Rigshospitalet indkalder en række post polio patienter til revurdering

I forlængelse af regionens stop for behandlingsforsøg af post polio med gammaglobulin (IVIG) i Sverige, har Region Hovedstadens Regionsråd på et møde den 24. maj 2011 besluttet, at Rigshospitalet skal indkalde en række post polio patienter til fornyet vurdering med henblik på eventuelle behandlingsserier, ikke i Sverige, men på Rigshospitalet.
Regionsrådets beslutning gælder kun for patienter, der allerede var i behandlingsforløb i Sverige eller var indstillet til det og stod på ventelisten. Det sker af hensyn til patienterne, der skal have afsluttet den behandling, som de har været stillet i udsigt.

På baggrund af en indstilling fra Sundhedsfagligt Råd for neurologi og neurofysiologi har Rigshospitalet ikke planer om at deltage i en dansk videnskabelig undersøgelse af IVIG som behandling for post polio eller at udvide den politisk besluttede målgruppe til andre patienter med post polio.

De pågældende patienter vil få en indkaldelse snarest muligt, når Neurologisk Klinik har fastlagt de mulige undersøgelses- og behandlingsdage for resten af 2011.

Læs mere her

Et nyt syn på kroniske lidelser

ImuPro300 fødevareintolerancetest

Det er i dag almindelig kendt, at mange kroniske lidelser kan være forårsaget af inflammatoriske reaktioner, og at helt almindelige fødevarer i vores hverdag kan udløse inflammation. Problemet er, at de fleste mennesker, der lider af fødevareintolerance, ikke er klar over, at maden, som de spiser til hverdag, måske kan forværre deres helbred. Spiser man i henhold til individuel immunitet, kan man ikke kun kontrollere kronisk inflammation, men også øge sin velfærd, sin psykiske, intellektuelle og sportslige præstation samt kontrollere sin vægt.

ImuPro300 konceptet

ImuPro300 konceptet er en effektiv tilgang til at identificere fødevarer og tilsætningsstoffer, der er uforenelige med ens immunforsvar. Disse kan være ansvarlige for visse kroniske sygdomme.

Konceptet blev udviklet af Evomed MedizinService GmbH på grundlag af mange års erfaring, og testen har været tilgængelig siden 2001. Virksomheden samarbejder med specialiserede terapeuter og forskere i flere lande og har de mest moderne laboratorier som samarbejdspartnere.

ImuPro300 er en kombination af Immune og Profile . Hele 272 fødevarer og tilsætningsstoffer bliver analyseret gennem en kompleks blodanalyse for at finde årsagen til overfølsomhed og til de kroniske symptomer. På denne måde modtager patienten en personlig Immune Profile – altså en immunprofil.

Blodet testes med den såkaldte ELISA-metode for immunglobulin G (IgG) antistoffer, der er dannet i kroppen på grund af en intolerancereaktion. Testen anvender en fotometrisk metode til måling af enzymaktiviteten, der opstår på grund af, at de enzymmærkede antistoffer binder sig til IgG og til allergen ekstrakter. Hvis overfølsomhed findes, bestemmes reaktionen på en skala mellem 1 og 4. Niveau 1 og 2 betyder, at personen udviser relativ svag reaktion på disse fødevarer. Hvis der måles niveau 3 eller 4, betyder det, at personen har en alvorlig intolerance overfor disse fødevarer. Målet er at bringe immunsystemet i balance. Dette kan opnås ved at undgå de ugunstige fødevarer, som immunsystemet reagerer på.
De tre principper i ImuPro300

ImuPro300s succes er baseret på tre principper:

1. Udeladelse af fødevarer, der er fundet IgG antistoffer imod, i en vis periode. Varigheden af perioden afhænger af graden af reaktionen på fødevarerne. I tilfælde af svage reaktioner på niveau 1 eller 2 er det nok at undgå de respektive fødevarer i ca. otte uger. I tilfælde af reaktioner på niveau 3 er varigheden på ca. tre til seks måneder, og for niveau 4 omkring et år. I nogle tilfælde er det nødvendigt at holde sig fra inkompatible fødevarer i en længere periode. Perioden kan variere individuelt, og tidsangivelserne skal derfor betragtes som vejledende værdier.

2. Skift til en kostrotation, hvilket betyder at du spiser de resterende fødevarer skiftevis i en 5-dages cyklus. Formålet med at spise ifølge rotationsprincippet er at forhindre en ny intolerance. Den kan opstå, hvis en ny fødevare pludselig spises alt for ofte. En anden fordel ved rotationsprincippet er, at fejl i ændringen af kosten ikke er yderst alvorligt. Hvis en fødevare, der indeholder en ugunstig komponent spises, vil dette ikke ske hver dag, og på denne måde mindskes konsekvenserne.

3. Gradvis genindførelse af tidligere ugunstige fødevarer samtidig med at der observeres, om symptomerne kommer tilbage. Normalt er overfølsomheden i denne fase stærkt reduceret eller fuldstændig forsvundet. De fødevarer, som patienten har reageret på, på forskellige reaktionsniveauer, kan nu igen være en del af menuen. Denne del udføres efter grundig planlægning sammen med en ernæringsterapeut eller kostvejleder med henblik på at minimere risikoen for en gentagen reaktion. Patienten får også vejledning til rotationsplanen fra forskellige materialer, som er inkluderet med resultatet.

Læs mere her

Palmfitness åbner Danmarks flotteste træningscenter i hjertet af København

Den 31. oktober åbner Palmfitness nyt træningscenter på 2300 m2 i Nørregade mellem Strøget og Nørreport (Hotel Sct. Petri). Her er der ikke sparet på noget alt fra træningsmaskiner, sale og omklædningsfaciliteter er det bedste, du kan få, og styrketræning, konditionstræning og generel velvære vil blive varetaget af et team af de bedste instruktører i byen.

Erfaring fra de store kæder
Det er Marc Palm, der står bag det nye center, og han fortæller, at han længe har haft en drøm om at kaste sig ud som selvstændig efter næsten 15 år i fitnessbranchen de første mange år i form af instruktør, receptionist og souschef, men de seneste 3 år som centerchef hos fitnessdk i Adelgade.

Marc har desuden været med på sidelinjen hos Hans Henrik Palm, der har arbejdet med fitness-branchen i mere end 30 år og har stået fadder til de to kæder Form & Fitness samt Fitnessdk. Palmfitness er dog Marc Palms eget projekt og risiko også selv om han ved, hvem han kan spørge til råds, hvis der skulle blive brug for det.

En drøm
Når man kaster sig ud i sin store drøm, så skal det gøres ordentligt, fortæller Marc Palm. Men det betyder også, at der måske er gået lidt Operahus i den, forstået på den måde, at jeg har haft fingrene i alle detaljerne undervejs, griner han. Men til gengæld glæder jeg mig til at vise centeret frem, for det er også blevet nøjagtigt, som jeg gerne ville have det! Vi skal have stemningen og kvaliteten tilbage i fitnesscentrene, der er gået for meget lavpris i den efter min mening, siger Marc Palm og tilføjer, hvem ved, måske kommer der flere som det her .

Det nyeste udstyr og din egen playlist
Det nye center er klart et besøg værd. Der står naturligvis alt det nyeste udstyr inden for styrke- og konditionstræning med bl.a. løbebånd og cykler m.m. monteret med tv-monitorer, hvor man kan tilslutte sin IPhone/IPod og se/lytte til sine egne favoritter under træningen. Der vil desuden være internet på en række maskiner, så man kan tjekke mails osv., mens man træner. Nu holder undskyldningen med at man ikke har tid til at træne ikke længere! Der vil desuden være DJ til at styre musikken på udvalgte dage/aftener, så man kan få pulsen helt op.

Joe & the Juice
En af de ting, der uden tvivl vil trække folk til træning hos Palmfitness, er JOE & THE JUICE, som bliver fast juicebar i centeret. Nu kan man med god samvittighed fylde depoterne op efter træning og benytte stedet til socialt samvær efter de fysiske udfoldelser.

Palmfitness og miljøet
Palmfitness har også tænkt miljøet med ind i det nye center. Al belysning i centeret er LED-teknologi, så du møder ikke en eneste halogenspot, når du træner. Det betyder, at centeret kan nøjes med et strømforbrug til belysningen på ca. 1/3 af et normalt fitnesscenter, og da LED ikke afgiver varme på samme måde som almindeligt lys, nedsætter det samtidig strømforbruget til centerets ventilationssystem.

Der er desuden sensorer i træningssalene, så lys og ventilation går i dvale, når rummene ikke bruges. Alt i alt er miljøet tænkt ind overalt i centeret, hvor det er muligt fx er sæbe og rengøringsartikler så vidt muligt svanemærket.

Billedtekst forslag:
Direktør Marc Palm har 15 års erfaring fra de store fitnesskæder, men nu er en gammel drøm gået i opfyldelse i form af hans eget center, Palmfitness, i Nørregade.

Læs mere her

Fagligt oplæg til national handlingsplan for ældre medicinske patienter

Patientforløb for ældre medicinske patienter skal forbedres. Sundhedsstyrelsen har derfor lavet et fagligt oplæg til en national handlingsplan med 24 anbefalinger på området.

Anbefalingerne handler blandt andet om medicinhåndtering, forebyggelse, tidlig opsporing af sygdomme, løsninger på uhensigtsmæssige indlæggelser og forbedring af sammenhængen mellem sundhedsvæsenets sektorer.

Forslaget blev sendt i høring den 6. april, og Sundhedsstyrelsen har modtaget mange konstruktive svar, der er blevet inddraget i det faglige oplæg. Det faglige oplæg er efterfølgende sendt til Indenrigs- og sundhedsministeriet. Det faglige oplæg vil indgå i en politisk proces, hvor handlingsplanen forventes konkretiseret med mål og tidsplan for implementering.

Læs mere her

Iform.dk og RetNemt.dk indgår samarbejde til fremme af sund aftensmad

Fedmeproblemerne i Danmark knyttes ofte sammen med usund aftensmad. Lette løsninger som take-away og færdigretter vinder frem og er jo ofte mindre sunde. Et nyt samarbejde mellem iform.dk og RetNemt.dk skal introducere et sundt OG nemt alternativ til flere sundhedsbevidste danskere. På iform.dk tilbydes brugerne et særligt tilbud om sund og nem aftensmad i form af en opskrift og alle dertilhørende friske råvarer, som leveres i en kølekasse direkte til døren leveret af RetNemt.dk. Alle opskrifterne er gennemtestede, ernæringsrigtige og har velsmag i fokus. Samtidig er opskrifterne utrolige lette og alle retter kan laves på ½ time uden at man overhovedet behøver besøge supermarkedet.

Baggrunden for samarbejdet er, at I FORM i højere grad ønsker at hjælpe sine knap 200.000 månedlige brugere til at leve et sundt liv. I forvejen udvikles der af I FORM mange gode og inspirerende opskrifter, som læserne er glade for, men det kniber ofte i en travl hverdag med at finde tiden til at planlægge og købe ind til nye retter. På I FORM er vi rigtig glade for dette nye samarbejde, da vi længe har ønsket at hjælpe vores læsere til en lettere vej til sund aftensmad, og med RetNemt.dk som partner kan det nu nemt lade sig gøre. Det er et rigtig godt match hvor iform.dk kan tilbyde brugerne flere tusinde artikler om sund livsstil og RetNemt.dk kan gøre det meget nemmere for brugeren at efterleve alle de gode råd udtaler afd. chef for Sundhed Online i Bonnier Publications, Claus Venlov.

Leverandøren af de gode og sunde middagspakker er RetNemt.dk, som har specialiseret sig i at udvikle lækre og sunde retter, som pakkes og sendes til døren hos kunder over næsten hele landet. Der er hver uge 7 forskellige, nye retter at vælge imellem, som alle kan bestilles online.

Læs mere om samarbejdet her: http://iform.dk/kost/sunde-opskrifter/spar-tid-med-retnemt

For yderligere information kontakt afd. chef for Sundhed Online i Bonnier Publications Claus Venlov på mobil 60370836
eller Ejer af RetNemt.dk Klaus Toft Nørgaard på mobil 20852576

Læs mere her

Rådgivning via second opinion-ordningen

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en informationspjece om second opinion-ordningen i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og Komiteen for Sundhedsoplysning. Ordningen henvender sig til patienter med kræft eller anden lignende livstruende sygdomme, som ikke umiddelbart kan tilbydes yderligere behandling for deres sygdom.

Pjecen informerer om muligheden for at få foretaget en fornyet vurdering af, om alle behandlingsmuligheder er udtømte. En sådan vurdering kan foretages af Sundhedsstyrelsens ekspertpanel vedrørende eksperimentel behandling, også kaldet second opinion-panelet. Ordningen er rettet mod patienter, for hvem der ikke umiddelbart er yderligere behandlingstilbud for deres sygdom. I en sådan situation vil man gerne være helt sikker på, at alle muligheder er overvejet.

Pjecen beskriver, hvordan patienterne kan få rådgivning fra second opinion-panelet, og hvordan panelet rådgiver.

Læs mere her

Et nyt syn på kroniske lidelser

ImuPro300 fødevareintolerancetest

Det er i dag almindelig kendt, at mange kroniske lidelser kan være forårsaget af inflammatoriske reaktioner, og at helt almindelige fødevarer i vores hverdag kan udløse inflammation. Problemet er, at de fleste mennesker, der lider af fødevareintolerance, ikke er klar over, at maden, som de spiser til hverdag, måske kan forværre deres helbred. Spiser man i henhold til individuel immunitet, kan man ikke kun kontrollere kronisk inflammation, men også øge sin velfærd, sin psykiske, intellektuelle og sportslige præstation samt kontrollere sin vægt.

ImuPro300 konceptet

ImuPro300 konceptet er en effektiv tilgang til at identificere fødevarer og tilsætningsstoffer, der er uforenelige med ens immunforsvar. Disse kan være ansvarlige for visse kroniske sygdomme.

Konceptet blev udviklet af Evomed MedizinService GmbH på grundlag af mange års erfaring, og testen har været tilgængelig siden 2001. Virksomheden samarbejder med specialiserede terapeuter og forskere i flere lande og har de mest moderne laboratorier som samarbejdspartnere.

ImuPro300 er en kombination af Immune og Profile . Hele 272 fødevarer og tilsætningsstoffer bliver analyseret gennem en kompleks blodanalyse for at finde årsagen til overfølsomhed og til de kroniske symptomer. På denne måde modtager patienten en personlig Immune Profile – altså en immunprofil.

Blodet testes med den såkaldte ELISA-metode for immunglobulin G (IgG) antistoffer, der er dannet i kroppen på grund af en intolerancereaktion. Testen anvender en fotometrisk metode til måling af enzymaktiviteten, der opstår på grund af, at de enzymmærkede antistoffer binder sig til IgG og til allergen ekstrakter. Hvis overfølsomhed findes, bestemmes reaktionen på en skala mellem 1 og 4. Niveau 1 og 2 betyder, at personen udviser relativ svag reaktion på disse fødevarer. Hvis der måles niveau 3 eller 4, betyder det, at personen har en alvorlig intolerance overfor disse fødevarer. Målet er at bringe immunsystemet i balance. Dette kan opnås ved at undgå de ugunstige fødevarer, som immunsystemet reagerer på.

ImuPro300s succes er baseret på tre principper

1. Udeladelse af fødevarer, der er fundet IgG antistoffer imod, i en vis periode. Varigheden af perioden afhænger af graden af reaktionen på fødevarerne. I tilfælde af svage reaktioner på niveau 1 eller 2 er det nok at undgå de respektive fødevarer i ca. otte uger. I tilfælde af reaktioner på niveau 3 er varigheden på ca. tre til seks måneder, og for niveau 4 omkring et år. I nogle tilfælde er det nødvendigt at holde sig fra inkompatible fødevarer i en længere periode. Perioden kan variere individuelt, og tidsangivelserne skal derfor betragtes som vejledende værdier.

2. Skift til en kostrotation, hvilket betyder at du spiser de resterende fødevarer skiftevis i en 5-dages cyklus. Formålet med at spise ifølge rotationsprincippet er at forhindre en ny intolerance. Den kan opstå, hvis en ny fødevare pludselig spises alt for ofte. En anden fordel ved rotationsprincippet er, at fejl i ændringen af kosten ikke er yderst alvorligt. Hvis en fødevare, der indeholder en ugunstig komponent spises, vil dette ikke ske hver dag, og på denne måde mindskes konsekvenserne.

3. Gradvis genindførelse af tidligere ugunstige fødevarer samtidig med at der observeres, om symptomerne kommer tilbage. Normalt er overfølsomheden i denne fase stærkt reduceret eller fuldstændig forsvundet. De fødevarer, som patienten har reageret på, på forskellige reaktionsniveauer, kan nu igen være en del af menuen. Denne del udføres efter grundig planlægning sammen med en ernæringsterapeut eller kostvejleder med henblik på at minimere risikoen for en gentagen reaktion. Patienten får også vejledning til rotationsplanen fra forskellige materialer, som er inkluderet med resultatet.

Læs mere her

Aarhus-hospital vinder højt specialiserede rygoperationer pr. 1. juni

Sundhedsstyrelsen har givet AROS Privathospital tilladelse til pr. 1. juni at udføre højt specialiserede operationer i nakke og lænderygsøjle. Det betyder øget tilstrømning af patienter fra det offentliges ventelister.

Den ny sundhedslov har givet Sundhedsstyrelsen hjemmel til at afgøre, hvilke offentlige og private hospitaler der fremover må varetage i alt 1.100 specialfunktioner fordelt på 36 lægelige specialer. Indtil for nylig har der været usikkerhed om den fremtidige struktur for højt specialiserede operationer i rygsøjlen. Afgørelsen har været udskudt i næsten et år, fortæller ryg- og neurokirurg Masoud Mojaza fra AROS Privathospital i Skejby.

Afgørelsen betyder, at AROS Privathospital pr. 1. juni har tilladelse til at udføre højt specialiserede behandlinger i halsrygsøjlen som en af blot tre private udbydere i Vestdanmark. Dermed forventer hospitalet nu betydelig vækst i antallet af henviste ventelistepatienter. Sundhedsloven foreskriver, at højt specialiserede operationer af ventelistepatienter, som de offentlige sygehuse ikke selv kan nå at behandle, kun må foretages af godkendte udbydere, forklarer Masoud Mojaza. Han oplyser, at AROS desuden er blevet godkendt til højt specialiserede operationer i lænderygsøjlen, hvilket også kun to andre jyske privathospitaler har opnået.

400 rygoperationer om året

Ole Momsen, der er direktør for AROS Privathospital, glæder sig over de eftertragtede tilladelser til højt specialiserede behandlinger, der kun er givet til de største offentlige sygehuse og enkelte privathospitaler. Vore ekspertkræfter og AROS store erfaring på rygområdet har givetvis været udslagsgivende. Masoud Mojaza kan trække på langvarig operationserfaring og dokumentere særdeles gode resultater.

Faktisk udfører Mojaza egenhændigt over 400 rygoperationer årligt. Det er flere, end der foretages på hvert universitetshospital i Århus og Odense, siger ryg- og neurokirurgen, som er blandt landets mest erfarne. Bag sig har han omkring 1.100 operationer i nakkerygsøjlen og over 750 operationer i lænderyggen.

Udmøntes fra 1. juni

De behandlinger i rygsøjlen, der anses for højt specialiserede, omfatter bl.a. operationer for diskusprolaps, nerverods- og rygmarvsforsnævringer samt stivgørende rygoperationer. Reglerne for det udvidede frie sygehusvalg med behandlingsgaranti foreskriver, at ventelistepatienter har ret til gratis behandling på privathospitaler i tilfælde, hvor ventetiden på de offentlige sygehuse er længere end fire uger.

Ventelisterne på rygoperationer overstiger i rigtig mange tilfælde en måned, og det bliver umiddelbart svært for de offentlige sygehuse at imødekomme behandlingsbehovet ved egen hjælp. Derfor bliver der formentlig behov for viderehenvisning af ganske mange patienter, og det har vi kapaciteten til at honorere, vurderer Masoud Mojaza.

Ifølge kirurgen vil blåstemplingen resultere i en stor tilgang af nye patienter. Regionernes udbudsaftaler med andre udbydere løb til og med maj. De kan ikke fornys, og fra den 1. juni er det lovpligtigt kun at sende ventelistepatienter med behov for højt specialiserede operationer til de godkendte privathospitaler.

###

Fakta

AROS Privathospital A/S består af 15 højt specialiserede klinikker. Ud over almen kirurgi arbejdes der med plastik-, bryst-, kar-, struma- samt ryg- og hoftekirurgi. Specialerne tæller desuden anæstesi, kardiologi, urologi, øjen- og hudsygdomme, allergiudredning samt rådgivning af kræftpatienter.

AROS Rygkirurgisk Center tilbyder grundig, højt kvalificeret speciallægeundersøgelse og operation for en lang række neurokirurgiske lidelser, herunder især ryglidelser som diskusprolaps og rygmarvsforsnævring. Der modtages også patienter til second opinion. Alle operationer følges op med fysioterapeutisk genoptræning. Centret tilbyder konsultation inden for en uge og behandling inden for to uger.

###

Billedmateriale:

Billede 1: AROS Privathospital i Skejby må nu udføre højt specialiserede behandlinger i nakke og lænderygsøjle som en af landets eneste private udbydere.

Billede 2: Hospitalet forventer at få henvist rygpatienter fra de offentlige ventelister i betydeligt omfang.

Billede 3: Der forventes ikke kun henvisning fra Region Midtjylland, men også fra de øvrige regioner.

Billede 4: Privathospitalet vurderer, at dets erfaring og resultater på rygområdet har været udslagsgivende for blåstemplingen.

Billederne kan hentes i højopløselige versioner fra http://www.epicent.dk/aph.html.

Læs mere her

Nøglen til et bedre helbred er Buteyko Åndedræts Metode

Patrick McKeown, en af de få Buteyko instruktører i Vesten, gæster Danmark.

Er du astmatiker eller lider du af vejrtrækningsproblemer, har du en enestående chance for tage kontrol over din astma!

Den 19. 22. november 2009, samt 12. 14. februar 2010 – har du mulighed for at få komme på Workshop i Ganløse, nord for Købenavn, hos Patrick McKeown i åndedrætsmetoden BUTEYKO.

Hvad er Buteyko Åndedræts Metode

Metoden er udviklet af den russiske læge, videnskabsmand og professor i fysiologi -Konstantin Buteyko (1923 2003). Metoden opnåede officiel anerkendelse i Sovjetunionen i 1980, og har siden bredt sig til store dele af verden.

Patrick McKeown er uddannet på Trinity College Dublin og Buteyko klinik i Moskva, hvor han i 2002 blev godkendt af professor Buteyko. Han har haft flere tusinde klienter i behandling og har derfor solid erfaring med metoden.

Siden 2005 hvor Patrick McKeown blev akkrediteret som Practitioner Instruktør ved Luidmilla Buteyko, har han undervist folk fra store dele af verden, bl.a. USA, Canada, UK, Europa, Norden m.fl. Hans bøger Asthma Free Naturally og Close your Mouth er oversat og solgt i store oplag verden over.

Hvem kan have glæde af Buteyko Åndedræts Metoden

Alle, voksne som børn med astma i let eller svær grad
Alle med luftvejsproblemer, herunder KOL, allergi, bronkitis, høfeber m.m.
Alle med autoimmune sygdomme, eks. gigt, fibromyalgi, tarmproblemer m.m.
Alle med livsstilssygdomme som stress, angst, højt blodtryk, højt kolesterol, m.m.
Alle med søvnproblemer eller søvnapnø

Er du forhindret i at deltage i november, vil der være mulighed for at komme med til februar 2010, hvor Patrick McKeown igen gæster Danmark.

Der er translatør på begge workshops.

Prisen for at deltage i workshoppen er kr. 2000 per deltager.
Da der er meget begrænsede pladser er det Først til Mølle Princippet til begge workshops.

Læs mere her

Fælles ansøgning om sundheds- og akuthus i Holstebro

Holstebro Kommune og Region Midtjylland søger nu i fællesskab 75 mio. kr. fra statspuljen til nære sundhedsløsninger.

Samtidig søger regionen og Holstebro, Struer og Lemvig kommuner i fællesskab yderligere 10 mio. kr. fra puljen. De 10 mio. kr. skal gå til uddannelse og teknologi.

I løbet af 2013 vil der blive taget spadestik til et nyt Center for Sundhed i Holstebro. Der ønskes opført et samlet nybyggeri på ca. 12.500 m2. et andet sted end på Regionshospitalet Holstebro.
Det nye center bliver opført i etaper, og første etape forventes at stå færdigt i 2014.

Centret skal huse en række kommunale sundhedstilbud. De kommunale tilbud vil bl.a. omfatte det kommunale sundhedscenter, genoptræning og en række kommunale midlertidige opholdspladser og akutpladser, så ældre og kronisk syge patienter kan undgå egentlig indlæggelse, men samtidig få professionel hjælp og tryghed.

Endvidere arbejdes der på at skabe plads til 12 praktiserende læger og speciallæger.

Fra 2016 vil Region Midtjylland desuden placere en række sundhedstilbud i centret. Der bliver for eksempel tale om ambulante hospitalsfunktioner så som medicinske ambulatorier, røntgen, lokaldialyse, akutklinik og ambulant behandlingspsykiatri.

Det forventes, at der bliver mulighed for et byggeri på i alt 201 mio. kr. Udover det statslige tilskud på 75 mio. kr. bliver der derfor behov for, at både Region Midtjylland og Holstebro Kommune bidrager til at finansiere det resterende beløb.

– Over 90 pct. af borgernes kontakt med sundhedsvæsenet kommer til at foregå lokalt i Holstebro. Enten i sundheds- og akuthuset, hos den praktiserende læge eller speciallæge, i andre kommunale sundhedstilbud eller i borgerens eget hjem.

Kun når der er tale om rigtig alvorlig sygdom skal borgeren behandles uden for lokalområdet. I fremtiden vil det primært blive på det nye hospital i Gødstrup, men selvfølgelig også på universitetshospitalet i Aarhus, når sygdomsforløbet gør det nødvendigt, siger regionsrådsformand Bent Hansen (S).

Borgmester i Holstebro Kommune, H.C. Østerby (S) vil gerne i gang nu.

– Sundhedsområdet ændrer sig ekstremt hurtigt i disse år. Flere opgaver skal fremadrettet løses af kommuner og praktiserende læger, og det vil naturligvis ske i et tæt samspil med region og hospital. Udfordringerne på sundhedsområdet gør, at vi skal afprøve nye og innovative løsninger, og det tætte samarbejde mellem kommune, praktiserende læger og hospital vil blive udviklet yderligere. Der skal lægges stor vægt på at sikre borgerne den bedst mulige tryghed indenfor de givne rammer, og vi skal fortsat sikre tilbud af høj kvalitet til borgerne, siger H.C. Østerby.

I det nye center planlægges en række fællesfunktioner som café, informationsområde for frivillige, mødelokaler, apoteksudsalg mv.

10 mio. kr. til uddannelse og teknik
I en anden ansøgning mellem regionen og Holstebro, Struer og Lemvig kommuner ansøges der om 10 mio. kr., som blandt andet skal bruges på at afdække, hvilke nye kompetencer der skal til hos de sundhedsfaglige medarbejdere i både region og kommune for at kunne arbejde og samarbejde på nye måder i det nære sundhedsvæsen.

Der er også et stort behov for at gennemføre konkrete uddannelsesaktiviteter.
Desuden søges der om penge til at virkeliggøre en række initiativer inden for det teknologiske felt. For eksempel er det et stort behov at forbedre adgangen til fælles patientinformationer for de tre kommuner, hospitalet og de praktiserende læger, ligesom der vil blive fokus på anvendelse af telemedicinske løsninger.

Flere oplysninger
Regionsrådsformand Bent Hansen, tlf. 4031 3707
Borgmester H.C. Østerby, tlf. 2144 0150

Læs mere her