af de første, der tog mod tilbuddet om en sund livsstil i ferien. Hun fortæller: For mig spiller prisen også en rolle: kr. 2450,- for en hel uge med fokus på det, der interesserer mig og giver mig et bedre liv, synes jeg er billigt!

Sundhed er utrolig meget oppe i tiden! Vi læser om det, ser det på fjernsyn og medierne skriver konstant om nye undersøgelser og om, hvor galt det står til med vores sundhed! Derfor synes jeg kurset var noget for mig det er en god og let måde at komme et stort skridt videre på , fortæller advokatsekretær Kirsten Olesen, 45 og fra Østerbro.

Tina Thomsen forklarer: Det er klart at i en tid, hvor der er 750.000 overvægtige danskere og antallet af overvægtige er steget med 75% siden 1987, er der et stort behov for at få at vide, helt konkret, hvad skal man gøre! Mange er stadig i tvivl, har ikke overskuddet i hverdagen eller ved ikke, hvor de skal henvende sig, når de skal lægge deres kost- og motionsvaner om. Der er mange som stadig er i tvivl; hvad de skal gøre

NY Start er svaret: Sund Livsstil på en uge!

KURSET NY Start:

Kunne du tænke dig at lægge din livsstil om, men mangler du motivation og inspiration til at lykkes med det, kunne Helsekompagniets intensive kursus “Ny Start – sol, sommer og sund” være noget for dig:

Helsekompagniet tilbyder i uge 27 og 30 et intensivt kursus NY Start mandag-fredag fra kl. 09.00 16.00 med masser af glæde og sundhed!

På kurset lærer du:

Hvordan du planlægger- og overholder en kostomlægning,
Hvordan du laver kaloriefattig mad, der smager skønt!
Hvordan du personligt udvikler dig og lykkes med din livsstilsændring
Hvordan du får motion integreret i din hverdag!

Ny Start er for dig, der vil skabe Positiv Forandring i dit liv!
NY START: Din introduktionsuge til ny og sund livsstil.

Læs mere her

Fejl hos hver femte alternative behandler

Mere end hver femte af de alternative behandlere, som Fødevarestyrelsen og Lægemiddelstyrelsen besøgte sidste år i forbindelse med en fælles kampagne, havde ikke styr på reglerne for de kosttilskud eller lægemidler, de havde på hylderne. Det viser en rapport med resultaterne fra mere end 50 kontrolbesøg hos alternative behandlere over hele landet.

Fødevarestyrelsen gav i 11 tilfælde indskærpelser, fordi de alternative behandlere ikke havde søgt om registrering af deres virksomhed i Fødevareregionen, før de begyndte at markedsføre kosttilskud. I tre tilfælde var de alternative behandlere heller ikke registreret som importører, hvilket udløste bøder.

Lægemiddelstyrelsen fandt hos 4 alternative behandlere i alt 6 ulovlige lægemidler. Der var bl.a. tale om ikke-godkendte lægemidler med glucosamin samt produkter, der blev angivet som virksomme mod specifikke sygdomme, uden de var godkendt til dette formål.

Relativt få alternative behandlere er registreret hos Fødevarestyrelsen og Lægemiddelstyrelsen. Derfor orienterede Fødevarestyrelsen og Lægemiddelstyrelsen brancheforeningerne om regelsættene og om kontrolkampagnen i god tid inden kontrollerne gik i gang. Alligevel var det et beskedent antal alternative behandlere, der efterfølgende lod sig registrere. De ikke-registrerede virksomheder, som indgik i kontrolkampagnen, er fundet blandt andet ved søgning på internettet.

Ved offentliggørelsen af resultaterne fra denne kampagne ønsker Fødevarestyrelsen og Lægemiddelstyrelsen endnu en gang at gøre de alternative behandlere opmærksomme på de danske regler vedrørende markedsføring af kosttilskud og lægemidler.

Sådan er reglerne, hvis du sælger kosttilskud
Alle virksomheder, der markedsfører fødevarer, herunder kosttilskud, skal som udgangspunkt være registreret i Fødevareregionen. Alle kosttilskud, der markedsføres i Danmark, skal anmeldes til Fødevareafdelingen.

Sådan er reglerne, hvis du sælger lægemidler
Virksomheder, der forhandler lægemidler i Danmark, skal have en tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen. Dog må naturlægemidler, stærke vitamin- og mineralpræparater og homøopatiske lægemidler detailforhandles og anvendes af alternative behandlere uden Lægemiddelstyrelsens tilladelse. Lægemidler skal være godkendt ved en markedsføringstilladelse, for at de lovligt kan forhandles i Danmark.

Læs mere her